fredag den 24. februar 2017

Sne og solskin


Vinterferien er slut. En noget vejrmæssig kedelig uge, endte som det smukkeste med sol, sne og genskin.

Det var koldt, vådt og glat, da jeg tog af sted i morges. Jeg overvejede ikke engang cyklen, gik bare hjemmefra i god tid, og hoppede på den første, den bedste bus, der rundede hjørnet af Roskildevej og fortsatte i den rigtige retning.





Jeg nåede frem i god tid. Og god stil. Ingen falden på halen her. Og som solen fik magt, blev det bare smukkere og smukkere at kigge ud gennem vinduerne. Som vi sad i solen, blev det så varmt at de yderste uldne lag måtte se sig slået.

Et enkelt barn dukkede op. Et enkelt barn ramt af udearbejdende forældre. Et enkelt barn, der hellere vil være i Klubben alene end være hjemme - eller den sidste mulighed; at tage med mor på arbejde.

Derfor var det ikke stress der ramte i dag. Til gengæld var der glæde, da vi fik kontakt til håndværkerne, der den anden dag lukkede af mod billardrum og garderobe for de små. Vi var ikke forberedt. Noget uvidende - følte os både blåøjede og naive. Og savnede med det samme både bordtennisbord og garderobestativer.

Chefen blev konsulteret i går. Han holder ellers ferie, men dukkede op i biografen. Adspurgt mente han bestemt ikke at det rum indgik i ombygningsplanerne - endnu. Og blev hårdtslående ved, selvom jeg kunne fortælle det modsatte. Han lovede at ringe til rette vedkommende, et sted længere oppe på kommandovejen.

I dag kunne vi råbe gennem afdækningsplast og lukkede døre. Jo de havde hørt. Var sikkert blevet skældt ud, for rummet skulle vi nok få igen. De skulle bare lige gøre rent efter sig, støvsuge og vaske gulv. Vi stoppede dem, da de begyndte at tale om at sætte dørkarme tilbage på plads - om et par måneder skal de alligevel ned.

Vi lever gerne uden. Havde sådan set afskrevet rummet. Ønskede bare brændende at få bordtennisbordet ud og stå et andet sted og havde fundet plads til at reetablere garderobe.  Nu venter vi lidt med det, og har lidt mere af planlægningen på plads, når vi senere hen på året ikke kommer uden om at pakke os sammen på mindre plads. For en tid.

Weekenden er i gang. Solen skinner endnu. Livet er skønt.



onsdag den 22. februar 2017

Noget med hår hertil


Jeg havde pinde nok. Og garn nok. Specielt det orange garn, jeg købte for en dekade siden og aldrig har fundet det rette mønster til.





Jeg vidste godt der ikke skulle for meget mønster og forvirring til det mangefarvede garn, og endte med at vælge lidt på må og få mellem de mange fine strømpemønstre på Ravelry.

Snoninger mellem en masse glatstrik bliver sikkert fint, tænkte jeg, valgte, printede, fandt pinde og først der gik det op for mig at opskriften var på tysk.

Hvor svært kan det være? Tænkte jeg og strikkede derudad. Der var steder undervejs, jeg måtte tænke mig om en ekstra gang, for at forstå hvad det var der stod. Men i det store hele er en strømpeopskrift en strømpeopskrift, og med en generel viden om hvordan en strømpe hænger sammen, skal det som nok gå.

Om mønstret var det rette, er jeg ikke helt overbevist om. Det kunne nok ikke have været bedre, jeg synes i virkeligheden bare at garnet var pænere da det lå i nøglet, end opstrikket. Sådan har jeg det tit med garn i mange farver...

Tysk eller ej, de var lette at strikke, nemme at gennemskue og sidder ganske fint. Det betyder ikke at jeg har lyst til at kaste mig over flere tyske opskrifter. Jeg indrømmer gerne, jeg bedre kan lide engelsk.





De tre par strømper gav mod på mere. Mere mod end jeg forventede. Så meget mod, at jeg undervejs nåede at købe strømpegarn i andre fine farver til flere strømper. Jeg har ganske simpelt garn til fem par mere liggende. Mindst.

Jeg venter lige lidt inden jeg slår op til flere. Der er et par småting, der skal klares først.

Sådan cirka.







Design: Lass dein haar herunter af Micha Klein.


Garn: Orange Jaquard Magic Strømpegarn fra Hjertegarn. Jeg kan huske jeg købte det i Aarhus i en lille garnbutik ikke langt fra stationen. Det er meget længe siden og jeg ved ikke om den findes endnu, men erindringen om en følelse af at træde tilbage i tiden, da jeg trådte ind i butikken, har jeg stadig.

De færdige strømper vejer 85 gram.


Pinde: Firkantede strømpepinde 2½ mm - 15 centimeter lange.


Størrelse: Small/39





Bemærkninger: Tysk er forholdsvist enkelt - også som strikkeopskrift. Bare gør hvad der står. Rechte er ret og linke er vrang.


Du kan se flere detaljer om opskrift og garn lige her på Ravery.



Store og små


I Rødovre ligger vinterferien i uge otte. Der er ikke mange børn i SFO, det er både godt og skidt.

Godt fordi det formentlig betyder at de er sammen med deres forældre, skidt fordi det er lidt kedeligt at være på arbejde uden børn.







I dag har jeg fri. Henrik planlagde en ferieuge, der betød at mine afmålte timer kunne lægges på fire dage. Det sagde jeg ikke nej til, og jeg har nydt en dag uden planer, med tid til frisør, bibliotek og en tur gennem Centret.

I går flyttede vi jord. For et par år siden satte vi plantekasser op og plantede gulerødder og ærter. Vi er ikke færdige med at plante, men med ombygning, er det ikke sikkert at plantekasserne kan blive stående hvor de står.

Det går pludselig stærkt. Før var håndværkerne udenfor. Gravede og gjorde klar til støbning af nyt fundament. I går var de næsten klar til at slå et par af de indvendige vægge ned. Byggepladsen er udviddet og med udviddelsen er pladsen nedenfor terassen, hvor plantekasserne stod, inddraget i det aflukkede.







Så vi flyttede jorden. Fik lov at dumpe de trillebørfulde, en af drengene kunne manøvrere fra kasserne til bunken, der hurtigt voksede større. For lige så hurtigt som vi kunne fylde den lille bør og læsse af, kunne håndværkerne fylde den meget større og motoriserede bør med jord fra udgravningen på den anden side af bygningen.

Der dukker spændende ting op ad jorden. Og vi krydser fingre for at en forkert rørføring ikke lige pludselig bliver brudt.


I morgen skal vi i biografen. Det kan man altid glæde sig til.






Onsdagsstrik


Onsdag er dagen hvor det er tid at dele det igangværende strik og den igangværende bog. Det er ikke noget jeg har fundet på, men en hyggelig lille leg, der leges af mange rundt om i verden.










Strik:

Jeg mangler et projekt. Jeg mangler ikke strik, men jeg mangler det der projekt, der er til at have med i tasken og strikke på ude i verden. Det er på vej - mentalt - men jeg har brug for at afslutte nogen af de projekter jeg for længe siden har søsat, og som ikke egner sig til at blive taget med.

Derfor faldt min søsters ønske om karklude på et tørt sted. Jeg har kigget mit lager af bomuldsgarn igennem. Det er ikke stort for tiden, men der er noget at starte med, og noget som skal bruges til andet først, inden resterne kan blive til klude.

Karklude er ikke det ringeste at have med i tasken, og inden længe er der en bunke som kan sendes ud i verden.  


Læse:

Jeg er godt på vej gennem Arne Dahls Skyggezone.

Historien har bid, og jeg har en fornemmelse af den netop har taget en drejning, der for alvor lukker op for en fortælling, der muligvis ikke er for sarte sjæle.


Se eventuelt her hvad andre læser og strikker




tirsdag den 21. februar 2017

Effervesce


Da jeg for et kort øjeblik opgav de lilla strømper og valgte at slå nye op, krævede det endnu en tur på Ravelry efter et mønster.




Jeg betaler gerne for en strikkeopskrift, men er du gal hvor er der mange gratis opskrifter på smukke strømper i Ravelrys database. Om det handler om at designere starter ud med strømper og lader dem være til fri afbenyttelse ved jeg ikke noget om, men pludselig følte jeg mig som i en slikbutik med frit valg på alle hylder.

I min kasse med strømpegarn ligger - eller lå - mellem alle de større og mindre rester garn nok til tre par strømper af forskellig kvalitet. De to blev hurtigt fundet frem og da jeg længe havde svælget i alle mulighederne valgte jeg to muligheder ud, en der ikke havde for meget mønster til et meget mønstret garn og en der havde fine snoninger over det hele til gråt i gråt og større mulighed for at se mønstret i det færdige strik.

Jeg kastede mig over snoningerne først.


Det grå Drops Delight jeg købte til kant på tæppet Emilie fik i fødselsdagsgave er ikke så fast i strukturen. Det betyder at mønstret ikke står så tydeligt frem, som det ville i et fastere og mere tvundet garn.

Det er lidt ærgerligt, for det er sådan et smukt mønster. Jeg kunne godt være fristet til at strikke det igen, i et andet garn.



De tre par strømper blev færdigt til regn og rusk. Det afholdt mig ikke fra at insistere på billedetagning. Jeg startede med Anders' hjælp, men måtte indse at den lille stue, gulvhøjde, mørk sofa og tagvindue var alt for mørkt.

I stedet endte jeg op mod væggen ved altandøren, der lader mere lys komme ind, er tæt på forholdsvis hvide vægge, men ikke levner plads til mere end en aktør.

Og når valget står mellem kameramand eller model, bliver det nødvendigt at slå rollerne sammen.







Design: Effervesce af Purrlescent.


Garn: Grå Drops Delight. Jeg købte rigeligt dengang sidste år, og var ikke i tvivl om, at der var nok til et par strømper.

De færdige strømper vejer 85 gram.


Pinde: Firkantede strømpepinde 2½ mm - 15 centimeter lange.


Størrelse: Small/39 - jeg stoppede lige før den sidste snoningsbobel, ellers blev de for lange.



Bemærkninger: Selvom der er mange drejede retmasker og småbitte snoninger der ikke kræver en ekstra pind, var det noget nær en fryd at strikke de fine strømper. Mønstret som arbejder sig ned over ben og fod, for til sidst næsten at forvinde var så sjovt at strikke, at jeg var lige ved at strikke for langt.


Du kan se flere detaljer om opskrift og garn lige her på Ravery.



Nebula


Jeg satte mig selv en udfordring. Undervejs blev den ikke mindre.



Jeg ville strikke strømper på tynde pinde. Allerede for en måneds tid siden, vidste jeg at udfordringen lå og ulmede, og med den viden - omend den ikke var hverken færdig eller besluttet - købte jeg to nøgler lilla Drops Fabel, da de lå et sted på min vej og lyste op.

De to nøgler garn blev aldrig pakket væk. Lå først lidt på et bord, blev så flyttet til et andet bord og endte i en kurv lige ved min plads i sofaen, hvorfra de meget hurtigt blev fundet frem, da jeg kom hjem fra håndarbejdsmesse med nye tynde strømpepinde.

Faktisk tog det meget længere tid at beslutte mig for den rigtige strømpeopskrift. Det er vildt så mange smukke opskrifter på strømper, der ligger på Ravelry.

Jeg endte med en Cookie A opskrift, slog op, strikkede i noget der føltes som en uendelighed af tid, konstaterede at jeg havde strikket omkring to centimeter, og besluttede at strikke et par strømper mere. Jeg havde en følelse af aldrig at blive færdig, og mærkeligt nok mente min logik, at et par mere nok skulle få det til at gå hurtigere...?



Jeg endte med at strikke tre par strømper - synkront. Samtidig og mærkeligt nok med fremgang. Jeg strikkede benet på den ene, på den anden og på den tredie, strikkede hælen på den ene, på den anden og på den tredie, og pludselig var jeg færdig og havde tre par strømper.

Selvom det fungerede, har jeg ikke lyst til en gentagelse. Nogle steder huskede jeg at notere så jeg kunne huske hvad jeg havde gjort på den første, når jeg nåede til den anden. De fleste steder glemte jeg det. Det kunne være en enkelt maske mere i en samling, som gav mening for mig, men ikke stod i opskriften, eller hvor mange pinde hælen var lang - når der kun stod et centimetermål i opskriften eller hvor mange masker der skulle samles op, når der i opskriften ikke står et eksakt tal. Hvornår jeg sluttede foden og startede tåen og, og og... der er mange steder på en strømpe, der er værd at huske, når nummer to står for døren.

Næste gang vil jeg hellere strikke begge strømper til et par på samme tid.

Nå! Men de fine lilla blev færdige, efterhånden gik det stærkere, mønstret blev husket af både hoved og fingre. De mange, mange drejede ret gav smukke definerede striber i et ribmønster, og jeg glæder mig til for alvor at tage dem i brug.







Design: Nebula af Cookie A.


Garn: Lilla Drops Fabel Print. Farven hedder 822, og ekspedienten sagde den var gået ud.

Jeg brugte 78 gram til strømperne.


Pinde: Firkantede strømpepinde 2½ mm - 15 centimeter lange.


Størrelse: Small/fodlængde 39. Jeg måtte stoppe efter rib decrease 2, ellers blev de for lange.



Bemærkninger: Den første strømpe strikkede jeg uden de store udfordringer - ved den anden forglemte jeg mig, overså detaljer i opskriften og måtte trævle op et par gange....


Du kan se flere detaljer om opskrift og garn lige her på Ravery.





mandag den 20. februar 2017

Snoninger i alskens afskygninger


I fredags kom jeg hjem til en bog. En længe ventet bog. En julegave.



Juleaften åbnede jeg en meget lille konvolut, med et lille bitte billede af bogen. Den var ønsket, den stod på min ønskeliste, og Nina havde forgæves forsøgt at købe den. Men ak, jeg var ikke den eneste, der havde ønsket og bogen var i restordre.

Det betød ikke, at Nina ikke synes jeg skulle have den, og det er som bekendt værd at vente på noget godt. Så jeg ventede.







Jeg havde faktisk ikke gjort mig klart hvilken rigdom af snoninger Norah Gaughan har stoppet i Knitted Cable Sourcebook, men det er meget mere end jeg havde ventet. Meget mere.

Jeg har slet ikke haft tid til at sætte mig ned og for alvor fordybet mig i herlighederne. Bare bladret en smule og været overvældet over hvor mange snoninger, opskrifter og skønne billeder bogen indeholder.



Den er tyk, den er tung og den er sådan en der skal ligge på sofabordet og indbyde til at blive bladret i. En rigtig coffeetablebog.

Jeg glæder mig til for alvor at dykke ned i den.





søndag den 19. februar 2017

Nød lærer nøgen kvinde... eller noget


Jeg plejer ikke at være monogam omkring strik. Måske derfor er det lidt mærkeligt at jeg lige nu kun strikker strømper.



De tre igangværende strømper har været vidt omkring, og jeg må indrømme at jeg holder mere af de tynde pinde, end jeg troede muligt.

Med den monogame tilgang til strik er et helt andet problem dukket op. De tynde firkantede strømpepinde jeg strikker på, kan kun fåes i en længde på femten centimeter. Femten centimeter er fine at strikke med, men de korte pinde betyder at hver eneste gang jeg henter strikketøjet op af en taske, er en eller flere masker faldet af en eller flere pinde.

I går morges kom jeg i tanke om de to pakker Fimo, jeg købte for længe siden med et helt andet formål, og som stadig ligger uden at være brugt. Et par timer senere kunne jeg tage de stadig varme, men nu hærdede dimser jeg havde flikket sammen ud af ovnen og sammen med elastik og perler forvandle dem til noget brugbart.







Jeg aner ikke hvad sådan nogle dimser hedder. Jeg har set princippet før og med hætter for enden af de små pinde, er der dels ingen masker der falder af pindene, ingen pinde, der arbejder sig ud af maskerne eller pinde der pludselig har boret sig ud gennem poser og tasker i forsøget på at slippe væk.

Om Fimo holder i brug, vil den kommende tid vise. De holdt fint i aftes, men om materialet er holdbart i længden må komme an på en prøve.

Umiddelbart er de kræmmerhusformede dem jeg vil lave flere af. Både fordi de var nemmest at lave, men også fordi de med lidt tilretning kan vise sig at sidde rigtig godt over de små pinde.



Jeg er nok nødt til at lave flere. De her er jo tilpasset femten centimeters pinde, men jeg har også længere pinde. Samtidig fik min søster lige indskudt i aftes at de gerne aftager karklude. Jeg gav dem tre for et års tid siden. Tre karklude som de ikke umiddelbart synes var en fantastisk gave.

De har ændret mening. Den ene er allerede slidt i stykker. De gamle, gennemprøvede multiklude har ikke kun tabt til de hjemmestrikkede på miljørigtighed. De er ganske simpelt faldet for de strikkede. Og hvem kan sige nej til sådan en forelskelse?

Der venter vist karkludestrik i fremtiden.





lørdag den 18. februar 2017

En aften hos min mor


Lammekølle, canasta, the og masser af hygge.
Opskriften på en dejlig aften i familiens selskab.







Tid til at samle op siden sidst. Tid til at vende både sjove og mere ømtåelige emner. Tid til at være sammen.

De store spiller kort, den mindste holder sig til sin Ipad. Vi andre snakker. Nogle får en lur og mormor fik demonstreret at hun kan stå i planken i over et minut.

Både Nicklas og Victoria kunne gøre hende kunsten efter, mens Emilie gik i spagat og Ann-Dorthe foreviste yogapositioner. Zacharias var klar, lavede både yoga og bevægede sig fremad i hugsiddende stilling.



Jeg var mest bare imponeret. Og rundede hælen på den sidste strømpe.