Forrige år, 2019, strikkede jeg - ifølge mig selv - ufatteligt meget, uden at have oplevelsen af at have en stor mængde strikketid. Det forløbne år, 2020, var der uden tvivl temmelig meget strikketid. Alligevel strikkede jeg næsten samme mængde garn de to år - lige under 10 kilo i 2019 og lige over 11kilo i 2020.
Måske jeg bare skal anerkende at jeg strikker ufattelig meget...
Omvendt er det måske på sin plads at huske, at det forløbne år også har indeholdt andet garnrelateret, end jeg tidligere har leget med. Væven for eksempel.
Sidste år startede med en drøm. En drøm om at strikke ærmer til mig selv (og vist også Anders). Ærmerne skulle selvfølgelig hænge fast på noget krop. Jeg drømte også om flerfarvestrik og at stifte bekendtskab med en væv.
Bortset fra at Anders aldrig fik nogen ny trøje i det forløbne år, synes jeg nok at drømmene er indfriet. Og Anders skal nok få en trøje. Jeg har stadig garn liggende med hans specifikke navn på, og der bliver uden tvivl i løbet af de næste dage slået op til flerfarvestrik til samme Anders. Garnet er fundet frem, opskriften købt, men endnu ikke printet og en prøve strikket og skyllet op.
Jeg kan godt lide drømme. Jeg kan ikke lide regler og restriktioner. Jeg vil aldrig love ikke at købe garn, eller kun at strikke noget bestemt. Jeg køber det garn jeg vil have, og jeg strikker det jeg har lyst til, når jeg har lyst til det. Når det er sagt, er det gået op for mig, at jeg skal ikke have for mange projekter i gang ad gangen.
Fem er et godt antal, har jeg flere er det ligesom de forsvinder. Jeg glemmer dem, gemmer dem og kommer ikke videre. Mens jeg langsomt er blevet opmærksom på at det er sådan jeg fungerer, har jeg helt automatisk levet efter det, uden bevidstheden. Det er lidt sjovt.
Tilbage til drømmene. Jeg har en drøm om at bruge mere garn, end jeg får ind. Det er en drøm, den er med hele tiden, og nogen år bliver den indfriet, andre gør den ikke. Lige nu kan jeg godt være lidt usikker på om det sker i år - med tanke på de 2,5 kilo garn Anders berigede mig med den anden dag.
En anden drøm er mere flerfarvestrik. Den er godt på vej. Jeg drømmer også om at væve mere, spinde mere og lære mere om begge dele. Endelig drømmer jeg om at gøre et godt indhug i længe lagret garn. Jeg kunne så godt lide Kirstens snak om alt det skønne garn vi alle har købt, men som i stedet for at blive brugt er endt på lageret, og nu bør bruges. Hendes tanke om altid at have et projekt på pindene med noget af det lækre garn fra lageret tiltaler mig. Når jeg ser tilbage på tidligere regnskaber kan jeg se jeg bruger af lageret, men ikke nødvendigvis det der har ligget længe, det har en tendens til at blive glemt. Jeg kan godt drømme om at være mere opmærksom på hvad jeg har liggende, få det frem i lyset og få det brugt.
Jeg synes det er gode drømme til en god start på et nyt strikkeår.
Årets hæklede projekter er ikke de allermindste, men jeg kan godt lide at holde hækling for sig og derfra gå videre til strik.
Året bød på en del babyer, der selvfølgelig alle skulle udstyres med hæklede dyr.
En kollegas datter, som tidligere gik i den hedengangne Café og derfor ikke kun er en kollegas datter, nedkom med en lille pige. Hun skulle have pudder, der endte som en elefant.
Min fætter blev far til en lille pige, hun skulle ikke snydes, og da elefantmønstret var fundet frem, blev det til en lilla af slagsen.
Herefter dukkede en flok dyr op, som jeg ikke skulle give væk, men gerne ville lave. Min søster spurgte pænt og i god tid. Hun ønskede en grøn flodhest til chefens superseje datter, som har levet et hårdt liv, og nu skulle være mor til en lille dreng. Det kunne jeg ikke sige nej til.
Da Josefine derefter lige så pænt spurgte og endda selv både købte og betalte garnet, sagde jeg selvfølgelig også ja. Hun ønskede dyr til den lille ny niece og nevøen der aldrig havde fået. De to andre nevøer har fået dyr, men et år i USA betød udsættelse for den sidste. Nu er alle nevøer og niecer udstyret med dyr.
Det blev til en lilla Stegosaurus og en hyggelig gul ugle.
I mellemtiden blev endnu en kollega mormor til endnu en lille pige. Jeg havde fået nok af elefanterne og fandt mønstret til næsehornet frem. Jeg er tilbøjelig til at sige, at endnu et lyserødt dyr, sluttede sig til flokken.
Da Rose fyldte tre år, hæklede jeg en sommerfugle-påklædningsdukke. Det var et superhyggeligt projekt, men jeg er usikker på om hun var stor nok til det. Måske med tiden...
Småt
I år er der absolut flest karklude, der tæller det mindste. Jeg har ikke billeder af alle, men det lykkedes mig at strikke ikke mindre end 28 karklude i løbet af året.
Alligevel kan jeg stadig ikke lukke låget på kassen med bomuldsgarn. Jeg forstår det ikke...
Min nyskilte fætter mente at en ny husholdning burde indeholde miljøvenlige karklude og spurgte rigtig pænt om jeg mon gad strikke et par stykker eller tre. Han ville gerne betale.
Jeg strikkede 10, og ville ikke have noget for dem.Emilie skulle til USA og starte turen hos Josefines værtsfamilie. Hun bad om klude som værtindegave og fik tre blå klude med.
Ved et tilfælde opdagede jeg de små gnomer, som bliver strikket som mysterier. Jeg strikkede Gnome is were you hang your hat, og tænker ikke jeg behøver flere. Det var ellers et hyggeligt lille projekt.
Inden det rigtig blev sommer og vi stadig troede det med afstand var et overskueligt kapitel, fik nogen den geniale ide at vi skulle spille online banko på skolen og selv komme med præmierne. Jeg strikkede en bunke lilla klude. Bankospillet blev aldrig til noget, så jeg gav dem i stedet til den afgående studerende, der havde hjulpet mig gennem mit forsøg ud i praktikvejledning, Bankospillet blev afviklet lige inden jul, denne gang med præmier udloddet fra ledelsen.
Jeg kan ikke huske hvem der kom på det, men flytte-hjemmefra-klude blev en realitet. Først flyttede Victoria i egen lejlighed, derefter Nicklas. De skulle begge have røde og sorte klude. Jeg fik kun taget billeder af det ene sæt. Da Josefine kom hjem fra USA, fik hun også egen bolig, og fik selv lov at vælge farver.
Mellem adventsgaverne til min mor min søster lå to klude til hver. Også en enkelt julegave indeholdt et sæt karklude. Alle uden billeder.
Hoved og hænder
Sidste strikkede jeg forholdsvis meget til hoved og hænder. Det gjorde jeg ikke i år.
Jeg havde Oscar på besøg en dag med kolde hænder. Da
Gitte netop havde strikket fingerløse vanter til sit barnebarn, slog jeg straks op, og endte med tre par, som blev brugt dengang, men vist aldrig er fundet frem igen. Barnet er ikke imponeret af stof på hænderne. Min mor ønskede en hue, jeg spandt garnet og strikkede også huen, som hun først havde tænkt selv at skulle prøve kræfter med. En hel masse rib og en stor pompom senere blev alle ønsker indfriet.
Endelig var der årets nissehue. I år blev det Sifs Nissehue, der lagde opskrift til både en lille og en stor udgave. Den lille til Oscar og den store til Josefine, der ønskede en hue til jul.
Strømper og Sokker
Der var gang i strømpestrikkepindene i år. Det blev til hele 15 par strømper og 7 par sokker. De sidste alle til Anders. Altså virker planen om altid at have et par strømper på pindene. Men kun et par, jeg nåede op på et par stykker en gang eller to. Det har jeg svært ved at overskue, og så har jeg ikke lyst til at strikke på nogen af dem. Et par ad gangen, er rigeligt for mig.
Det er muligt Anders ikke fik varme om armene, men så fik han til gengæld om fødderne.
Jeg startede med et par sokker af rester.
Derfra udviklede det sig, vi kiggede farver og købte Zauberball i rå mængder, der alt blev omdannet til sokker i farver af så tossede navne som:
Jacke Wie Hose
Der lenz ist da
Pause in blau
Grüne woche
Derefter blev der to par af resterne. Sokker nummer 5 og sokker nummer 6.
Endelig blev det til et par strømper i Andersstørrelse. Garnet havde han selv valgt ud, dengang vi tidligt på året var i Berlin. Mønstret er Fidelio Socks.
Det var ikke kun Anders der fik varme om fødderne.
Årets første par strømper var Woodland Walk Socks, som var en del af Cias årlange strømpesamstrik. jeg lavede en del om, og strikkede stort set hele sættet under Berlinopholdet i Vinterferien. Garnet er fra Nor K, og de holder rigtig godt.
Hungry Ghosts socks blev mit bidrag til et par knitalongs omkring halloween. Det fine blå håndfarvede garn fra Handdyed.dk var lækkert at strikke med.
Mahogany Run Socks i color dots fra Tante Grøn, var hurtigt strikkede, og sidder godt på foden. Jeg tilføjede dem en modificeret udgave af Fish Lips Kiss Heel.
Vanilla is the new black med et twist er en fin strømpe, med en sjov hæl, der ikke er optimal, men sjov. Garnet fra Fransizka Uhl har jeg det lidt blandet med. Selv med et meget simpelt mønster, synes jeg resultatet blev rodet at se på. Det ændrer ikke på, at garnet er lækkert.
Emilie ønskede strømper og var i kassen med strømpegarn, hvor hun fandt glimmer fra The danish dyelot. Det blev til Planifolia Socks, som straks blev indlemmet i hendes samling.
Laura Socks i garn fra Its yarn tog lang tid at strikke, men kan vist godt betegnes som årets yndlingspar, De sidder godt, og er så fine.
Jeg strikkede med på Mountain Path Socks, som var et mysterie og jeg var ikke helt sikker på om jeg ville kunne lide resultatet. Jeg valgte det lidt for spraglede håndfarvede Mayflower strømpegarn, som holder faconen rigtig godt, men altså er lidt for... spraglet.
Det andet og sidste par af Cias udvalgte strømpeopskrifter blev Ruusujuuri. Jeg strikkede af garn fra Sysleriet og en rest glimmer. De er blevet supergode, sidder fantastisk og bejler i den grad til førstepladsen som årets yndlinge. Emilie truer med at stjæle dem, hver gang jeg har dem på.
Resten til Ruusujuuri kom fra Trident Socks, som jeg strikkede af garn fra By Kiilerich. Basen hedder Taran og giver sig i brug, Strømperne er pæne, men vokser hver gang jeg har dem på.
Emilie fortsatte sit strømpeeventyr, ved selv at købe garn og ønske nye strømper. Hun dykkede ned i Its Yarns store farvekort og forkøbte sig muligvis en smule. Hun turde godt og fik et par mystiske strømper, da
Destination Unknown Socks stod for døren. Heldigvis synes hun de er pæne.Jeg tilmeldte mig strømpegarnklubben fra Its Yarn over sommeren og strikkede Cosy Autumn Socks som endnu et efterårsbidrag til halloween.
Emilie forærede Josefine strømper til hendes fødselsdag. Jeg strikkede Blomst socks med en masse modifikationer i grønt garn fra Its Yarn.
Også Emilie forelskede sig i Laura Socks og endnu et par så dagens lys. Igen i garn fra Its Yarn.
Jeg lovede Amalie strømper i fødselsdagsgave, vi fandt garnet hos Its Yarn og jeg fandt opskriften til Confluent Lace Socks på Ravelry.
Sjaler
Eller sjal. Jeg strikkede et sjal i år.
Det er så tilpas sjovt at strikke med på Westknits årlige mystiske sjal, at jeg slet ikke kan lade være. I år hed sjalet
Slipstravaganza. Det tog noget tid at blive helt færdigt. Siden har det hængt på mig, hver gang jeg er ude. Med det nuværende meget kolde, kan det ikke helt modstå kulden, så det må nok se sig tilsidesat for mere varme, men mon ikke det kun er for en kort bemærkning,
Børn
Jeg strikkede ikke så meget børnetøj i år. Det var ikke nødvendigt, efter mængden jeg fik lavet året før...
Jeg havde en flok rester af uld købt hos Smuksak med børnetøj for øje. De skulle væk, og jeg startede med en Svens Yndlingssweater til Oscar. Den passer perfekt under flyverdragten, og bliver brugt, når han ikke har yndlingstrøjen på, som er ved at være for lille. De sidste rester blev til en Eiri Baby. Dengang han fik den, var den lige ved at være for lille, og jeg er sikker på han er vokset ud af den nu.
Den sidste trøje til Oscar var julens brandbiler, som også bliver brugt.
I april skulle vi have været til barnedåb og en lille bunke lyserødt så dagens lys. Det blev til en Mille Cardigan med mønster både for og bag, en Når noget vokser kyse og en Aubade kjole. Det hele blev pakket pænt ind og sendt med yndlingsfamilien, da de var forbi efter dåbskjolen.
Da julen blev aflyst, aflyste jeg også mere tøj til Alba. Hun vil ganske givet være for stor, når vi engang ses, så den produktion må vente, til vi ved lidt mere om hvornår vi ses igen.
Ærmer til de store
Efter et år med mange ærmer, var jeg klar til mere, men havde ingen anelse om hvor meget mere jeg ville ende med. Jeg kan rigtig godt lide at strikke ærmer - men helt ærlig, jeg har snart ikke plads til flere.
Tolv overdele blev det til. Tre sommerbluser, to trøjer til Emilie og syv meget forskellige cardigans.
Rækkefølgen er helt forkert, men det ser pænere ud sat op. Derfor fra en ende af.
På et tidspunkt i løbet af sommeren snakkede alle om Drops Belle, som et godt garn til sommerstrik. Jeg fandt et godt tilbud, slog til og købte garn nok til, viste det sig, fire sommerbluser i to forskellige farver. Ranunculus i den lækre turkis skulle der regnes noget på, før den passede til bomuld/hør og en helt anden pind.
Emilie er glad for strik og fik Augustins No1 i julegave. Jeg formåede at strikke ganske hemmeligt, så hun på aftenen kunne pakke lækker meriono, alpakka, silke, mohiar og nældefibre ud.
Zweig blev en realitet, da jeg fik et gavekort til Knudegarn af min mor i julegave. Jeg strikkede rundt og klippede op. Jeg kan godt lide at klippe op, har aldrig oplevet at det ikke holdt, og synes det er så meget lettere ikke at skulle strikke frem og tilbage.
Mit allerførste sweaterspind blev til en cardigan i en farve, der ligger noget uden for min komfortzone. Alligevel er jeg gået hen og blevet rigtig glad for den. Her valgte jeg at strikke frem og tilbage, for tanken om at klippe i håndspind var alligevel lidt for grænseoverskridende. Som tiden går, bliver det et mindre og mindre problem.
Clotilde Cardigan af Chunky Alpaca fra Garnudsalg, var ved at slå mine håndled ihjel. Jeg har strikket af garnet før, og slidt det tidligere projekt op, men af en eller anden grund bliver det i den her version lidt for tykt og varmt og måske for tæt i halsen. Jeg kan ikke lide, når strik er for tæt i halsen. Jeg bruger den ikke ret meget, men prøver.
Årets første trøje til Emilie var Sunday Sweater af lækkert sølvglimtende alpaca og merino. Hun har brugt den rigtig meget, og jeg er ikke i tvivl om, at den langtfra er færdig med at blive brugt.
Det er ingen hemmelighed at jeg er glad for grøn, derfor var der også en del grøn mellem de færdige projekter til overkroppen.
Gardengate blev årets eneste flerfarvestrik. Der skal mere til, jeg har fået blod på tanden. Resterne fra den håndspundne cardigan og grønt fra lageret blev sat sammen. Igen strikkede jeg rundt og klippede op.
Scéal Grá var årets første færdige strik. Trøjen er oprindelig en sweater. Jeg regnede om og strikkede i stedet en cardigan. Jeg bruger ikke sweaters, og omregner rask væk hvad som helst.
Haust Cardigan var en fryd at strikke. Garnet har jeg fået som en næsten færdig herresweater, der blev trævlet op og har ligget længe og ventet på det rigtige projekt. Skeindeer Knits er fantastisk til at klippe i strik, og ud over ærmekuplen er alt strikket rundt og efterfølgende klippet op. Det blev til fire klip - forkant, halskant og to ærmegab.
Magnolia omdannet til sommer af det før købte Drops Belle, denne gang i grøn, har jeg brugt rigtig meget. Jeg har faktisk brugt alle de tre bluser jeg fik færdige rigtig meget.
Længe efter alle andre strikkede jeg Lovenote. Igen klippede jeg op, og endte med en cardigan der har hængt på mig.
Brise var den første af de tre sommerbluser, og blev også udgangspunktet for maskeantallet på de to andre. Det er altid rart at have noget at gå efter.
Farve
I år stiftede jeg bekendtskab med syrefarver. Det var sjovt, det skal prøves igen, men det er ikke noget jeg forestiller mig at gøre meget i.
Jeg købte tre hundredegrams fed strømpegarn i en lokal garnbutik. Det var en lille smule kradst, da jeg købte det, men blev lovet at det ville blive blødere efter behandling og vask. Jeg er ikke overbevist. Men sjovt var det.
Jeg startede med det grønne garn, der dels var en prøve, dels så absolut var til mig selv. For grønt... Jeg har ikke strikket af det endnu, men mon ikke der er en mulighed i løbet af det kommende år. Jeg er i hvert fald spændt på hvordan tankerne ender, når de bliver omsat til strik.
Planen med de to sidste fed var noget julefarvet. Det første forsøg blev knap så julet som det sidste. Til gengæld havde jeg en oplevelse af, at begge fed endte med en farvestyring, der passer godt til modtagerne. Om de er enige er jeg ikke helt sikker på, og her jeg mindst lige så spændt på at se det strikkede resultat.
Væve
Endnu et år føjer en ny kategori til listen, Væven blev en realitet, og selvom det tager tid, og den mellem projekter står stille, er det så absolut ikke en oplevelse jeg er færdig med at udforske.
Noget af det første jeg spandt forrige år, var fra start tænkt til at væve med. Det candyflossfarvede garn, der var et slags tigerspring i min spindekariere, kunne jeg på ingen måde se strikket. Men vævet. Altså lå det og ventede, til den dag væven kom inden for døren, og ret hurtigt derefter fundet frem. Den efterfølgende plan er at sy en projekttaske - eller to, der er nok stof nok - og til det ville jeg have det filtet. Jeg er nået til filtningen. Måske jeg når gennem syningen i det kommende år.
Derefter fandt jeg den grå/sorte kauni frem, jeg for længe siden fik med hjem fra et blogtræf hos Violykke. Planen var stof til en nederdel, og jeg vævede det meste af fire meter. Færdigt, kan jeg ikke få mig selv til at klippe i det, og det er derfor opgraderet til et temmelig lækkert halstørklæde. Måske en dag jeg tør klippe i mit vævede stof.
Jeg købte et kit til viskestykker og vævede turkis efter forklaringen. Lige inden jul fik jeg klippet det vævede stykke midt over, lagt enderne op og sat bånd til ophæng i. De er siden taget i brug. Jeg vil have flere hjemmevævede viskestykker!
Andre skulle også have og planen om viskestykker i julegaver indeholdt langt flere, end jeg endte med at væve. Som sagt, væven står i perioder stille. Jeg fik dog vævet et lilla og et rødt sæt.
Spinde
Jeg spinder ikke hurtigt, jeg er i højere grad strikker end spinder, og jeg spinder for at strikke. Måske er det derfor jeg ikke har travlt, jeg skal jo nå at strikke af det garn jeg spinder...
Min mor ønskede en hue, der kunne matche den cowl jeg strikkede til hende at mit allerførste håndspind. Jeg lovede rask væk at spinde garnet og endte med at finde en blå og en brun lammeuld, da vi var i Berlin først på året. Resultatet blev temmelig lækkert.
Drømmen om at spinde til en hel sweater synes umiddelbart som et stort, men opnåligt ønske. Jeg havde (og har) uld til mere end et sweaterprojekt, men fordi det var det første og fordi jeg var i tvivl om den kvalitet jeg kunne opnå, valgte jeg den mindst tiltrækkende farve blandt det uld jeg havde liggende. Det rød/lilla uldklubsuld fra Garngalleriet blev omdannet til en slags fade. Jeg endte med knap 400 gram garn i en så tynd kvalitet at jeg endte med at sætte en tråd silkemohair til for at opnå et lidt tykkere garn. Jeg har rigeligt tilbage til endnu en sweater.
Med et færdigt sweaterspind, hoppede jeg videre til det næste. Denne gang af uld købt til formålet og i farver, jeg er ret vild med. Igen spandt jeg knap 400 gram garn i en fade fra grøn mod petrol. Den plan for at strikke, jeg havde i tankerne, kuldsejlede og lige nu venter det på det helt rigtigt projekt, som jeg glæder mig til at gå ombord i.
Med til den kuldsejlede plan hørte også det grøn-lilla-blå merino, der blev årets sidste spind. Tre tråde og superblødt endte det også uden den helt rigtig plan. Det duer ikke, når jeg spinder for at strikke. Derfor er det i skrivende stund ved at blive omdannet til mønsterstrik sammen med andet garn fra lageret.
Regnskab
Nu kommer vi til det sjove - hvis du altså ligesom mig synes tal er sjove. Hvis ikke, så spring endelig det sidste over, for jeg har tænkt mig at kaste rundt med alle de tal jeg kan finde.
Sidste år havde jeg et ønske om at finde en formel til omregning af antallet af meter garn til antallet af strikkede masker. Det har jeg siden glemt, og har stadig ingen ide om hvordan det skulle kunne regnes ud. Eller jeg kan godt forestille mig det, men jeg har ingen formel og har heller ikke forsøgt at lave en. Det er stadig et fremtidigt projekt. Meget fremtidigt.
For at starte. Jeg brugte sidste år 11.302 gram garn. Jeg synes det er meget. Det var selvfølgelig også et år, hvor der var meget strikketid, alene hjemme i sofaen...
Jeg købte 8.935 gram garn, det er noget mindre (en forskel på 2.367 gram) og så skulle alt være godt. Jeg tilførte selv lageret 1084 gram håndspundet garn og 100 gram håndfarvet garn. Det vil sige i alt en forøgning af 10.119 gram garn - stadig 1.183 gram mindre end jeg brugte - jubii.
Jeg fik også garn. Jeg fik 1.591 gram garn, og så er regnskabet ødelagt, for nu er lageret øget med 11.710 gram altså 408 gram mere end jeg startede med.
På den anden side, rydde jeg en lille bitte smule ud og bar 651 gram garn ud til Klubben, hvor noget af det er brugt, andet ligger og venter på bedre tider.
Så har jeg overskud igen. Mit lager var ved årets start på 27.760 gram garn og ved årets slut 27.250 gram garn. Det er i hvert fald det jeg kan trække fra mit regneark, for jeg har stadig en lille smule garn rundt om som ikke er gjort op, men det betyder ikke det store i det samlede regnskab. Men det betyder at begynder I at lægge tallene sammen mangler der lidt.
Det der betyder noget er, at jeg har over 27 kilo garn liggede. Syv og tyve kilo! Det synes jeg er meget, og hvis jeg bliver ved med at føje nyt til, får jeg det aldrig nogen sinde brugt. Den tanke er baggrunden for at jeg som udgangspunkt helst vil have mere ud end ind. At jeg så under ingen omstændigheder vil sætte begrænsninger for mig selv er en anden sag. Jeg har ikke noget købestop, men jeg vil gerne sætte fokus på at bruge det jeg har.
Noget andet er, at jeg har lidt svært ved at finde plads til mere garn. Faktisk lidt svært ved at finde plads til det jeg allerede har. Og så begynder det at give mening at lade være med at tilføje mere. Jeg kan godt lide den tanke, og har den et eller andet sted med mig, også når jeg køber nyt. Måske er det derfor jeg sjældent køber nyt, uden at have en eller anden plan med det. Planen kan godt være diffus, men den er der.
Og det fører så til, at jeg ikke altid bruger det garn jeg køber, med det samme.
Af det nye garn brugte jeg 4.948 gram fra den bunke jeg selv tilførte, og 596 gram af det jeg fik. Det er ikke 11.302 gram. Det er lige over halvdelen. Hertil bør tilføjes de 527 gram af eget håndspind jeg også brugte.
Hvad så med resten?
De resterende 5.231 gram garn kommer fra lageret. Selvom jeg kan aflæse at jeg bruger mest af det nyeste lager, kan jeg også aflæse, at jeg får brugt noget af det garn, der har haft en meget lang liggetid. Det kan jeg godt lide, og med et ønske om at bruge lidt mere af det gamle garn og tilføje lidt mindre af det nye, tænker jeg der er håb.
Altså, når man lige ser bort fra at Anders forøgede mit lager med godt to et halvt kilo garn i sidste uge...
Det tæller heldigvis først næste år.
Omregnet til meter brugte jeg 48.793 meter garn. Hvis det har nogen interesse. Det er alligevel meget. Cirka tretten en halv gang mellem mit hjem og mit arbejde...
Til gengæld er fiberlageret en hel anden fantastisk historie. Da jeg sidste år startede med at spinde havde jeg ikke noget lager, og startede derfor fra nul. Jeg gik ud af året med et lager på 2.196 gram fibre.
På turen til Berlin købte jeg 513 gram lammeuld. Jeg købte ikke mere resten af året, og jeg fik ikke noget.
Til gengæld brugte jeg en del mere end jeg købte, og kan overføre 1.532 gram spindefibre.
Det betyder at jeg brugte 1.177 gram fibre - det er mere end jeg tilføjede længere oppe, men dels er der et svind, dels har jeg gemt de overskydende singles til at tvinde et restenøgle, når der engang er nok. Om et par år eller fem.
Jeg drømmer om noget gråt eller neutralt uld, men jeg har ikke fundet noget, jeg ved faktisk ikke hvor man køber naturfarvet uld. Jeg har heller ikke travlt, jeg har stadig rigelig og planer for de næste projekter.
Alt i alt et regnskab der er værd at have med at gøre.
Nu gider jeg ikke mere, jeg skal videre til noget garn.
