Lørdag og tid til hygge

Lørdag var familiehygge og påskemiddag. Ingen af os går højt op i påskemad, men min mor havde alligevel taget udfordringen op, og sat en lammekølle stævne. Det kan hun godt gøre en anden gang.

Lørdag var cykeltur, glemte lygter og snak med familien. Lørdag var sofahygge og en tur om Damhussøen. Lørddag var glade børn og Emilie, der formåede at slå sig godt og grundigt oven i hovedet.

Lørdag var svaner, klatrestativer, hjemmelavet æblekage og masser af the. Lørdag var endnu lidt trævlen op på den trøje, jeg har strikket mindst tre gange. Lørdag var tomme stier om søen og et møde med en løber, der ikke fandt plads nok og som stadig får mig til at undres over, hvad der egentlig skete.

Lørdag var dejlig og sen og fyldt med familie.

I dag er vi langsomme.

Anders har været tidligt oppe, og set biler af den hurtige type på jagt efter hinanden.  Nu sover han igen, for tidligt oppe giver mulighed for en lur mens fuglene pipper.

Emilie taler om påskeæg, lokker og vil gerne lege gammeleg. Jeg er hverken for påskeæg, gemmeleg eller leden efter åbne butikker. Måske får hun alligevel overtaget og overtalt. Jeg tænker det kan vente lidt.

Jeg har sovet længe og kan stadig mærke søvnen hænge i. Jeg vil sidde i sofaen, jeg vil drikke the og finde en af de langsomme. hyggelige serier, der ikke kræver andet end et tæppe, god tid og god plads.

Hippie

En af de bøger, jeg allerede dagen efter at have bestilt, kunne slæbe hjem fra biblioteket var Arne & Carlos Håndarbejde i Haven. Jeg har ikke kigget specielt meget i deres foregående bøger, og jeg har heller ikke haft specielt lyst til at kaste mig over dukker, julekugler eller hvad de ellers har lavet.

Det kom lidt bag på mig at netop den her bog stod på bibliotekets hylde. Jeg troede at den ville være lånt ud i flere måneder forud, før jeg nogensinde skulle have fingrene i den. Sådan skulle det ikke gå. Og hvor jeg før ikke har gidet dukker og julekugler, fladt jeg pladask for hippierne, der bebor Arne og Carlos' have.

Jeg kunne slet ikke lade være. Pindene nærmest sprang i hænderne på mig, og med tynd uld fra Søstrene Grene og rester fra garnkasserne fik en enkelt hippie hurtigt ben at gå på.

Hun bliver ikke den sidste. Jeg har lyst til at lave flere. helst inden længe.

Design: Hippie af Arne & Carlos.

Garn: Uld fra Søstrene Grene og rester fra strømpegarnskassen. Til huden brugte jeg Lanett Babyuld fra Sandnes garn og håret er lavet af Højlandsuld fra Garnudsalg.

Dukken er fyldt med bamsefyld og det er ikke meget garn der gik til. Jeg er ikke helt sikker på hvor meget, men håret fyldte uden tvivl mest.

Pinde: Strømpepinde 2½ -3 pg 3½.

Størrelse: Hun er 31 centimeter høj - når hun på ægte ballerinamanér står på tåspidserne.

Bemærkninger: Min indre symetrifreak vil helt klart næste gang vælge at vende indtagninger og udtagninger, så alting bliver mere symetrisk - i hvert  fald nogen steder.

Ellers - ren afslapning.

Har du lyst til at se flere billeder af hippien, kan de ses lige her på Ravelry.

Lys over land

Vi hører ikke til blandt de hurtigste herhjemme. Jeg forestiller mig ikke vi nogensinde kommer til det. Og derfor er det heller ikke mærkeligt, at en del af stuen stadig ikke har fundet sin endelige form efter indkøb og inflytning af kæmpesofa.

I aftes satte vi nye ledninger i de gamle glaspendler, der har henslæbt mange, mange år i kælderen, og som jeg vil have hængende over spisebordet. Det tog tid. Gamle fatninger er ikke sådan lige at skille ad. De hænger godt sammen og det kræver snilde at afkode det gamle system.

Det kræver næsten lige så meget snilde at afkode den gamle dims i loftet, hvorfra strømmen kan monteres. Så megen snilde, at jeg endte med at kaste håndklædet i ringen og lad Anders overtage.

Samarbejdsvilje er ikke i højsædet blandt gamle elinstallationer og mærkeligt placerede skruer.

Men nu hænger de der. Komplette med nye ledninger, pærer og placeret knap så symetrisk som jeg umiddelbart troede de skulle. Anders ville noget andet, og det viste sig han havde ret.

De hænger fint. De giver godt lys. Men jeg er alligevel blevet lidt i tvivl om jeg klippede ledningerne for korte inden sammensætningen med den usamarbejdsvillige dims i loftet. På den anden side, var det mig der stod på bordet og løftede, og Anders der skiftesvis stod og sad og vurderede. Altså må jeg tro på at alting er hængt op efter grundig overvejelse.

Og tro på at jeg ikke behøver at have kontrol med det hele...

Japværk

Selvom jeg ikke strikker, kan jeg godt kigge bøger. Med netadgang til biblioteket er det afsindigt nemt at sidde hjemme og klikke den ene bog efter den anden til reservation. Bøger om strik for eksempel. Også uden at være opmærksom på, hvor mange af de reserverede bøger, der er til rådighed og hvor mange der skal ventes på.

Jeg troede fejlagtigt at alle de strikkebøger jeg fandt interessante ville være udlånt og med en kø til genenmsyn. Dagen efter mit klikkeri lod jeg indkøb være indkøb og slæbte i stedet de første ti strikkebøger hjem.

Efter en hurtig gennembladring, afleverede jeg dagen efter de seks og beholdt de sidste fire. De fire, jeg umiddelbart synes skulle kigges lidt nærmere efter.

For eksempel Lotte Kjærs Strikværk. Jeg kan godt lide Lotte Kjærs tilgang til strik. Hendes finurligheder og mærkelige sammensætninger. Jeg kan ikke se meget af hendes strik på mig, men jeg kan godt lide ideerne.

Der var lige en enkelt opskrift jeg kiggede på en ekstra gang. Japværk. Pulsvarme i nyt format. Og et stykke strik der passer til min tilgang til strik for øjeblikket. Nemt, hurtigt og meget småt.

Japværk er som en bandage bundet om hånden. En minimøbius strikket på den anden led, drejet og med plads til tomlen. De kan også trækkes længere ned af armen, uden at tommelfingerhullet står klart. Et let lille projekt, jeg ganske simpelt blev nødt til at strikke.

Alligevel gik der det meste af en uge, før det færdige resultat lå klar.

Design: Japværk fra bogen Strikværk af Lotte Kjær.

Garn: Shilasdair Luxury, jeg brugte resterne fra sjalet jeg strikkede sidste år. 

Sølle 26 gram og færdig varme om kolde hænder.

Pinde: 4 mm. Jeg brugte to strømpepinde, fordi der er så få masker.

Størrelse: Onesize. Jeg strikkede på lidt større pinde end opskriften giver. Det betyder et lidt bredere bånd. Jeg synes det fungerer fint.

Bemærkninger: Jeg troede jeg havde helt styr på det med længden og viklede flere gange om hånden, inden jeg valgte at strikke nogle centimeter længere end antydet i opskriften. Det var ikke nogen god ide. Faktisk endte jeg med at fjerne adskillige flere centimeter end jeg havde strikket ekstra, for at få dem til at sidde godt.

Til gengæld sidder de nu rigtig godt og den dobbelte varme fra det viklede bånd giver god varme til hænder, der måske nok er klar til at smide vanterne i det varmere vejr, men stadig bliver kolde på cykelture frem og tilbage i løbet af dagen.

At garnet er blødt og dejligt at have på, er muligvis også en faktor i forhold til, at jeg tror jeg kommer til at bruge dem rigtig meget.

Har du lyst til at se flere billeder af pulsvarmerene, kan de ses lige her på Ravelry.

Der sad to katte på et bord

Da Bedsteveninden for et par år siden så lyset ved broderi, og samtidig er den mest katteglade jeg nogensinden har mødt, var det svært ikke at købe fru Zippes katte i samlesæt til hende, længe inden hun i efteråret havde fødselsdag.

Nu er broderi ikke det eneste hun gider, og efter at have svunget garn og nål til fire-fem-seks store puder har hun for øjeblikket fået nok og vil hellere strikke. Mit strikkemojo er til gengæld en smule forsvundet for øjeblikket, så tanken om at jeg kunne sætte kryds i stedet for Sille, lå lige for.

Det er efterhånden et par uger siden pakken med katte kom med mig hjem. Det er ikke et arbejde der er hurtigt overstået, men det er hyggeligt, og de to katte der længe var alene er ved at udvilke sig til en større flok.

jeg sætter krydser i ny og næ. Når jeg har brug for langsommelighed - eller når jeg ikke kan finde det gode tynde hæklegarn, der ellers er det foretrukne til sammensyning af foldede led.

Og når nu muligheden bød sig, og jeg aldrig rigtigt har forstået rammer, blev jeg enig med mig selv om, at det er på tide at prøve nyt og ændre på instuderede arbejdsgange.

Det virker langt bedre end forventet.

Jeg forstår ikke spam

Hverken det i dåser eller det, der lander i indbakken af Bloggers kommentarfelt. Der kommer pænt meget, meget mere end jeg nogensinde ville have opdaget, hvis ikke jeg aktivt har valgt at blive varskoet ved enhver kommentar.

Nok bliver jeg varskoet, men det lander stort set allesammen i Bloggers spamfilter, som - må jeg sige - fungerer rigtig godt.

Jeg forstår det alligevel ikke. Jeg forstår så meget - eller tror jeg forstår -, at spamkommentarer i bund og grund handler om at diregere uskyldige og intetanende bloglæsere til steder, de aldrig ville være kommet uden hjælp. Til steder der sælger og fanger og net bliver sat op.

Hvis jeg ellers kan komme uden om det, bliver netsættende kommentarer ikke sat på min blog. Og umiddelbart ser det ud til at Bloggers eget spamfilter fungerer upåklageligt. Jeg har nemlig ikke lyst til at sætte filtre og havelåger og alt muligt andet op, inden en kommentar kan blive lagt.

Og kan jeg komme uden om det, gør jeg det aldrig.

Men tilbage til min manglende forståelse. Jeg ville jo tro, at den der omdiregering ville være nemmest og bedst tilgængelig fra nye indlæg. Og her er det at min forståelse ryger helt i grøften.

For hvorfor udgive ikke mindre en seksogtyve spamkommentarer på det samme indlæg? Et indlæg, der er så gammelt, at det for længst er nået om på side to i rækken af blogindlæg. Jeg ville da mene, at nyere indlæg måtte have større chance for, at intetanende og uskyldige mennesker når frem og trykker sig videre til indfangelse og netanbringelse.

Hvis altså spamkommentaren fik lov at blive udgivet.

Der er så meget jeg ikke forstår, og måske har jeg helt galt fat i forståelsen.

Jeg undres alligevel.

Og griner lidt.

Nu er jeg klar

Jeg købte ind, lagde listen i min taske, fandt cyklen og vinkede farvel til Anders, der i mellemtiden var vendt hjem og næsten faldet i søvn på sofaen.

Jeg er ikke god til store strategier og planer på længere sigt. Tre dage uden indkøbsmuligheder har altid været gru og pine på forhånd. Jeg er en af dem, der glæder sig over mulighed for indkøb, når alle andre steder er lukkede. Jeg glæder mig ikke på personalets vegne - men mine. Helt sikkert.

Min liste indeholdt langt fra alt det vi får brug for inden det igen bliver hverdag. Jeg glemte morgenmaden og tænkte knap nok frokosten ind. På cykel er det også så som så hvor meget jeg rent faktisk kan håndtere og trappen til tredie er heller ikke megen hjælp, i forhold til fylde kurven til randen.

Vi kommer ikke til at sulte - og jeg ved hvor der er åbent de næste dage. Så langt har jeg planlagt. Jeg planlagde også aftenens måltid. Godt og nærende. Suppe, der fyldte langt mere end nogen af os havde regnet med. Blomkål er genialt som fyld og cremethed. Og så smagte det godt. Jeg er faktisk blevet ret glad for blomkål. Det gør vi igen en dag. Ikke lige med det samme. Lige nu kan ingen af os indeholde mere.

En anden planlægning er den lille taske jeg har lovet at lave. Det kommer bag på mig hver gang hvor lang tid det egentlig tager at klippe og klistre. Men nu ligger de der. Tohundrede stykker papir. Optegnet, klippet, tapet og klar til den foldning og fletning, der inden længe skal få de mange stykker til at danne et samlet hele.

Inden længe. Men ikke i dag. I dag skal jeg tidligt i seng. Jeg skal læse. Jeg skal ligge og jeg skal huske at passe på min nakke.

Og jo - jeg har lavet øvelserne. De hjælper.

Feriedoven

Jeg gider ingenting i dag

Jeg har klippet bunkevis papir, men jeg gider ikke folde det.

Jeg har kigget på vasketøjet og ladet det ligge i kruven.

Ledningen til glaspendlerne, der skal give lys over spisebordet, ligger ubrugt hen.

Jeg har skrevet en indkøbsliste, men kan ikke tage mig sammen til at komme udenfor døren.

Min nakke gør ondt - jeg burde stille mig op ad væggen og lave øvelser.

Jeg har printet ansøgninger til gennemlæsning, men kan ikke finde motivationen.

Jeg er sulten, men når jeg åbner køleskabet gider jeg ikke spise noget af det der er derinde.

Povl Kjøllers gamle sang om ingenting at gide runger i mit hovede.

Jeg har fri og jeg gider ingenting.

Emilie er på arbejde. Anders er på arbejde. Jeg laver ingenting.

Aftensmaden burde være mit job... men uden indkøb...

Jeg må hellere tage mig sammen....

Afprøvning

Formiddag hos min mor.

Hygge, snak, the og foldning af papir.

Længde prøves af. Et er at måle og tro at vide. Noget andet er virkeligheden.

Der skal et led mere til.