lørdag den 23. maj 2015

Pudeblomster


For en uges tid siden købte jeg de sjoveste blomster i vores lokale Fakta. Vi anede ikke hvad sådan nogle hed, så de blev på stedet døbt pudeblomster.


Pudeblomster

Pudeblomster

Pudeblomster


Jeg fremviste straks de sjove blomster på Instagram, og her kunne en kvik læser hurtigt fortælle at de i virkeligheden hedder ballonklokker. Herhjemme er vi blevet så glade for pudeblomster, at vi holder fast ved det navn.

Planen var, at de skulle pryde vores altankasser, og dagen efter fik jeg to mere med hjem. To var lige det jeg kunne bære, når cyklen stadig er flad og de gerne skal komme helskindet hjem. Fire blomster passer fint i den ene af de to altankasser, vi er i besiddelse af.

Desværre blev der ikke flere pudeblomster til os. Jeg havde ellers gerne fyldt begge kasser med dem. Ikke fordi butikken fik udsolgt, men mere fordi personalet i samme butik måske ikke er klar over at blomster skal have vand, for at blive ved at leve.


Pudeblomster

Pudeblomster


Herhjemme har pudeblomsterne stået fint i deres potter hele den sidste uge. De er stadig glade, til trods for at de måtte vente på omplantning og udsigten fra altankasserne. Anders er nemlig god til at vande blomster og planter på altanen.

I dag blev dagen. Kasserne blev tømt for gammelt indhold, huller blev boret underneden og nu står de fine pudeblomster og knejser på kanten af altanen. Den anden kasse blev fyldt med spanske margueritter og nogle andre små fine blomster jeg allerede har glemt hvad hedder… vist nok noget med Estland…


At der skulle huller i bunden af indsatserne til altankasserne er en helt anden historie, som mest af alt bunder i at vi hvert år har været indehavere af altankasser der insisterer på at være til sumpplanter… og planter der ikke bryder sig om sumpplantebetegnelsen…


I rette øjeblik


Det er længe siden Emilie første gang snakkede om blondeshorts. Det er lige så længe siden, jeg faldt over en opskrift på hæklede blondeshorts, som jeg viste hende.


Husk altid prøver


Dengang kunne de under ingen omstændigheder bruges. Faktisk var de grimme…

Trods en øm ankel havde jeg lovet Emilie at gå med i Centret i dag. Det viste sig at være rart at gå. Langsomt, men hjemme kan jeg konstatere større mobilitet, stadig en smule hævelse, men ikke det store.


Husk altid prøver


Vi nåede omkring de egentlige ærinder, og på vej ud forbi butikken, der ikke kun kunne fremvise et enkelt par blondeshorts – men hele tre par.

Mens Emilie sukkede henført, fandt jeg opskriften frem igen. Samme opskrift som første gang.

Denne gang var udfaldet noget anderledes, billederne blev ikke bare afvist uden at blive kigget på, og meget hurtigt var vi ikke længere på vej mod udgangen – men mod garnbutikken.


Husk altid prøver


Ethvert stykke håndarbejde kræver en prøve.. så jeg har hæklet en prøve.

Om lidt går jeg i gang.

Sådan et par shorts kan vel ikke tage alverdens tid…


Viskelædertryk


Sidste gang jeg bestilte ting til Hobby, bestilte jeg også linoleum og knivsæt. Ikke mange, for dels tænker jeg, at det er godt med overblik i forhold til børn med knive og dels er det aldrig sikkert om noget bliver et hit.


Viskelædertryk


Ankommet pakkede jeg væk, med planer om at finde frem igen senere. Jeg havde også en ide om at lave sådan nogle plader, der kan holde og give plads for fingre, der ellers kan komme i vejen. Jeg har ikke fået lavet plader, men jeg har fundet knivene frem.

Og viskelædre. For viskelædre er nemmere at skære i end linoleum – bilder jeg mig ind, og så virkede det som et godt sted at starte. To og to sidder ungerne og skærer i hver deres halve viskelæder. To tryk kan de lave, for der er to sider på sådan et viskelæder.

Bunken med færdige trykklodser vokser, og da første barn var tilfreds med sin beskæringer, fandt stoftrykfarve i de ønskede farver og lagde ud med at trykke på en stofpose, havde jeg egentlig forestillet mig at trykkene ville fordeles bredt over et stort område.


Viskelædertryk


Jeg tog fejl, for den første lille pige valgte at trykke tæt. Hun lavede et fladedækkende tryk, der tog lang tid, og som gav brug for begge sider af den skårne klods.

Børn har det med at kopiere, og dermed sidder der nu en hel flok tøser – drengene har ikke set lyset endnu, men mon ikke det kommer  - og trykker tæt.

Jeg er imponeret og nærmest glædesdansende over at den ene fik drejet alle de andre i en retning, jeg sikkert aldrig havde formået. For de voksne skal sjældent tro de ved bedst…


Viskelædertryk


Jeg er også imponeret over de fine tryk de har skåret. Endda skåret mens jeg med jævne mellemrum, og sikkert voldsom irriterende, siger Pas på fingrene…

Vi er ikke færdige med at lave tryk.

Og jeg har købt ny forsyning af viskelædre.


Midt i kalenderens lange weekender


Pludselig befinder vi os midt i de lange weekenders tid. Forårstiden hvor helligdagene står i kø, hvor traditionerne på varmere dage venter, og hvor vi igen og igen finder os selv halsende efter og mangle en dag eller to, når der skal forberedes og gøres klar.


Bornholm - april 2015


Der mangler jo sådan set tit en dag eller to, men det får ingen af os til at ændre på at nyde de længere weekender.

Lige nu er det pinsen. Weekenden er allerede godt fyldt op, heldigvis mestendels med fornøjelser der ikke kræver de store bevægelser. Jeg har nemlig bedst af at sidde stille. Bare lidt.

I går faldt jeg, vred om og landede fladt på gulvet på gangen på første sal.

Det viste sig at sjette klasse vistnok havde spillet golf med et æble. Jeg gled i den afsatte saft, kunne intet gøre, andet end at tage fra.

Nu er højre ankel hævet og venstre albue en smule blå.


Bornholm - april 2015

Bornholm - april 2015


Det går vel over, tænker jeg og glemte helt at selv små ulykker kalder på at udfylde skemaer. Mon jeg kan nå det på tirsdag?

Det er ikke alvorligt. Mest irriterende og måske ikke det bedste oplæg til vandring mange kilometer.

Godt der ikke er planer om lange vandringer.


fredag den 22. maj 2015

Brød i en urtepotte


Vi havde bålaften. Tretten børn, tre voksne og et bål.


Urtepottebrød


Vejret holdt, trods regn tidligere på dagen, madpakkerne i foliebakkerne og siden i bålet blev rigtig gode. Ungerne spillede fodbold og rundbold og hoppede lidt i legestativet.

Et par dage før sad Louise og bladrede i en bog om udendørsliv, bålmad og sjov udendørs. Urtepottebrød! Sagde hun og inden længe besluttede vi, at det skulle da prøves.

Bogen gav ikke de store anvisninger. Lav en dej af vand og gær, salt og mel – helst en hel del durum. Der stod vægt på melet, men ikke noget om hvor mange brød eller hvor store potter sådan en omgang skulle stå for.

Vi besluttede os for potter med en diameter på elleve centimeter. Droppede at købe to underskåle pr potte. Underskålene kostede mere end potterne, og hvor meget betød det egentlig. Måske mere end vi lige havde regnet med. Næste gang sætter vi også en potte under.


Urtepottebrød


Dejen hævede længe, som i langtidshævning, siden blev den delt og trillet til kugler på størrelse med en stor appelsin og hældt i hver sin oliepenslede potte. I bunden lagde vi en muffinform. Den passede lige i størrelsen. Vi penslede også lågene og da bålet var brændt godt ned, blev de tolv potter sat pænt side om side, og uret sat til femten minutter.

Der stod tyve minutter i bogen, men vi tænkte at vi hellere måtte kigge lidt før. Og måske var opskriften tænkt til størrer potter.

Efter ti minutter lindede vi på lågene. Allerede da var ydersiderne tydeligt sorte, men midten virkede ikke færdigbagt. Efter endnu fem minutter hev vi alle potterne ud, vendte om og fik de fineste meget sorte kegleformede dimser ud.

Jeg greb en kniv og gik til angreb på ydersiden. Bag det sorte viste der sig en lækker knasende overflade – på nogen af brødene – på andre endte vi med at opgive ydersiden, fjernede bare det værste af det sorte og spiste indefra.


Urtepottebrød


Indeni var det endnu bedre. Vi havde fået potterne ud præcis tidsnok. Brødet var gennembagt, og smagte fantastisk, ikke kun af brød, men også en smule røget og bålpræget.

Det er ikke sidste gang vi laver urtepottebrød. Der skal bare eksperimenteres en del med varme, tid og mængde.


mandag den 18. maj 2015

Den fineste sko og den sjoveste sang


Victoria er temmelig vild med sko. Det er hun vist hverken den eneste teenager - eller for den sags skyld person i al almindelighed – der er.

Derfor var formen så afgjort på sin plads, da sangen fra det mødrende ophavs veninder dukkede op.


Sko som sangskjuler


Sangen for I nedenfor, for det kunne være at andre kunne kan få brug for en sang til en festlig begivenhed, der i store træk går ud på at sende midtpunktet videre i livet. Den ville også gøre sig strålende til en studenterfest eller andet på samme plan.

Tilbage til skoene. Victorias favoritter er stiletter, og så kan hun endda gå på dem.

Altså havde Pia foldet adskillige par stiletter, en ny farve for hvert par, og hvert par udstyret med fin pynt, der kan få enhver lille dame til at dåne… eller noget i den stil.


Sko som sangskjuler


Jeg har googlet og fundet en vejledning, som godtnok går hurtigt, men som vinder, når der med jævne mellemrum trykkes stop eller enda spoles lidt tilbage. I hvert fald lykkedes det også mig at folde en sko.

Der er mange folder i sådan en sko. Det er ikke et værk der laves mage af i timen. Altså gjorde det mig ikke mindre imponeret over folderiet.

Jeg fandt linket til vejledningen hos Slateblu sammen med fine billeder af foldede sko. Så er det bare om at gribe papir og folde løs.


Sko som sangskjuler


Og sangen; den lovede jeg vist:


Åbent brev til XXX

Melodi: Tingelingelater

Tiden går og inden længe, må du vælge, hvad du vil,
man kan tjene store penge, spare eller la’ stå til,
der er mange muligheder, du kan blive buschauffør,
smed, magister, sejlskibsreder, stjernekigger, stukkatør,
overmarmorfliselægger, postbud eller bedemand,
hædersgaveoverrækker, rocker, dykker, doktormand,
lyseslukker, dansepartner, undervisningsinstruktør,
speaker eller blomkålsgartner, eller holde røde køer,
holde hund og høns og blade, eller blive vandsoldat,
sælge jordbærmarmelade, tyggegummi og salat,
være falckmand, torskefisker, svæveflyver, julemand,
svejser, svipser, flødepisker, møbelpolstrer, månemand,
flypilot og/eller –kaprer, pølseslagter i Korsør,
tværpolitisk superplaprer, plantedyrker, speditør,
skruebrækker, gadefejer, mesterbokser, arkitekt,
nøddeknækker, lurendrejer, bage brød med undervægt,
du kan lave pandekager, eller måske maskepi,
købe en torpedojager, fuske lidt med skyderi,
eller blive spillelærer, lemmedasker, pædagog,
graver, guru, billedeskærer, psykopat og teolog,
kringlevrider, rejepiller, næselæge, kommisær,
fodbold-, skak- og taskenspiller, juntachef og farisær.
pebermø, betjent og hykler, grisehandler, instruktør,
stoppe strømper, lappe cykler, sprede møg og godt humør,
du ku’ være bondefanger, fægter, factor, konsulent,
eller gæstekammersanger, greve, evighedsstudent,
sværvægtsbryder, skattesnyder, rævejæger i Hobro,
honingavler, bistandsyder, tolder, synder, kongetro,
bjergbestiger, globetrotter og ekspert i støj og røg,
hold dig pænt på alle måtter,
HELD OG LYKKE – PØJ – PØJ – PØJ

Fra Erhvervsvildlederne


Papirstilet

lørdag den 16. maj 2015

Alt for mange knuder


Jeg har ikke mange tanker for tiden.


Knudestrik


Mine blogindlæg bærer præg af at der ikke er meget aktivitet uden for arbejdstid. Bunkerne og rodet herhjemme viser mindre overskud end forventet, tankerne er for krøllede til at rette ud og når jeg kravler op i sofahjørnet og bliver der dagen lang, er jeg overbevist om at det er fordi jeg har brug for det.

På den anden side kunne det også være rart at hanke op i mig selv, få ryddet nogen af bunkerne, komme ud i luften og tænke nogen tanker. Det kommer nok, tænker jeg og bliver siddende i sofahjørnet.

Altså bliver det ikke til store tanker og spændende indlæg for tiden. Tiden er ikke til store tanker, tænker jeg, og slår i stedet op til et nyt projekt. Garnet og opskriften har ligget et stykke tid. Egentlig havde jeg planer om et helt andet projekt, men det føles ikke rigtigt, jeg mangler de rigtige mål og jeg vil hellere vente og få et fornuftigt resultat.


Knudestrik


Garnet jeg slog op med i morges er ikke af den samarbejdsvillige slags. Det krøller og snor, det slår knuder på sig selv og jeg har læst et sted at det trækker skævt, når det strikkes rundt.

Ellers er det fint. Det er rart gennem hænderne og det laver nogle fine masker. Krølletheden kan dog godt komme i karambolage med tålmodigheden. Jeg strikker videre og tænker at det bliver et langvarig projekt. Sådan et der lægges væk, når der er brug for strik, der ikke også kræver knudeopløsninger og snoningsudvindelse.

Måske findes der en god løsning mod snoet garn? Måske bliver det et af de projekter, der har bedst af at blive hjemme. Jeg tænker at sofahjørnet er bedre til knudeløsninger end møderum og togture.


fredag den 15. maj 2015

Tåstrup tur-retur


Emilie mangler sengetøj.


Bornholm april 2015


Hun brugte sine sidste surt tjente penge på en dobbeltdyne og har siden levet med et enkelt betræk. Det kan jo sagtens lade sig gøre. Det kræver bare lidt logistik i forhold til vask, tørring og lægge på igen.

Hun har været hjemme den sidste uge. Ugen var kort og der var samlet sammen til besøg hos tandlæge og læge, til en snak og samtale med tiendeklasseskolen og endelig er der styr på hvad hun skal næste år.

Ind imellem har der også været tid til at høre på kvalerne om det manglende sengetøj.

I dag fik jeg nok. Tænkte at vi hurtigt kunne tage i IKEA og købe et sæt eller to ekstra. Jeg har før været en hurtig tur i IKEA. Ind, hente det besluttede, betale og ud igen.

Det kan man ikke sammen med Emilie.


Bornholm april 2015


Altså har vi noget mere med hjem end beregnet. Og vi brugte noget mere tid end forestillet.

Det var ikke kun Emilie der fik mere med hjem end først antaget.

Vi har nu lanterner til haven, når sommeren for alvor sætter ind og vi skal sidder der i aftenskumringen.

Der er nemlig ikke indlagt strøm i nyttehaveforeningen.


torsdag den 14. maj 2015

Tro, håb og kærlighed


Altertavlen i Næstelsø Kirke, hvor Victoria blev konfirmeret, er sendt til restaurering.


konfirmation5 

I nichen der ellers dækkes af den noget større tavle, har årets konfirmander malet og udsmykket en midlertidig altertavle.

Jeg ved det ikke, men jeg er sikker på det kan tilskrives præsten, der konfirmerede Victoria.

Jeg synes det er en fantastisk ide. Og jeg synes det er en ualmindelig fantastisk præst.

Hun får i den grad vist hvor hun tror på ungerne, hvor meget hun vil dem og hvor meget hun har at give.


farver60

prikker