tirsdag den 16. september 2014

Family Tree


Jeg har stikket et sjal. Det er jo ikke første gang...


Family Tree


Det er heller ikke første gang jeg har strikket et mysterium.

Jeg var ikke sikker på, at jeg ville. Jeg har før strikket sjaler af Erica Jackofsky med varierende udfald. Som udgangspunkt laver hun nogle fine ting, og nogle gode opskrifter. Såhhh... Og jeg havde garn liggende, der passede på strikkefasthed og så videre.

Det gode ved de mystiske sjaler er, at enkeltdelene sjældent er særlig store og dermed lette at overskue. Jeg havde brug for lethed at overskue. Og med hele fem dele og dermed fem uger, har det været et rigtig fint projekt at have liggende.

Jeg er lidt usikker på resultatet. Faktisk troede jeg længe at jeg aldrig ville komme til at bruge det. Men så havde jeg det på i går. Tvivlen skal jo komme til gode. Og det var rigtig rart at have på.

Sjalet indeholder elementer jeg ikke har været omkring før. Og et fint lille mønster, der ikke er noget nyt i, men som er rigtig fint. Træet i midten er jeg ikke særlig vild med, men når først sjalet bliver krøllet lidt og lagt om halsen, er træet ikke længere midtpunktet og det fine mønster med perler på snor, bliver langt mere fremtrædende.

Det kan jeg godt lide.


Family Tree


Jeg kan også godt lide den Lettiske fletning. Jeg ved ikke hvad den egentlig hedder på dansk - jeg har bare direkte oversat. Det krævede lidt kiggen på youtube videoer at gennemskue, men så var det forholdsvis simpelt. Får du selv lyst til en fletning, så søg på Latvian Braid.

Sjalet er ikke særlig stort, og jeg lavede endda den store størrelse. Men sjovt nok virker det størrer når jeg har det på. Jeg kunne forestille mig, at det har en del at gøre med garnet, der er blødt og varmt på samme tid.

Knopperne på træet skulle efter opskriften være perler eller nupps. Jeg er ikke vild med perler på strik, så jeg valgte nupps, og endte op med et sjal der lissom manglede noget. Midterstykket blev for ensfarvet. Så jeg syede nupps'ne lysegrønne i stedet. Det synes jeg blev ret godt.


Family Tree


Jeg tilføjede også en hæklet kant foroven. En gang fastmasker i det mørkegrønne og en gang krebsemasker (eller omvendte fastmasker) tilbage i den lysegrønne. Den hæklede kant matcher opslagningen fint.

Egentlig skulle der også have været et andet mønster undervejs. Et mønster der af en anden strikker blev navngivet spor. Jeg brød mig ikke specielt om sporene og valgte udelukkende at bruge perlemønstret.

Øverst skiftede jeg bund og mønsterfarve. Det var ikke planen, og jeg var gået i gang med den farveorden der fra start var skabt, da jeg læste at designeren faktisk havde tænkt sig et farveskift. Hmm, tænkte jeg, pillede de sidste tre pinde op og skiftede farve.





fakta3




Design: Family Tree Shawl af Erica Jackofsky.


Garn: Knit Picks Palette i farverne Tidepool Heather og Limeade Heather.

Der gik ikke meget til. Det færdige sjal vejer 122 gram - 83 gramm af den mørke og 39 gram af den lyse.


Pinde: 3½.


Størrelse: Jeg strikkede Large. Det færdige sjal måler 165 i vingefang og blot 40 cm i højden.


Family Tree


Bemærkninger: Den lettiske fletning var nyt for mig og noget jeg godt kunne finde på at bruge en anden gang.

På den føste pind efter kanten og den lettiske fletning valgte jeg at strikke alle masker vrang. Jeg synes det gav en pænere overgang inden træet.

Jeg brugte German Short Rows i stedet for den beskrevne teknik til vendestrik.

Jeg fravalgte mønster nummer to og holdt mig til de fine perler på en snor over hele sjalet.

Ifølge opskriften skulle de sidste masker syes sammen på tværs. Jeg prøvede ikke, men besluttede i stedet at slutte af med at strikke et par pinde mere med flere sammenstrik, for til sidst at ende med blot tre masker, der blev lukket af.

Jeg skiftede bund og mønsterfarve i den sidste sektion og tilføjede en hæklet kant øverst. Både fordi det gav et mere færdigt resultat og fordi den oprindelige kant ikke var særlig pæn.

Til sidst udskiftede jeg de mørke nupps på træet med lyse. Det krævede nål og tråd og temmelig meget tid.


Har du lyst til at se flere billeder af sjalet, kan de ses lige her på Ravelry.

Fra min far


Pernille - før


Dengang - for efterhånden længe siden - da jeg var til barnedåb og senere fødselsdag, tog min far et billede af mig. Han tog mange billeder, så det var egentlig ikke så mærkeligt, at han gik rundt med kamaraet.

Hjemme hentede han billederne ud af kameraet, og som det ofte sker er billeder på en større skærm noget helt andet, end billeder på kamerarets lille skærm.

Min far synes så godt om billedet af mig, at han brugte tid på at fjerne flasker, glas, gæster og alt det, der hurtigt bunker sig op på et festdækket bord (senere på aftenen).


Pernille - efter


Resultatet sendte han til mig. Jeg er dels imponeret over det fine arbejde og så er jeg glad for et godt billede af mig. Som den der oftest står bag kameraet, er der ikke mange af sådan nogle.

Tusind tak.

mandag den 15. september 2014

Inden jeg falder i søvn


Jeg har ikke mange store tanker at dele for tiden. Ikke at der mangler tanker, der er bare ikke plads eller overskud eller egentlig behov til at dele. For tiden.

Skolereformen er stadig meget ny. Der er stadig mange erfaringer at gøre. Der er stadig meget som kunne ændres. Men desværre kan alting ikke ske på een gang.

Vi har ellers ideer nok.


Starten på en hest


Tiden går stærkt. Jeg har travlt, og pludselig er der gået tre uger. Jeg går stadig i brædderne når jeg kommer hjem. Eller - i dag var jeg vågen og frisk en hel time efter hjemkomsten, inden øjnene begyndte at klappe i.

Jeg tænker der er håb for en fornuftig brug af dagene. En gang med tiden.

Jeg maler stadig billede. Der er heldigvis tålmodighed i den anden ende, for hold op hvor går det langsomt. Jeg er nået til sidste del. En hest. Jeg har aldrig malet en hest før.

Også hestemaling giver nye erfaringer. For hvor jeg har så meget styr på et menneskeansigt at jeg med usvigelig sikkerhed ved hvillke små felter der er vigtige at få med, og hvillke der er temmelig ligegyldige, så er det meget anderledes med en hest.

Jeg tænker der kan tilføjes små pletter på den færdige maling. En gang med tiden.

søndag den 14. september 2014

Ventetid


Gad vide hvor længe sådan nogle tomater skal stå, før de har fået nok og er klar til at spise....


Syltede grønne tomater

Syltede grønne tomater

prikker

lørdag den 13. september 2014

Årets høst


Årets høst


Anders har plukket alle de resterende tomater. Jeg har købt sylteglas og om lidt har han lovet at sylte alle de grønne. De røde spiser vi bare.

Imens ligger Emilie og jeg brak. Emilie fordi det der med at feste stadig er meget nyt, jeg fordi jeg har sovet på sofaen i nat. Den er fin at ligge på, men ikke hele natten. Planen var egentlig at jeg skulle hente, når hun skulle hjem, men engang i nat indløb bulletiner om at hun overnattede på stedet. En rigtig god ide, hvis du spørger mig. Den dårlige ide var, at jeg blev liggende på sofaen i stedet for at skrubbe i seng.


Årets høst

Årets høst


Mens jeg glæder mig til de syltede grønne, og så har vi forresten fået tilbudt en have. Det er kompliceret, så mere om det en anden gang.

Lige nu er jeg mest til cola, sofa, Netflix og strik... Emilie har det vist lidt ligesådan - bortset fra at det der strik, hellere skal være chips...


Godt hun først skal tilbage til skolen i morgen.

prikker

tirsdag den 9. september 2014

Når teknikken dør


Min mobiltelefon har gennem efterhånden lang tid forsøgt at gøre mig klart at den ikke holder meget længere. Nu går den vist ikke længere.


Nedsmeltning


Den lagde ud med at påstå der ikke var strøm på. Og dø midt i ingenting. Det holdt den heldigvis op med.

Derpå havde den en periode hvor den genstartede i tid og utide. Gerne midt i en samtale. Eller når nogen ringede, med det resultat at jeg ikke nåede at se hvem, og den afgjort ikke ville dele via opkaldslisten, når der igen var kontakt.

Nu har den fundet på nyt. Den nægter ganske simpelt at anerkende indkomne sms'er.. eller den tager gerne imod. Den glemmer bare de allerede er ankommet. Og lukker samme besked indenfor igen og igen og igen og igen og.....


Nedsmeltning


I morges vågnede jeg til hundrede fem og halvfjerds sms'er, der var indløbet i løbet af natten. De hundrede og fem og halvfjerds var fordelt over de samme tre. To fra Anders og en enkelt fra Emilie.

Emilies er den mest retvisende.


Nedsmeltning


I aften må jeg vist hellere tjekke op på en opdatering af apparatet.

mandag den 8. september 2014

Skt Nikolai, Nakskov


Skt Nikolai, Nakskov


Lidt tilbagetrukket for torvet i Nakskov ligger skt Nikolai. Byen kirke, viet til søens folk, der nok stiger til vejrs, men ellers ikke gør meget væsen af sig. Jeg er gået forbi mange gange, men jeg har aldrig vidst hvor spændende den er indeni.

Sidste uges barnedåb gav adgang til kirken. Den er større end jeg troede, og langt mere ydmyg på ydersiden end indeni. Indenfor lukker den op for en overdådighed af træskærearbejder, der må hensætte enhver snedker til beundring.

Der er højt til loftet, og der er ikke sparet på detaljerne. Lyset strømmer ind fra de blyindfatted ruder og selvom koret kun bestod af en enket sanger, er der en fantastisk akustik i det store kirkerum.

Som altid blev en en smule benovet over det arbejde, mennesker for mange, mange år siden har lagt i deres kærlighed til den almægtige.


Skt Nikolai, Nakskov

Skt Nikolai, Nakskov

Skt Nikolai, Nakskov


Nakskov var engang en stor by. En by fyldt med liv og erhverv, der krævede arbejdere i lange baner. Ligesom kirken i dag ikke gør meget væsen af sig, gør Naksov heller ikke. Byen er fyldt med de skønneste små huse, der alle er bygget over samme læst, men som desværre for en stor dels vedkommende forfalder.


Skt Nikolai, Nakskov


Ligesom kirken overraskede, overrasker byen også. Når man for alvor kommer ind under huden.

søndag den 7. september 2014

En bliver nemt til tre


Trøje til Villas


Med barnedåb i farvandet havde jeg ikke kun lyst til at hækle en elefant. Det kære barn skulle også have noget, der kunne varme.

Jeg havde masser af Rasmillas Yndlingsgarn på lager. I flere farver og varierende mængder. Alt sammen rester fra tidligere projekter, og hvor meget garn går der lige til en størrelse et år?

Det skulle være så nemt tænkte jeg. Oppefra og ned. Raglan og helst en hals med god plads. Babyer har sjældent særlig meget hals - så der skal være plads. Der var her jeg gik i stå. For jeg ville have en hals, der både gav plads og som var længere bagtil end fortil.


Trøje til Villas


Det er ikke let at finde - kan jeg hilse og sige. Eller måske er jeg bare ualmindelig dårlig til at lede efter opskrifter. Jeg prøvede flere af, men jeg var ikke tilfreds med nogen af dem. Og så må man jo selv.

Altså startede jeg ud. Fandt målskemaet på baby- og børnestørrelser frem fra en mappe i kælderens dyb. En mappe med forlængst gemte og næsten også glemte optegnelser fra dengang jeg gik på seminariet og lærte om tilskæring og mønsterberegning og andet i samme stil.

Mit første udkast havde ikke helt hals nok. Jeg ville gerne have mere udskæring foran. Jeg synes heller ikke ærmegabene var dybe nok. Det var ikke meget, der skulle ændres, bare en centimeter her og en centimeter der.

Så jeg strikkede en mere. Størrelse et år går hurtigt. Og denne gang passede mine ideer og beregninger bedre sammen.

For lige at være sikker på at optegnelserne og beregningerne holdt, endte jeg med at lave en tredie. Bare fordi jeg kunne - og måske også fordi ingen skulle sige noget andet.

Beregningerne passede som sådan fint. Jeg valgte bare at se stort på egne anvisninger og endte igen en lille smule ved siden af de andre. Ikke meget. Ikke synligt. Bare ikke helt det samme.

Den sidste nåede aldrig at blive skyllet op, inden indpakning og overbringelse. Det var modtagerne vist pænt ligeglade med, og muligvis var det kun mig, der kunne se forskellen.


Trøje til Villas


Om ikke andet er der i hvert fald varme til kolde babyarme vinteren over. Og jeg har en flok udregninger, der måske en dag kunne blive til mere end kun størrelse et år. Sille har lovet at afprøve, hvis jeg når dertil.

Lige nu har jeg bare svært ved at finde tiden.





fakta3




Design: Mit - oppefra og ned.


Garn: Rasmillas Yndlingsgarn i mange farver - tre til hver trøje.

Trøjerne vejer et sted mellem 100 og 115 femten gram stykket.


Pinde: 3 og 3½.


Størrelse: 1 år


Trøje til Villas

Trøje til Villas

Trøje til Villas


Bemærkninger: Alle trøjer er strikket oppefra og ned. Forkanter og halskant er strikket på til sidst.

Bortset fra de små huller under ærmerne og endehæftning af de mange ender striber genererer, er der ikke nogen montering.

Jeg lavede en åben og en lukket version, begge over samme læst.

Personligt er jeg ikke så vild med snoningerne - men det skulle prøves.


Har du lyst til at se flere billeder af trøjerne, kan de ses lige her og her og her på Ravelry.

prikker

Partytøser


Emilie har aldrig tidligere gidet fester. Ikke at der har været mange. Når klassen er lille, er udvalget af fester temmelig begrænset. Og kombineret med ideen om ikke at gide...

Alt det har ændret sig. Både antallet og udvalget af venner... og tilgangen til fester.


Altanen - september 2014


Egentlig ville hun slet ikke have været hjemme denne weekend, men så indløb en invitation til fødselsdag hos en af drengene. I Slagelse. Og så kom hun hjem.

Slagelse!

Det er langt væk hjemmefra.

Mit moderhjerte slog lige en kolbøtte eller to, med tanke på fulde teenagere - hvoraf i hvert fald en, ikke på nogen måde er dreven - der skulle finde hjem midt om natten.

Så er der langt hjem.

Heldigvis fik vi styr på logistikken. Og en god snak om det der med alkohol.

Det har vi haft før - men gode snakke kan man vist aldrig få for meget af.

Hun dukkede op i fredags sammen med en veninde, der bor endnu længere væk. Jeg var stadig på arbejde, da de kom hjem, så Anders havde fået opgaven at sørge for mad til de stakkels sultne pigebørn. Hvorvidt de var mest sultne eller mest trætte, er jeg ikke helt sikker på, men da jeg vendte hjem omkring klokken ti, lignde de nogen der trængte mest til dyner.

De sov også hurtigt efter.

Det gjorde jeg også.


Altanen - september 2014


Da Anja hentede mig lørdag formiddag var de klar og traskede i Centret efter forsyninger, inden de brugte hele dagen til at hænge ud herhjemme, og vistnok grine en del af Anders. Først hen ad aften tog de turen til Slagelse, blev hentet på stationen og festede til langt ud på natten.

Da klokken nærmede sig fem tog min søster over, hentede og bragte hjem til Mogenstrup, hvor de blev puttet i seng, inden de i formiddags blev forsynet med cola og ventetid. Da Claus ved ettiden pakkede bilen og kørte på arbejde, pakkede han også tøsebørnene, der blev sat af herhjemme, glade med noget klatøjede.

Det eneste de ønskede var grillmad, og det er der råd for. Der gik ikke længe, inden de lukkede sig inde på Emilies værelse forsynede med pizza, chips, mere cola og Netflix. De nåede vist at sove en time eller to, inden de tjekkede op på togtider og besluttede at det var tid at tage af sted.

Altså sadlede vi cyklen med al bagagen, og jeg fulgte dem til toget. Der sidder du nu, på vej tilbage til skønne venner og glade minder fra en sjov weekend. Jeg forestiller mig de er lidt trætte i morgen. Men også glade. Og måske endda lidt overstadige.

Og næste weekend starter de forfra. Denne gang er det en af pigerne, der inviterer. Heldigvis langt tættere på. Og så kan jeg selv hente. Det er en rar tanke.