Holly Scarf

 

Emilie har af flere gange snakket om hætter og halstørklæder. En samling af begge synes som en god ide, og med resten af det røde garn min mor havde farvet og alt det jeg havde farvet, mente jeg at have nok til en hætte med indbygget halstørklæde.

Valget fandt på holly Scarf. Mens jeg satte en rød silkemohair til huen til Annelise, valgte jeg en pink til halstørklædehætten til Emilie. Den røde fremhævede kraproden, mens den pink fremhævede cochenillen. Jeg synes til stadighed det er vildt hvad en følgetråd, specielt en fluffy følgetråd, kan gøre ved farven på et garn. 

Jeg havde garnet med på sommerferie og det færdige scarf med hjem. Siden måtte det finde sig i at ligge gemt i bunden af klædeskabet, indtil Emilie kunne pakke det ud juleaften. 

Sjovt nok begyndte hun at tale om tørklæder med hætte, under udpakningen af adventsgaver i løbet af december.

I dagene efter jul, blev Emilie chauffør, når Tine og jeg var på stranden og bade. Mens vi andre smed kludene og hoppede i havet, var Emilie glad for varmen fra hætte og tilhørende tørklæde. 

Design: Holly Scarf af Rikke Ørum.

Garn: Håndfarvet rødligt bundledyet uldgarn farvet af min mor og jeg, sat sammen med en tråd Soft Silk Mohair fra Knitting for Olive i farven Pink Daisies. 

Jeg brugte alt det røde uldgarn - 125 gram - og 45 gram mohair.

Pinde: Selvom tørklædet er varmt, er det også let og luftigt. Og strikket på en pind 6 mm.

Størrelse: Jeg tog udgangspunkt i den største størrelse, og modererede lidt (en del) undervejs. 

Bemærkninger: Jeg startede efter opskriften. Det betød starte i den ene ende, strikke op over hætten, og slutte i den anden ende, inden hætten syes sammen midt bag. Det blev svært at gennemskue hvor meget garn jeg havde, måske specielt fordi jeg var på ferie og ikke havde nogen vægt. 

Jeg endte med at trævle det hele op og starte forfra - vende opskriften og strikke oppefra og ned. 

Med Judy's magic cast on, slog jeg det dobbelte antal af mængden af masker på toppen af hætten op, og strikkede hætten hele vejen rundt, med udtag og indtag midt bag. Frem og tilbage, så jeg stadig havde en åbning fortil.

Da jeg nåede enden af hætten, delte jeg maskerne til de to tørklædedele og strikkede lidt på den ene, lidt på den anden, til de blev lige lange og alt garnet var brugt.

Vil du se flere billeder af hætte-tørklædet kan de ses på Ravelry. Her må jeg erkende, at jeg tydeligvis ikke altid er god til både at  smile og tage billeder. Samtidig. 

Fluffy ribhuer

 

Det er ikke hver dag, jeg oplever garn, der vil blive til noget. Det oplevede jeg flere gange i løbet af det sidste år. Måske er det derfor jeg har brugt markant mere af det nye garn, end jeg plejer. Mit garn plejer at have en vis liggetid, men det har der ikke været meget af i år. 

Min mor og jeg var til Strik i Danmarks Hjerte og havde meldt os til en plantefarveworkshop med Plantefarveren. Vi skulle bundledye og det var sjovt. Der fulgte et 100 grams fed uldgarn med i prisen, vi fordoblede og jeg kom hjem med 400 gram uldgarn i to farveholdninger.

Min mor havde på forhånd planlagt at jeg skulle have garnet med hjem, og farvede i nogenlunde samme farver som jeg, med det resultat at jeg havde to plus to fed, der passede sammen. 

Vi farvede grønligt med valnød og rødløgsskaller. Og vi farvede rødligt med kraprod og cochenille. Jeg kunne mærke at jeg synes min mor skulle have garnet tilbage, og ret hurtigt blev jeg enig med mig selv om huer. 

Mette Hvitveds Fluffy Ribhue er superfin og virkede som det rigtige projekt. Jeg kombinerede med en silkemohairtråd, og strikkede rødt til Annelise og grønt til min mor. Ret heldigt er det to farver de hver især holder af.

Jeg strikkede huerne i sommerferien, og sjældent har jeg været i så god tid med julegaver. Resten af garnet havde jeg også planer for, men da det blev julegaver, har de ligget og ventet på at kunne blive vist frem. 

Design: Fluffy Ribhue af Mette Hvitved.

Garn: Begge huer er strikket af uldgarnet fra BC-garn som Lotte bag Plantefarveren udstyrede os med. 

Den røde hue er kombineret med en rød Kidsilk fra Drops. Jeg brugte 65 gram af den plantefarvede uld og 25 gram Kidsilk. 

Den grønne hue er kombineret med en Soft silk Mohair fra Knitting for Olive i farven Fennikelfrø. Her brugte jeg 52 gram af den plantefarvede uld og 20 gram Silkemohair. 

Pinde: Begge huer er strikket på pind nummer 3 mm.

Størrelse: Den røde hue er en Medium, og strikket en lille smule længere, for Annelise har meget hår. Og den sidste hue jeg strikkede til hende er en lille smule for kort.

Den grønne hue er en Small, for det tænker jeg passer min mor bedst.

Bemærkninger: Jeg tror bare jeg fulgte opskriften - som i øvrigt er velskrevet.

Vil du se flere billeder af huerne kan de ses på Ravelry. Den grønne her (LINK), og den røde her (LINK).

Bundledyeing

 

På en eller anden måde tiltrak tanken om at gå rundt i Nyborg ikke helt så meget, når vi kun var min mor og jeg, og ikke havde Emilie og min søster med. 

Det er noget vås, for det kunne have været superhyggeligt. Det er jeg på ingen måde i tvivl om. Men tanken, betød at jeg overvejede om garnnøglefestivallen mon bød på workshops, der kunne være spændende. 

Det gjorde de. Plantefarveren tilbød kursus i plantefarve, noget med at farve flere farver på samme garn. Se det kunne godt være interessant. Jeg spurgte min mor, og hun ville heldigvis gerne med.  Vi var bagefter enige om, at det var ret hyggeligt, og spændende. 

Vi fik en introduktion til plantefarve. Både noget om at bejdse materialerne - her garn - før brug, og hvad de forskellige planter kan tilbyde af farver. 

Herefter gik det løs. Der var et fed garn med i prisen, og så kunne man tilkøbe flere. Vi endte med at købe et ekstra hver. Min mor mente at alt garnet skulle med mig hjem, så hun valgte samme farver som mig. Jeg synes egentlig bare hun skulle have valgt, det hun selv synes kunne være pænt. Der skal nok findes brug for det hen ad vejen. 

Vi startede med grøn og brun. Rødløgsskaller og valnød. Jeg kan godt lide den farve valnødder giver. Rødløgsskallerne troede jeg egentlig gav gul, det er muligvis fordi jeg tidligere har farvet med både røde og hvide løgskaller sammen (og undret mig over de mintgrønne striber, som rødløgsskallerne har afgivet). Det skal helt sikkert prøves igen. Og det blev meget mere grønt, end jeg havde forventet. Jeg stoppede også lidt blåtræ i, for at få lilla accenter.

Mange danske planter farver gul. Jeg er ikke specielt vild med gul. Så det prøvede jeg at undgå. På det andet fed valgte vi derfor kraprod og cochenille - rød og pink. Det kan noget. Samtidig er det farvematerialer, der giver meget farve. 

Vi farvede på uldgarn, behandlet så det tager godt mod farve. Det betyder muligvis også noget.

Garnet blev i processen pakket i små pakker af husholdningsfilm. Der var tid til at pakke dem ud, og det kunne have været fint at se resultatet. Men det var så meget nemmere at tage de små pakker med hjem i toget, pakket i en større plastikpose. Så det gjorde vi.

Da jeg nåede helt hjem, inden jeg gik op, åbnede jeg pakkerne og rystede alle materialerne godt og grundigt ud af garnet på græsset nedenfor boligblokkene. Oppe blev det hele hængt til tørre og da det var helt tørt, vaskede jeg i uldvask. Der var overskudsfarve i vandet. Jeg vaskede ikke til det forsvandt, så det skal jeg lide huske, når jeg engang bruger det til noget. For noget skal det bruges til. 

Jeg er bare endnu ikke helt sikker på hvad.  

Det var vildt sjovt at prøve. Jeg ar leget med plantefarve før, og synes jeg ved en hel del. Jeg synes alligevel jeg fik rigtig meget med, som kan bindes op på det jeg allerede ved, og som i den grad kan bruges i kommende undervisning.

Gul i gul

 

Kan I huske mine glas med solfarvning? Jeg huskede at tage et billede af glassene inden jeg tog til Island, men jeg fik aldrig garnet op. 

Det gjorde jeg, da jeg kom hjem. 

 

 

Det færdige garn er en smule mere gult end det var efter jeg farvede det sidste år. Jeg er ikke specielt vild med gul... Altså ikke den store succes. Det så mere lovende ud i glasset. 

Billederne her yder ikke rigtig retfærdighed, det er mere gult. Eller gulligt. 

Noget der til gengæld nærmest kunne kategoriseres som en succes var lugten. Når jeg tidligere har solfarvet, er det færdige garn kommet op af glasset med en lidt rådden lugt, som heldigvis er forsvundet i vask. Det skete ikke denne gang.

Jana fra Finnish Knitting Stories lærte mig et trick. Hun lagde et stykke plastik øverst i glasset, så der ikke kunne komme ilt til vandet/garnet. Det virker. Alt var lufttæt og dermed nåede der ikke at opstå dårlig luft.

Det skal prøves igen. For selvom de fleste danske planter giver et studie i gult, er jeg ikke færdig med at solfarve. Jeg synes det er sjovt at følge glasset, mens det står i solen. 

 

 

Tilbage til det gule garn... Der er også muligheden for syrefarvning. Jeg har syrefarve, og jeg er svært fristet af at dyppe garnet i en grønt bad. Oveni den melering solfarvningen har frembragt, kan det godt gå hen og blive spændende. Og noget jeg har  meget mere lyst til at bruge.

Uge nummer to

 

Jeg har ærlig talt svært ved at se den store forskel på mine glas med solfarvning siden sidste uge.

 

 

Jeg tænker alligevel at lade dem stå en uge endnu - og håber der sker noget magisk inde bag ydersiden. 

 

 

 

Efter den første uge

 

Mine glas med plantedele og uld har stået en uge  i solen. Jeg ved ikke hvad jeg skal mene, men jeg er spændt på hvad der sker med de røde blade, der har afsat blå farve langs kanten. 

Mon det holder ved?

 

Solfarvning omgang to

 

Sidste sommer farvede jeg garn i vindueskarmen, men jeg fik aldrig vist det frem, for jeg var rigtig vild med resulatet. 

 

 

Nu har jeg fundet garnet fra sidste år frem igen, jeg har fundet planter af forskellig slags. Noget af det ved jeg farver (padderokke og egeblade) noget af det har jeg ingen anelse om hvorvidt kan noget (mest blomster) og og noget af det håber jeg bare på gør et eller andet. 

Garnet far sidste år viste sig at have noget mere farve end jeg huskede, men var stadig lidt kedeligt. Hvis det kedelige kan få et tvist i farvebad nummer to, er der håb. 

 

 

Jeg lader det stå i solen en tre fire uger, og håber på det bedste. 

 

Valnødder i solen

I sommers fik jeg en bunke uld til at lege med. Uld i klare farver, som jeg hurtigt fik lyst til at farvelege med.





Jeg kunne vildt godt tænke mig at prøve kræfter med syrefarver. Ikke i stor stil, bare til husbehov, mest fordi jeg synes det ser spændende ud. Der er så mange muligheder. Og bunken med uld kan være et godt afsæt.

Jeg er overhovedet ikke nået til syrefarver. Endnu. Men kort tid efter ulden var kommet i hus, var det sæson for valnødder. Jeg stoppede uld af flere farver og halverede valnødder i glas, satte dem i solen og - indrømmet - glemte alt om dem.

De stod lidt længere end de måske egentlig burde.





Da jeg endelig fik taget mig sammen til at tømme glassene, stank ulden. Stanken var mest af alt en blanding af rådden tang, rensningsanlæg og noget andet klamt. Ulden som sådan var ikke klam, det lugtede bare ikke godt.

Det var stadig sommer dengang. Lange dage uden regn.

Jeg skyllede det rensede uld op i uldvaskemiddel og lagde det udenfor til tørre, mest af alt besluttet på at smide det ud, når det blev tørt.

Men der skete noget. Med tørhed forsvandt lugten. Tilbage er ingenting. Blot uld, stadig i flere farver, men over samme læst.

Jeg havde lilla, blå, grøn, gul og orange uld i glassene fra start. Færdigt er der stadig nuancer af både blå, lilla, gul og grøn, men mest brun. Den orange derimod, den er stadig mest af alt orange. Ikke kun orange, men den stikker mest ud.





Anders har længe - som i flere år - talt om en strikket kasket. Jeg har mindst lige så længe sagt, at det kan jeg ikke strikke. Men måske kan det brunlige uld godt blive til en strikket kasket. Hvis jeg kan finde noget der ligner en opskrift. Eller finde på noget selv. Opskrifter på kasketter er efter min mening generelt temmelig grimme eller uheldige - i hvert fald dem, jeg har fundet.

I et forsøg på at skabe et nogenlunde harmonisk garn, og med et håb om at lære noget om farvelære i forhold til spinding, har jeg kastet mig ud i et forsøg. Et er at vide en hel masse om farver og deres indvirken på hinanden, noget andet er at spinde. Det jeg nemlig har lært, er, at det færdige produkt godt kan ende ganske anderledes end man forventer.





Jeg har en forventning. Jeg håber det holder stik. Jeg vil nemlig gerne ende med et garn, der ikke er fuldstændig ensfarvet, men nærmere meleret i en brunlig farveholdning. Jeg er lidt bange for hvordan den orange vil spille mod de andre farver, og har et håb om, at tvindingen vil tone den orange ned til fordel for de resterende brune toner.

I første omgang har jeg splittet al ulden op i mindre dele. Smalle dele af den oprindelige top i varierende længde - omkring en halv meter. længderne er snoet i små dunter og derefter vejet af i tre lige store bunker, uden hensyn til farverne.

Jeg er i gang med at spinde den første bunke. De tre bunker skal spindes så tyndt jeg kan på tre spoler, så jeg i sidste ende kan tvinde et tretrådet garn. Når der er tre tråde og de små dunter ikke er helt lige store, håber jeg på et garn, der vil blande de oprindelige fem farver i et nogenlunde ensartet forløb.





Det er faktisk lidt spændende hvordan det ender.

Uanset hvad,  tænker jeg, at de 130 gram jeg startede ud med, i sidste ende må være nok til en hue med skygge. Som Anders måske kan godkende.