søndag den 5. februar 2023

2022

 

2022 var på mange måder et gensyn. Gensyn med alt det vi ikke kunne i årene før. Vi kunne mødes socialt, vi kunne holde arrangementer og vi kunne tage på ture. Både arbejdsmæssigt, men også privat.

På skolen holdt vi personaledag med fokus på  leg, sommerfest, påskefrokost  og julefrokost for personale. hele skolen samlede et kvart ton affald på affaldsindsamlingsdagen - den dag er nu en tradition, vi lukkede op for den grønne festival og sagde farvel til en skoleleder jeg var glad for. Skolebestyrelsen tog på konference, jeg lærte om teknologi og innovation og var på kursus om Low Arousel.

Med børnene overnattede vi i det fri, spillede fodbold med de andre klubber og kom endelig tilbage til Tivoli. Vi holdt halvtredserfest, halloween og tog ud og bowlede. Jeg lærte kunsten at dreje i træ sammen med en kollega, hørte om fremtidens fritidspædagogik og lærte endnu mere om arbejdsmiljø. 

På familiefronten var der konfirmation, fødselsdage og jeg fejrede min egen halvtreds års fødselsdag et år for sent. Vi sagde farvel til en dejlig dame og julen kunne endelig tilbringes sammen med familien. Rose og Oscar stod øverst på listen over legekammerater og vi indført Oscar-overnatninger.

Emilie og jeg malede Elements hos Royal Copenhagen, jeg dansede zumba, til jeg stoppede og aldrig er kommet i gang igen, Jeg var på weekend med tøserne i Tisvildeleje og Sydsjælland og det lykkedes os efter flere forsøg at mødes og spise god mad hjemmefra et par gange. 

Anders og jeg lejede sommerhuse i vinterferien, inden sommerferien og tog til Aalborg i sommerferien. Min mor inviterede til Island og vi havde en fantastisk tur. Sille og jeg tog til Malmø, mens der på strikkefronten var Strik i Danmarks Hjerte, Fiberfolk i Roskilde og KnitStoryNight med Rock'n'Roll HouseFrau. 

Jeg blev gammel nok til mammografi og endelig taget mig sammen til et linsetjek og nyt abonnement - nu kan jeg se. Jeg kom ikke helt så meget hjemmefra til strik, men alligevel lidt rundt, jeg ser gerne mere det kommende år.


Januar startede med Oscarhygge over nytåret og sluttede med et farvel efter et langt liv. Jeg legede for alvor med børster og opslagstavler, mens skolelederen afleverede sin opsigelse på jagt efter nye udfordringer.
Restestrik, Frostfyldt legeplads, Tangfiskeri nytårsdag, Farvel til Gurli, Bål, Naturen, Rose på glatis, Evighedsprojektet, Udeskoleopslagstavler.


Februar var seksualundervisning, ansættelse af ny mand i Teknisk Service, Daniels fødselsdag og vinterferie i Gilleleje.
Emilie syr kjoler, Kronborg, Dinosaurere, Esrum Kloster, Evighedsprojektet, Restetrøje, Daniel 28 år, Gilleleje, Bål.


Marts var kursus på Tek-X, perosnaledag, møder visdom om uld og Island og et farvel til skolelederen. Marts var også skønne timer med Oscar og Rose,, spirende forår og første besøg på mammografiklinikken.
Masker og bogstaver, 3D print, Rose, Mammografi, KnitstoryNight, Snitte ved bålet, Oscar, Påskekyllinger, Thorsminde strømper.


April var fyldt med varme, vi holdt påskefrokost og påskeferie, Oscar overnattede og Sille og jeg tog til Malmø. Tøseholdet tog på weekendtur til Tisvildeleje, vi mødtes til brunch i Stenløse og alle skolens elever samlede et kvart ton affald på affaldsindsamlingsdagen.
Rutsjebane, Malmø, #detblivergodtigen, Naturen, Blomster fra Emilie, Weekendhygge i Tisvildeleje, En ny skakbrik, Grøn festival,  Lyserøde blomster.


Maj var 50'er fest, konfirmation, den prlige Tivolitur, porcelænsmaling, den halvårlige tur til tandlægen og ny skoleleder. Symaskinen blev sendt til reparation, Rose og Oscar havde en skøn dag sammen og retrotrøjen blev færdig.
Balanceleg, Storebror kørte konfirmanten, Oscar og Rose, 50'er fest, Tivoli, Naturen, Bål, Royal Copenhagen, Retrotrøjen.


Juni er fyldt med sommer, Strik i Danmarks Hjerte, Sommerfest, Santk Hans, Forsinket fødselsdagsfejring, forlænget weekend og sommerhushygge og malede tallerkener der kunne hentes. Sommerferien startede i Klubben med gode ture ud af huset.
Nyborg, Porcelænsmaling, Sommerhushygge, 50 års fejring et år for sent, Sankt Hans i børnehaven, Bastionen, Sushi i det grønne, Helsingør, Bål.


Juli var sommerferie. Ferie i Klubben, ferie med familie, ferie i Island, og ferie med Oscar.
Min søster i  Island, Vævede karklude, Island, Legeplads på taget, Goðafoss, Zoologisk Museum, Places to knit, Pressede blomster, Hjembragt fra Island.


August fortsatte med ferie, Aalborg, Tallships og kærestehygge. Alle sytten Verdensmål blev hængt op bag glas og ramme og skolen startede igen. Min mor holdt fødselsdag, Oscar fyldte 4, Rose fyldte 5 og Victoria blev 21 år. Fiberfolk i Roskilde var en oplevelse værd, mens overnatningen i telt ved bålpladsen igen var super hyggeligt.  
Forsinket fejring af min mor, Solfarvning, RoskildeRing, Tall Ship Race, Aalborg Tårnet, Overnatning i det fri, Østerådalen, Håndspind, Oscar.


September var fodbold klubberne imellem, tøseweekend hos Anja i det sydsjællandske, leg med Oscar, Zacharias og Victoria holdt fødselsdag, vi kogte bolsjer og World wide spin in public blev fejret på Hovedbanegården.
Places to knit, Oscar og trampolinen, Fødselsdagsgaver, Naturen, Muldiverset, RødovreCup, Spin in Public, Masker og bogstaver, Anjas have.


Oktober gav tid til efterår, blade der faldt og efterårsferie og Halloween. Jeg færdiggjorde det første håndtenspundne projekt, Rose malede sig i hele hovedet, Zoo blev besøgt og jeg strikkede både hos Amrits og hjemme hos Bettina.
Isbjørn, Færdigt spind, Rose, Frost på plænen. Masker og bogstaver, Strik og masser af snak, Emilie og Oscar, Halloween, Tulip Cardigan.


November var folketingsvalg, Skolebestyrelseskonference, foredrag om fremtidspædagogik og et skønt besøg i Rødby. Vi tog på drejekursus, jeg fik endelig færdiggjort en ny lille børste til Anders og der var skranten hen over hele måneden.
Oscar, masker og bogstaver, På vej hjem fra Lolland, Drejekursus, Kobæk Strand, Years of Gnomes, En lille ny, Naturen, Bål.


December var kold, klippe-klistre, juleture til et pyntet København, julehygge, advent, førsøg med drejebænken, gensyn med tidligere skoleleder, juleferie og jul med yndlingsfamilien. Jeg fik en smule hul på det med at sy, og fejrede nytåret fejrede vi ganske som vi plejer.
Lys for HIV, Naturen, Julehygge hos min mor, Adventskalender, Juleaften. Forsøg på en skål, Rose, Zwergenaufstand, Nytår.







Vestmannaøerne

 

Vendte vi blikket den anden vej, dengang vi stod på stranden vest for Vik i Myrdál. kunne vi se mod Islands sydligste punkt. Øgruppen Vestmannaeyjar, der består af en flok øer, skær og klipper opstået af vulkansk aktivitet. 

 



 

Den største af øerne er Heimaey, den eneste beboede ø, der er beboet af henved firetusinde indbyggere. Øen har et areal på omkring tretten en halv kvardratkilometer, består af vild natur, en by, en landingsbane og en vulkan, der næsten lagde øen øde i et ret voldsomt udbrud tilbage i 1973, der betød en ret omfattende redningsaktion fra alt og alle.

Islændingene er et hårdført folk, og til trods for noget nær en total udradering, flyttede de tilbage og øen er igen befolket af alle dem, der ikke lader naturen bestemme, hvor de skal bo. 

 

 

Øen ligger omkring tretten-fjorten kilometer fra kysten, adgangen er en færge fra Landeyjahöfn, sammen med fly, som jeg forestiller mig ikke er særlig store. Øen er stormomsust, og jeg kan ikke lade være med at have en del respekt for de mennesker, der vælger at leve deres liv, på så udsat et sted. 

Fra stranden ved Reynisfjara ligner øen et nærmest uindtageligt fort, og ser ikke ud til at ligge særlig langt væk. Men afstande har det med at snyde, og der er langt længere, end jeg umiddelbart kunne se. 

 


 

Jeg er sikker på det vil være en oplevelse at besøge øen, der er den næststørste af de islandske øer - kun overgået af Island selv. 

Vores tur gik ikke mod Vestmannaøerne, så vi vendte blikket tilbage mod Island og de oplevelser der ventede os der.






fredag den 3. februar 2023

Wee Drew

 

Den sjette håndgjorte julegave var også strik. I efteråret var Bettina og jeg på Lolland his Henriette og jeg kom hjem med to røde nøgler garn, som jeg tænkte skulle være en lille trøje til min fætters toårige datter. 

 

 

Jeg fandt en lille ærmeløs veste/kjole/overdel, som jeg forestillede mig at sætte ærmer på. Det viste sig bare at selvom jeg troede jeg havde masser af garn i de to nøgler - det ene hundrede gram - var der ikke nok til ærmer. 

Så jeg endte med en veste/kjole/overdel, som jeg ikke er helt tilfreds med. Barnets mor blev meget begejstret, jeg ved ikke om barnet nogensinde har haft den på, jeg har kun billeder uden barn, og sådan er der så meget. 

Den blev færdig. Mere har jeg ikke rigtig at sige om den. 

 

 




 Design: Wee Drew af Taiga Hilliard.

 

Garn: Rød Pickles Pure Wool, sat sammen med Holst Supersoft i farven Poppy. For at strække supersoftgarnet fandt jeg pink uld fra Søstrene Grene, der har ligget i min skuffe i årevis. 

Den færdige lille overdel vejer 136 gram.

 

Pinde: Jeg brugte pind 4 mm til det hele.

 

Størrelse:  Jeg strikkede størrelse 2T og satsede på at det ville passe med en cirka toårig. 



Bemærkninger: Jeg tror jeg endte med at strikke det hele to gange, inklusive forsøg på ærmer. 

Jeg satte den pink sammen med Pure Wool fra Pickles i bærestykket og fortsatte derefter med Supersoft til der ikke var mere og endte med den pink igen i bunden. 

Inden jeg nåede så langt afsluttede jeg ærmekanten med den røde, for at være sikker på at have nok.

Jeg har stadig en del af den røde fra Pickles tilbage - det kan være tøsebarnet skal have en nissehue næste år, sidder jeg lige og tænker....

Jeg lavede den lidt længere end opskriften, for jeg ville gerne have en oplevelse af en tunika, eller noget som der vokses i. 

 


Der findes en projektside på Ravelry, men der er hverken flere billeder eller detaljer end her.






onsdag den 1. februar 2023

Overnatning

 

Tirsdag er Oscardag. Somme tider henter jeg,m han er her alene og overnatter, og somme tider kommer far med, og de tager hjem, når sengetider står for døren. 

Det afhænger helt af min kalender og onsdagsmøder. 

 

 

I går kom han sammen med far. Det regnede bravt, det blæste og barnet var træt. Ingen andre end far kunne hjælpe ham ud af tøjet - som i øvrigt endte med at hænge hen over varrmen, i håb om tørhed, inden de skulle hjem. 

Han ville ikke lege, men mad gad han godt. Senere gad han også godt lege, tøede op og var glad igen. Han spurgte en hel del ind til hvorvidt vinduerne kunne holde, og om det stadig blæste. Ud over det var lat godt og vi havde et par gode timer sammen.

Lige indtil der skulle pakkes sammen, overtøjet findes frem og turen skulle gå hjemad. 

Barnet skulle under ingen omstændigheder ud i blæsten, eller regnen. Han ville blive og sove. 

 

 

Hurtigt opstod der enighed om, at når han ligefrem udtrykker ønske om at blive og sove, skulle han sandelig have lov. Også selvom det betød at jeg skulle noget tidligere op og ud af døren i morges, end beregnet. 

Emilie foreslog et varmt bad inden sengetider. Det lod barnet sig ikke sige to gange, og inden far var ude af døren, sad han ude i badet og legede med fisk og duploklodser.

I morges kørte vi til børnehaven, inden jeg kørte videre på arbejde. Ude af tøjet, med madpakken i køleskabet og mens vi sagde farvel, spurgte barnet pludselig:

Hvorfor skulle jeg i børnehave? 

Jeg svarede at det skulle han fordi alle vi andre skulle på arbejde. 

Nå! svarede han....

Og sagde farvel. 







Fladbrød

 

Tirsdag er bål, og vi har flere gange haft fladbrød på bålpanden. Men de bliver hurtigt tørre. Og ungerne synes det er kedeligt. 

 

 

Vi snakkede lidt om de der fladbrød. Louise mente at kunne huske vi havde yoghurt i den første dej. Den opskrift jeg har brugt har ikke indeholdt yoghurt. Det var bestemt værd at prøve - så  jeg fandt en ny opskrift. 

 Jeg var alene ved bålet i går, for Louise havde andre planer. Altså skulle det være let. Fladbrød er gennemgående let. 

Jeg pakkede et spækbræt, en kagerulle og ekstra mel, for erfaringen er også at skal børnene selv klappe dejen flad mellem håndfladerne, er det så som så med fladheden. 

 


 

Skærebrættet viste sig at være en god ide. Det gjorde yoghurten også.

I går var det koldt. Og det regnede. Alligevel var der en pæn bunke børn, som trodsede elementerne og kom ud til bålet, hyggede, snakkede og bagte de der fladbrød. 

Jeg havde håndtenen med ude ved bålet. Den er god at have med, og i pauserne mellem bagning og børn fik jeg spundet en smule. Jeg taber stort set ikke tenen længere, og jeg er lidt overrasket over hvor forholdsvis ensartet garnet bliver i de lidt rodede kartede fibre.  



Med færre børn ved bålet, havde jeg en del dej tilbage. Cirka halvdelen af det jeg havde lavet. 

Altså stoppede jeg det overskydende i køleskabet natten over. 

I dag rullede jeg ud på køkkenbordet, stak cirkler ud med det største glas jeg kunne finde og bagte  minifladbrød i et par pander, og dryssede flagesalt over.

 

 

Der blev en ordentlig stak og børnene synes de smagte fantastisk. Henrik og Dennis var begge ret gode til at fortælle, at det er sådan noget man kan lave ude ved bålet...

Nu er spørgsmålet hvor godt det solgte, og hvor mange der dukker op næste tirsdag. 







mandag den 30. januar 2023

Elvar den blå Elefant

 

Der var tre babyer på vej. Alle tre børnebørn til gode kolleger. De to yngre søskende, hvis større søskende allerede har modtaget et hæklet dyr - og for en enkelt kommende mors vedkommende har været et stort ønske att også den tredje fik. (Den kommende mormor har ubøjeligt benægtet at vide noget som helst, til trods for at hun hjalp med at finde ud af hvilke dyr der kunne mangle).

 

 

Den første baby ankom juleaftensdag, og den glade morfar fik en temmelig pink flodhest med hjem, da vi mødtes efter jul. 

Den anden baby - den med moderen der ønskede - er i dag fjorten dage gammel. At jeg først kunne aflevere den lille elefant til den glade mormor i dag, er en længere historie. 

Skæbnen ville at Berits far blev syg blev indlagt og gik bort i løbet af bare to døgn i weekenden for to uger siden. Midt i sorgen og bevidstheden om at alle fik sagt farvel, ankom lille Martinus dagen derpå. Berit nåede endda at være med til fødslen. 

 

 

Jeg ved ikke hvordan det er på andre arbejdspladser, mens hos os bliver man hjemme, til begravelsen er overstået. Berit er enebarn og hendes mor forlod denne verden for mange år siden. At hendes ældste søn har været en fantastisk hjælp ændrede ikke på, at hun har været temmelig alene om at få det hele til at passe. Samtidig har der været plads til glæden over et nyt liv, og mellem planlægning og muligheden for at glemme alt om arbejde, har hun kunne køre i pendulfart mellem Rødovre og Vordingborg. 

Og alting endte så fint. Kan jeg høre. 

I dag kunne vi give hende blomster, og jeg kunne give hende elefanten med til den længselfyldte mor (der godt ved, den ikke er til hende).

Den tredje baby venter lige om hjørnet. 




 


 

Design: Nellie the african flower elephant af Heidi Bears.

 

Garn: Bomuldsgarn i blå nuancer fra flere forskellige steder, alle økotex Certificeret. Til øjnene brugte jeg en lille bitte smule sort.

Jeg brugte i alt 125 gram - alt fra 15 til 49 gram. Jeg plejer altid at have to nøgler af den yderste farve og den farve jeg bruger til blomsten. Det er sjældent jeg ender med at bruge mere end et nøgle, men jeg ville være ked af at mangle.

 

 

Hæklenål:  Jeg hækler dyrene med en 2,5 mm hæklenål. 

Jeg bruger Clovers Amour hhæklenåle. Der findes sikkert mange andre gode hæklenåle. Jeg stoppede med at lede, da jeg fandt dem her. De ligger godt i hånden og er gode at arbejde med.

 

Størrelse:  Det færdige elefant vejer 368 gram. Den er stoppet med fiberfyld fra en IKEA-pude. 

Elefanten er 49 centimeter lang, 16 centimeter høj og 14 centimeter bred.

 

 

Bemærkninger: Når jeg hækler dyr til børn, hækler jeg altid øjet. Når øjnene som i elefanten ligger i midten af en blomst, starter med blot med en stort cirkel i midten. 

Jeg trækker stadig øjnene sammen, som i opskriften, for at skabe noget liv og dynamik i dyret.

Noget af det jeg rigtig godt kan lide ved at hækle de afrikanske blomsterdyr er at alle blomsterne bliver hæklet sammen undervejs. I opskriften til elefanten gælder det ikke de to yderste femkanter i snablen. De skal syes sammen. 

Jeg går ud fra det handler om at det er noget fifleværk at hækle sammen helt ude i spidsen, men jeg vil hellere have kontinuiteten af sammenhæklingen i stedet for at der pludselig er en syning - så jeg hækler sammen. Mere besværligt synes jeg ikke det er. 

Ellers følger jeg opskriften til punkt og prikke.

Andet ville være tåbeligt. 


Vil du se flere billeder af elefanten, kan de ses på Ravelry






Masker på en søndag - Uge 4

 

Ugen kort:

  • Vi har tre A-uger (anderledes uger) fordelt over skoleåret. Ugen var en A-uge og en del skoletimer blev brugt på projektet.
  • I femte klasse øvede de projektopgaver, og det var fedt at se hvordan de arbejdede målrettede med deres emner, arbejdede sammen og måtte erkende at alting ikke er lige let. 
  • Det er godt de har god tid til at øver igen og igen inden niende klasse og den endelige projektopgave. 
  • At de allerede øver i femte klasse - og flere andre klassetrin - er fordi der på skolen er besluttet at arbejde mere projektorienteret.
  • Første runde samtaler til ny grøn koordinator - i daglig tale den Grønne dame - var skemalagt mandag. Anden runde klarede vi torsdag. Jeg er sikker på vi valgte den rigtige. 
  • Jeg fik håndsprit i øjet - det er ikke særlig sjovt, kan jeg fortælle. Svie, rødme og generel irritation er følgevirkninger. Her kom AMR-rollen i god brug, for jeg ved skolen ligger inde med øjenskyllevæske, og jeg har skrevet den efterfølgende skadesanmeldelse. 
  • Øjet har det fint, og er helt uden eftervirkninger.
  • Jeg rettede Emilies gruppeopgave - og fik skåret den til, så antallet af anslag passede. Jeg synes det var en fornuftig opgave, og selvom tre ordblinde gruppemedlemmer kan skrive en del sjove vendinger, var der slet ikke så mange fejl, som jeg kunne have forestillet mig. 
  • Jeg hentede Oscar tirsdag og havde ham overnattende. Pædagogen på stuen morede sig over hvordan barnet kom løbende og kastede sig i favnen på mig, i det øjeblik han så mig, mens far gerne bliver overset og må vente og vente og vente. 
  • Der er forskel på folk  :)
  • Vi lavede sundhedsbomber på bålet. Det var et hit.
  • Endelig lykkedes det og tøserrne gik ud og spiste sammen. Det var en skøn aften og som vi trængte til det. Vi har skrevet en ny dato i kalenderen og glæder os allerede.
  • Jeg har klippet tre dynebetræk, en dug og et sæt køkkengardiner med små blomster op til fire kjoler. De to er næsten færdige. Den sidste kræver lidt tankevirksomhed, for jeg glemte at tænke mig om og har kun et halvt skørt og et falmet stykke stof tilbage, af den slags der hænger nederst hen over vinduet - altså meget smalt. 
  • Der blev også tid til et par møder, hvoraf i hvert fald et var ret vigtigt. 
  • Det er otte år siden Emilie og Josefine blev viet af en klassekammerat i sneen under en lygtepæl på en skitur til Sverige, mens de gik på efterskole. 

 






 

Læse: 

Jeg er nået til sidste del i sagaen om Harry Potter. Dumbledore har mødt sit endeligt, Harry har besluttet at jage horcruxer på egen hånd, Ron og Hermione har tænkt sig at tage med. Snape er flygtet mod Voldemort, og en lærer fra Hogwartz er forsvundet. 

Meget længere er jeg ikke nået.


Strikke:

Lige inden nytår slog jeg på til Legolas Socks til Anders. De er sidste strømper i samlingen Fellowship of the socks, og det er tredje gang jeg forsøger. 

De første to gange strikkede jeg efter mønstret - først den ene størrelse, dernæst den anden. Den ene blev alt for stor, den anden kunne under ingen omstændigheder kommer hen over Anders' hæl. 

Det snoede bladmønster skal efter opskriften flyttes på hver omgang. Det betyder at det hele bliver temmelig stramt.  

Denne gang flytter jeg på hver anden pind. Det betyder at snoningen snor lidt langsommere, men at det strikkede ikke bliver så stramt. Nu passer strømpen perfekt.