mandag den 29. april 2013

Kortslutning


Hold op som jeg er træt...

... Tror bare jeg pakker sammen og går i seng.

Kalenderen er fyldt


Mandag er fyldt med planer.


Ved søen - april 2013


Vi skal tale handleplan. Vi har talt, vi har snakket, vi har noteret og jeg har formuleret. Sidste punkt mangler. Mens det foregående væltede ud af fingrene og ned i tastaturet, har det sidste sidste punkt trukket tænder ud. Jeg føler mig blank. Fuldstændig gået i sort.

For alligevel at komme med noget gav jeg mig selv en opgave. Et kvarter. Skriv, lad være med at tænke. Bare skriv. Tiden passede. Da det afsatte kvarter var gået, kunne jeg ikke vride flere ord ud af notater og hjernevindinger.

Jeg gemte. Sendte. Lod være med at læse.


Ved søen - april 2013


Det er næsten spændende hvad jeg egentlig skrev. Jeg forventer noget rod. Noget fablen rundt i det samme. Genfortællinger og måske endda noget genialt mellem hinanden.

Forhåbentlig noget vi kan arbejde videre med.

Det er lige før det er en sjov måde at arbejde på.


Ved søen - april 2013


Senere følger børn. Forhåbentlig mange. Og bolsjefremstilling. Jeg gider egentlig ikke. Men det gider børnene. Og hvor mange mandage er der lige frem til sommerfreien. Det er vist ikke mange. Bilder jeg mig ind. Og besluttede i fredags at finde sukkermassen frem.

Inden mørket kommer på banen, og jeg i aften kan smide mig i sofaen har eftermiddagen og den tidlige aften også planer. Veninder. Snak. Problemknusning og sikkert også en hel del grin.

Mandag kom bare an!

søndag den 28. april 2013

Overspring


Vi gik ned til søen. Der var skønt. Alting vokser og gror, knopper skyder frem, blomster lukker op, og et svanepar har slået sig ned og er begyndt at bygge rede.


Emilie, ved søen, april 2013


Eller. Det tror jeg da nok. Jeg synes at erindre noget om, at svaner bygger afsindig grimme reder, og hvis det - den jeg tror er hunsvanen - var i gang med er redebyggeri, så kan jeg godt forstå hvis den ender meget grim.

Den anden svane - den jeg går ud fra er hannen - padlede rundt i søen og så ikke ud som om den havde tænkt sig at deltage i arbejet. Hunnen kunne ellers godt trænge til lidt handyhjælp.

Nu er vi hjemme igen, og den sidste halve time - mindst - har jeg godt nok siddet ved computeren, hvor jeg egentlig har arbejde der kalder, men det er ikke arbejde jeg har rodet med. Mere noget med bloglæsning, billedkigning, Ravelry og andet der kun kan gå under betegnelsen overspring.

Jeg har dog flyttet computeren. Så den nu ikke længere står lige der, hvor solen skinner midt i skærmen. Det er ellers også en fantastisk undskyldning for at lave noget fornuftigt, der involverer tastaturet og skærmen.

Nå!! Sæt i gang

Dagens buffet


Søndagsbrunch


Søndagsbrunch


Søndagsbrunch


Søndagsbrunch


Vi har spist. Endnu engang blev vi alle mætte. Endnu engang glæder jeg mig over indførelsen af søndagsbrunch. Og endnu engang er det skønt at have lidt af hvert og nok til at alle kan få lige det, de vil have.

Endnu engang er det også skønt at være fælles om projektet.

Emilie marinerede kylling, og sammen blev vi enige om at hælde det hele i den store af de små stentøjsgryder med låg og ind i ovnen. Efter halvanden time på hundredeogtres grader smagte det vidunderligt og nærmest faldt fra hinanden.

Det var også Emilie der halverede tomater, satte dem på et fad, hældte krydderolie, muscovadosukker og salt over inden de fik lov at komme med ind i ovnen den sidste times tid.

Hun sørgede også for at dække bord, og bad i den forbindelse om et hurtigt kursus inden for foldning af servietter til vifteform. Fint så det ud, og vifteformet servietfoldning er helt sikkert et godt punkt at kunne skrive på cv'et.

Anders stegte pølser, stegte bacon, bagte champignoner og vendte asparges i alt det gode. Mens han holdt øje med et lille stykke brød gratineret med ost.

Jeg sørgede ikke for meget. Fandt hvad vi havde af grønt, skar fint og blandende en salat. Spidskål, fennikel, agurk, sukkerærter, fileter af en hel appelsin og små halverede kugler frisk mozerella. Jeg dryppede med appelsinsaften og flagesalt.


Nu er vi klar til at pakke os sammen og opleve solen i det fri.

Marcipan i flere varianter


Emilie har bagt kage og lavet fine marcipanroser.


I rødt og hvidt


Hun bagte i går. Foldede blomster i går. Pyntede for lidt siden.

Nu står kagen og venter, mens vi andre tuller rundt og forbereder dagens søndagsbrunch.

Hun er god - Emilie. Fra at spørge og spørge og spørge, er hun flyttet til at gøre selv. Ændre på opskrifter og bruge ingredienser efter viden og gode ideer.

Hun siger kagen smager godt. Hun smagte et lille stykke der faldt af. Jeg tror på hun har ret. Specielt fordi hun valgte en opskrift og ændrede der hvor hun synes ændringer var på sin plads.

Opskriften er Mette Blomsterbergs chokolademousse på safranbund. Emilie har holdt sig til bunden. Hun har undladt safran, for nok har vi det stående, men det var ikke det hun ville. Det vigtigste var marcipanen, der  også fylder godt indeni.

Ovenpå bunden har hun pyntet med flormelis, røde roser og små fine blomster hun selv har lavet.

Mon ikke snart der er mad...

Mobilsjov


Da Emilie fik ny telefon duede det ikke uden sjove indpakninger. Altså brugte hun timevis på E-bay og fandt det ene mere fantasifulde cover efter det andet.

Det er utroligt hvad man kan få for nærmest ingenting. Og da det viste sig at der faktisk findes covers til min gamle telefon, fandt et sådan hurtigt vej.

Det er fint og grønt og jeg holder allerede meget af det.


Fint og grønt


Så var Emilie mente at en ekstra oplader ville være god at have. Sådan nogle kan man også finde til ingen penge.

Cirka tyve kroner per stk og en grøn og en blå oplader med ledning var på vej fra Hong Kong. Troede vi. Måske er de stadig på vej.

Efter at have ventet længe. Meget længe. Opgav vi i sidste uge og fandt en anden version til stort set samme pris.

De kom i dag.


Fint og grønt


Nu ligger den fine grønne oplader i min cykelkurv sammen med alt det andet jeg ikke kan undvære, når jeg er hjemmefra. Jeg glæder mig næsten til at kunne tage den frem og sørge for ekstra juice på batteriet et eller andet sted ude i verden.

Den er da lige til at blive glad af.

Og Emilie fik en i blå.

lørdag den 27. april 2013

Fine og spirende


Jeg har mange kompetencer. Grønne fingre er ikke en af dem. Og mens jeg år efter år ønsker mig en svulmende grøn, plantefuld altan er virkeligheden en ganske anden.


Spirende altandrømme


Men så var det jeg tænkte.

Rundt om mig, midt i min læsning, er der så mange bloggere der ganske stille og roligt, uden den store stress og jag, gennem hele året gør mig opmærksom på, hvad jeg skal gøre.

Jeg skal bare følge med. Læse mellem linierne og huske at holde ved.

Altså har jeg i år forspiret. Jeg har plantet georginer i store potter. Allerede nu er de større end jeg jeg nogensinde før har haft georginer på altanen. Der er endda håb om mere end den halvanden blomst vi havde sidste år.

Samtidig med mine nyvundne grønne fingre (lad os nu se hvor længe det varer) gik det op for mig, at opgangen er det perfekte sted for forspiringsaktivitet. Der er koldt. Ikke for koldt. Og da vi bor øverst med ovenlysvinduer er der også masser af lys på de rigtige tider af døgnet.

Jeg tænker at overvintring også kan ske derude. Hvis jeg har noget der skal overvintre, når vi når dertil.


Spirende altandrømme


Siden er andet kommet til. Henriette havde frø til tallerkensmækkere. Længe stod de i små jordknolde i min vindueskarm, men til sidst blev de så store at de er endt i de to nyindkøbte altankasser. De gamle kunne ikke mere. Sol, vind og vejr har slidt på dem, til de til sidst faldt fra hinanden ved bare et enkelt blik.

Tallerkensmækkerne bor nu på stuegulvet. Det er stadig for koldt udenfor om natten - har jeg hørt. Men i dagtimerne, når solen gør sit, kommer de ud at lege. De ser ud som om de har godt af det, og vokser for hver dag der går.

Georginerne står stadig i opgangen, sammen med endnu et par potter, der er kommet senere i gang og derfor stadig udelukkende består af jord. Vindueskarmen er til gengæld overtaget af en gammel pande, der alligevel skulle ud. Nu er den grundlaget for en flok valmuer, der får lov at vokse indendøre inden de bliver sat ud. De er sikkert plantet alt for tæt, men der var ikke mere plads, og i overmod tror jeg på det virker.


Spirende altandrømme


Drømmer om en blomstrende og vital sommer på altenen.

fredag den 26. april 2013

Det er de små ting der tæller


Fredag har været uden de store udsving. Fire maskinfulde vasketøj hænger til tørre i kælderen, opvaskemaskinen har gjort sit til at vi har rene tallerkener, og sofaen er siddet flad mens garn er blevet til masker.


Lillebitte dejlig gave fra Anders


Emilie har set japanske tegnefilm, jeg fandt amerikanske krimiserier. Anders pakkede sig sammen, luftede vikingekoften og tog mod byen og opfyldning af kaffe i den lille miniKeepCup hos yndlingskaffebaren.

Efter frisk luft, beundrende blikke og vind i håret kom han hjem med den fineste lillebitte gave.

Tre gange tre gange fire centimeter måler den lille æske. Og indeni er den fyldt med god chokolade af den slags man kun kan spise et lille stykke af ad gangen.


Lillebitte dejlig gave fra Anders


Uhmm.

Megasweateren, eller som Anders kalder den: Den fine trøje


Den har været længe undervejs. Næsten tre år. På et tidspunkt ikke kun gemt, men nærmest glemt. Så glemt at jeg måtte ud i strikkeprøver, for at gennemskue hvilken størrelse pind det nu lige var jeg brugte.


mega7


Starten gik da Netto havde tykt uldgarn på tilbud. Det var billigt, men siden er det gået op for mig, at garn kan fået til samme priser og med langt mere kvalitet andre steder. Siden har jeg taget en beslutning om ikke at købe garn fra Netto længere. Jeg tror ikke det kan betale sig i længden.

Næste skridt blev en tegning. Anders producerede selv. Tænkte, tegnede og kom med alskens ideer, han ikke på nogen måde overvejde om rent faktisk kunne føres ud i livet.

Når det gælder strik, kan man næsten alt. Hvis man tør, har mod eller ved. Jeg ved, og der var ingen tvivl om, at min baggrund som håndarbejdslærer med speciale i garnarbejde - mest strik, betød at han kunne have kommet med hvad som helst.

Anders elsker snoninger, så de var ikke til at komme udenom. Jeg tegnede dem ikke selv, men tog udagngspunkt i den spidse fladedækkende udgave af Bjärsborten fra  Vikingemønstre i Strik. I min bog findes diagrammet på side otteogtyve. Det er ikke første gang jeg har brugt mønsterborter fra den bog. Jeg synes den er genial og fyldt med guld til de første mange, mange modeller.


mega3


Også snoningen midt over brystet og op ad arm og skulder er hentet i bogen. Diagrammet til borten med sammenflettede ringe fra side toogtyve blev brugt uændret.

Langs for- og hættekant strikkede jeg en tredie snoning. Den lavede jeg selv, men mere ny er den ikke, end jeg er sikker på, at den findes igen og igen mange andre steder. At jeg lavede den selv, betyder her kun at jeg ikke brugte noget diagram.

Trøjen har dobbelte forstykker, og knappes både med de yderste synlige knapper - der tog en krig at finde - og nogle mindre og mere udseelige indeni, for at holde det inderste forstykke på plads.

Hætten var ikke med på den originale tegning. Dengang ville han have en høj krave, der kunne knappes og blive til en art rullekrave. Da det gik op for ham at der var mere end garn nok til en hætte, ville han hellere have det, og stod det til Anders var den muligvis blevet endnu større end den blev.


mega4


Saddelskuldrene var heller ikke en del af originaltegningen. Det er en detalje jeg valgte at tilføje. Det virkede som en god ide, og jeg synes at snoningen, der fortsætter op over skulderen virker rigtig godt.

Siden den blev færdig har den næsten været umulig at flå af ham. Specielt da den skulle vaskes og var flere dage om at tørre. Men også da de sidste indvendige knapper skulle syes i.

Til gengæld var der ingen problemer med at få ham til at stille op til en fotoseance. Han insisterede dog på at have sin tryllestav/e-cigaret med på billederne.





 




Design: Anders har stået for den tegnetekniske del af opgaven. Desværre er originaltegningen for længe siden forsvundet. Den var ellers pæn.

Jeg har målt, beregnet og stået for strikken. På et tidligt tidspunkt troede jeg at projektet skulle ende op med en opskrift. Men da jeg havde trævlet op igen og igen, ikke helt havde styr på ændringer og efterhånden opfandt hen ad vejen, droppede jeg den ide.


Garn: Mélange Uld fra Netto i koksgrå. Garnet er 100% uld og meget tykt. Det har vejet godt til at sidde med, hvilket (bilder jeg mig ind)også har været med til at det har taget så lang tid.

Den færdige trøje vejer 1360 gram.


Pinde: Selve trøjen er strikket på pind 5, mens forkanten, der er strikket på til sidst er strikket på pind 4½.


Størrelse: Anders.


mega6


Bemærkninger: Det har været et stort arbejde. Og tungt.

Ud over saddelskuldrene, der krævede lidt ekstra beregning er der ikke indgået teknikker jeg ikke har prøvet før.

Det har været sjovt at overføre Anders' ideer til design til et færdigt projekt. Jeg tror ikke det er sidste gang vi kaster os ud i et sådan projekt. For eksempel snakker han i øjeblikket om en kasket efter ganske særlige linier.

Jeg håber at garnet holder til at blive brugt, og kan godt ærgrer mig lidt over ikke at have brugt en ordentlig kvalitet. Fingrene er krydsede og foreløbig virker den fint trods en første gang i vaskemaskinen.

Om ikke andet er den meget varm, kan jeg hilse og sige.

Det allerbedste er at Anders er mere end tilfreds.


mega2


Har du lyst til at se flere billeder af trøjen, kan de ses lige her på Ravelry.

Med et strejf af lakrids


Emilie fablede om pandekager allerede i går aftes.


Emilies pandekager


Hun havde ikke været vågen længe her til morgen, før dej blev rørt og sat til side. Da det havde stået længe nok, delte hun i to og hældte lakridspulver i den ene halvdel.

Pandekager med lakrids er ikke nogen dårlig ide.

Skønhed blandt alt det grå og kedelige


Bededag starter grå.


Skønheder på mit bord


Jeg kryber sammen i mit hjørne, har the på kanden og varme i mit krus. Mens jeg i baggrunden lytter til nyheder løber der cemtimeter efter centimeter på endnu et par langbenede sokker til Anders.

Jeg er ikke sikker på de bliver særlig kønne, til gengæld kan jeg godt lide det mønster jeg har komponeret og tænker en ensfarvet version måske senere skal gøre sit indtog. Jeg glæder mig også over det indhug i bunken af strømpegarn sådan et par langskaftede sokker kræver.


Skønheder på mit bord


Skønheder på mit bord


Mens sokkerne måske aldrig bliver de rene skønheder, falder blikket så meget mere på skønhederne på mit bord. Både Bettina og Karina havde tænkt skønne tanker, da de kom forbi til strik og portionsanrettet mad i onsdags.

Fint Engelsk græs, der senere skal udenfor at stå og rustikt afrikansk træhåndværk. De klæder hinanden godt og jeg glæder mig over så fine gaver.

torsdag den 25. april 2013

Antallet af fade stiger proportionelt med omfanget af sult


Jo mere sulten Anders er, jo mere overdådig bliver den mad han frembringer ofte.


Anders og køkkenet


Anders og køkkenet


Anders og køkkenet


I dag blev det sent før der blev tid, og han var sulten da madlavningen endelig kunne tage sin begyndelse. Først var der køkken at ordne og garn at bestille, og så var der varmetider i ovnen og sult der voksede.

Pludselig var der mad. Skål på skål, fad på fad stod i række på bordet. Champignon i sovs, der ligner fløde, men for størstedelen består af fond og god smag. Saltede bønner, salat med agurk, radiser og friskost, bagte tomater garneret med ost og en hel kylling i et fad.


Anders og køkkenet


Nu er jeg mæt!

Total i orden plan, der! Eller hvordan gode ideer nogen gange kan gå over gevind


Vores køkken sejlede.

Det gør det nogen gange.


Altanen april 2013


Det var stadig formiddag. Anders dukkede pludselig op. Der var ikke noget at lave til ham på arbejdet, han havde ikke samvittighed til at trække løn på ingenting, og han havde stadig en feriedag til gode.

Fint tænkte jeg og kørte mod arbejdet. Jeg sagde det ikke højt. Det er ellers godt at udtale sine forventninger, så andre forstår dem. Jeg tænkte bare, at så havde han masser af tid til det der køkken.

Da jeg kom hjem sov han. Køkkenet så ud som da jeg forlod det. Han havde vist sovet hele dagen.

Sådan er det nogen gange.


Altanen april 2013


Da Anders begyndte at vågne, og jeg kunne mærke weekenden lægge sig som en tung dyne af træthed, var han parat til madlavning. Men gik kold i det umulige køkken.

Så vågnede jeg alligevel. Rejste mig, og fik styr på det der køkken. I hvert  fald nok til rydde plane flader og plads til begejstring. Drevet af en bagtanke, som jeg egentlig synes var lidt snyd, men som jeg valgte at håbe han ville falde for.

Da han pludselig stod i køkkenet og ligenede et spørgsmålstegn, sagde jeg derfor, at nu ordnede jeg køkkenet - så kunne han købe garn til mig.


Altanen april 2013


Planen var alpakka. En tre-fire nøgler af det pæne petroleumsfarvede, der passer til højlandsulden jeg allerede har stående.

Okey, sagde han og styrede mod computeren. Så var det udviklingen tog fart. For de få gram jeg ønskede stod langt fra mål med det antal kroner der skal til fragtfri levering. Det sidste spottede Anders hurtigt. Og hvorfor betale fragt, når det kan fåes gratis....

Nu er der så både højlandsuld og alpakka i flere farver på vej fra Aalborg til Rødovre.


Jeg sidder tilbage med en smule røde kinder...

Jeg tror jeg skylder. Big Time. I retning af strik i herrestørrelse af lækker uld!

Tilbage mod hverdagen


Emilie er taget i skole. Ugens to timer ligger om torsdagen.


Tallerkensmækkere på vej


Jeg vækkede hende med ord om forhåbentlig skolestart på mandag. Det vækkede hende. Fik hende i gang. I et anderledes hurtigt tempo end de sidste dage har budt på.

Hun har været vred. Godt gammeldags olm over voksne, der ikke ville samarbejde og fratog hende muligheden for lærdom. Hun vil i skole. Overbevisningen er kun blevet dybere som ugerne er gået. Allerede fra dag et, har hun været utilfreds.

Noget har de alligvel gjort - de godt fire uger uden skole. Emilie har set lyset og snart læst ikke mindre end tre hele bøger. Bøger på mere end tohundrede sider. Rigtige bøger, med historie, plot og gode fortællinger. Hun har snart læst sig gennem hele serien om Skammerens Datter.


Tallerkensmækkere på vej


Det er stort når læsning ikke er det, der ligger lige for. Når læsning har krævet kamp. Været ydmygende og givet dårlige oplevelser igen og igen.

Hun har ikke læst helt alene. Hun har gjort brug af Nota, og følger troligt med i den fysiske bog.

Hun satser på at nå den fjerde bog inden mandag. Tanken om at kunne møde op og fortælle om de mange timer i selskab med bogstaver virker tiltrækkende.


Jeg synes det er sejt!

Hygge og timer i godt selskab


Ved Sorø - april 2013


Bortset fra formiddagens personalemøde, har onsdag også budt på frie timer. Det gav tid og god plads, inden strikketøserne dukkede op til mad, snak og timer i hyggeligt selskab.

Slet ikke nogen ringe måde at tilbringe sådan en dag midt i ugen...

onsdag den 24. april 2013

Plads til ærmer


Tasker med plads til ærmer og alt det andet


Jeg er rigtig glad for de små projektposer jeg syede en gang. De passer perfekt til små strikkeprojekter, og jeg har som regel dem allesammen fyldt med et eller andet.

Men! Lige så snart en projekt vokser og gror ærmer, er der ikke plads i de små poser.

Jeg har stoppet og proppet og haft strik hængende ud over kanterne, og selvom jeg har tænkt over andre løsninger, har jeg ikke gjort noget ved det.

Indtil jeg så de fine projekttasker fra Madbird. Sådan en ville jeg også have. Specielt ideen med en strop til arbjedsgarnet indeni, synes jeg er genial.


Tasker med plads til ærmer og alt det andet


Tasker med plads til ærmer og alt det andet


Sådan en kunne jeg da selv sy - tænkte jeg, og fik øje på tæppetoppen til det næsten færdige kaleidoskoptæppe, hvorpå tanken om, at yderstoffet kunne laves på den vis satte sig fast.

Jeg har lavet en klap med paspoleret knaphul og en fin betrukket knap i stedet for trykknapper langs øverste kant. Jeg har fyldt dem med lommer, der går fra side til side i begge sider.


Tasker med plads til ærmer og alt det andet


Lommerne er dobbelte og inspireret af Lene har jeg ladet foret optræde som øverste kant. På den ene side er lommerne delt i to, mens de på den anden side er delt i tre.

For at holde styr på småtingene har jeg også indført en lynlåslomme. Det er muligt der er så mange lommer, at de slet ikke kan fyldes op, men hellere for mange end for lidt.


Tasker med plads til ærmer og alt det andet


Tasker med plads til ærmer og alt det andet


Jeg har ladet mine sammensyede kalaidoskoper bestemt størrelsen. Jeg ville gerne have haft den lidt højere og lidt smallere, men det er første forsøg, og de skal nok blive brugt. Første projekt er allerede flyttet ind.

De to tasker er vind og skæve. Knaphullerne fik jeg placeret forbi midten, hankene er ikke lige lange, finishen er lidt skæv og syning gennem tre lag, giver ikke altid den bedste afslutning.

Som ekstra stivelse har jeg syet et mellemfoer af flecce imellem. Det virker godt, men her er også plads til forbedring. Med en cirke ni centimeter bred bund, kan de faktisk stå selv - uden fyld.

Om jeg nogensinde laver flere, eller om jeg har nu prøvet og ved jeg kan, er ikke rigtigt til at vide. Jeg flagrer tit og har ofte ikke lyst til at fortsætte, når først jeg har været nede af en vej - en anden ser tit meget mere spændende ud.


Men det var sjovt, og nu er der plads til ærmer.


Tasker med plads til ærmer og alt det andet

tirsdag den 23. april 2013

Og lige pludselig blev jeg træt


Det har været en lang dag. Den har været godt fyldt. Og brugt.


April 2013


Henriettes kælder er lige til at gå til. Nu. Det var ikke nær så slemt, som jeg i min vildeste fantasi havde forestillet mig, men jeg faldt alligevel i søvn da jeg kom hjem.

Siden vågnede jeg. Syede kaleidoskoptaskerne færdige, hentede jord og plantede tallerkensmækkerne, der har stået i vindueskarmen, og efterhånden gav indtryk af, at de trænger til at komme videre.

Nu står de i de nye altankasser på stuegulvet. Jeg tør ikke sætte dem ud. Der er stadig mulighed for nattefrost, men bliver vejret godt i morgen, kan de få lov at komme ud at stå lidt på bænken et par timer.

Da jeg var i gang med at lege med jord, fik jeg plantet endnu en håndfuld løg. Det er ved at være for sent, og pladsen ude i opgangen er ved at være godt fyldt op med krukker og potter. Jeg håber der snart kommer solog varme  nok til for alvor at flytte ud.


April 2013


Emilie lavede mad, og jeg fik taget billeder af de færdige kaleidoskoptasker. Jeg ville egentlig vise dem frem. Skrive et indlæg om dem. Vise en bunke billeder.

Men det må vente til i morgen. For pludselig holdt hjernen op med at fungere. Pludselig kan jeg ikke tænke mere. Pludselig har jeg lyst til at gå i seng.


Sov godt :)

Hvorfor stå op, når der ikke er noget at nå?


Gennem de sidste uger har tiden for at stå op flyttet sig. Uret ringer stadig troligt halv syv hver morgen, men oftere og oftere vender jeg mig rundt, slår snoozefunktionen til og venter en halv eller endda en hel time, før jeg ser verden an.


sten1


Jeg vil helst op før Emilie. Jeg elsker min tid alene, og når hun ingen steder skal, bliver tiden for mig selv noget indskrænket. Jeg har stadig morgernerne. Også selvom det bare er en halv time.

Når klokken runder otte vækker jeg hende. Nok skal hun ikke i skole, men hun skal op. Hun er enig. Men det behøver ikke være klokken syv. Så vi venter til otte. Weekenderne derimod - er hendes egne. Der vækker jeg hende ikke.

Da jeg står op i dag er verden grå. Regnen vælter ned med insisterende dryppelyde på de skrå vinduer. Dmi mener ikke det holder hele dagen. Jeg håber lidt. Jeg kan godt lide regn, jeg vil bare helst ikke ud i det.

Jeg har fri i dag. Bruger af mine overarbejdstimer. De skal afspadseres, og jeg er så dårlig til at få det gjort. Synes sjældent jeg har brug for at holde fri.


sten2


Med det lave børnetal vi har for øjeblikket, er der gode muligheder for fridage. Mine kolleger har været bedre til at udnytte end jeg. Det er helt i orden, for jeg har ikke ville, selvom jeg blev spurgt.

Men i dag har jeg fri. I dag har jeg en plan. I dag skal jeg hjælpe Henriette. Nogen har sunget om et kælderrum, selvom det vist skulle være hemmeligt. Jeg gider godt hjælpe, men jeg håber lidt at regnen holder op, inden jernhesten og jeg skal mod Brønshøj.

Grønne riller og rib


Søndagens fotografering gav også plads til den grønne sag, der har ligget færdig halvanden uge. Inden for den tid, har der været plads til vask og nu er den klar til brug.

I går var det bare for varmt.


Grønne riller og rib


Det er sjældent jeg falder over en strikkeopskrift jeg bare må strikke. Endda helt som den er tænkt. Men sådan havde jeg det, da jeg første gang så opskriften. Der gik heller ikke lang tid, før den sad på mine pinde.

Specielt de vide ærmer var et incitament. Jeg er vild med vide ærmer. De er voldsomt upraktiske, men jeg holder meget af dem.

At jeg endte med et utal af ændringer er en hel anden sag.

Det har taget mig et par månder at strikke den. Men sjældent har jeg strikket noget, der føles så hurtigt færdigt. Og troløs som jeg er, har jeg heller ikke siddet med den mellem hænderne de fulde to måneder.

Bieserne tog lang tid, og i første omgang troede jeg den ville vare uendeligt, men da først skød eller nederste ærme var overstået, gik det som en leg.


Grønne riller og rib


Jeg har faktisk allerede haft den på og taget den i brug. Inden vask. Jeg kunne ikke lade være. Og jeg ved med sikkerhed at den nok skal blive brugt.








Design: Flounce Edge Pullover fra Lion Brand Yarn. Opskriften ligger til fri afbenyttelse.


Garn: Blackhill Uld/Silke fra Garnudsalg i farven Pæreskal. Garnet har været skønt at strikke med, og tanken om mere uld og silke i forening er ikke langt væk.

Den færdige bluse vejer 280 gram.


Pinde: Rundpinde str 3 mm.


Størrelse: Medium.


Grønne riller og rib


Bemærkninger: Den første forhindring viste sig, da jeg på ingen måder kunne få strikkefastheden til at passe med den pind 4, der efter opskriften skal strikkes med.

Jeg prøvede alt, og lige lidt hjalp det. Først da jeg var ved at opgive, faldt det mig ind at afprøve en så meget mindre pind som en treer - og så virkede det. Endda både vandret og lodret.

Det er selvfølgelig et spørgsmål om, at jeg har valgt at bruge en hel anden type garn end den opskriften er lavet til. Det er så grunden til, at prøver er vigtige... Sagde håndarbejdslærerinden...

Så var det bare at følge opskriften - tænkte jeg. Og gjorde straks noget andet. Ifølge opskriften skal blusen nemlig strikkes i fire dele, som siden syes sammen. Det kan jeg ikke se nogen grund til, når jeg kan strikke rundt. Så det gjorde jeg, og huskede at slå to masker mindre op for både for- og bagstykke. De masker som ikke længere skulle bruges som sømmerum til sammensyning.

Siden har jeg tænkt, at det må være svært at sy sidesømmen sammen, så bieserne bliver pæne...


Grønne riller og rib


Nu jeg er ved bieserne, strikkede jeg 6 pinde mellem, i stedet for de 4, der står i opskriften. Og 14 bieser i stedet for opskriftens 11.

Taljeribben valgte jeg at strikke med drejede retmasker. Jeg havde næsten strikket hele stykket, da det gik op for mig, at det ikke var pænt. Måske er det silken i garnet, der giver mindre spændstighed, og derfor ikke fungerer så godt i 1-1 rib. Måske er det bare mig. Men jeg er glad for beslutningen om de drejede retmasker.

Den øverste rib strikkede jeg længere end beregnet. 2½ centimeter længere. Jeg målte og målte, og håbede det blev rigtigt. Det var cirka her omkring, jeg begyndte at  overveje hvor meget lettere det her projekt ville have været, hvis jeg havde strikket oppefra og ned.

Heldigvis passede det i sidste ende.

Ærmerne er stort set samme historie. 14 bieser med 6 pindes mellemrum, 11½ centimeter albuerib med drejede retmasker og 11½ centimeter af den øverste rib, inden aflukning til ærmegab.

Jeg valgte at tage 9 masker ind i overgangen mellem bieserne og albueribben. De 9 manglende masker betød, at jeg havde færre masker end beregnet, da jeg nåede til raglanindtagene og jeg tog derfor ind på hver fjerde pind over hele ærmet i stedet for et stykke på hver anden.


Grønne riller og rib


Raglanindtaget var forresten en historie for sig. På de oprindelige fire dele tages ikke ens ind. Det krævede noget overblik at finde ud af det.

Endelig valgte jeg at droppe den sidste indtagning i halskanten. Lige inden aflukningen skulle der egentlig strikkes sammen, men det gav en alt for stram halsudskæring- synes jeg -  så jeg undlod indtagningerne og strikkede i stedet et par omgange mere inden aflukning.


Det var meget. Men det var altså også skøn strik :)


Har du lyst til at se flere billeder af blusen, kan de ses lige her på Ravelry.