Janus og snemanden

I går blev jeg lokket i fordærv. Det var slet ikke meningen, men jeg kom hjem med en stor pose fuld af garn...







Jeg havde en aftale, som i virkeligheden slet ikke handlede om garn - og så alligevel. Noget med en strikkemaskine, nye muligheder og hjælp til at starte.

Det er længe siden jeg har strikket på maskine, men hvor svært kan det være, tænkte jeg. Det kan jeg da sagtens give et hurtigt kursus i. Det kunne jeg også. Men det viste sig noget sværere end først antaget.

Og længe inden strikkemaskinen, blev jeg altså lokket i fordærv. Nu er der mere strømpegarn i kassen og uld i skønne farver. Og det med strikkemaskinen viste sig at sidde mere på rygraden, end jeg et øjeblik troede.









Det viste sig også at strikkemaskiner, der har ligget pakket sammen i mange år, kan blive lidt - eller måske endda meget - sløve i alle de bevægelige dele. Der er mange bevægelige dele på sådan en maskine. Specielt på undersiden af slæden.

Og når det hele sætter sig fast, og viden om udløserfunktioner under ingen omstændigheder vil samarbejde, kan jeg godt gå hen og blive både frustreret og lidt i tvivl om jeg husker forkert. Og nåle kan bøje i helt forkerte retninger...

Det hjælper heldigvis alt sammen, når udløserknappen ender med at ville samarbejde og tanken om at finde olie til alle bevægelige dele bliver mere end en tanke.

Og med en lille smule behjælpelighed om opstart af maskinstrik er der gode muligheder for at arbejde videre på egen hånd, mens jeg får lyst til at finde min egen maskine frem fra kælderen.

Om ikke andet, så for at smøre olie på alle de bevægelige dele...





Snemanden Janus med de to hoveder mødte jeg på vej ud i går. Han har ikke noget med resten af indlægget at gøre, men han var hyggelig, som han stod der i sneen og gemte hoved nummer to til jeg nåede halvvejs rundt, og pludselig kunne se at han ikke kun rummede et smilende ansigt.

Tålmodighed er en dyd

Jeg havde en plan. Jeg ved det kan lade sig gøre. Jeg har endda gjort det før – godtnok for mange år siden.

Jeg plejer ellers også at være udrustet med ganske meget tålmodighed.

Men lige her blev den brugt op. Næsten inden den kom igang.

Det bliver ikke til sjov med metaltråd på strikkemaskinen i denne omgang.

Et lys i mørket

Jeg havde glemt, hvor hurtigt gips størkner. Kun et ganske kort øjeblik – sådan føltes det i hvert fald – vendte jeg ryggen til, og endte med en skålfuld gips og strik.

Det er ikke let at få ud – skulle jeg hilse og sige. Men det lykkedes, og skålen har været i brug igen. På mit køkkenbord står nu omvendte glas og holder på strik, der engang skal kaste lys over mørke tider.

Jeg ved det virker, for det kuldsejlede projekt, var ikke første forsøg.

Prøvestrik

Mens lørdag var fyldt med snak, hygge, kage, lækker mad, lange gåture, kodebrydning og opdateringer af enhver art, har søndag været anderledes stille og uden andre end mig selv.

En af de ideer der har kværnet rundt i mit hovede, har jeg med vilje udsat til weekenden og ungernes afgang til det fædrende ophav. Det krævede nemlig min strikkemaskine. Et monstrum, der desværre ikke er plads til, men som jeg havde planer om at passe ind på Emilies værelse. Det virker fint. Endda så fint, at jeg overlader at lade den blive og høre om om ikke den må være på besøg et par dage mere. For jeg er slet ikke færdig med ideudviklingen.

Hele formiddagen – og eftermiddagen med, har jeg siddet bøjet over apperatet og fremtryllet små firkanter, der mest af alt appelerer til betegnelsen teststrik. En test er det måske nok, men de skal ikke være større.

Jeg lagde ud med glatstrik, men inden længe summede ideer om hulmønstre og små fine tuckmønstre. Formiddagen har derfor også indeholdt en tur i kælderen i forsøget på at finde mine hulmønstre.

Det gav nu ikke pote. Hvor jeg har lagt dem, er ikke godt at vide. Fuldstændig forsvundet er de. Til gengæld fandt jeg hultangen, og så er der mulighed for nye. Hvis altså jeg kan finde et sted der forhandler tomme hulkort.

Heldigvis kan jeg sagtens lave små simple mønstre af både den ene og den anden art. Simpelt er fint. Det er alligevel forestillingen. Så jeg klarer mig. Uden hulkort.

Måske er der tid til en eller to mere. Efter sigende skulle ungerne være på vej til afgang, og om en times tid, kan jeg forvente opkald om afhentning og hjemturssnak. Det er altid hyggeligt at følges med dem fra stationen. Mig med cykel, der fint fungerer som pakæsel og ungerne fyldt med ord.

Måske skulle jeg hellere fortsætte til næste del af processen. Bare for at se om tankerne virker.

Jeg tror det.

Babybluse

Lidt montering, krebsemasker og en lynlås.
Bluse klar til en gang vand og tørring.
Nu er den færdig.

Nogengange er det dejligt at finde et næsten færdigt projekt, der bare lige... :)

Fund

Under min sidste oprydning faldt jeg over en krøllet bunke maskinstrik, jeg lavede engang for så længe siden, at jeg har glemt hvornår.

Kun monteringen mangler.


En babytrøje. Størrelse 1-2 år. Gad vide hvem den var tiltænkt.
Nu har familien en ny lille med rette størrelse.

Julegave?

Garn fra nettet

Jeg har aldrig bestilt garn via nettet før. Så det var med nogen bæven jeg tog springet og bestilte garn til den trøje jeg har lovet min søster at strikke som fødselsdagsgave.
Det var af samme grund strikkemaskinen kom frem fra dybet den anden dag.

Nu er garnet ankommet, bestilt hos Marianne Svit. En rigtig lækker grøn, som jeg tror bliver rigtig god og en meleret håndindfarvet, som jeg havde troet ville være meget lysere i farven, men nok skal blive brugt alligevel. Lækkert er det i hvert fald :)

Tanken er at strikke på maskine.

Egentlig har jeg masser af fordomme omkring maskinstrik. Jeg ved godt det er tåbeligt, men det ry maskinstrik engang havde som værende ganske forfærdeligt og helt sikkert kun acryl, det hænger fast. Lidt ligesom jeg igen og igen møder mennesker, der tror maksinstrik er ensbetydende med at trykke på en knap og så kommer det færdige resultat ud :)

Men altså - tanken er stadig at strikke på maskine :)

Mio min Mio

I Emilies klasse skal der læses Mio min Mio. Bogen var ikke ankommet, så dagens lektie er uddelt som kopier.

Når jeg nu ejer et eksemplar, skal det da i brug.
Jeg var også helt sikker på, at bogen ville stå mellem børnebøgerne på et af ungernes værelser - det gjorde den bare ikke! Øv

Hva' så?? Den må da være her..

Jeg har nu været i kælderen, hvor den ganske rigtigt var havnet.


Vores kælderrum er på størrelse med et kosteskab og der er rigtig mange ting stuvet sammen derinde - se lige mig forsøge at nå noget inderst inde :)

Jeg fandt også min første strikkemaskine - købt brugt for mange år siden.
For næsten lige så mange år siden, mente jeg det var på tide med et ribapperat, men kunne kun få et brugt sammen med et hovedapperat - så havde jeg to :)


Det har jeg stadig. Jeg har flere gange forsøgt at give den ældste model væk, den er bare aldrig blevet hentet.
Nu kan den ende sine dage (eller også kan den anden) som reservedele :)

Jeg er ikke helt sikker på hvilken der er bedst - eller forskellen på 840 og 860?