onsdag den 18. juni 2025

Color Palette Socks

 

Jeg havde brug for en gave til et ganske særligt menneske. Et skøn personlighed, der flere gange har spurgt om ikke jeg kunne strikke hende en enkelt strømpe. Jeg mente ikke en enkelt strømpe kan bruges til noget, når modtageren har to fødder. 



Jeg har flere gange sagt nej. Men som tiden gik, og jeg havde lyst til at give en særlig gave, dukkede det med strømperne op. Jeg strikkede to. Af rester jeg har fået. 

Jeg havde ikke forventet det store, overbragte gaven til en overrasket modtager, der nåede at fortælle, at hun altså er vildt dårlig til at modtage gaver. 

Hun pakkede op, så indholdet og næsten hvinede, da hun erkendte at jeg havde strikket hende et par strømper. Hun takkede mange gange, glædede sig til at skulle have dem på, glædede sig over at eje et par strikkede strømper og uddelte knus og flere taksigelser. 

Jeg synes hun var ret god til at tage imod. 






Design: Color Palette Socks af LaurelKnits.


Garn: Bundfarven er natur Sock fra Bumbo, mens farverne er rester fra Marianne (@Mariushygge).

Jeg har brugt i alt 62 gram - 26 gram bundfarve og 36 gram farverester.


  

Pinde: 2,25 mm, 80 cm rundpind og magic loop.


Størrelse: Jeg gik efter en størrelse 38.


Bemærkninger: Der er ikke så meget at sige. Jeg fulgte opskriften. 




mandag den 16. juni 2025

Masker på en mandag - Uge 24

 

Tiden løber fra mig i øjeblikket. Det er muligt at sommerferien er lige om hjørnet, men det føles som om vi ikke har tid. Der er så meget, der skal nåes inden. Jeg kan mærke at det går ud over bloggen. Sådan er det nogen gange...

Og mens den forgangne uge står skarpt i hukommelsen, føles den som meget længe siden. 


Ugen kort:

  • Ugen startede med anden pinsedag og min fødselsdag. Nu er jeg 54. Det skal huskes, når nogen spørger. 
  • Jeg havde inviteret min mor og Annelise på sen frokost. Traditionen tro endte vi med sushi. Vi bænkede os inde, for vejret var trods sol, meget blæsende og svær at blive klog på. 
  • Emilie var helt af sig selv dukket op, og blev mandag med. Det var hyggeligt at have hende hjemme. 
  • Jeg har fået garn og en bog om plantefarve. Jeg har også fået the af en kollega, der havde styr på at jeg havde fødselsdag.
  • Helt som vanligt fulgte jeg Emilie til stationen. I Kærene, lige inden stationen mødte vi to harer. Trods forstad og betonbyggerier, er vi åbenbart ikke længere væk fra et mere vildt liv. 
  • Jeg var til den første eksamen i en række af fem hen over de næste tre år. Jeg kan godt mærke at det er længe siden, jeg har været til eksamen sidst, at kravene da jeg studerede for 30 år siden var noget lettere. Jeg bestod, og satser på at blive mere dreven over de næste år. 
  • Jeg kan også konstatere at jeg stadig ikke er god til eksamenssituationer. 
  • Min mor jeg gik en lang tur og spiste frokost i Tivolis foodhall. Vi sad i solen og nød både mad, selskabet og alt det grønne. Mens parkens glade gæster lagde baggrundstemaet. 
  • Længe har elevtallet i de tre sjetteklasser ligget på vippen til at forblive tre, eller blive slået sammen til to. Et par udmeldinger fra børn der skal videre til andre skoleforløb betød at nu var det nu. Og så går det stærkt. Skolebestyrelsen skulle informeres, det samme gjaldt kontaktforældrene, inden alle forældre kunne få samme besked. I løbet af ugen er der holdt elevsamtaler, forældre har haft mulighed for at komme med deres betragtninger og i alle klasserne er der snakket om alle de spørgsmål, der dukker op.
  • På onsdag skal de hele samles, og ny klassedannelse på banen, inden den sidste uge handler om nye klasser, fællesskab og fælles aktiviteter. 
  • Sæsonen for sidste gang er gået ind. Sidste gang med valgfag inden ferien - vi fortsætter efter, sidste gang håndværk og design i en klasse, de næste følger i løbet af denne uge, og snart også sidste gang sammen med sjette klasse. 
  • Endnu et besøg i min kommende klasse, betød at jeg måtte fortælle at jeg er deres nye matematiklærer, når den nuværende går på pension. Det blev vel modtaget, og jeg øvede navne, mellem hjælp.
  • Oscar kom, så og sejrede, inden han og far tog sammen hjem, lige før sengetid. Vi nåede både at spille vendespil, tegne og se lyserøde dinosaurer på Netflix.
  • Jeg trodsede min introverthed, pakkede strikketøj og en klapstol og cyklede til Valby, da der lørdag var World Wide Knit in Public Day. Det var så hyggeligt. 
  • Der var kendte ansigter og mellem dem sad Christel, som jeg gik på seminariet med for 30 år siden. Det var et skønt gensyn. Vi støder på hinanden ind imellem. Denne gang fik vi samlet lidt op på alt det der er sket siden sidst.









Læse:

Jeg læste den femtende og sidste del af fortællingen om Ruth og Nelson i løbet af ugen. Elly Griffits bøger om arkæologen og politikommisæren er let læste, superhyggelige og fyldt med mord. 

Forviklinger var der nok af, og i sidste ende blev det hele løst.

Jeg har været på biblioteket og lånt de to første bøger i Katrine Engbergs serie om Liv Jensen. Jeg har læst hende før, og husker det som et godt bekendtskab. 

Foreløbig er der sket et selvmord, der tydeligvis kommer til at trække tråde videre i fortællingen, og vi er præsenteret for Liv, der også tydeligvis har flere skeletter i skabet. Endnu er jeg ikke helt sikker på hvor det trækker hen, men jeg føler mig underholdt.


Strikke:

Jeg strikker stadig sokker til Anders. Jeg er i gang med det femte par i en længere serie. Han trænger og for en bunke, som nok skal holde et stykke tid. 

Jeg satser på endnu et par - af resterne fra de fem andre.

Jeg har selv begået en snoning, den er både for og bag. Jeg strikke lange skafter og lange fødder. Efterhånden har jeg lært, at når foden går helt ud til spidsen af min storetå, er det tid til tå til Anders.

Sokkerne er med mig når jeg er ude. Der bliver strikket mest i pauserne på arbejde, men en lørdag på et torv blandt strikkende kvinder, giver godt til fremgangen.

 



søndag den 15. juni 2025

Egon, Kjeld og Benny

 

På Tingstedet i Valby haster tre kendte figurer af sted i retning mod Nordisk Film på Mosedalvej.



Olsen Banden i fuld figur, levendegjort af kunstneren Thor Larsen med initiativ fra formanden for Olsen Banden Statue Foreningen. De står så fint alle tre, med hver deres personlighed, der afspejler præcis hvem de er. 

De var et tilløbsstykke, selfier, billeder ved siden af en eller flere af figurerne, eller bare billeder i al almindelighed blev knipset i et væk. Statuen blev afsløret for kun to uger siden, så det var sådan set ikke så mærkeligt. 



Også jeg måtte hen og kigge nærmere. De er så livagtige, at det er lige før Bent Fabricius-Bjerres kendingsmelodi lyder i ørerne. 

De står godt der, på Tingstedet i Valby, på vej mod Nordisk Film, hvor det hele startede.






lørdag den 14. juni 2025

World Wide Knit in Public Day

 

Den anden lørdag i juni, samles strikkere verden over, ude i det offentlige, og strikker.

Endnu er det aldrig lykkedes mig at være med. Der har altid været et eller andet, andet jeg skulle. I dag havde jeg ingen planer, og en hurtig sms, viste at jeg ikke ville ende blandt helt fremmede. 

@Amrit.Strik og @Betinas_Strikkerier inviterede til strik under åben himmel på Tingstedet i Valby, lige over for Amrits butik.



Det var så hyggeligt. Vi var mange, over fyrre, der fyldte en god del af pladsen. Der var også plads til lørdagens markedsboder og bag dem, mere plads. 

Jeg mødte Christel. Vi støder på hinanden en gang imellem. Det er skønt. For tredive år siden gik Christel og jeg på håndarbejdsseminaret sammen. Vi blev som de to eneste færdige måneder efter resten af holdet, fordi vi begge insisterede på at skrive hovedopgave om garnarbejde (strik).

Der er løbet meget vand i åen siden, men det er så hyggeligt, når vi ind imellem støder på hinanden.

Der var heldigvis også andre jeg kendte, for det havde jeg jo sikret mig. Og snakken gik, mens vi sad med garn og pinde

Som vi sad der, gik mange mennesker forbi, og drejede næsten hovedet af led, for at finde ud af hvorfor så mange kvinder sad mit på torvet og strikkede. Vi burde have haft et skilt af en art, der forklarede sammenhængen. Til allersidst kom alligevel et pat stykker og spurgte, mens jeg undervejs hørte at de inde i den nærmeste cafe havde helt styr på hvad vi lavede.

Men der kom selvfølgelig  også en jævn strøm af kaffehungrende damer.



 Da vi pakkede sammen og gik derfra, var det med et løfte om at gøre det igen næste år. 

Jeg ved ikke hvad datoen for den anden lørdag i juni næste år er. Men jeg kan lave en note i min nutidige kalender, til overførsel når en kommende kalender kommer på banen. Der er stadig et stykke tid til. 

Og mens det altid er mig, der tager billeder med mit eget kamera, var det hyggeligt at Lona havde fanget mig, midt mellem alle de andre strikkere. 




mandag den 9. juni 2025

Masker på en søndag - Uge 23

 

Ugen kort:

  • Jeg har flyttet rundt på nogen timer, så jeg kan være med i matematik i den 2. klasse, jeg skal overtage efter sommerferien. 
  • Inden fagfordelingen er helt faldet på plads, må nye lærere ikke offentliggøres, så vi måtte ikke fortælle eleverne at jeg skal have dem efter ferien. 
  • Altså sagde vi, at jeg var med, for at se hvordan man underviser i matematik. Det købte de. 
  • På fredag må vi gerne fortælle om ny lærer, når den gamle går på pension.
  • Der er mere mødeaktivitet end normalt for tiden. Vigtige emner er på bordet og sådan må det være. 
  • Daniel hentede Oscar, for jeg vidste ikke om jeg kunne nå det. Sådan bliver det nok også i næste uge.
  • Mens Daniel tog hjem, blev Oscar og overnattede. Forældrene skulle på arbejde torsdag, mens jeg havde fri, og snildt kunne holde Grundlovsdag sammen med barnet. Heldigvis var Daniel tidligt hjemme, så Oscar kunne komme tidligt hjem - det ville han gerne.  
  • Eksamen er ikke langt væk, jeg burde læse op. Det er gået op for mig, at jeg er virkelig dårlig til at læse til eksamen. Det har jeg nok i virkeligheden altid været. Jeg har en plan og håber at kunne vinge resten.
  • Jeg har tilladt mig at sende et udkast til en dagsorden til et møde, der står i kalenderen, men aldrig bliver indkaldt, tit bliver aflyst og sjældent har alle deltagere med. Jeg krydser fingre for at vi rent faktisk holder mødet. 
  • Emilie er hjemme for en kort bemærkning. Det er hyggeligt.









Læse:

Jeg blev færdig med den sidste bog i serien om Niels Oxen, Margrethe Franck og Mossman. De var grueligt meget igennem, visse dele kan muligvis ske i virkeligheden, men virkede ret langt ude. 

Den endte mere eller mindre lykkeligt. 

Endnu en sidste lå klar. Den sidste i serien om Ruth Galloway, ærkeolog og Nelson Kriminalkommisær.

Der er fundet et skelet, skelettet er identificeret og en gammel historie er ved at bliver rullet ud. Historien involverer Cathbad, Ruths gode ven, som pludselig står midt i handlingen. Nu er han blevet væk, og jeg tænker at det skal ske en del, før alt bliver godt igen. 


Strikke:

Jeg har fundet Saven frem igen. Sweateren til Anders, der er en del af de tolv opslag tilbage fra januar. Sweateren der bliver strikket af garn, der er så hårdt ved håndled, at jeg ikke skal strikke meget ad gangen.

Jeg har lagt en plan. Det har jeg gjort før. Men jeg tror det lykkes denne gang. Jeg skal strikke målrettet og langsomt. To pinde ad gangen. En eller to gange om dagen. 

Det kommer ikke til at gå stærkt. Men muligheden for at blive færdig en dag, vokser betydeligt. 




søndag den 8. juni 2025

Fårene på Volden

 

Sidste weekend var jeg en tur på Volden. Målet var at samle nedfaldsgrene. 



Noget af det jeg får med i min uddannelse er et lidt mere differentieret syn på undervisningen. Jeg bliver husket på at eleverne ikke kan det samme. Det er ikke nyt, men jeg kan mærke at mit fokus flytter sig, og jeg bliver bedre til at variere sværhedsgraden i opgaverne.

Det er vel egentlig også meningen med uddannelse. Og grunden til at jeg synes det er fedt at lære.

Jeg tager igen og igen mig selv i at forvente at eleverne kan mere end de reelt kan. At elever der er fagligt svage, vil være stærkere til praktisk arbejde. Det er ikke altid rigtigt. 

Specielt en af drengene, som startede året med en succesoplevelse, kom jeg til at kræve for meget af. Han ville ikke, han kunne ikke, og selvom jeg tilbød al min hjælp endte han med at ødelagt det han sad med. Da han selv sagde: Kan jeg ikke bare lave en bøjle? Blev det tydeligt for mig at jeg havde krævet for meget af ham. 

I forvejen havde jeg sat de af eleverne på samme hold, som var hurtige og ventede på nyt, til at lave en bøjle. Vi laver bøjler af nedfaldsgrene. De skal saves til, afbarkes med en bugthøvl, raspes i form, slibes og slibe og slibes, inden der bores et hul, skrues en bøjlekrog i og den slutteligt efterbehandles med bivoks.  

Det kunne han. Foreløbig har han lavet fire bøjler og kan selv se forskel på dem han har slebet meget, og dem, der godt kunne trænge til lidt mere.




Nedfaldsgrene finder jeg på Volden. Hvis det var en aktivitet for hele holdet, ville jeg starte med en tur til Volden, hvor de selv kunne samle grenene op. Nu havde jeg bare brug for tre-fire grene, havde elever, der lavede noget andet, og endte med selv at finde grenene. 

Så jeg kørte til Volden. 

Der er hyggeligt på Voldanlægget. Vestvolden blev bygget sidst i 1800-tallet som landbefæstning om København. Det hele blev gravet ud ved håndkraft og det var hårdt arbejde. Da anlægget endelig stod færdigt var det allerede forældet og da første Verdenskrig stod for døren var det ikke meget værd som forsvar. 

Området der strakte sig hele vejen uden om København fra Avedøre gennem Utterslev Mose og ud mod vandet helt oppe omkring Klampenborg, består i dag af den sydlige del fra vandet til mosen. Fra Hvidovre, gennem Rødovre og et stykke ind i Københavns Kommune. Anlægget bestod både af voldanlægget, men også af flere forter, hvoraf en del er bevaret som museer. Det største er Garderhøjfortet i Gentofte.

Militæret rådede over området i mange år, undervejs blev der bygget bunkere til at trodse den kolde krig.  I løbet af 60'erne blev området åbne for befolkningen, men først i 2004 blev de sidste områder forladt af militæret og åbne for offentligheden. Det gælder blandt andet Ejbybunkeren, som er et besøg værd. 




I dag får Voldanlægget lov at vokse til. Der står høje træer, hvor der skulle være frit udsyn, og de grønne sider er indtaget af får. 

Sidste weekend var der fyldt med får. Jeg gik ikke ind til dem, det kan man ellers godt. Jeg havde travlt med de der nedfaldsgrene. Hvis man er heldig kan man også komme helt tæt på. Men de har det med at flytte sig, når der kommer nogen. 

Jeg samlede mine grene, dem er der rigeligt af på jorden under alle træerne. de får nemlig lov at ligge og være en del af biosystemet. Jeg nikkede til fårene og tog et par billeder, inden jeg cyklede hjem igen, med grenene spændt fast over cykelkurven.




lørdag den 7. juni 2025

Blende og dizze

 

Sidst i januar byggede jeg et blendingboard. En anordning til at blande uld og gøre klar til spinding. Sådan et blendingboard kan bruges til mange forskellige ting.

Jeg har længe gerne ville have sådan et. Det føles lettere tilgængeligt end et sæt uldkamme, som jeg også gerne vil have, og måske har fundet en udbyder af. På den anden side af Atlanten. Spinderedskaber er ikke billige, og et blendingboard kan man godt lave selv - så det endte jeg med at gøre. 



At det blev lavet sidst i januar havde et formål. Det skulle bruges til de tolv opslag, som jeg stadig synes er en god ide, og har det fint med at have startet op, uden nødvendigvis at arbejde videre på. 

Jeg havde op til jul byttet julekalender med en flok damer fra Spindeforeningen. Jeg ved ikke hvad jeg havde forestillet mig i forhold til de små pakker, men som jeg åbnede op, kom der alt muligt ud af dem. Uld i alle mulige forskellige stadier fra rå uld til vasket uld, kartet og kæmmet uld. Forskellige uldtyper og også fibre fra andre dyr. Angora, kamel og alpakka, for at nævne nogen. 

En del af fibrene var røde, pink og lyserøde. Dem satte Emilie sig på, og de blev første del af spindingen af julekalender-bytte-fibrene. Jeg lavede rolags på brættet. Det er sjovt, og absolut ikke sidste gang. 





Hvad skulle jeg så med resten af fibrene. Nu havde jeg prøvet rolags, og synes det skulle forberedes til spinding på en anden måde, men stadig så forskelligheden kunne blive et hele. 

Man kan lave batts på et blendingboard. Men fibrene kan hurtigt komme til at ligge i striber - er min oplevelse, jeg har ikke prøvet - og det var jeg ikke rigtig interesseret i. Jeg har set at man kan dizze ulden af, på tværs af brættet, så striberne bliver revet fra hinanden, og man ender med meget mindre striber. Hvis det giver mening.

Det skulle prøves. 

Jeg vejede den samlede mængde uld. Der var cirka 200 gram fibre, der kunne bruges på blendingboardet. Ved siden af var cirka 48 gram rolags af forskellig slags. Dem lod jeg være, og stopper dem ind i spindingen ind imellem. 

Jeg delte alle fibrene i seks bunker, der nogenlunde indeholdt de samme fibre. Ikke nødvendigvis samme farver. Langt størstedelen af fibrene er naturfarvede i alle de farver naturen kommer i, men nogen har også langt mindre naturlige farver. Jeg havde tidligere fjernet det røde, og de tilbageværende farver fungerer fint sammen. 




Bunkerne fordelte jeg på blendingboardet, på samme måde som dengang jeg lavede de pink rolags. Det var først da jeg skulle have det af igen, jeg ændrede fremgangsmåden. Det var her jeg skulle bruge en diz. 

En diz er et værktøj, der bruges til at hive fibre af et forberedelsesinstrument, og skabe et langt bånd, næsten som en kæmmet top, klar til spinding. En diz er en lille skive, der helst skal være en smule konkav, og har et hul eller flere i forskellige størrelser, som ulden hives igennem. 

Jeg havde ikke en diz, og blev lidt overrasket over hvad sådan nogle koster. Jeg købte en knap, der buer og har huller i en fin størrelse. Hullerne skal være ret små. Den buede del af dizzen skal vende ind mod ulden, der bliver trukket af, den trådes gennem hullet med en hæklenål (eller et specialværktøj) og sidder egentlig bare på ulden, og føre fremad, når der er trukket, nok til at der er plads. Jeg startede med at vende den forkert. Jeg startede også med at holde i den. Sådan er der så meget. 





Det var ikke let til at starte med, men jeg synes jeg blev rimelig god til det undervejs. At fibrene er så forskellige gjorde det bestemt ikke lettere. Til gengæld faldt jeg over en podcast, hvor fremgangsmåden blev forklaret, lige da jeg havde brug for det.

Jeg lagde et viskestykke over tænderne på blendingboardet, efterhånden som jeg arbejde mig op over det. Det har jeg ikke set nogen steder, men det virkede som en god ide.

De færdige lange strimler rullede jeg op som bolde. Bolde, der ser noget skrøbelige og rodede ud. Det hele hænger bedre sammen, end det ser ud til, og dermed kunne jeg gå i gang med at spinde.

 



fredag den 6. juni 2025

Sokker med snoninger #2

 

Bunken af sokker til Anders vokser stille og roligt. Lige nu har jeg konstant et par sokker med mig i tasken, når et par bliver færdigt, starter jeg et nyt. Det går ikke hurtigt, for der er ikke meget strikketid, når jeg er hjemmefra.

Meen, et par pinde i pauserne bliver stille og roligt til noget.



Det andet par sokker jeg strikkede, var ligesom de første af det tykke strømpegarn fra Kvickly. De er tunge, de er lange og der er snoninger fra snoningsbogen både for og bag.

Jeg ved de bliver brugt. Anders tog dem nærmest i brug i det øjeblik han fik dem. Også selvom det var en ret varm dag. Han påstår de tempererer varmen om fødderne. Jeg er ikke sikker på om det er rigtigt, men det er dejligt at se, at han er så glad for dem. 






Design: Strømper. Jeg har ikke brugt en opskrift, bare erfaring efter mange, mange sokker.


Garn: Lane Cervinia Strømpegarn i en denimblå - farvenummer 186109. Garnet løber 150 meter pr 50 gram.

Jeg har strikket med to tråde og endte med et forbrug på 216 gram.


Pinde: jeg strikker på strømpepinde, træ fra KnitPro. De er efterhånden så slidte og ru i spidserne, at jeg overvejer om det er tid at købe nye. På en eller måde, føles det rigtigt at fortsætte med de ru pinde. de skal have lov at gøre sokkeeventyret færdigt, inden de kan komme på pension.

Sokkerne er strikket på pind 4. Jeg bruger fire pinde, og fordeler maskerne nogenlunde jævnt over de tre, og strikker med den fjerde. 



Størrelse: Anders har en stor fod - cirka størrelse 46. Der skal en del længde til, specielt når der samtidig skal høje skafter med også. 


Bemærkninger: Jeg slår 48 masker op til et par sokker i dobbelt strømpegarn til Anders. Det gjorde jeg også selvom garnet var en smule tykkere end det almene strømpegarn.

Jeg brugte snoning nummer 94 fra Knitted Cabled Source Book.

Når jeg strikker snoninger tager jeg et par ekstra masker ud, for at kompensere for sammentrækningen af snoningerne. Jeg lod to masker blive til fire, fire gange - to gange for og to gange bag, i opsarten af snoningsmønstret. Da jeg sluttede snoningerne, både for og bag, strikkede jeg de fire masker sammen til to igen. 

Jeg strikkede snoning på både for og bagside. 

Ved hælen stopper jeg snoningen og længden af skaftet bliver bestemt at hvor det er pænest at afslutte snoningen. 

Jeg strikker hælflap over halvdelen af maskerne - 24 masker. De 3 yderste masker strikker jeg ret, resten i rib - 2-2 som ribben øverst. 

Vendingen strikker jeg, så første vending ligger i 2 retmasker. Jeg har ikke nogen god grund til det, jeg synes det er pænt.



Jeg strikker hælflappen 10 retriller lang og samler 11 masker op. Den 11. maske samler jeg op i overgangen mellem forside og hælflap.

Jeg strikker kile på underfodens masker, til der igen er 24 masker under fødderne. Jeg tager ind på hver anden omgang. 

Når foden passer i længden - ca 5 cm før hele fodens længde, eller når de går til toppen af storetåen på min fod, sørger jeg igen for at strikke sammen i snoningen, så jeg igen har 24 masker over foden og strikker en båndtå.


Vil du se flere billeder af sokkerne, kan de ses på Ravelry.




torsdag den 5. juni 2025

12 Cast Ons 2015 - maj

 

Endnu en måned er gået, og det er tid til at se tilbage på månedens fremgang i udfordringen med de tolv projekter 

Til trods for at jeg har arbejdet en del med et par af projekterne, er ingen nye projekter færdige. Altså har jeg stadig fem færdige projekter og syv ufærdige. Af de syv har jeg arbejdet på de fire. 

Det ene arbejder jeg kontinuerligt på, og det kan først blive færdigt, når året er omme. Af de tre andre har de to fået en hel del kærlighed, også selvom jeg måtte bide i det sure æble og trævle temmelig meget op. Det sidste er vokset seks pinde. Jeg tænker seks pinde også tæller. 

De tre sidste venter. Det ene fordi det er hårdt for håndledet, men jeg gad godt. Jeg har bare endnu ikke fundet den rigtige metode til lidt men godt. De andre, fordi jeg ikke kan arbejde på alting på een gang. Men det var jo heller ikke meningen. 

Jeg har opdateret collagen og igen kan der aflæses, hvor langt jeg er nået. 

De grønne kanter betyder at projektet er færdigt. De nedtonede felter betyder at der ikke er arbejdet på projektet. Resten er det sidste billede af fremgange, der er taget.




Autumn Alpine

Færdig - 18. april 2025


Hjertesokken

Færdige - 13. februar 2025


Lucrezia Blouse

Andet er i gang, kun derfor må den her vente.


Saven Sweater

Den er så smuk og jeg gad rigtig godt strikke den. Også selvom den er til Anders og både krop og ærmer skal have en hel del længde. 

Jeg har arbejdet på den. Hele seks pinde er den vokset, og jeg tror jeg kan finde en måde at strikke en smule, bare lidt, i løbet af en uge. 

Så ender den med at blive færdig. På et tidspunkt. 




Temperaturhuse

Husene vokser i antal. Men kan ikke vokse hurtigere end dagene går. En dag skal være til ende, før farverne til det næste hus kan aflæses på DMIs vejrarkiv. 

Det er et projekt, der ikke kan forceres. Det tager den tid det tager. Men jeg er med, også selvom jeg ind imellem samler til bunke og bygger med lynets hast.




Pulsvarme

Færdige - 6. januar 2025


Karklude 

Færdige - 7. februar 2015


Vævede Klude

Væven kom aldrig ned ad væggen i løbet af maj. Det er ellers hyggeligt at sidde med den. 

Jeg er sikker på at der bliver tid. Og endnu er der masser af tid. 


Hæklet Taske

Her er min achilleshæl. Tasken har jeg drømt om at hækle i mange år. Måske har jeg valgt det forkerte garn. Måske bliver den aldrig færdig. 

Jeg har ikke givet op. Jeg har heller ikke arbejdet på den. 

Igen tænker jeg at håndled og tid bør arbejde sammen. 


Antique Filligree

Jeg strikkede hele kroppen. Efter opskriften. Jeg vidste godt det var forkert. Jeg vidste godt at ærmerne ville blive for stramme og ryggen for løs. Alligevel blev jeg ved. 

Jeg havde strikket ærmegabene lidt dybere end opskriften lød på. Prøvningen der lagde ryg til at trævle op til ærmegabet, betød også at det blev lettere at vurdere ærmegabsdybden, som var blevet for dyb. 

Nu er kroppen strikket igen, og ærmerne i gang. 

Jeg er en lille smule træt af den lige nu, kunne godt finde på at skifte den ud med noget andet. 

På den anden side, er det også godt at strikke ærme nummer to, med nummer et i frisk erindring...




Strikkede Bukser

Færdige - 24. marts 2025


Julekalenderspind

Jeg har blendet og blandet og lavet lange bånd af fibre, som nu køres gennem rokken. Jeg er ikke sikker på hvor mange spoler jeg kan fylde. Men jeg er sikker på, at jeg ikke er nået halvvejs. 

Jeg overvejer også stadig om garnet skal tvindes to- eller tretrådet. Jeg holder meget af det tretrådede og tænker det først. Men det andet kunne også blive godt.

Det vil tiden fortælle. 



Hvordan fremgangen vil se ud i juni, er spændende.