fredag den 28. august 2015

Skagens Museum


Syd for Grenen ligger Skagen. Skagen var næste punkt på dagsordenen.

Vi var i god tid, så ungerne blev sluppet løs i byen og løb mod nærmeste Fakta efter chips og sodavand. Kultur var ikke noget, nogen af dem kunne se noget fornuftigt i lige da.

Måske fordi vi skulle mødes en halv time senere foran Skagens Museum.


Skagens Museum


Vi voksne fandt kaffe eller noget køligere drikke og en bænk i skyggen. Snakken gik, og inden vi fik set os om, kunne vi lige nå et hurtigt kig på Brøndums Hotel, inden alle stod klar uden for museet.

En lejrskole med ottende klasse i Nordjylland er aldrig hel uden et besøg på Skagens Museum. Det er enhver dansk- og historielærers drøm at kunne vise sine elever de store værker fra en tid, der hænger direkte sammen med det moderne gennembrud.

Begge klasser havde nået at arbejde ganske kort med Skagensmalerne, inden vi tog af sted. Kun ganske kort, fordi vi var sted i anden uge efter sommerferiestart og med klasser der begge med ferie og omlægninger havde fået nye lærere.


Skagens Museum


Det betød dog ikke at de ikke synes det var spændende. Det synes de fleste. Vi blev vist rundt i to hold, den ene rundvisning var nogen mere spændende end den anden. Sådan kan det gå, og mens jeg havde lidt svært ved at holde begejstringen oppe hos den halvdel jeg var sammen med og temmelig mange havde brug for et  toiletbesøg (og også selv måtte indrømme, det var lidt kedeligt), brød den anden halvdel ud i spontane klapsalver da rundvisningen var slut.

Det var lidt ærgerligt at ombygninger betød, at så lill een del af museet var åbent. Jeg vælger alligevel at tro, at alle tredive kom derfra med noget nyt.

Efter rundvisningen skulle de alle vælge et billede at arbejde med, og alle tredive sad inden længe rundt omkring foran de store lærreder og overvejede alle billedeanalysens aspekter.


Skagens Museum


Jeg bliver hver gang (og jeg har kun været der to gange) imponeret over de vældige kendte billeder. Denne gang hang også en billedefrise, som tidligere har hængt på Brøndums Hotel. Det var et rigtig fint syn, og jeg synes at henvisningen til den nyere kunst og sammeligningen med selfies virkede rigtig godt.


onsdag den 26. august 2015

Grenen


Et andet yndet udflugtsmål for lejrskoler i det nordjyske er Grenen.


Grenen - på vej ud


Her er ungerne som regel ret vilde på forhånd. Tanken om at komme ud i vandet (badning er selvfølgelig forbudt på lejrskoler med en flok tossede københavnere, der ikke forstår Vesterhavets vildhed og grund til respekt), menn også historierne om to have der møder hinanden, sætter ofte gang i fantasien og får den gode oplevelse en tak i vejret.

Tanken om at lave en deal med Sandormen, og blive kørt derud for så at gå tilbage, blev slået ned af kassemestren – eneste medbragte matematiklærer - og vi gik derfor begge veje.

For nogen af ungerne var det en noget nedslående oplevelse. De havde ikke lige overvejet en tre kilometers gåtur fra parkeringspladsen, til spidsen af Danmark og tilbage igen – i sand. Vi sagde ikke noget om den konkrete afstand, men nogen synes det føltes langt, og havde måske forventet at blive kørt noget tættere på – sådan nærmest lige til døren…

Jeg startede med at gå bagerst, som bagtroppen – og for at være sikker på at alle kom med. Halvvejs opgav jeg, tænkte at de sidste så ud til at være godt på vej, og satte tempoet noget op. Jeg kan ganske simpelt ikke holde ud at gå så langsomt.


Grenen - mellem to have

Grenen - på vej tilbage


Alle nåede godt ud, og oplevelsen var præcis som forventet. Langt bedre end nogen troede og fantastisk for resten. Selv de der brokkede sig (teenagere i ottende klasse skal brokke sig), var glade for at have været derude, da først vi igen sad i bussen.

Alle fik soppet i god ro og orden, enkelte skulle nok have overvejet at smøge bukserne en tand længere op – eller måske have taget dem af og en eneste blev så våd, at vi blev noget betænkelige i forhold til om buschaufføren ville have ham med videre. Heldigvis ventede en god gåtur tilbage, luften var varm, himlen var høj og solen skinnede – altså næsten tørt tøj da frokosten var spist og bussen igen blev indtaget.


    Grenen - gamle bunkers


Og som krøllen på turen mødte vi en sæl på land. Sæler er ikke særlig fotogene, i hvert fald er mine billeder af det lille dyr ikke rigtig værd at vise frem.

Den lå i sandet, omgivet af mennesker med kameraer fremme – totalt upåvirket og temmelig ligeglad med alt det påstyr den skabte. Specielt næhh’erne og nåhh’erne og åhhh’erne.


tirsdag den 25. august 2015

Mine kolleger er fantastiske

Og jeg er åbenbart lidt af et fjols…

altan1

Berit sender selvfølgelig ikke en af sine på koloni, uden også at sende en pakke – eller i det mindste et kort. Altså var hun ude og købe lækker chokolade og fin the, inden hun fik ungerne til at tegne tegninger og sendte i god tid, så jeg ville modtage inden ugen blev alt for gammel.

Men – og her er det fjolset kommer ind – Overvejede jeg overhovedet at lede efter en postkasse? For ikke at tale om at forsøge at tømme den der postkasse?

Næh! Det gjorde jeg da overhovedet ikke. Tanken ikke engang strejfede mig. Eller nogen anden.

altan3

I dag begyndte jagten på pakken.

Jeg vidste at en ny klasse skulle af sted i denne uge. Dels fordi købmanden, der ikke bragte vores mad ud, havde lagt vores liste til listen for denne uge, dels fordi Hansen kender en af de lærere, der skulle med.

Jeg startede jagten så småt i går, da jeg spurgte Hansen om han måske kunne tage kontakt til omtalte lærer. Desværre viste det sig at læreren ikke var kommet med alligevel, og så var det ligesom ligemeget.

I stedet ringede jeg i formiddags til kontoret på skolen, der er af sted med en klasse. Jeg præsenterede mig og fortalte jeg havde været i Lønstrup i sidste uge, og jeg havde fra pålidelig kilde forstået at de havde en klasse af sted i denne uge. Længere nåede jeg ikke, for sekretæren i den anden ende af røret svarede: Det er muligt… Jeg ved det ikke og jeg kan ikke hjælpe…

Jeg takkede for ingenting og var noget uforstående over for den iøjenfaldende service, jeg følte mig ydet.

I stedet ringede jeg til kommunen. Her var servicen til gengæld i højsædet. Jeg forklarede endnu en gang og inden længe havde jeg telefonnummeret til den tilsynsførende i Lønstrup. Bare jeg lovede først at ringe efter klokken fire. Det lovede jeg.

Jeg nåede aldrig at ringe.

altan4

For inden klokken blev fire, havde Berit – egentlig af andre årsager – fat i SFO-lederen på skolen, der er af sted med en klasse. Hun forelagde også, tegnede og fortalte, og SFO-lederen viste sig (ulig fra kontorets vogter) at vide at en klasse er i Lønstrup. Der gik ikke mange øjeblikke, inden han havde lokaliseret et telefonnummer, havde ringet til en af de stedlige lærere, læreren havde fundet postkassen, havde konstateret at kunne se en pakke, blot manglede at finde nøglen, men med det samme lovede ikke at komme tilbage til Rødovre uden pakken.

Jeg har en ide om at have set et brædt med nøgler i køkkenet. Når jeg lukker øjnene og forestiller mig brædtet er jeg næsten sikker på at en af nøglerne er behæftet med et skilt med skriften postkasse.

Næste uge bør jeg kunne køre en tur forbi skolen, der har en klasse i Lønstrup, og hente en noget prøvet pakke.

Og så skylder jeg vist kvajekage…

altan2

Blomsterne er de fine, slet ikke passede, på altanen.

    farver147

prikker

Råbjerg Mile


Råbjerg Mile


Det er anden gang jeg har været på lejrskole i Lønstrup. Altså er langt størstedelen af oplevelserne også anden gang. Der er sikkert mange andre spændende ting og steder at se på toppen af Jylland, men det virker lidt som om der er en faste punkter, der skal krydses af.

Dermed kommer man også turen rundt gennem dansk, historie, kultur og geografí. Slet ikke en dårlig kombination.

Råbjerg Mile er et af de steder alle skal hen. Det er jo nye børn hver gang, og at de voksne måske har været der før, giver vel egentlig bare et større kendskab og mulighed for at svare på alle de spørgsmål der dukker op.

Råbjerg Mile er en vandreklit, opstået dengang sandflugten var et alvorligt og livstruende problem langs mange af Danmarks kysterog måske i særdelelshed de Vestjyske. Milen er med tiden blevet fredet og vandrer nu med en fart på cirka femten meter om året hen over det sydlige af Skagens Odde.


Råbjerg Mile

Råbjerg Mile


Det er et sted mellem tre og firehundrede år siden Milen blev dannet og man regner med at sandet når hovedvejen og jernbanen mod Skagen om cirka hundrede år og forventes at være forsvundet ud i Kattegat endnu hundrede år senere.

Milen dækker et område på cirka en kvardratkilometer og består af omkring tre en halv millioner kubikmeter sand, der blæses af vinden videre og videre af den evindelige sydvestenvind. Milen kaldes en parabelmile. Den er halvmåneformet og mellem benene, der følger efter opstår et helt specielt biologisk miljø, der ikke findes andre steder i Danmark.

Det tager cirka fyrre år før milen har ædt og bevæget sig hen over den beplantning, de bygninger, gårde og kirker den optager på sin vej, til det hele dukker op igen på den anden side. Sikkert knap på pænt og – forestiller jeg mig – noget trykket af de mægtige sandmasser.

Fra toppen af milen, der på det højeste punjkt strækker sig fyrre meter over vandoverfladen er der udsyn langt til alle sider. Vi kunne se vandet, den engang vil forsvinde ud i som en smal kant helt yderst i horisonten og ungerne var alle imponerede over den afsindige sandkasse midt inde i landet.


Råbjerg Mile

Råbjerg Mile


Nogle få var mere nysgerrige end andre, og vi gik på jagt efter den kødædende soldug, der skulle vokse i landskabet på bagsiden af milen. Dengang jeg var af sted sidste gang fandt vi den, men denne gang måtte vi give op. I stedet lod vi os indfange af ørkenstemningen og den storslåede himmel, varmen og oplevelsen som en hel del af ungerne fandt noget syrealistisk.


Råbjerg Mile


De mere legesyge løb ned ad klitterne, for at kravle op igen og tage turen endnu en gang.


mandag den 24. august 2015

Ugler i overskud


Ugler i flere størrelser


Mit gamle cover til telefonen har efterhånden set bedre dage. Kanterne er slidte og beskidte at se på, og selvom jeg er meget glad for motivet, var det alligevel ved at være på tide at finde et nyt.

Altså drog jeg ud i den store verden, besøgte e-bay og fandt et nyt, der ligesom det gamle er pyntet med ugler.

Læg i kurv, tryk på knap og inden længe var for et latterligt lille beløb et stykke plastik på vej til mig.

Der går hurtigt et par uger før sådan en dims når fra Kina til Danmark, og endelig ankommet kunne jeg konstatere at jeg havde glemt hvilken telefon jeg har. I min optik er det heller ikke overhovedet vigtigt.

Når der ikke bestillets nyt cover altså.


Ugler med glimmer

Kanten sidder fint fast


Det udvalgte fandtes heldigvis også i min størrelse, nyt blev bestilt, ankom i dag og blev straks monteret.

Nu er det så at jeg ligger inde med et stk cover med ugler til en telefon jeg ikke er i besiddelse af.

Så. Hvis nogen – som jeg – synes ugler er fine. Og er indehaver af en Samsung 5S – så sender jeg straks uglerne til glæde et andet sted. Her er der nemlig ikke meget at glæde sig over.


Ugler med glimmer


Min egen telefon er i øvrigt en mini – men ellers med helt samme foreskrifter. Mere havde jeg altså ikke glemt :)

Mens det regner


Udenfor har fjern torden bevæget sig nærmere, og mens jeg sidder foran computeren falder de første dråber, kun for at blive til heftig regn og forstærket torden.


Stranden ved Lønstrup


Jeg varmer mig lidt ved tanken om, at jeg kan vente mindst en halv time, inden jeg skal ud af døren. Måske det så vil være drevet videre. Måske ikke, for nu kan jeg høre hagl mod de skrå ruder, jeg endnu har stående åbne. Jeg rejser mig og trækker næsten helt til.

Tilbage står minderne om en uge i strålende sol. En uge, hvor vi var så heldige med vejret at det næsten var for meget. Det var ikke på nogen måde for meget, men snakken om heldet var oppe og vende mere end en gang.

Jeg tænker tilbage på en uge i Vendsyssel med base i Lønstrup og med en samling unger, der er værd at samle på.


Stranden ved Lønstrup


Dengang vi ankom for en uge siden, gik vi tur i Lønstrup. Ungerne blev sendt på vandring medbringende et kort, det kunne have været af bedre beskaffenhed og en masse billeder af steder og ting de skulle finde. Dengang var vejret fantastisk.

Nu er et nyt hold på vej. En ottende klasse fra en anden af kommunens skoler. De skal nok få en fantastisk tur – også selvom solen ikke vil være helt så gavmild denne gang. En ottende klasse som var lige ved at få vores mad. Mad der var bestilt hjemmefra i den lokale Spar og som var både komfirmeret via mail og telefon – bare for at være sikker.

Mad der ikke blev leveret. Manglende mad der betød udsættelse af første aftens måltid og temmelgi sultne unger. Vi fik maden, men det krævede noget overtalelse.


Lønstrup og Rødovrehus

Ved Rødovrehus


Men først gik vi tur. Da var ungerne ikke sultne. Da var vejret skønt og Udsigten over Lønstrup fantastisk. Fra toppen af klitnten ligger Rødovrehus centralt placeret lige over byen. Derfra er udsigten mod havet også fantastisk. Der er ikke noget at sige til, at grosserfamilien der for mange år siden byggede huset til sommerbrug valgte netop det sted.

Jeg ønsker mig allerede tilbage.

Mens jeg har skrevet er regnet forsvundet, tordnen blevet fjern og solen skinner fra en næsten skyfri himmel. Om lidt skal jeg videre. Det ser ud til jeg ikke bliver våd i denne omgang.

Måske på vej hjem.


lørdag den 22. august 2015

Hjemme igen


Rødovrehus - Lønstrup


Det blev sent før vi var hjemme i går. Efter en helt igennem fantastisk uge, sammen med en flok unger, der har været usandsynligt skønne at være sammen med.

Som Hansen sagde, har de overholdt alle aftaler og ikke en eneste gang er de kommet for sent – til trods for at ingen af dem kan klokken!

To rejsedage og tre med oplevelser. Vi har vandret i sand på Råbjerg Mile, på Rubjerg Knude og på Grenen. Vi har været i Skagen, set Krøyers og Anchers mesterværker og hørt om standfogdens historie. Vi har set de smukkeste solnedgange og sovet alt for lidt. Vi har været rundt i Hjørring og Lønstrup, hvor den lokale Spar har oppebåret årets omsætning. Vi har været under jorden på bunkermuseet og højt til tops i Hirtshals Fyr. Vi har set sæler og klumpfisk i Oceanariet, og set naturens vældige kræfter æde sig ind i landet.


Solnedgang ved Lønstrup

Grenen


Alt sammen syltet ind i en helt igennem strålende sol og mild østenvind, der har været ud over alt hvad vi havde kunne forvente. Vores eneste genvordigheder har været en gennemgående brydning af alle aftaler med de lokale. Maden blev ikke leveret, guiden var ikke på arbejde, museet blev ikke lukket op og bussen kom for sent, eller var af en anden beskaffenhed end lovet en halv time før. Trods mails og telefonkald med lovning på det modsatte.

Det virkede til sidst så syrealistisk at der ikke var andet at gøre end at grine. Der er ingen af os der regner nordjyder for mindre lystne til at overholde aftaler end andre, men det var tæt på at føles sådan.


Rubjerg Knude


I dag er der fødselsdag på programmet. I morgen en aftale med tøser og strikkepinde. Mandag er jeg nok en smule træt – men også glad for at komme tilbage til hverdagen. En hverdag jeg er overbevist om bliver endnu bedre, efter en uge der i den grad har skabt relationer.


søndag den 16. august 2015

Legebarn #7


Kulturen, Lund

Kulturen, Lund


Stadig Kulturen.

Et legerum, en gyngehest og en kjole i en størrelse, der næsten kunne knappes på ryggen.

Den største gyngehest.

Hvem kan modstå en sådan?


Kulturen, Lund

Mandagskatte på en søndag


Jeg pakker. Der er meget at huske og lige så meget at glemme.

Jeg har tjek på det meste. Tror jeg. Og ved der ikke bliver tid i morgen tidlig. Klokken otte skulle jeg gerne stå på stationen, være frisk og klar. Jeg glæder mig vildt.


Katte Komsammen


Nå! Men altså.

Jeg nåede en enkelt kat.

Så mangler der kun to.

Nu er de alle pakket væk, for de kommer ikke med på lejrskole og der er ingen grund til at det hele ligger fremme og fylder, når jeg ikke er hjemme.

Næste uge igen så.


Katte Komsammen


På spring efter kufferten.