Lullaby Hat

Jeg har strikket en hue. På store pinde. Det gik stærkt.





Det ser endda ud til, at jeg lige nåede det, inden varmen gør sit indtog.

Indtil varmen for alvor er her, er den dejlig varm, når jeg cykler frem og tilbage til arbejde.

Den er strikket af tyk, blød og let uld fra træffet hos Violykke. Ulden er farvet med tagrør og jeg er spændt på hvordan farven holder, efterhånden som tid og vask slider på den.

Meget mere er der ikke at sige. Jeg manglede en varm hue, jeg fik tykt, blødt garn forærende. Nu har jeg en hue. Og garn nok til en mere.

Måske jeg skulle strikke en mere.











Design: Lullaby Hat af Marzena Koaczek.


Garn: Chunky Merino fra Vaje & Co, farvet med tagrør i to farver.

Den færdige hue vejer 81 gram - 27 gram af den lyse og 54 gram af den mørke.


Pinde: De korteste rundpinde jeg kunne finde - 6 og 8 mm.


Størrelse: Opskriften er one size og mente at passe en hovedstørrelse på 54-56 cm. Mit hoved er lidt mindre, så da opskriften ville have ribben strikket på en pind 6½ mm og jeg ikke ejer sådan en, tænkte jeg at 6 mm nok ville være et fint alternativ, der forhåbentlig ville passe om mit hoved.

Det virkede fint.







Bemærkninger: Ribben skulle sådan set kun have været 6 centimeter høj. Men jeg havde to små fed af den lyse og omtrent hundrede gram af den mørke grønne, så jeg besluttede at strikke den lyse helt op og endte med at bruge det ene lille fed af den lyse grønne.

Jeg er lidt i tvivl om de 18 centimeter perlestrik selve huen består af skulle måles fra opslagningskanten eller fra starten af perlestrikken. jeg læste det som starten af perlestrikken og strikkede cirka 18 centimeter inden jeg afsluttede toppen og hæftede enderne.

Jeg har rigelig hue, selvom jeg folder ribben så langt op, at jeg har et godt stykke med dobbelt strik og god varme om ørerne. Havde jeg strikket efter opskriften med en kortere rib og ikke lavet et ombuk, tænker jeg, at huen ville være meget lang.

Som den er nu, er den god varm.


Har du lyst til at se flere billeder af huen, kan den ses lige her på Ravery.

Garnbanko

Jeg kan ikke erindre, at jeg nogensinde har været til Banko. Jeg har spillet banko i klassen og på skolen og andre mindre steder, men jeg har aldrig været til Banko.





Det var jeg i lørdags. Knitwork slog i samarbejde med DGI-Byen dørerne op til Garnbanko i den store gymnastiksal. Trehundrede og halvtreds strikkende damer deltog og det var superhyggeligt og overraskende stille undervejs.

Jeg havde taget Bettina under armen og vi mødte flere vi kendte i hallen. Vi vandt ikke noget, men havde nogle hyggelige timer, hvor strikketøjet blev motioneret, mens det med snak måtte vente til en anden gang.

Alle præmierne handlede om garn - hovedpræmien var ikke bare et cruise til Oslo, men også adgangsbiletter til Oslo Strikkefestival. Det ville jeg ikke have haft noget mod at vinde, men det skulle jeg ikke.

Andre præmier var poser fulde af garn. Jeg kan godt blive lidt i tvivl, om værdien af sådan en præmie. Det er helt sikkert lækkert garn, men tænk nu hvis man går hjem med poser fulde af garn, der på ingen måde falder i ens smag. Lækkerhed eller ej.

Og med de tanker, var det helt okey at jeg havde trukket de plader med numre der vist var hoppet ud af posen, eller i hvert fald gemte sig godt. Også selvom der blev rystet brikker undervejs.





Vi spillede flere spil med helt almindelige Bankoplader og tal, der er nemme at overskue. Men midtvejs skiftedes taktik og et enkelt spil med Knitworks egne spilleplader fulde af garn-, hækle- og strikkerelaterede udtryk blev delt ud. Her skal tungen holdes lige i munden. Men det er også sjovt.

Der arbejdes på nye plader og nye udtryk. Alt for mange plader var ens og flere gange havde flere Banko på samme tid. Det nåede på et tidspunkt at give anledning til en smule overophedning. På de nye plader skal der både nye udtryk til, men også luges ud i de gamle. Feltet En ret drejet sammen gav for eksempel salen et godt grin. På den anden side er gode grin ikke at fornægte.

Det var som sagt en hyggelig aften, og vi gider godt igen en anden gang.

Også selvom vi ikke vinder noget.

Down the rabbit hole

For at blive i det med strømpestrik - eller resterne deraf - har jeg for efterhånden længe siden hæklet de første rækker i det, der med tiden skal blive et tæppe.





Indtil videre er jeg ikke nået langt. Men det er heller ikke meningen. Det må gerne være et evighedsprojekt.

Inspirationen fandt jeg hos A World of Imagination, forklaringen hos Attic 24.

Jeg har slået 300 + 2 luftmasker op til at starte med, og skifter farve for hver række.

Jeg binder farveskiftet med en magisk knude, som virker forbløffende godt. Jeg har prøvet det før og bruger altid magiske knuder til karklude.

Alligevel og for at være helt sikker på holdbarheden, forventer jeg at en kant rundt om det hele til sidst, vil holde ekstra på knuder og skjule eventuelle grimme overgange.





Det er hyggeligt at sidde med. Jeg har ikke travlt og vil egentlig gerne at jeg ikke bruger alt det foreløbige garn med det samme, men får mulighed for at blande alle resterne godt og grundigt.

Altså skal det tage lang tid.

Meget lang tid!

Coffee Cantata

Nogen gange er jeg usandsynlig lang tid om at færdiggøre noget. Andre gange tager ting ingen tid.

Strømperne til Anders hører blandt de første.





Noget af det sjove ved Ravelry, eller det synlige i at jeg har listet op og skrevet ned - det kunne også være sket andre steder - er at startdato og slutdato i den grad tydeliggør hvor længe jeg har været om de der strømper.

Det er bare et par strømper. Ja, ja de er fyldt med snoninger, er størrelse meget stor og varmer godt op ad benet. Men det er stadig bare et par strømper. Et par strømper, det har taget mig næsten syv måneder at strikke.

Til sammenligning, slog jeg op til et par til mig selv, på dagen da Anders' blev færdige (for tre dage siden), og den første er færdig. Det er ikke sikkert nummer to løber gennem pindene helt så hurtigt. Men det er lidt sjovt.





Jeg ved ikke hvorfor det tog så lang tid.

Det mørke garn? (Med yak, det var helt vildt blødt og lækkert at sidde med). De mange drejede ret, der også lige skulle snoes på hver og hveranden pind? - stadig drejet. De mange masker? Der går mange masker til, når snoninger trækker sammen, ben skal være lange og fødderne er størrelse meget større end mine fødder...

Jeg ved det ikke. Men det skal siges at Anders har ventet tålmodigt, og sprang i dem i samme øjeblik han fik lov - for cirka to timer siden, lige inden fotoshoot. Han har dem stadig på.

Og han er glad for dem.











Design: Coffee Cantata af Caoua Coffee.


Garn: Regia Premium Merino Yak fra Schachenmayr. I en mørk grå - farvenummer 7512.

De færdige strømper vejer 128 gram.

Jeg vidste godt der skulle meget garn til, og købte derfor med det samme to nøgler. Damen i butikken forsøgte med megen overbevisning at fortælle at der altså var rigeligt garn til et par herrestrømper i eet nøgle, og så noget hovedrystende ud, da jeg insisterede på to.


Pinde: 2½ mm. 15 cm. Firkantede af træ fra KnitPicks.


Størrelse: Den største størrelse - størrelse 47 fod.





Bemærkninger:  Fordi jeg havde to nøgler, strikkede jeg begge strømper samtidig. Lidt på den ene, lidt på den anden. Cirka et diagram ad gangen. Min oplevelse er, at det plejer at være hurtigere at strikke strømper på den måde. Det virkede så ikke denne gang.

Mønstret drejer som man arbejder sig ned over benet, så den plan jeg havde om at spejlvende snoningerne viste sig ikke helt at holde stik. Altså er jeg endt op med delvist spejlvendte snoninger. Det kan godt ærgre mig lidt, for jeg synes at strømper skal spejlvendes, når der er mønstre, der kan. På den anden side er der så mange snoninger, at man faktisk ikke ser det.

Det gik op for mig, at de mange snoninger, der for de flestes vedkommende går over to eller tre masker, nemmest snoes uden hjælpepind. Når ikke der er flere masker, er det rimeligt simpelt at lade maskerne sidde og strikke dem direkte fra pinden. Jeg er sikker på der findes videoer på youtube, hvis nogen skulle få lyst til at prøve.

Stort set alle retmaskerne er drejede. Det skal de selvfølgelig også være i snoningerne. Det er nemt nok når snoningen går mod venstre, at dreje den maske, der sidder længst væk fra spidsen på pinden. Når snoningen går mod højre er det noget helt andet. Her var jeg nødt til at dreje maskerne på forhånd. Altså flytte alle de involverede masker fra venstre til højre pind og tilbage igen og dreje de maske der sidder længst fra spidsen på venstre pind, når de sættes tilbage. Det er muligt det ville have været hurtigere at bruge en hjælpepind til de højrevendte snoninger, men selvom det tog tid, synes jeg det var lettere at strikke uden hjælpepinden.

Måske fordi jeg i forvejen har gang i fire eller fem strømpepinde.

Jeg valgte at lave tåen helt glatstrikket, og uden sammensyning. Det duer som til mine fødder, heller ikke til Anders', der også hellere vil have spidse tæer.





Og med et par færdige strømper, kan jeg hakke årets første par strømper af min mentale plan om strømpestrik.

Resterne af det her garn kommer ikke til at indgå i mit projekt hækl-et-tæppe-af-strømpegarnsrester. Det er nemlig ikke håndfarvet strømpegarn, som er et vigtigt kriterie for at få lov at være med.


Har du lyst til at se flere billeder af strømperne, kan den ses lige her på Ravery.

Sjov til nøglerne

Der sker ikke så meget på Hobby for tiden. Det er helt almindeligt på den her tid af året. Det kommer igen, når efteråret begynder at tære på varmen og stillesiddende aktiviteter igen bliver spændende.

Vi ved det godt, alligevel er det lidt kedeligt.





Det er svært at gennemskue hvad der trækker bedst. Skal det være små hurtige projekter, eller kan vi lokke med noget der kræver lidt mere koncentration. Vi har ikke fundet svaret, og prøver med begge dele.

I et forsøg på noget af det hurtige, og fordi jeg kom i tanke om at der et sted bagerst i skabet lå en pakke Fimo, lavede jeg en stor perle med ansigt og hår.

Efter en tur i ovnen, fik den krop af den tykke nylonsnøre og de gode glasperler. En ring i toppen betyder at den færdige figur kan hænge blandt nøglerne.









Der er ikke meget fidus i den.

Kroppen er knyttet om benene fra fødderne og op - nærmest omvendt - så enderne ender med at være arme.

Jeg brugte en strikkepind, 4 eller 5 millimeter, til hullet i perlen, så jeg var sikker på at begge de to ender af nylonsnøren kunne komme gennem, efter at være knyttet om nøgleringen med en løkke.

For at holde på knuderne i enderne af snøren, har de alle fået en tur med en lighter, så de ikke trævler.







At hun kan sidde selv,  havde jeg ikke set komme. Men det gav ret gode tilbagemeldinger fra børnene... Ikke at det betød at nogen gad lave en.

Nu har vi den, og gemmer ideen til en anden gang.

Mon ikke den kunne gøre sig godt som julegaveoplæg...

Yarn Along - Uge 11

Jeg synes tiden forsvinder mellem fingrene på mig. Ikke fordi travlheden står i kø, bare fordi.

Jeg kan huske at de gamle i min barndom talte om hvordan tiden gik stærkere som man blev ældre.. Ja, ja tænkte jeg, og tænker nu tilbage. Måske havde de alligevel ret, og tiden løber stærkere og stærkere...

For år tilbage tog vi i sommerhus på Bornholm en gang om året. Vi var tøserne på arbejdet. Men så blev sommerhuset solgt, og selvom vi med mellemrum forsøger nye tiltag, er det ikke det samme.

Nu har vi lejet et sommerhus. Med plads til os alle fem - for selvom den ene af os, ikke længere er ansat, hører hun til i den her konstellation. Det er først til maj vi skal af sted - så er der god tid til at glæde sig. Det betyder ikke, at vi ikke allerede er begyndt at planlægge. Hvad skal vi spise? Hvad skal vi se? Og hvor mange flasker astii skal vi have med?

Det bliver skønt. Bare tøserne, en weekend i sommerhus.













Læse:

Pludselig tog tingene fart, den skyldige blev indkredset - af flere på samme tid. Men er det ham? Hvor er han? Og hvad er det egentlig for planer han har?

For når man som læser både har indblik i den ene og anden side af fortællingen, kan man både få informationer, som ingen andre har, men man kan også blive i tvivl om de rent faktisk har fat i den rigtige, om den rigtige har nået meget mere, end politiet ved og det kan være svært at gennemskue hvor han har gemt sig - og sammen med hvem?

Og hvem er det næste offer, han fabler om?


Hækle:

Med i tasken har jeg lette strikkeprojekter. Herhjemme ligger et helt andet projekt.

Jeg faldt helt tilfældigt over KreaLouis små hæfter med hæklede påklædningsdukker, og bestilte straks alle tre fra biblioteket. Det var ikke den med dukkerne, jeg som den første kunne hente hjem, men kjoler var spændende nok.

Inden jeg så mig om faldt et nyt projekt i hak. Rose skal selvfølgelig have hæklede påklædningsdukker når hun bliver gammel nok. Det er hun ikke endnu. Det gør ikke noget, så har jeg god tid. Men det betyder omvendt ikke at jeg behøver vente.

Et par kjoler har set dagens lys, og den første dukke er næsten færdig. Næsten, for der mangler stadig meget.

Håret skal deles, så garnet, der som udgangspunkt er firetrådet, bliver delt i fire. Havde jeg brugt det garn, der anbefales, og som formentlig er lettere spundet, kunne jeg muligvis havde redt det ud med en karte, som forklaret i teksten.

Det med karten virker ikke i almindeligt bomuldsgarn, der er noget hårdere. Jeg overvejede for og imod. Men det ser faktisk rigtig godt ud med det tyndere garn til hår. Så jeg deler hårstrå efter hårstrå med en stoppenål.

Et langvarigt sissyfosagtigt arbejde.

Jeg har heldigvis god tid.

Tutu

Endnu en omgang lyserød fylder blandt bunken af billeder.





Tutu: Et kort og stift balletskørt, der danner en krans om taljen på danseren.


Det lille balletskørt til Rose er endelig færdig. Det har faktisk været færdigt længe, men det tog mig tid at finde plads til fototagning og endnu længere at skrive om det.

Mohair bliver aldrig blandt mine foretrukne fibre. Jeg ved at mange snakker om følelsen af den blødeste sky. Jeg synes det stikker. Jo det er også blødt, men det stikker. Jeg håber Rose hører til dem, der føler blødhed, for med al den tid jeg har brugt på det, håber jeg sandelig det kommer til at blive brugt.

Lige nu ligger det og venter på at det bliver august og Rose fylder to. Så er gaven i hvert fald klar.





Og ligesom jeg ikke er imponeret af det færdige resultat af mohair, er jeg heller ikke afsindig vild med hele processen med strik af sytrådstyndt garn, der klæber til pindene. Jeg ved godt det er noget helt andet at strikke med, hvis det bruges som følgetråd, men jeg synes stadig en følgetråd har en tendens til at stikke.

Så mens mohair er blandt det ypperste for øjeblikket og alle strikker de blødeste skyer, uanset hvor jeg kigger hen, har jeg fået nok, og lader gerne alle de andre om de fine fibre.









Design: Tutu af Monika Sirna.


Garn: Emmebi Kiddy - mohair og nylon fundet blandt andres rester. Størstedelen er en meleret lilla, som desværre ikke rakte til hele skørtet. Derfor har begge underskørter brede striber af orange, mens det midterste skørt også måtte lade sig dekorere af en lyserød kant, de jeg slutteligt løb tør for garn.

Heldigvis kan man ikke umiddelbart se den orange - jeg synes ikke den er fantastisk. Men jeg kan godt lide tanken om at alt er genbrug.

Jeg endte med at bruge 96 gram - lige knap 1000 meter.


Pinde: 2,75, 3,75 og 4 mm - rundpinde. Langt hen ad vejen havde jeg en mindre pind på den afgivende side af rundpinden. Det lod maskerne passere lidt lettere på omgangen.


Størrelse: Todler





Bemærkninger: Jeg valgte den største mulighed og lagde 48 ekstra masker til, for at få så meget sus i skørtet som muligt. Det betød temmelig mange masker til sidst.

På yderskørtet brugte jeg kant nummer 1 - med huller. På de to underskørter strikkede jeg kant nummer 7 - miniflæse, dog uden perler.

Jeg har sat en knaphulselastik med en lille knap i livet, så skørtet kan vokse, som barnet gror.


Har du lyst til at se flere billeder af skørtet, kan det ses lige her på Ravery.

Flora det pink får

Jeg plejer egentlig ikke at gøre mig i hverken pink eller lyserød - bilder jeg mig ind - alligevel føles det som om mine billeder er fyldt med lyserød for øjeblikket.





En del af det lyserøde handler om et får. Et lyserødt får. Det har været færdigt et stykke tid, og en dag med sol, tog jeg billeder på Heerups sten ude ved skolen.

Der var pause, børnene havde endnu ikke fri og jeg havde både får og kamera i tasken.

Nu står den og venter på at skulle afleveres. Det kan den godt vente noget på, men så pynter den så længe det varer.

I øvrigt måtte jeg love Emilie at lave en til hende også. Hun har en plan om mange blomsterdyr - alle i pink. Så jeg må hellere kigge godt efter det med økologisk pink og lyserød bomuldsgarn. Der venter nok flere dyr i fremtiden.














Design: Shoop the African Flower Sheep af Heidi Bear.


Garn: Jeg synes det er svært at finde økologisk garn i lyserøde og pink farver - altså er det ikke det, der er mest af i min kasse med bomuldsgarn. Til gengæld var alt garnet i kassen, fra tidligere. Inden jeg besluttede kun at købe økologisk. Altså et sammensurium af pink fra forskellige ophav...Øjnene er hæklet af en rest sort.

Jeg er ikke helt sikker på garnforbruget, min gamle vægt  var ikke så stabil og de 101 jeg kan få det til, passer ganske simpelt ikke - der er nok brugt i omegnen af 20 gram mere...

Fåret er stoppet med fiberfyld fra en IKEApude.


Hæklenål: 2½ mm.


Størrelse: Fyldt vejer fåret 397 gram.

Det er 20 centimeter højt, 16 centimeter bredt og 32 centimeter langt.





Bemærkninger: Jeg valgte at hækle alle blomsterne flerfarvede, og ikke som i opskriften hvor hoveddelene er ensfarvede.

Øjnene er 12 stangmasker i en magisk ring.

Jeg lavede ørerne en tak større -  tog ud endnu en gang, inden jeg hæklede lige op. De er lige så lange som de oprindelige, men altså lidt bredere. Jeg er ikke sikker på det er en god ide.

Halen stoppede jeg. Jeg synes den skulle have lidt fylde.

Jeg købte 75 cm, 5 cm bredt pink silkebånd til sløjfen. Jeg synes den satte prikken over i'et. Jeg overvejede at sy den fast, men tænker det nok alligevel ryger ved leg. Og det er vel egentlig helt i orden. Jeg foldede båndet dobbelt rundt om halsen, ellers blev det for bredt.


Har du lyst til at se flere billeder af fåret, kan det ses lige her på Ravery.

Yarn Along - Week 10

Joining Ginny for march yarn along.


February might have been a short month, but never the less filled with finished projects. The green sheep, for instance. It turned out so cute, I instantly started a pink one, and have yarn for a purple as well.

I also did some baby clothing for my grandson, but havent come around for pictures yet. The Tutu for Rose is also done, but pictures... you know.

In Denmark spring did come during february, flowers emerged and buttons on all the trees are just about to burst. But then it went cold, and for the last week we have had as much rain as usually for the hole month of march.

I dont mind rain, I like the sound of it on the windows. But I do prefer i little less. And do hope for warmer days to come.


***************************


Weekenden blev pludselig helt uden planer, og alt det jeg troede jeg skulle kan pludselig deles over to dage i stedet for en.

Troede jeg. For da jeg stod op i morges, var det med planer om rengøring og oprydning. Det nåede jeg så ikke. Der kom noget garn i vejen, og helt ærligt, passede det mig fint at gøre ingenting en hel dag.

Det der rengøring løber jo heller ingen vegne.

Og så ved jeg hvad jeg skal i morgen...

















Reading:

I am reading Elskede Heidi. The sixth of the sequel of Cheifdetective Konrad Simonsen and his murder squat. The first five of the series has been translatet, but it seems like this one havent yet.

A girl with police parents has been kidnapped and killed. Another police child disapears and as the fear seems more and more real the team becomes both intence in the hunt and concerned for their families.

It is a well written book by Lotte og Søren Hammer. I am turning the pages more than usually and have read much more than the pictures indicates... those were taken days ago.

The fear is not far away, and I cant help beeing a little afraid of what the killer is up to.


Knitting:

I got some pink yarn and when I saw the pattern for Lykketræf - translatet it might be something like Stroke of good fortune - I couldnt resist casting on.

I cast for a size two years. As I see it, I might end as three years. I doesnt really matter, Rose will grow into it at some point.I am knitting on, hoping I might have enough yarn for a matching dress-


********************


Læse:

Konrad Simonsen og hans team af gode folk efterforsker en kidnapning, der ender med mord på en lille pige med politiforældre. Senere forsvidner endnu et barn med forældre inden for politiet. Jagten er intens og farerne for teamets familier betyder at det er svært for efterforskerne at holde fokus.

Elskede Heidi er den sjette i serien om Chefkriminalinspektør Konrad Simonsen af Lotte og Søren Hammer. De er gode til at binde en historie sammen, så det er svært at lægge bogen fra sig og samtidig tilpas væmmeligt til at spændingen holdes ved lige.

Der er mindst tre bøger mere i serien, og jeg er klar til at fortsætte spændingen - når altså jeg får bundet knude på den her.


Strikke:

Den lille trøje fra sidste uge til Rose vokser. Det er godt mødestrik og onsdagens personalemøde betød da også en hel del omgange.

Jeg har delt til ærmer og krop, og bortset fra at jeg skal huske at lave huller til knapper med passende mellemrum, er der ikke det store i den sidste del af kroppen.

Mit garn er en lille smule tykkere end forventet, og strikkeprøver til børnestrik gør jeg mig sjældent i. Jeg lagde ud med to år, men må nok sande at den nærmere ender som en størrelse tre år. Det er fint tænker jeg. Rose skal som nok komme til at passe den. En gang med tiden.


Se eventuelt hvad andre strikker, hækler og læser her.