tirsdag den 30. august 2022

Overnatning og fødselsdagsfejring

 

Fredag slog vi telte op ved grillhytten, lavede mad over bål og hyggede i sommervarmen. Det var så skønt igen at kunne sove ude sammen med glade børn.  

 

 

Vi prøvede allerede inden sommerferien, men fik på det nærmeste ingen tilmeldinger. Nu prøvede vi igen og det lykkedes at samle en lille sluttet flok. 

Tidligere var overnatningerne et tilløbsstykke, men med to år uden skal vi bygge brugergruppen op igen. Ingen kan huske overnatningerne, og vi har tænkt nye tanker, som nemt kan implementeres, når vi nærmest starter forfra. 

Den lille sluttede flok, synes det var en fantastisk oplevelse, og håbet om at de fortæller andre om oplevelsen og dermed er med til at flere får lyst næste år, er i den grad til stede.

 


 

Fredag aften fandt regnen frem til Rødovre, vi sad i læ under tag i grillhytten, brændte bål og legede hviskeleg. Senere stoppede regnen, der blev løbet lidt rundt i mørket, og tidligere end normalt var alle i egne telte.Ikke at de sov, nogen hviskede meget længe. 

Lørdag morgen faldt regnen uden nåde. Det var heldigvis glade børn, der pakkede sammen og var klar til pandekager over bål. 

 

Da det sidste barn var sendt hjem, kunne jeg fortsætte, nu indenfor til fejring af Oscars fire år.Daniel bagte boller og kanelsnegle, mormor kom med en kagemand, og det mødrende ophav var kommet til at love en pandekagekage og havde bagt pandekager i vildskab, for at stable med fyld og fin pynt. 

Barnet løb glad rundt med sin nye haj-ballon, glædede sig over gæster med mod på leg og det var superhyggeligt selvom jeg må indrømme at trætheden sneg sig ind på mig. 

Jeg forsøgte ikke at sidde ned for længe ad gangen, ryddede lidt op, legede lidt og stod op med håndtenen, som er mit nye sjoveste legetøj. 

 

 

For Oscar faldt LEGO med dinosaure i god jord, og sådan har vi hver vores yndlingsbeskæftigelse. Han fik også tøj - i størrelse 116. Amalie nåede lige præcis att sige: Det er lidt for stort, det er størrelse 116, før barnet styrtede rundt i ti minutter uden at råbe ret meget andet end netop: Hunderede seksten!

Oscar havde en dejlig dag, inviterede mig med hjem i morfars bil - han mente godt den kunne køre mig hjem. Det gav både morfar og jeg ham ret i, men jeg ville hellere have min cykel med hjem og det gav heldigvis mening for den fireårige.

 



 

Inden vi nåede så langt synes barnet det var lidt sjovt at komme i nærkontakt med Bob. Den ene af vores to afrikanske kæmpesnegle, som vi i sin tid fik hjemme fra Daniel og Amalie, da deres snegle fik unger.

De har ikke snegle længere, og så må vores stå for tur, når barnet skal lære om kryb og kravl. 

Et par skønne dage var slut, og det passede mig ærlig talt ganske fint at søndag var helt uden  planer.  






mandag den 29. august 2022

Masker på en søndag - Uge 34

 

Ugen kort:

  • Ugen er en af den slags, der har været så fyldt med oplevelser, at mandag føles som meget længe siden. 
  • En kaffeaftale i Centret, Arbejdsmiljøgruppemøde, Triomøde og årets klasse- og personalefoto sammen med alle de andre samtaler har fyldt godt op på videnskontoen. 
  • Oscar fyldte fire og kom forbi til fødselsdagsmiddag. Rose fyldte fem, mens Victoria rundede 21. 
  • Vi bagte fladbrød på bålet, og kunne konstatere at pandekager sælger bedre. 
  • Det er skønt at kunne genoplive gode gennemprøvede traditioner og vi inviterede til Høstfest. Omkring 70 børn og voksne mødte op til mad på grillen, hygge og is til dessert. 
  • Også overnatning i telt i det fri med mad over bål blev en succes. Alt for lidt søvn, alt for sene sengetider, en mængde regn og en accept af at ingen af os længere er tyve. Det var skønt, glade børn og Louise og jeg er enige om at Klubben ganske simpelt må sørge for ordentlige madrasser, når vi gentager næste år. 
  • Oscars fødselsdag blev fejret med maner i Klubbens lokaler. Jeg var blæst da vi nåede hjem og glæder mig over at kunne se frem til en fridag i morgen. 

 








 

Læse:

Cecilie Mars er ikke en af de mest regelrettede politikommisærer. Måske det er derfor hun har de interne efterforskere i hælene. Hun opnår resultater og får hjælp fra de mest uventede kanter.

Handlingen tager udgangspunkt i mænd, der føler sig overflødiggjort af kvinder. Mænd, der er klar til at begå mord for at udradere kvinderne. 

Jeg er underholdt og lidt spændt på hvad Cecilies næste skridt vil blive. 

 

Spinde: 

Jeg har ønsket mig en håndten længe, og endte med at købe en. Jeg fandt den hos 3GWoodworks på Etsy. Jeg valgte en ikke alt for dyr, men pæn, og ikke alt for tung håndten. Pæn fordi jeg holder af lækkert værktøj, let fordi sandsynligheden for at tabe den er mindre, end hvis den var tung og en let ten er til tyndere garner. 

Siden stod den. Jeg var ikke sikker på jeg kunne finde ud af det. Det er utroligt hvad man kan bilde sig selv ind. I tirsdags havde jeg Håndværk og design. Vi har filtning på programmet, og Nana var fyldt med glæde da hun viste mig hvad der var dukket op på værkstedet - en bunke håndtene. Jeg har efterlyst om vi havde sådan nogle, men uden held. Nu viser det sig at skolen alligevel lå inde med nogle. 

Jeg greb en ten og en håndfuld uld og forsøgte mig med håndtenspinding, mens jeg gik rundt mellem eleverne og hjalp dem med nålefiltningen. Det var slet ikke så svært som forventet. 

Et par dage senere var jeg klar, fandt de hundrede gram Jacob-uld jeg har haft liggende fra engang sidste år frem og begyndte at spinde. Det er vildt sjovt, og at kunne tage det med er fantastisk. 

Ulden er en del af et fårerace og farvestudie Rachel fra Wool'n'spinning stod for sidste år. Jeg troede jeg skulle være med, men blev aldrig færdig med det blågrønne, hvorfor jeg stadig har ulden liggende. Det betyder ikke noget, det er nemlig helt okey at være bagud i hendes univers. 

Ulden er kartet til små bats. Det er første gang jeg spinder kartegarn. Alt det jeg tidligere har spundet har været kamgarn. Kartet uld ligger i flere retninger og garnet bliver ikke så glat som kæmmet uld. Det er på nogle måder nemmere at spinde, fordi det hænger lettere sammen. Det betyder ikke, at jeg ikke taber tenen. Men mindre og mindre.

Jeg har ni små bats i tre forskellige farver - alle tre naturfarver med de samme indlagte farver. Jeg har en plan om at lave en form for fade og tænker det kan blive fantastisk som mønsterfarve i et mønsterstrikket bærestykke.

Jeg har ikke travlt. Det bliver færdigt, når det bliver færdigt.






søndag den 28. august 2022

Spring Waves Socks

 

Månedens strømper er færdige. De har ligget klar til foto flere dage. 

 

 

Denne gang var jeg lidt udfordret, for mønstret var fyldt med vrangmasker, som ikke virkede for mig. Jeg var sådan set klar til at strikke strømperne og give dem væk, for jeg synes ikke det virkede.

En ting var at vrangmaskerne fik mønstret til at forsvinde. Det er jo sådan set ikke rigtigt, for vrangmaskerne var ment som en del af mønstret, men de forstyrrede mine øjne. Samtidig fik vrangmaskerne det strikkede til at give sig på tværs og ydede ringe elasticitet til det færdige projekt. Jeg fik en oplevelse af at strømperne ikke ville sidde pænt om fod og ben.

Ovenstående er selvfølgelig udelukkende mine oplevelser. Jeg er sikker på andre ser noget andet.  



Først da jeg fik ideen om at droppe vrangmaskerne og ganske enkelt skære mønsterrapporten midt over, fik jeg et stykke strik, der virker for mig. 

Jeg synes faktisk det endelige resultat er blevet rigtig flot. 

 

 

 


 

 

Design: Spring Weaves Socks af Skov Creations.


 

Garn: Soft Sock fra Birk + Berg. Jeg var så heldig at vinde i deres fadealong sidste år, og fik tre forskellige fed strømpegarn, der alle hedder Mix Tape og er farvet af Berg. Jeg kalder den her grøn, og er overrasket over hvor meget mere grøn den syner strikket op, i forhold til da det lå i et fed.

Jeg brugte 70 gram til hele parret.

 

Pinde: 2,25, 80 cm Addi Lace rundpind og magic loop.

 

Størrelse: 66 masker, længden passer min størrelse 39 fod.


 

Bemærkninger: Jeg strikkede 12 pinde drejet rib. Bare fordi jeg kan, og synes det er pænt.

Som sagt skar jeg mønsterrapporten midt over og strikkede kun pind 1-4, mens jeg lod pind 5-8 passe sig selv. 

Jeg tog ind til 60 masker ned langs benet, ved at strikke de to vrangmasker mellem mønsterstriberne vrang sammen til en maske. Jeg fordelte indtagningerne, så jeg tog to masker ind for hver fire mønsterrappporter (pind 1-4), fordelt symmetrisk rundt om benet. 

Jeg lavede en kilehæl, fordi det virker bedst for mig. Når jeg strikker flappen til hælen, fordeler jeg altid maskerne, så jeg har et ulige antal masker at strikke hælen over. Det betyder jeg kan strikke en symmetrisk flap. Det synes jeg i sidste ende bliver pænest. 

Jeg strikkede som jeg ofte gør, ret over alle masker på retsiden. På vrangsiden tager jeg hveranden løs af med garnet foran og strikker resten vrang. 

Jeg strikkede hælen over 29 masker, havde 31 masker over foden - det betød en vrangmaske i hver side (også pænere når jeg strikker ned over foden) og tog efter hælen ind til 29 masker under foden. 

Ved tåen fordelte jeg maskerne, så jeg havde en maske i hver side og lige mange masker på over og underside.

Jeg kan godt lide symmetri.

Jeg ved ikke om jeg fulgte vejledningen til tåen, jeg strikkede bare som jeg plejer. 

 

Vil du se flere billeder af strømperne, kan de ses på Ravelry.

 

 

 



Hvaler i kikkerten

 

Vi startede rundturen på Island mandag. 

 

 

Turen gik fra Reykavik, op langs vestsiden af øen til Akureyri, hvor vi overnattede. Derfra kørte vi gennem udkanten af højlandet på nordsiden af øen til Egilsstaðir, hvor vi sov med udsigt til søen Lögurinn. 

Onsdag fortsatte vi ned gennem kløfter og den vildeste natur til øst- og sydkysten. Vi skulle have overnattet i Høfn, men miskommunikation betød at der ikke var værelser på hotellet, og turen blev derfor noget længere end forventet. Det blev den dag, hvor vi kørte længst, vi endte i Selfoss, hvor vi endte med to overnatninger - det har helt klart også sine fordele, og alt skulle ikke pakkes ned, da vi torsdag morgen satte kursen tilbage langs sydkysten mod Vík í Mýrdal og derfra vendte om og så alt det vi ikke kunne nå dagen før. 

Fredag var vi omkring Den gyldne cirkel og endte igen i Reykavik, hvor vi havde booket en ekstra overnatning, og endte med to hele dage inden vi meget sent, over midnat søndag kunne sætte os i flyet på vej hjem.

Jeg er stadig ikke færdig med mandag.

 

 

Hjemmefra havde vi kigget på de muligheder der var for ekstrakøb til turen. 

Vi blev hurtigt enige om at middag ved de fire overnatninger i provinsen kunne være en god ide. Det viste sig at være en rigtig god ide, specielt når vi efter lange dage i bussen ikke skulle overveje hvor vi fandt aftensmad. 

En anden mulighed var hvalsafari. Vi kunne både se hvaler ved Reykavik og ved Akureyri. Vi valgte Akureyri hvor pukkelhvalerne svømmer ind i bugten.

Vi havde en smule travlt, da vi ankom, fik uddelt værelser og skulle finde havnen og båden. Vi havde fået fine anvisninger og var heldigvis flere i selskabet, der skulle med på tur. 

 

 

Turen tog tre timer og var en fantastisk oplevelse. Naturen, at se Island fra søsiden og den blide vuggen på bølgerne. Det var koldt, men vi var godt klædt på. Akureyri ligger inderst i Eyjafjörður og v i sejlede længe, inden hvalerne viste sig på overfladen af vandet. 

Vi havde nok haft en noget romantisk forestilling om at hvalerne ville komme helt tæt på båden, rejse sig i vandet, give hånd og hilse på. Eller i hvert fald stille op til fantastiske billeder, med fejende haler og sprøjtende fontæner.

Virkeligheden var at de var langt væk, de var svære at se og de svømmede så tæt på overfladen, at halerne ikke stod ret. Der var sprøjt, der var hvaler og der var et enkelt kig til en hale tæt på vandet. Jeg lod kameraet tage billede på billede og tænker at de af mine medpassagerer med lange teleobjektiver sikkert har fået nogle langt mere hval-agtige billeder.

 

 

Jeg fik en fantastisk oplevelse, masser af billeder af bjerge fra søsiden (måske med ryggen af en hval) og morede mig lidt over ekstasen i stemmeføringen fra den unge pige, der fortalte om hvalerne, mens vi stod og kiggede ud over rælingen. 

Pludselig var der mange hvaler, en til den ene side, en til den anden og en lidt længere fremme. Jeg nåede nok et punkt, hvor det var svært at skelne den ene fra den anden, og har man ser en.... Samtidig meldte sulten sig og en viden om at vi var sytten, der skulle spise sammen, middagen var rykket til klokken otte, fordi nogen af os skulle se hvaler og tiden gik. 

 

 

Turen tilbage gik hurtigere end ud, og kun omkring et kvarter forsinket, kunne vi konstatere at vi var elleve af de sytten, der havde set hvaler, mens det svenske selskab havde siddet og ventet på os i restauranten. 

Det var i øvrigt meget hyggeligt sådan at spise sammen med de samme mennesker hver aften. Snakken gik og vi lærte alligevel lidt mere om hinanden end jeg måske havde forventet hjemmefra.






 



torsdag den 25. august 2022

Færdigt garn

 

Det tog kun cirka et år, men nu er det færdigt. Garnet jeg har arbejdet på med mellemrum gennem det sidste år. 

 

 

Garnet startede som en bunke merino jeg fik af Stine Hoelgaard. Det var en temmelig farverig bunke, som Stine tænkte jeg kunne lege med, dengang jeg startede med at spinde. 

Jeg tænkte at legen passende kunne starte med at jeg farvede det farvestrålende uld, så det blev til noget jeg bedre kunne se mig selv i. Jeg er tydeligvis ikke særlig god til at lege, hvis det jeg leger med ikke farvemæssigt fungerer for mig. 

Det var faktisk ret sjovt at lege med de der farver. 

 

 

Da jeg havde farvet ulden, delte jeg det i to bunker - en med blå og grønne toner og en med resten. Resten skal jeg lege videre med en anden gang. 

Jeg delte det hele i små dunter og har spundet den ene efter den anden, uden at skele til farverne. Jeg beslutttede at jeg ville tvinde det til et tretrådet garn, og ville gerne have farverne til at blande sig tilfældigt i tvindingen. 

Jeg tvandt garnet tretrådet. Det har givet et fint farvespil og et rundt garn. Jeg er nok fan af tretrådet frem for totrådet.

 

 




 

Materialer: Neonfarvet merino farvet i blå og grønne nuancer med syrefarver. Jeg vejede det farvede uld til 417 gram, men er endt med 425 gram garn  - det plejer at gå den anden vej....

Det færdige garn er vistnok en sportweight - omkring 336 meter pr 100 gram - i alt 1427 meter. Måske er der mere, jeg er ikke sikker på jeg er så dreven i at måle længden op. 

Der er i hvert fald nok til en trøje af en art. Hvilken ved jeg ikke, men det finder jeg ud af og jeg har ikke travlt. Jeg overvejer om garnet skal sættes sammen med en følgetråd, det er lige lidt tydere end jeg havde regnet med, og jeg er ikke sikker på jeg er klar til en trøje på pind 3 eller 3½.

 

Forberedelse: Jeg fik som sagt en hel masse merino karteflor. Jeg delte uldbåndet i kortere sektioner på omkring en halv meter og farvede det med syrefarve over en hel del dage.

Jeg koldfarvede. Det vil sige, at jeg lagde ulden i lunken vand, hældte farve og syre (jeg brugte eddike) i vandet og lod det stå til farven var trængt ind i uden. Efterfølgende dampede jeg ulden, for at holde på farven. 

Jeg har seks forskellige syrefavrer. To blå, to grønne og to lilla. Jeg blandede farvepulver og vand i brugte halvliters flasker, og hældte farven ned til uld og vand, så farven blandende sig tilfældigt i spanden. 

At jeg brugte de samme farver til alle farvebadene - det blev til en del, betød at det færdige resultat fremstod nogenlunde ens, men med en del forskellighed.

Jeg sorterede det færdigfarvede uld, så jeg havde alle de blå og grønne toner. Resten gemte jeg væk til en anden gang.

Derefter delte jeg de enkelte sektioner af uldbåndene i tyndere bånd - jeg tror jeg fik op til 12 tynde bånd fra hver sektion, rullede dem sammen til små dunter, blandede dem alle godt og grundigt og fandt en stor kurv, der ikke var stor nok til at rumme dem alle. 

Før jeg spandt de enkelte dunter, trak jeg i dem - predraftede - så de nærmest endte med at spinde sig selv.  I den sidste del af spindingen fandt jeg på at predrafte flere dunter og vinde den op om min næstepind. Det virkede ret godt, og betød at jeg ikke hele tiden skullel stoppe op og trække i den næste dunte før jeg kunne spinde videre. 

 

 

Spinding og Tvinding: Jeg er ikke så standhaftig i min måde at spinde på. Jeg har trukket ulden fremad, jeg har trukket ulden bagud og jeg har trukket både langt og kort undervejs. Jeg er med på at det færdige resultat bliver mere konsistent hvis jeg gjorde det samme hele vejen, men det skulle jo være leg, og helt ærligt har jeg svært ved at se den store forskel. 

Jeg spinder stadig ikke jævnt, jeg har ingen intention om at det sker sådan lige med det samme, så det at spinde i den ene og den anden retning er for mig mere lærerigt, end att forsøge at det hele ser helt ens ud hele vejen.

Jeg ved at når først det bliver strikket op, ses forskellen ikke. Og håndspundet garn må gerne være ujævnt. 

Jeg spandt tyndt - jeg kan ikke rigtig andet - i Z-retning og tvandt tre tråde sammen i S-retning.  

Det garn jeg tidligere har lavet, har generet været meget let tvundet og med en tendens til at splitte. Derfor var jeg opmærksom på at få noget mere sno i tvindingen. Igen er det ikke jævnt, men jeg synes jeg kan se en forskel i forhold til tidligere. 

Det tog selvfølgelig lidt længere tid at tvinde garnet. Jeg tænker det er det værd. 


 

Efterbehandling: Jeg har skyllet det færdige garn op og svunget det inden jeg hængte det til tørre. Jeg synes jeg kan se det har blomstret i den proces.


Resultat: Det færdige resultat er blødt og lækkert og jeg glæder mig til at strikke med det. Der er ingen tvivl om at jeg spinder for at strikke. 


Vil du se flere billeder af garnet, kan det findes på Ravelry.

 




onsdag den 24. august 2022

fire år på en tirsdag

 

Tænk at fylde år på en tirsdag. Det betød at vi fik fornøjelsen af fødselsdagsbarnet til middag og en smule leg. Det var hyggeligt. 

 

 

Det var også hyggeligt at det ikke kun var barnefaderen der var med, men moderen også dukkede op.

Han havde bestilt pasta formet som dyr - dyrepasta. Vi andre spiste noget andet. Han var ganske tilfreds med at jeg nåede at købe en kage på vej hjem. 

Det var et træt barn, der havde været med Mormor og bedstefar ude og vælge en gave i en legetøjsbutik. Han havde efter sigende tjekket det hele. 

På lørdag kommer hele familien og fejrer barnet. Det bliver sikkert også hyggeligt. 

 

 



tirsdag den 23. august 2022

Tegna Tee

 

Bomuld og hør i sommervarmen. En ret lækker kombination. Også selvom det kan være lidt hårdt at strikke i.

 

 

Da jeg havde færdiggjort Crossback Tank tidligere på året, var der masser af garn tilbage til endnu en sommertop. Henriette og Birthe P opfrodrede til at strikke lilla, og jeg havde glemt hvor god kombinationen af netop hør og bomuld er. 

Altså var det ikke svært at beslutte at finde en opskrift, der ville klæde garnet. 

Jeg besluttede mig for Tegna. Mærkeligt, for jeg plejer ikke at strikke det samme flere gange. På den anden side har jeg været (og er stadig) rigtig glad for den første Tegna jeg strikkede, og det er tilstrækkelig længe siden jeg strikkede den, at det næsten føles som en ny opskift.

Jeg lavede lidt om - det gør jeg tit. Noget af det helt ligesom sidst, noget helt nyt. 

Jeg kommer til at bruge den her rigtig meget. 

Så er det sagt.

 

 

 

Design: Tegna af Caitlin Hunter.

 

 

 

Garn: Lincot fra Garnudsalg. Resterne fra en cone, jeg købte for år tilbage. De fører det desværre ikke længere...

Jeg brugte 198 gram til hele T-shirten.

 

Pinde: Jeg brugte en pind 4 mm. Lavede en strikkeprøve, regnede efter og fik pind 4 til at virke. Opskriften siger pind 3,25.

Jeg brugte en 3½ til halskanten. 

 

Størrelse: Med strikkeprøven som beregner strikkede jeg efter maskeantallet til en medium. Højden målte jeg mig til undervejs.



Bemærkninger: Den oprindelige Tegna har nogle usandsynligt små ærmegab. Det opdagede jeg allerede første gang jeg strikkede den.

Altså fulgte jeg opskriften, til jeg mente det var tid til ærmegab. Herfra målte jeg på mig selv, besluttede hvad jeg synes var pænt og brugte opskriften som pejlemærke i forhold til indtag til skulderskråning og halskant. 

Jeg lukkede to masker af, da jeg delte til ærmegabet. Der skal vistnok slås fire op. De der ekstra masker giver ingen mening for mig. Måske hvis jeg bare gjorde som der stod. Men det besluttede jeg at lade være med...

Jeg ringede halsudskæringen fortil, fordi jeg synes den ser meget tæt ud på billeder af projektet andre har lavet. Det er jeg ikke så god til. Jeg strikkede rib i halskanten. 

Jeg synes der skulle mønster på ærmerne. Jeg brugte de sidste 17 pinde af blondemønsteret (pind 31-47) strikkede et par omgange ret og lavede en lav ærmekuppel, inden jeg lukkede af og syede ærmet på kroppen. 

 

har du lyst til at se flere billeder af blusen, kan de ses på Ravelry






mandag den 22. august 2022

Masker på en søndag - Uge 33

 

Ugen kort

  • Mens jeg gik rundt og snakkede om fodbold klubberne imellem, havde andre rent faktisk gjort noget ved det. Jubii.
  • Vi lavede pandekager over bål i sommervarmen og kunne konstatere at varme holder ikke børn fra bål. 
  • Emilie fandt dinosauere i kælderen, og Oscar synes det var et fantastisk fund. Jeg havde glemt de var der.
  • Jeg er godt i gang med månedens digitale nyhedsbrev, der er noget fyldigere end sådan et plejer at være første måned efter sommerferien.
  • Uge to med Håndværk og Design betød hold nummer to. Vi er godt i gang nu og klar til hver uge at skifte mellem de to klasser - den klasse vi ikke har, har Madkundskab.
  • Jeg tilbød 5. klasserne at vinde en is, hvis de kan slå mig i billard. Jeg var sikker på jeg ville blive slået - mine billardkundskaber er temmelig rustne,  men det er ikke sket endnu. Udfordringen fortsætter foreløbig med en ugentlig mulighed for at prøve.
  • Fiberfolk 2022 var stort og hyggeligt.
  • Min mor holdt fødselsdag i haven. 
  • Anders og jeg har indført aftengåture med indfangning af lommemonstre. Der bliver gået nogle kilometer. 








 

Læse:

Cecilie Mars er tilbage, lidt flosset i kanten, men også med et skarpt blik på forbryderne. Chefen er skåret over den mindre pæne kam, makkeren har noget at leve op til og der er en historie i gang, som det er svært at vide hvor fører hen. 

Som med alle andre serier, forestiller jeg mig at hun overvinder stridighederne, ellers bliver det svært at være tilbage i næste bog...


Strikke:

Sidste uge strikkede jeg Spring Waves Socks. Det gør jeg stadig. Men denne gang med et vrid af opskriften. 

Sidste uge var jeg usikker på om jeg kunne lide mønstret. Jeg var ikke tilfreds med antallet af vrangmasker. Der er ikke noget i vejen med vrangmasker, jeg strikker dem gerne, jeg var bare ikke tilfreds med placeringen. Jeg synes reelt ikke det blev pænt. 

Jeg nåede at strikke et par omgange videre, inden jeg afprøvede mønstret uden vrangmaskerne, besluttede at det blev meget pænere, trævlede tilbage til ribben og startede forfra.

Det bliver så meget bedre. Jeg kan i hvert fald bedre lide resultatet.

Et ekstra plus er, at strømpen bliver mere elastisk og sidder bedre om benet uden vrangmaskerne - det havde jeg ikke set komme.