Ugen kort:
- Corona har indtaget Rødovre. Og os.
- Vi er stadig nogen, der modstår. Og tests er evindelige.
- Skolebestyrelsesmødet blev afholdt online - igen.
- Jeg har leget med opslagstavler. Skåret ud og malet som figurer.
- Ekstra vikartimer er på tapetet.
- Oscar var syg, og blev hjemme. Jeg tænkte at uanset hvad han fejlede er en uges afholdenhed en god ide i disse tider.
- Jeg stemmer ind imellem for ekstra paranoiditet.
- Nyhedsbrevet kom på gaden i en noget forkortet udgave, og med kun en skribent.
- Vi fik set på Håndværk og designlokalet med skrappe øjne, da vi gennemgik i APV-form.
- Vi har lejet et lille hus, og tager til Gilleleje i vinterferien.
- Prissammenligninger har vist at den nordsjællandske kyst slet ikke er så dyrt et bekendtskab som forventet, når offentlig trafik skal regnes med.
- På en råkold lørdag var Sille og Rose hyggelige at være samme med.
- AMR-gruppen holdt møde, og kom omkring lidt af hvert.
Læse:
I aftes afsluttede jeg Sagen om Felicia. Som nummer to i en længere serie udvikler den sig i en interessant retning. Jeg gider godt læse mere, men har en anden bog liggende til i aften. Ind imellem er det rart med en pause.
Altså er jeg spændt på tredje del af Kim Faber og Janni Pedersens fortælling om Martin Junker.
Strikke:
Emilie har længe fablet om varme til halsen. Hun ønsker en halsedisse, men var ikke helt sikker på hvordan den skulle se ud. Hun endte med at falde for Bregne Krave. Den skal bare lige være lidt længere for og bag og lidt kortere hen over skuldrene.
Og kan man lave takker i ombukket på en rullekrave?
Jeg har slået op, strikket huller og tænker at det der med længde og bredde nok skal være til at finde ud af. Jeg er mere nysgerrig efter det med hullerne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar