torsdag den 13. januar 2022

At udfordre sig selv

 

Nytårsdag cyklede Oscar og jeg til Irmabyen, for at finde en legeplads. Jeg havde en ide om, at legepladsen derovre var i den rigtige størrelse, men var måske lige lidt optimistisk i forhold til Oscars mobilitet.



Legepladsen består stort set af en rutsjebane og en hel masse klatresjov, pakket ind i lækre materialer. Oscar kan godt lide at klatre, men har var det noget af en udfordring. 

Han startede med rutsjebanen, Sådan en ved man hvad er, og den her er tilpas lang til at få god fart på, uden det bliver for meget. På afstand kiggede han på hestene i indhegningen ved Byggeren, og besluttede så at ville ud på rebbroen.




Hold mig! Sagde han igen og igen. Det er ærlig talt ikke nemt at holde gennem et net, også selvom nettet ikke er særlig fintmasket, og i stedet endte vi med en snak om hvad han kunne, hvordan han kunne, og hvor det er godt at holde  fast.

Jeg ku' godt! Sagde han flere gange. Og det kunne han. 



Han forsøgte at kravle ud på det udspændte spind, men måtte opgive, turde godt give slip og falde ned, han forsøgte med balance på bomme, også den der drejede rundt, inden han opgav projektet og bevægede sig mod det noget mere indbydende vand.






Ingen kommentarer:

Send en kommentar