søndag den 30. april 2017

Til brudekisten


Torsdag morgen skulle jeg tidligt ud af døren og til møde inden den normale arbejdstid. Aftenen før, havde jeg netop færdiggjort den lille kjole, der har været med mig og været et godt bud på mødestrik gennem et stykke tid.







Ingen møde uden strik. Trøjen jeg startede for længe siden, men som kræver beregninger inden fortsættelse, mangler stadig beregninger og tid var en mangelvare.

Jeg kom i tanke om det fine pudderfarvede garn jeg havde med hjem fra Violykke, og som Emilie mente skulle omdannes til karklude. Til hendes fremtidige bolig. Karklude er slet ikke ringe som mødestrik. Jeg skal bare huske det.

Med en fredag sammen med Sille, fik karkludene ben at gå på, og Emilie er nu tre karklude rigere. De ligger nu trygt og godt gemt i en æske. En brudekiste ville hun ikke kalde den. Til det er den alt for lille.

Jeg har beregnet til trøjen, og gemmer flere karklude til næste gang jeg akut mangler mødestrik. Den tid skal nok komme, både min mor og min søster har bestilt flere og i en af garnkasserne ligger bomuldsgarn til netop det projekt.








Design: Min egen optimering af en forklaring, jeg har glemt hvem der stod for.


Garn: Økologisk Bomuldsgarn fra Krea Deluxe og Karen Klarbæk.

De tre klude vejer tilsammen 180 gram. Enkeltvis vejer de 60 gram, hvorfor de tre nøgler fra Krea Deluxe ikke var nok.


Pinde: 4 mm.


Størrelse: 26 x 26 centimeter







Bemærkninger: En løs anvisning kan se sådan ud:

Strik med to tråde.
Slå 50 masker op med en hæklenål om strikkepinden. (Opslag kommer til at se ud som afluk).
Tag de første 2 masker løst af med garnet foran arbejdet = icord over 2 masker. Strik ret resten af pinden.
Gentag til der er 43 retriller.
Luk af.

Ved farveskift har jeg skiftet en farve ad gangen, så skiftet ikke bliver for voldsomt.

Jeg har bundet magiske knuder ved farveskift. Det er min oplevelse at de magiske knuder virker godt i bomuldsgarn. Samtidig er det bedre at afprøve om det virker i en karklud i stedet for et større arbejde.  


Har du lyst til at se flere billeder af karkludene, kan de ses lige her på Ravery.




En pose fuld af nostalgi


Somme tider passer onsdag formiddag både i min mors og min kalender. På sådan nogle onsdage kører jeg hjem til min mor,  inden jeg møder på arbejde. Vi drikker the, snakker og spiser frokost sammen, inden jeg sadler cyklen og kører tilbage mod Rødovre.





I onsdags fik jeg en pose fuld af nostalgi med mig videre.

Min mor rydder op, og vendespillet, som var flittigt brugt i min barndom var fundet frem fra gemmerne. Der dukkede så mange følelser og minder op, da jeg åbnede for posen med brikkerne, og mens jeg spurgte om ikke min tante havde lavet det, mente min mor bestemt, at det var mig.







Jeg kunne ikke huske at jeg skulle have lavet det, men da min mor vedblev at mene jeg havde stået for det, blev jeg i tvivl. Hun havde nok ret. Og minder om at min tante havde lavet et spil til sine børn, og at jeg synes det var så fint og gerne selv ville have et, kunne jeg sagtens huske.

Men havde jeg lavet det? Jeg husker tegningerne fra brikkerne. Jeg husker at have siddet med mine kusiners spil og tænkt at så svært kunne det vel ikke være at reproducere. Jeg har en erindring om måske at have tegnet efter, men har det været på træ? Har det ikke nærmere været på papir? For erindring om at save brikker eller lakere har jeg ikke. Heller ikke selvom jeg skulle have fået hjælp.







Da vi i går sad i toget, på vej mod fødselsdag, var min mor kommet i tanke om, at det alligevel nok var min tante der lavede spillet i sin tid. Fordi vi så brændende ønskede os et.

Det får brikkerne til at passe bedre i mit hoved.

Og gør på ingen måde spillet mindre nostalgisk.




Lemonadetomater


Vasketøjet er hængt til tørre. Jeg satsede og hængte sengetøj og viskestykker udendørs. Tanken om den friske duft af nyvasket sengelinned overbeviste mig om forsøget.







I sidste uge købte jeg limonadetomater. Jeg har aldrig hørt om dem før, men som de lå i butikken med den spæde gule farve fristede de. Jeg må indrømme, at jeg ikke synes de smagte meget anderledes end andre tomater i cocktailstørrelser.

Tidligere på året fortalte Lotte om, hvordan man kan skære tomater i skiver, plante skiverne og få nye tomatplanter ud af alle de mange frø sådan en skive gemmer på.

Jeg prøvede. Skar skiver af de tomater vi havde liggende. Og det virkede. Klynger af tomater dukkede op, der hvor skiverne var lagt. Kattene var besøg, da de mange spæde skud dukkede op, og jeg kunne ikke overskue at rode med jord og babyplanter. Det var nok at kattene hoppede rundt i dem, slikkede på jorden og drak af vandet.







Så jeg vandede bare. Nød synet af alle de mange små planter, og fik først skilt dem ad, da kattene igen var hjemme.

Denne gang tænker jeg at der skal tyndes ud, når planterne dukker op over jordoverfladen. At der skal være mindre tæthed, og mere plads til at vokse sig til saft og kraft, inden de skal omplantes, pottes om og videre i livet.

Det er muligvis sent at plante tomater, men nu prøver jeg. Og håber på fine spæde gule tomater, friske fra planterne og måske endda med en snert af syrlighed.

Prøves skal det i hvert fald.





Jeg skar en enkelt tomat i skiver på cirka en halv centimeter. Skiverne plantede jeg i låget af en aflagt æggebakke. Hullerne i siden af æggebakken, dækkede jeg med stykker af underfaldet fra den samme æggebakke.Tomatskiverne dækkede jeg med et sted mellem en halv og en hel centimeter jord. Bestemt mere end jeg ville have gjort, havde jeg plantet de små frø enkeltvis.

Nu er det spændende hvornår de dukker op.




Langsommelighed på en søndag


Søndag er langsom og uden egentlige planer.





Vasketøjet er sorteret og er dagens eneste reelt vigtige punkt. Men søndag kan blive til så meget andet. Jeg har en løs aftale med støvsugeren, jeg har planer om at plante en ny flok tomater. Det er sent at begynde at så, jeg ved det godt, men jeg kunne godt finde på det alligevel.

Jeg går rundt om mig selv, for at tage endnu en tørn med den strandede vinterfrakke. Det er ikke længere så vigtigt, kulden er på vej væk - og bordet skal ryddes. Det sidste kunne godt stoppe mig på forhånd.

Min udfordring til mig selv lurer lidt i baggrunden. Sidste måned nåede jeg ikke målet, skal april fyldes ud, er jeg fire indlæg bagud. Udfordringen er stadig sjov, og skal blive ved at være det. Søndag kunne sagtens blive sådan en dag med fire indlæg. Søndag kunne også sagtens blive det modsatte.

Anders ser Formel1, Emilie er taget på arbejde og jeg nyder at weekenden er ekstra lang. Så lang at jeg næsten glemmer, der er flere fridage. Fredag var årets sidste feriedag. Den skulle holdes, sådan er det jo, og dermed kunne jeg se frem til en lang weekend.

Fredag blev timer sammen med Sille og en mave der vokser. Det er spændende med familieforøgelse og tanker om endnu mere babytøj er så absolut på tegnebrættet. Vi er enedes om at jeg må kalde mig moster, og med det følger forpligtelser.





I morgen venter tøsehygge i et kolonihavehus for nuværende og tidligere kolleger. Det bliver skønt, vejret er med os, og astiien er sat på køl. Men lige nu er det søndag, vasketøjet venter stadig og den der støvsuger klarer ikke sig selv.





lørdag den 29. april 2017


På torsdag fylder Nicklas sytten år. I dag fejrede vi ham.







Bare den nærmeste familie. Lagkage helt efter bogen, friskbagte boller, frugt og masser af snak.
Både Nicklas og Victoria står over for de skriftlige eksamener, der starter i næste uge. Jeg får også lov at være med, når jeg på torsdag møder op til min eksamensvagt.

Men inden da var der timer i dejligt selskab, togture frem og tilbage og begyndelsen på et nyt strikketøj.

Jeg var træt da jeg nåede hjem.

Og jeg håber Nicklas fik det ud af dagen, som han havde håbet.



onsdag den 26. april 2017

Onsdagsmasker


I søndags læste jeg Selfies af Jussi Adler-Olsen. Det er en af den slags nemt læste bøger, der er svære at lægge fra sig. For hvad sker der på næste side - og næste side igen...

Det er også en af den slags bøger, som jeg hurtigt glemmer. Jo, jeg kan godt huske den var god, men når jeg om flere år sidder i biografens mørke og ser filmatiseringen - for den skal jeg se - kan jeg ikke helt huske handlingen. Bare huske at den var god. Og så bliver jeg ikke skuffet, hvis det hele ikke er med.













Læse:

Jeg er startet på Ritualer af Mo Hayder. En vicekriminalgut og en politidykker. En afhugget hånd, uden resten af kroppen, afrikanske stoffer og baggrundshistorier, der væver sig ind i hinanden.

Jeg er ikke nået langt, men jeg falder ikke nær så hurtigt i søvn, når jeg læser lige inden jeg skal sove. Det plejer at tegne godt.


Strik:

Jeg mangler kun den sidste centimeter eller to på endnu en lille Fionas Top. Garnet er Rasmillas eget, krydret med resterne af det lille lyserøde sæt. Kjolen er til en baby, der er på vej.

Der er flere på vej - endnu en fætter fik en datter for bare et par dage siden. Jeg følger åbenbart ikke med. Jeg vidste det ikke. Men så er der lagt op til mere babystrik.




tirsdag den 25. april 2017

Update på kattene


En af de sidste dage kattene var hos os, bestilte vi mad udefra. Maden kom i en brun papirspose, som Anders satte ned på gulvet.





Mens vi spiste forsøgte først Stalin at hoppe op i den. Ikke særlig elegant. Han opnåede kun at få posen til at brase sammen. Og så gik han igen.

Bagefter foldede jeg posen ud igen, hvorpå Naya satte af og hoppede i. Der sad hun så - temmelig længe og kiggede ud. Det var lidt svært - det med at kigge ud - for posens kanter var lidt for høje til at kunne kigge op over.

Men hun sad der længe.





I går var dagen for operationen, der skal der sætte en stopper for fremtidige løbetider. Daniel kunne ikke nå aflevering inden arbejde, men han kunne godt nå at hente. Anders havde derfor lovet at stå for afleveringen og måtte temmelig tidligt op i går morges.

Fremme hos Daniel, stoppede han kræet i transportkassen, lukkede låget og fodrede Stalin. Måske derfor gik det helt hen over hovedet på den gråpelsede, at resten af husholdningen, sammen med Anders, forsvandt. Stalin havde nemlig ligesom Naya fastet, så hun var klar til operation.

Fremme hos dyrlægen, kendte de Naya og tog godt imod. Dyrlægen hentede hende op af kassen og satte hende på vægten tre gange før det lykkedes at få et mål. Når jeg mener hun er lille og fin, er det vist ikke helt ved siden af.





Hun vejer 2,4 kilo og dyrlægen kunne fortælle at hun er fire et halvt år gammel. En nærmere undersøgelse viste også at hun er i god stand og har fine ører. Da dyrlægen sagde: Kom lad os finde et bur til dig. Og måske en bakke, mente Anders ikke det var til ham, og skyndte sig hjem igen.

Daniel hentede i aftes. Hun havde det godt, var en smule groggy men det gik hurtigt over. Mon ikke hun kommer sig hurtigt.




søndag den 23. april 2017

Marled Magic Mystery


Søndag er for alvor søndag. Bortset fra vasketøjet, har jeg ikke lavet dagens gode gerning.







Jeg burde gå en tur udenfor, gøre noget, nyde dagen og solen der skinner fra en nærmest skyfri himmel. Men jeg gider ikke. Jeg kan selvfølgelig prøve at tage mig sammen.

Til gengæld gider jeg læse, og på en stille søndag er det foreløbig lykkedes mig at komme gennem de første to trediedele af Jussi Adler-Olsens Selfies. Den er svær at ligge fra sig.

I sidste uge lykkedes det mig at tage billeder af det mystiske restesjal Stephen West lancerede for flere måneder siden. Et sjal jeg undervejs har haft mange forskelligartede tanker om. Ikke alle lige positive. Men som i færdig tilstand har vist sig at være superlækkert.







Jeg ændrede en del på det. Sprang dele over, flyttede rundt på ind- og udtagninger og endte også med at flytte det sidste clue.

Sjalet lå færdigt og henslængt, mens kattene var på besøg. Først da de var taget hjem, blev det vasket og spændt ud efter alle kunstens regler. Det fyldte hele gulvet, da Emilie inviterede Mads med hjem for første - og foreløbige eneste gang. Hvis han gik herfra med tanker om at den tøs har en mærkelig mor, har jeg bestemt gjort mit, for at fremme den slags tanker.

Herefter tog jeg det i brug. Vejret var ikke til billedetagning, så jeg svingede det om halsen og håbede på dage med sol. De kom i sidste uge. Dagene med sjalet i brug har taget noget af sprødheden fra opspændingen og det er ikke længere helt så spændstigt og retvinklet som da det var helt nyt og ubrugt.







Design: Marled Magic Mystery Shawl af Stephen West.


Garn: Rester, rester og rester. Mest strømpegarn, men også højlandsuld, blandinger af bomuld/uld og silke/uld. Sådan cirka alt hvad jeg kunne finde i garnkasserne i farvestemninger, jeg synes passede sammen.

Der gik 473 gram garn til det færdige sjal, der hele vejen er strikket af to tråde. Et dejligt indgreb i garnlageret, der også rensede grundigt ud i nogle af de mindre rester.


Pinde: 5 mm rundpind - til tider mere end en.


Størrelse: Efter opspænding kunne jeg måle et vingefang på 253 centimeter og en højde på 113 centimeter.







Bemærkninger: Sjalet består af fire clues, der hver består af to sektioner - altså otte sektioner.

De første to strikkede jeg fuldstændig efter opskriften. Altså hvis man ser bort fra at jeg ikke lod enderne hænge i den første sektion. Jeg havde en plan om at afprøve Magic Knot. Knuden, der kan klippes tæt, og som måske kunne være et modsvar til mange, mange endehæftninger. Da så Hr West mente at alle enderne skulle hænge og bruges til "something fancy" senere hen, blev jeg først i tvivl, men endte med at droppe det er fancy til fordel for den magiske knude.

Jeg var ikke specielt imponeret af knuden, som jeg senere også  har prøvet i bomuldsgarn og til karklude. Her er den langt mere berettiget. Vådt bomuld glider ikke let fra hinanden, og går der hul på farveskiftet i en karklud er det ikke verdens undergang....

I sektion 2 skiftede jeg den magiske knude ud med Russian Join. Det gør garnet noget tykkere, men når der skiftes garn på hver 6. pind er det ikke nogen dårlig ide. Samtidig synes jeg det lykkedes at skjule overgangen i kanten - som senere blev brugt til opsamling af masker til kant.

Sektion 3 valgte jeg at strikke perlestrik. Det hang bedre sammen for mig. Her var en valgmulighed mellem perlestrik eller patentstrik. Jeg har senere set versioner med patent der virker rigtig godt. Jeg har også set det modsatte...







Sektion 4 er den øverste rødlige trekant. Jeg var længe i tvivl om farven stak for meget af, men jeg ville gerne af med det rødlige garn og i sidste ende, er jeg næsten blevet helt glad for det. Som en af de andre sjalsstrikkere udtalte: Når sjalet er fyldt med rester, der alle har en historie eller kan bindes til noget, bliver resultatet meget pænere end først antaget. Lidt ligesom en quilt.

Sektion 5 sprang jeg over. Jeg prøvede. Det virkede ikke for mig.

Sektion 6 vendte jeg om. Tog ind til slut på vrangsidepinden i stedet for i starten.

Sektion 7 satte jeg øverst på sjalet i stedet for i bunden, mens jeg udelod sektion 8.

Der skulle have været en icord hele vejen rundt. Icords er meget fine, men jeg er ved at være lidt træt af at den skal være alle vegne. Jeg endte med et kompromis. Strikkede icord over maskerne i den øverste kant og musetakker langs de nederste kanter.

Picoterne strikkede jeg med et pænt mellemrum - * slå to masker op, luk 5 masker af *


Sjalet skulle egentlig have kvaster. Jeg har overvejet for og imod. Og er endt imod. Jeg er lidt bange for om kvaster skulle komme i karambolage med min cykel, og har derfor valgt at undlade. Uden kvaster er jeg også glad for at jeg undlod det fancy - der viste sig at være en fletning midt i det hele. Det passer mig fint uden.


Har du lyst til at se flere billeder af sjalet, kan det ses lige her på Ravery.