tirsdag den 21. maj 2024

Væksthuset

 

Midt i Botaniska Trädgården ligger et smukt gammelt kæmpestort drivhus - Væksthuset. 



Vi nåede kun lige indenfor, da vi blev mødt af en lyd, jeg i første omgang tolkede som frøer, og med det samme derefter tænkte fugle. Frøer kan da umuligt frembringe så høj en lyd, der kom fra alle steder. 

Det var frøer. Bittesmå Pilegiftsfrøer, hvis lyd er fantastisk. Om det er glasset i både vægge og lofter, der kaster lyden rundt, så det føles som om den komme alle steder fra, eller om frøerne ganske simpelt sidder alle steder, ved jeg ikke. De er små og adrætte nok til at jeg forestiller mig, de kan komme alle steder. 





Vi så nemlig en. Det var ikke os der fandt den. I et hjørne af Væksthuset stod et ungt par og kiggede ned mellem en flok planter, der ikke umiddelbart så vildt spændende ud, mens de sagde uhh og ihh lyde og samtidig havde et kamera helt nede mellem krukkerne. Jeg blev nysgerrig, så da de gik videre, gik jeg hen for at se hvad der var, der var så spændende. 

Der sad den. Lillebitte, omkring tre centimeter lang, med en overflade der kunne være plastik, men blev gjort til skamme, da den gjorde et hop og endte inde under et blad. Jeg fik et par billeder og vi lod den lille fyr være, og gik videre. 





Det er en samling af planter fra hele Verden, der rummes i de mange kvadratmeter i Væksthuset i Lund. Vi gik både gennem varme områder og fugtige områder, Vi så planter vi aldrig har set før, og flere der virkede meget familiære.

Vi mødte kakaoplanter og bananpalmer. Det sjoveste var nok alligevel den langhårede palme, der var udstyret med mange, mange fletninger. Nogen ha haft det sjovt.









mandag den 20. maj 2024

Kirkegården og Botanisk Have

 

Vi er hjemme igen. Havde jeg husket at opladerkablet til computeren har tre ben, og det derfor er en god ide at medbringe forlængerledningen med tre huller, i stedet for kun opladerkablet, havde jeg skrevet mere undervejs...



Det har været skønne dage, helt nede i gear. Vi skulle ikke noget, vi havde ingen planer og vi nåede det vi nåede. Vi vidste vi skulle i Botanisk Have. Derudover havde vi ikke rigtig nogen planer. 

Søndag var ikke kun søndag med lukkede butikker. Men pinsesøndag, og derfor en god dag at gå i ud i det grønne. Det viste sig så at flere butikker har åbent om søndagen. Og al den proviantering vi sørgede for lørdag, da vi ankom ikke var helt så vigtig endda. 

Vi lagde langsomt ud. Havde masser af tid, stod op da vi vågnede - hvorfor vågner man klokken syv, når det er weekend? og brugte formiddagen på at have masser af tid. 




God morgenmad på altanen, strik i sofaen og ekstra kop the, inden vi pakkede os sammen og satte kursen mod Botaniska Trädgården. Vi gik gennem Östra Kyrkogården, som er en gammel en af slagsen med sten fra en svunden tid. Det lader til at Brunius har været et førende navn i byen, og vi mødte det igen i gadebilledet. 

Fra Kirkegården er der adgang til Botanisk Have, hvor vi gik den lange vej, udenom alt for mange mennesker, inden vi alligevel nåede midten, væksthuset og prydhaven. Vi mødte en samling sten og lærte at der findes en skånsk sandstensart, der er meget mørk, grænsende til sort. Måske er domkirken ikke kun ramt af en tidligere brand, måske er den bygget af sten, der ikke kun er lyse. Vi kan ikke rigtigt finde noget om det. 




Solen var varm, vi havde en beslutning om is, og gik ud i byen efter kølighed, Det var godt. Senere vendte vi tilbage, blev sultne, erkendte at caféen ikke bød på noget spændende, gik tilbage til byen, fandt lækker takeaway og gik endnu engang mod Botanisk have, for at finde en bænk at sidde at spise på. 

Der var gået mange skridt. Vi var trætte, søgte tilbage mod vores logi, gik lidt omkuld og gik senere en tur ud i den lyse aften. 





søndag den 19. maj 2024

Masker på en søndag - Uge 20

 

Ugen kort:

  • Mellem mange halve og kvarte uger, var den her hel. Og så alligevel.
  • Næste uge har vi temauge. Alle på 6. årgang skal i løbet af ugen en tur på Frilandsmuseet, og jeg tænkte at de derfor også alle skulle prøve at spinde på håndten. Desværre kom fredagsholdet ikke gennem processen, for fredag var ikke en hel almindelig dag. 
  • Fredag var 9. klasses sidste skoledag, og det var spændende at opleve hvordan det gøres på en ny arbejdsplads. Der var gode oplevelser og nogen jeg ikke var helt så imponeret af. Jeg har kun et sammenligningsgrundlag, og sammenligner det gør jeg. Åbenbart. 
  • Jeg har været en tur i Klubben, det er et fint sted. Vi har ledt og ledt efter en mulighed for bål, men med nye førskolebørn var bålet hos SFOI ikke en mulighed, vi kunne finde muligheder i nærheden, der koster en masse penge og jeg endte derfor ved Amager Naturcenter. 
  • Knap havde jeg sagt det højt, før eleverne fortalte at der lå ikke mindre end to muligheder lige om hjørnet. Den enen var Klubben, den anden en af Københavns bemandede legepladser. Jeg blev fulgt til Klubben, som gerne låner deres bålplads ud, men den er meget lille, i stedet har jeg lavet aftale med den bemandede legeplads, vi har lånt snobrødspinde i Klubben og aftalt brænde med SFOI. Det er næsten styr på det hele. Jeg skal bare lige lave et lille puslespil om bålets udviklng i forhold til madlavning og en plan, andre også kan bruge. 
  • Vi havde lærermøde og mødtes i kommende teams. Det er rart at vide hvad jeg skal efter sommerferien, og vildt spændende med nye teammakkere. 
  • Jeg hentede Oscar i SFO. Det var ikke let at finde ud af hvor han opholder sig, men nu ved jeg det til næste gang. Han havde i øvrigt ikke travlt med at komme videre, men var i gang med at udvikle en leg sammen med et par andre drenge. 
  • Hjemme gik han helt omkuld. Det er hårdt at starte i SFO. Han overnattede og onsdag havde Emilie tid til at aflevere. 
  • Senere på ugen susede jeg meget hurtigt af sted hjemmefra, for at hente endnu en gang, da der opstod en akut mangel på hentere, og jeg var nærmest.
  • Vi holdt teammøde og fik det overordnede på plads til næste uge. Jeg skrev hjem til forældrene og kunne mærke et savn efter at skrive ugeinfo hver fredag. Vi nåede at snakke kort om, at der måske skal indføres en mere regelmæssig info til forældre. Det kunne passende starte efter en temauge. 
  • Jeg fik gennemført den sidste del af GDPR-kurset, som alle medarbejdere skal gennemføre og som kun tilgåes online på skolen. 
  • Tøserne mødtes og vi spiste italiensk på den skønneste lille italienske restaurant i Vanløse. Vi har planlagt at mødes igen om en måned og er stadig enige om at en gang om måneden ikke er for tit. 
  • Med pinseweekenden for døren, pakkede vi os sammen og tog toget til Lund og to overnatninger, inden vi tager hjem igen i morgen. 
  • Jeg var sikker på vi kunne trække en billet i automaten på Hovedbanegården, men det var ikke så let som forventet. Billetautomaterne vil kun udskrive billet til Malmø, og da jeg endelig fandt en automat, der anerkendte Lund som destination, ville den have lige under tusind kroner for to voksne. Og det var kun udrejsen. 
  • Heldigvis er der stadig en mulighed for bemandet billetkøb på Hovedbanegården og jeg endte med en returbillet for to voksne til Lund for 348,- Se det er en noget anden pris. Det andet virkede helt forkert. 
  • Der er skønt i Lund, vi nyder solen, har dasket gennem byen, og har stadig god tid i morgen, inden vi vender næsen hjemad. 










Læse: 

Elins Død af Sara Blædel var hurtigt læst. Gensynet med Louise Rick var hyggeligt og samtidig er det tilpas længe siden jeg læste forløberen, at jeg delvist har glemt, hvad der tidligere er sket, og måtte stykke sammen undervejs. 

Med en bog afsluttet er det tid til en ny. Protokollen af Micheal Katz Krefeld handler om terror og PETmanden Nikolaj Storm, der skal forhindre attentater. Denne gang lykkedes det ikke, en bombe er sprunget, midt i København og han arbejder på højtryk sammen med sit team.

Og så er der Katrine, vicekriminalkommisær, anklaget for vold og som står over for at miste sit arbejde. Jeg kan læse bagpå bogen at de ender med at arbejde sammen. Det kan godt gå hen og blive spændende. Baseret på det lidt, jeg indtil videre ved om dem hver især. 


Strikke: 

Det er ikke en hemmelighed at Emilie har garn på lager til mere strik. Meget mere strik. Hun har mange ønsker, og det kan jeg godt forstå. Det er efterhånden et stykke tid siden, der har været Emiliestrik på mine pinde, og hun synes det er på tide. 

Med en weekend i sigte og igangværende projekter, der kræver lidt for meget tankevirksomhed, eller er lidt for store, virkede det som et godt tidspunkt at slå op til noget nyt. Noget nyt blev Skogsbærjakke af Fabel Knitwear, som har ventet længe. 

Emilie har selv købt garnet, så Håndarbejdscentret lukkede i Rødovre og der var en del rabat. Alpakka-Silke fra Sandnes Garn tilsat en glimmersytråd fundet i Sommerfuglen - de havde også nedsatte priser. 

Foreløbig tegner det godt, og selvom glimmertråden er meget tynd, giver den lige lidt spil til det bløde garn. 


 



lørdag den 18. maj 2024

En tradition

 

Når noget gøres to gange er det en tradition. Vi har i hvert fald besluttet at det er en tradition at tage til Sverige i pinsen. Jeg har allrede planer om hvor i Sverige vi kan tage hen kommende år. 

Vi er taget til Lund. Sidste år tog vi til Malmø. Her er hyggeligt. 



Vi bor i en hotellejlighed, som jeg nåede at blive i tvivl om hvor fantastisk ville vise sig at være. Den er fin. Lidt uden for centrum, vi går ud ad en bred gade fyldt med træer. Om hjørnet ligger den internationale skole, et par parker og den botaniske have.

Lejligheden er super fin. De mangler store glas, men vi har en lille altan, bor på femte sal og har sol langt hen på aftenen og en fin udsigt over en byggeplads. Det sidste er åbenbart også en tradition. Sidste år kunne vi også se ud på en byggeplads. 

En lejlighed betyder to rum - her er det opdelt af køkkenet og badeværelset, der ligger i midten, men ingen døre. Det er fint. Det giver os stadig mulighed for at være sammen hver for sig. For det har vi også ind imellem brug for. 

Det tager et kvarter at gå ind til Mårtenstorget og indkøbsmuligheder. Vi gik turen et par gange, for vi fik ikke det hele med første gang og alting har lukket i morgen. I hvert fald indkøb. 




Vi var sultne og fandt den lækreste pizza på en travl italiensk restaurant Osteria Cucco, der også laver egen is. Vi har besluttet at i morgen skal vi smage deres is, og tjekkede at der er åben i morgen. 

Vi satte os i parken bag domkirken og spiste, inden vi gik hjem. Jeg var blevet kold og satte mig med min bog i solen på altanen, til der ikke var mere sol. 



I morgen skal vi tulle rundt. Vi skal i botanisk have, kigge lidt på Kungshuset og ellers lave så lidt som muligt. 

Og spise is. 




Ude i solskinnet

 

Vejret gik fra et tidligt forår til sommervarme på et splitsekund. Det er et vildt vejr vi har.



Det betød at jeg mødtes med kollegatøserne i sommervarmen, vi sad ude og hyggede med noget at drikke, inden vi trak indenfor til lækker mad og masser af snak. 

Foreløbig er det lykkedes os at mødes cirka en gang om måneden. Efter i mange år at have set hinanden dagligt, at have været tætte og fulgt med hinanden, er vi enige om, at en gang om måneden er vigtigt. 

Denne gang spiste vi ude, lod andre lave maden og snakkede hen over klire af bestik og andres snak. Det er hyggeligt, men næste gang mødes vi privat. Vi er enige om at det bliver mere intimt, at vi får snakket mere og det skaber mere nærhed. 



Jeg glæder mig allerede. 




fredag den 17. maj 2024

Tøsetrøje

 

Jeg kender en lille pige, der snart starter skole, holder meget af lyserød og lilla. Og selvfølgelig skulle have glæde af mine rester.



Jeg fandt alt det lyserøde og lilla, en smule hvid alpaka og med to tråde, den ene et strømpegarn, den anden alt muligt fra restekassen, blev det til en lille fin trøje, der nu venter på næste gang vi ses. 

Jeg har strikket den stor nok til at den gerne skal passe, selvom der går nogle måneder.







Design: Jeg har taget udgangspunkt i Svens Yndlingssweater af Lene Holme Samsøe. Udgangspunkt for jeg har også tilsat en hel del af mine meninger om hvordan den skulle se ud. 


Garn: Alt godt fra restekassen i lyserød og lilla. 

Jeg er endt med et forbrug på 311 gram. Det er en hel del. Den største rest tæller 58 gram, mens den mindste ikke vejede mere end 2 gram. Jeg gemmer alt, og er vild med at få det brugt, 

Der er en hel del strømpegarn i, parret med bomuld, cashmere, silke og uld. 

Alle kanter er alpaka. Hals og ærmer to forskellige hvide, den ene ren alpaka, den anden blandet med uld. Den nederste kant er den rene alpaka sammen med en tynd tråd uld, jeg har haft liggende i temmelig mange år. 




Pinde: Jeg har brugt pind 3 mm til kanterne og pind 4 mm til kroppen. 


Størrelse: Som udgangspunkt er jeg gået ud fra målene og maskeantallet til en størrelse 6 år. Jeg synes halsen er for vid, så jeg slog op til str 2 år. 

 

Bemærkninger: Trøjen er strikket med et heldækkende mønster, jeg fandt i Strik, der står på min hylde med strikkebøger, og som går under navnet Broderie Anglaise. Mønstret går over 8 masker, eller halvdelen - 4 masker. Jeg har glemt at skrive ned hvor mange masker jeg slog op, men helt sikkert noget der rimede med de 4 masker. 

Jeg lavede vendepinde i nakken og over skulderens masker. Jeg vendte 4 gange i hver side, med 4 masker imellem. Jeg synes det giver en bedre pasform med en hævet nakke. Jeg valgte at lave vendepindene i ribben, så den er højere bag end for. 



Jeg tog ud i raglan, til maskeantallet passede med en str 6 år. Samtidig tog jeg en maske ud midt for, når det passede i mønstret, så jeg endte med 4 masker mere midt for. 

Under armen tilføjede jeg  bare 2 masker, og lod dem indgå i mønster med udtag, så de endte med at fylde 6 masker. Det samme gjorde jeg ved ærmerne. Det gav en lille smule A-facon. 

Da ærmerne nåede den fulde længde strikkede jeg to ret sammen hele vejen rundt, vekslende mellem 2 ret sammen og SSK, så maskerne vendte sig mod og fra hinanden.

Kanten forneden er den gode gamle gennemprøvede klokkekant, eller flæsekant, Kært barn har mange navne. Det handler om at få mange masker til at blive til få. Jeg har brugt kanten flere gange på børnestrik, dengang jeg havde små børn. 

Nu strikkede jeg den anden vej. Startede med få masker og udviddede til mange. 

Det eneste hår i suppen er, at den stærkt pink smittede af, da jeg skyllede den færdige trøje op. Det betyder at de hvide kanter har fået noget afsmitning. Jeg har besluttet at sådan ser den ud. 


Vil du se flere billeder af trøjen, kan den ses på Ravelry.





mandag den 13. maj 2024

Masker på en søndag - Uge 19

 

Ugen kort:

  • Med Kristi Himmelfart blev det en kort uge. 
  • Med start torsdag ugen før, har jeg nu fremlagt tanken om et selvstændigt projekt for alle mine elever. Jeg var spændt på hvordan de ville modtage projektet, og er nu endnu mere spændt på hvordan det det skal gå for sig. De har nogle vilde ideer. Jeg synes det er skønt.
  • Vi har indført det gode frikvarter med voksenstyring for en flok drenge, der har brug for noget ekstra. Jeg var egentlig ikke regnet med, men tog over for en syg kollega, snakkede med en anden, og det viser sig, at det med at bruge spidskompetencer nogen gange kan være svært. 
  • Vi holdt teammøde så længe, at jeg ikke kunne nå at hente. Det kunne Daniel heldigvis selv klare, og mødte op sammen med barnet. Jeg havde til gengæld en mellemtime inden teammødet, og nåede at købe det ind, som Anders ikke nåede. 
  • Vi er ikke de hurtigste, og en stor del af teammødet gik med at planlægge blokugen, hvor eleverne på årgangen skal deles på tværs. Vi bryder timerne op, vi gør noget andet og har overskriften Fra jord til bord som en rød tråd. Vi har gode ideer, jeg tror bestemt det bliver godt. Vi skal bare lige nå det sidste. 
  • I planlægningen af blokugen har vi brug for at låne SFOs bålplads. De har en lækker bålplads. Jeg forsøgte hele onsdag at få fat i den ansvarlige, som kan låne ud. Men det lykkedes ikke. Jeg skrev, håber at få kontakt i morgen og er begyndt at tænke alternativer. For kan vi låne en bålplads i SFO, når alle de små nye førskolebørn også er der?
  • Jeg valgte at hænge ud en halv times tid på lærerværelset, inden miniferien startede. Jeg tror det er godt for kollegaskabet at vælge det sociale til. Jeg blev inviteret med til banko i Nørrebrohallen om et par uger. Det er åbenbart en tradition. Der var plads i kalenderen, så jeg sagde ja tak.
  • Mens Rose var sammen med sin far, brugte Sille og jeg en stor del af torsdag til at vende verdenssituationen og strikke. Det var hyggeligt. 
  • Med fridage fik jeg ryddet rigtig meget op herhjemme. 
  • Anders og jeg gik sammen ud og købte ind. Det sker ikke så tit. 
  • Amalie fyldte år, og vi inviterede på middag. 
  • Det har været skønt med fire fridage i træk. 









Læse: 

Sidste del i sagaen om Carl Mørck var i perioder langtrukken og lidt kedelig. Men også det modsatte. Hvor den endte var til det sidste svært at vurdere, men den endte med en fin sløjfe i forhold til de ni foregående bøger.

Hvor tiende del i serien definitivt er den sidste, sidder jeg stadig tilbage med følelsen af at jeg gerne vil vide hvordan det videre går. Hvordan persongalleriet lever videre, hvordan historien udvikler sig, Men for en gangs skyld også med en følelse af, at det er fint det er slut.

I stedet er jeg startet på 12. del af serien om Louise Rick af Sara Blædel. Måske kan serier også blive for lange. Jeg kan ikke huske sidste afsnit. Jeg blev enig med mig selv om at jeg har læst 11. del. Igen er jeg glad for at få genoplivet persongalleriet, men det er også så længe siden, at jeg næsten havde glemt dem. 

Louise er sendt til Sønderjylland, hvor en ældre mand er fundet død. Umiddelbart er der ikke det store at komme efter. Hun er ved at afskrive det som en ulykke, men så dukker en anden historie op. 

Louises veninde Camilla mister sin mor, og er taget til Skanderborg for at sige farvel. Ifølge bagsiden ender de to grene af historien med at hænge sammen.  

Så langt er jeg ikke nået.


Strikke:

For snart to år siden slog jeg op til en trøje til Anders. Jeg strikkede og strikkede og strikkede. På pind 3. Og havde ingen fornemmelse af at komme nogen vegne. 

Så lå den stille. og blev glemt. Lidt. Nu har jeg fundet den frem. Jeg har strikket kroppen færdig. Den er prøvet og den passer. Jeg har beregnet og slået op til det første ærme. Det er godt på vej. 

Men. Spiller man yarnchicken, når man strikker og strikker vel vidende at der ikke er garn nok? Da jeg startede ærmet havde jeg to nøgler tilbage. Det er ikke nok. Garnet føres ikke længere, der hvor jeg købte det, men jeg har fundet det andetsteds. 

Jeg ved bare ikke hvor meget mere jeg skal bruge. Går der to eller tre nøgler til et ærme. Jeg har snart brugt det første. Og tænker umiddelbart at to kan gøre det. Men gider jeg købe to nøgler mere, hvis det viser sig jeg skulle have haft tre? Eller fire? 

Nej, det gider jeg ikke. Så jeg strikker, gør ærmer færdigt, og sender bud efter mere garn, når jeg er blevet klogere. Og krydser fingre for at indfarvningen på nyt garn ikke er helt hen i vejret.  




søndag den 12. maj 2024

Middag for at fejre endnu et år

 

Jeg var usikker på om Amalie gad bruge en lørdag sammen med os, for at spise og blive ønsket tillykke med endnu et år. Når dagen falder på en lørdag, kunne hun jo snildt have andre planer. 

Det havde hun ikke, og det gad hun godt. 



Altså lagde vi bord til en hyggelig eftermiddag og aften, der varede længe nok til at Oscar burde have været lagt i seng, inden den lille familie fik pakket sig sammen og gik hjem igen. 

Det er altså hyggeligt med sådan nogle aftener sammen. 



Jeg lovede Oscar at hente ham i SFO på tirsdag og sammen blev vi enige om, at der er tre dage til tirsdag Han har lært dagene, remsede op og kunne dem alle. Det har han lært i børnehaven, fortalte han, og kunne en fin remse der endte med at søndag skal vi ingenting. Jeg har glemt resten. 

Vi fik sendt dem godt hjem efter et fornuftigt måltid mad og masser af snak. Amalie lidt groggy, for piskesmældet hun fik for år tilbage gør knuder. Neurologen mener at kunne hjælpe, men lige nu føles det ikke sådan. 

Først skal det være skidt.... eller noget. Vi krydser fingre for snarlig bedring.



Og glæder os til tirsdag. Jeg tænker jeg kan finde SFO'en. Den har næppe flyttet sig, siden jeg var der sidst. Det er godt nok over tyve år siden. Inden Tinderhøj var jeg nemlig vikar på Rødovre Skole - hvor Oscar nu har sin daglige gang.

Dengang fik jeg sjovt nok alle håndarbejdstimerne, når der manglede lærere. Jeg fik bare ikke nøglen til håndarbejdslokaleskabene. Det kunne godt nogen gange være lidt af en udfordring.