fredag den 30. januar 2009

Weekendtur


Turen går mod Jylland og Århus og yndlingsfamilien og Nina, der fylder 50.
Vi skal til fødselsdag, men vi skal også på weekend, for festen er først i morgen, men vi er inviteret til i dag.

Mmmm hygge, god snak og mere hygge.
Vi ses for lidt - gør vi.
Så jeg glæder mig :)

Ændret hals


Ha! Her troede jeg, at sygdom ville fungere ganske godt sammen med strikketøj. Men meget er det ikke blevet til.

Til gengæld har jeg lavet det første stykke om et par gange.
Ikke så meget fordi det var forkert, som fordi jeg ikke var tilfreds.

En af de detajler jeg har set på andres versioner af February Lady Sweater og ikke været helt tilfreds med, har været halsudskæringen. Jeg vil have den dybere.
Jeg mente det nemmeste ville være at strikke derudad efter opskriften, til en passende længde og derudfra beregne hvordan jeg ville have den.
At jeg så måtte trævle de første 10 cm op og starte forfra, det kan jeg godt leve med.

Mine rundpinde i den rigtige størrelse er af en eller anden grund ikke særlig lange, så det med prøvning er nødt til at kombineres med et målebånd, men jeg tror den er der nu.
Med vendemasker har jeg nu en lidt dybere halsudskæring foran og glæder mig til den bliver lang nok til en prøvning.

I mellemtiden har jeg været på nettet og kigget - endnu bare kigget - på KnitPicks.... Nu står de på ønskelisten, så må jeg se hvad der sker :)

torsdag den 29. januar 2009

Dobbeltkøb?


For et par uger siden mistede jeg mine handsker i den lokale Fakta.
Væk var de - meget mærkeligt!

Dagen efter var jeg forbi og spørge efter dem. De havde sandelig ikke set nogle handsker og var generelt meget lidt samarbejdsvillige.

Et par dage efter fandt jeg den ene i en rodekasse med udgåede tilbudsvarer, der nu var sat yderligere ned. Den anden kunne jeg ikke finde, men håbede alligevel, tog den ene med hjem og har haft den liggende uden makker.

I aftes var jeg igen forbi og sandelig om ikke min anden handske lå og ventede på mig i endnu en rodekasse. Denne gang, dog iført et prisskilt, der lod forstå at med hjem kunne den komme, mod 10,- Kr!

Den er brugt, bærer præg af det og har aldrig indgået i deres sortiment. Det må have været en temmelig tankeløs medarbejder, der prissatte :)


Nej jeg betalte ikke igen, jeg pillede prisen af og lagde handsken i min taske :)

onsdag den 28. januar 2009

Weekendplaner


Snot, ondt i halsen og trykken for ørene - efterhånden mest det sidste i en grad, jeg ikke har oplevet før.


Det gør ondt, det gør ikke ondt, det trykker, det er nærmest væk og om igen i en uendelighed....


Nu har jeg taget kontakt til lægen, der havde tid i morgen og formentlig fortæller det er en virus. Men så ved jeg det og kan fortsætte med the og hvile og ellers satse på at være klar til fredag, når turen går mod Århus og yndlingsfamilien og 50 års fødselsdag lørdag :)


Billetterne er bestilt, jeg SKAL være klar!

tirsdag den 27. januar 2009

Varme


Lige inden jeg forlod centret mødte jeg tøsebørnene, der havde brugt alle pengene og gerne ville have flere.

Jeg havde egentlig besluttet... men da jeg fik overrakt en fin indpakket gave fra blomsterbutikken, overgav jeg mig alligevel og fandt en guldmønt til dem hver.

Hjemme pakkede jeg ud, spændt på hvad hun havde valgt.

Suppe og indkøb


Efter flere dage med hovedet fuldt af snot, begynder skabe og skuffer at bære præg af ikke at være blevet fyldt. I går havde jeg derfor aftalt med mig selv, at jeg hellere måtte pakke mig godt ind og komme derudad.

Det var lige indtil min søde kollega sendte besked om at han havde lavet suppe til ungerne og ville sende en anden kollega forbi med noget på vej hjem. Det faldt i min omtågede tilstand i god jord, så ingen ud af huset oplevelser i går.

I morges vågnede jeg op en hel del mindre omtåget og med et meget lysere syn på de kommende dage, samtidig måtte jeg sande at den morgenmad vi kunne skrabe sammen til tøsebarnet inden skoleafgang ikke var værd at skrive hjem om. Enden blev at jeg lovede at hente på vej til centret når skoledagen var slut, for at vi sammen kunne få provianteret lidt.

Jeg pakkede mig godt ind- specielt hue turde jeg ikke undvære, forkælelsen har sat sig på ørene, så selvom der nu ikke længere er så tåget i hjernen, går jeg rundt med en følelse af vat og knagen i ørene. Det kunne jeg godt undvære, men det går vel over :)

Tøsebarnet havde nået at aftale men en veninde at de sammen skulle i centret, så vi fulgtes ad, helt hen til banken, hvor tøsebarnet blev udstyret med 50,- kr, og så drog de på opdagelse.

Jeg skyndte mig at overstå mine indkøb og vendte næsen hjemad, og kunne blot konstatere, at nok har jeg det bedre, men jeg er langtfra rask - pas lige på dig selv, var der nogen der sagde.

Vel hjemme, har jeg varmet mere suppe og sidder nu og glæder mig over hvor fantastiske kolleger jeg har :)



mandag den 26. januar 2009

Konditionering


... Eller de betingede reflekser Pavlov undersøgte med mad og hunde og klokker. Jeg tænker er der en sammenhæng med de handlemåder, tankemønstre og dyder vi lærer gennem vores opvækst.

I min familie har Emma Gad ikke levet forgæves, det gælder både i min fædrende og mødrende slægt at det er vigtigere at holde facaden og opføre sig efter reglerne (de uskrevne) at spørgsmålet om hvad det enkelte individ ønsker kommer i anden række.

Selvom jeg fundamentalt mener det er vigtigere at gøre hvad jeg har lyst til, hvad der føles godt for mig, finder jeg igen og igen at jeg ligger under for indbyggede mekanismer, der er svære at blive af med.


Et rigtig godt eksempel, der også var den direkte årsag til mine tanker lige her og nu, er spørgsmålet om hvem der skal inviteres til en fest!

Min mening er klar - man skal invitere dem, man har lyst til at se. De mennesker man har lyst til at dele oplevelsen med.
Men mening er en ting, indlært etikette er noget andet.

Da min søster og jeg, sammen med andre fra samme genaration, for år tilbage blev skåret fra ved en barnedåb, for familien blev for stor, der var både fra den ene og den anden side, kunne jeg ikke sige mig fri fra at føle mig en smule såret. Men det var deres valg, og for dem var det, det rigtige valg. Det skal der være plads til. Andre reagerede ved vrede - men igen er vrede en sløring af at være såret.

For et halvt år siden var den oppe igen, men med en anden drejning.
Der skulle holdes fest i familien, der var ikke meget plads og derfor måtte nogen vælges fra. Selvom der var ønsker om at se enkeltindivider, endte invitationerne med at følge skik og brug. Dvs skærer man en fra, er man nødt til at skære hele den generation af familien fra - så bliver ingen snydt!

Men hvem snyder vi? Er det ikke vigtigere at invitere dem vi har lyst til at se, også selvom nogen ender med at blive såret?

Nu sker det igen, men denne gang vælger de inviterende at invitere præcis dem de har lyst til at se.

Jeg fandt pludselig mig selv i en situation, hvor jeg følte det var nødvendigt at forsvare andres handlinger, at forsvare at andre har taget et valg.
Det er også en af mine indbyggede indlærte handlemåder. En handlemåde jeg gerne vil videre fra, for det er ikke mit problem at andre vælger med hjertet i stedet for efter etiketten.
Det bør faktisk slet ikke være et problem!

Jeg synes jo i grund og bund at de er i deres gode ret!

lørdag den 24. januar 2009

Der sker ikke så meget...


Jeg er næsten aldrig syg, men lige nu er hovedet fyldt med snot!

Så jeg glæder mig over, at ungerne er blevet så store, at de klarer sig selv og laver planer der ikke involverer mig, men venner og veninder. I stedet kan jeg strikke lidt, sidde foran computeren lidt og ellers prøve at overtale kæresten til at hente pizza :)

fredag den 23. januar 2009

En aften i Operaen


Emilie ringede ud på eftermiddagen, var kommet hjem fra skole, og havde forfærdeligt ondt i hovedet. Hun fik lov at tage en hovedpinepille og besked om at lægge sig med et tæppe og slappe af.
Da jeg kom hjem, sov hun og vågnede forholdsvis frisk og klar til aftenen.

Afsted gik det, mod Vanløse og den lovede middag, derefter fortsatte vi mod Metroen, hvor Emilie kaprede den forreste plads, med udsigt til tunellen. Fra Kongens Nytorv gik vi ned gennem Nyhavn og fandt havnebussen mod Operaen og opsætning af Brødrende Løvehjerte.

Det er en noget anden oplevelse at ankomme fra havnesiden, tage trappen op til Operahuset og passere indgangene til det formidable byggeri. Min far fik i sin tid mulighed for rundvisning, mens byggeriet stadig stod på, og inviterede mig med. Dengang var det ren betron og slet ikke nær det, det er i dag. Men spændende var det at få lov at se alle øvelokaler, garderober og finurlige op- og nedgange, inden vi betrådte scenegulvet, eller det der senere skulle blive scenegulvet.

Jeg vidste derfor hvor stor salen og scenerummet egentlig er, alligevel snyder størrelsesforholdet og det kæmpestore græskar, der indeholder tilskuerpladserne er forbavsende meget størrer, når først man kommer ind, end det ser ud til fra foyeren.

Vi var i god tid, og kunne derfor gå på opdagelse rundt på de forskellige etager og ud helt oppe under taget, inden publikum for alvor indtog stedet. Kunstneren Marie Louise Otte udstillede de smukkeste balletinspirede skulpture lavet udelukkende af papir og glimtende stene.
Emilie var overvældet og gik fra den ene til den anden, med ihh og næææ og ohhh på læberne.

Inden forestillingens start fandt vi en ung pige, der havde taget opstilling og fortalte om historien, Astrid Lindgren og omsætning fra roman til opera. Hun fortalte lidt om hvad opera er for noget om hvem og hvor mange der skal til, for at lave en sådan opsætning, det var spændende, men Emilie havde ikke tålmodighed til at blive stående, hun kender jo godt historien og nu måtte den gerne snart gå i gang.

Vi fandt vores pladser, midt for på første række af anden balkon. Jeg ved ikke om vi kunne have siddet bedre, Vi kunne se det hele, både scene og musikerne. Der var stadig tid, og Emilie brugte tiden til at udpege de instrumenter hun kendte og spørge ind til dem hun ikke kendte.

Endelig gik det igang. Fantastisk og flot og meget tro mod forlægget.
En meget enkel men bestemt virkningsfuld opsætning, en opera der ikke indeholdt Aidatriller, men var så langt nede på jorden, at børn kan følge med. Et første akt der gik så hurtigt, at pigebarnets umiddelbare reaktion på pausen var: "Øv! Nu var det lige så spændede".

Men spændende var det også at finde de til pausen bestilte drikkevarer og vende de første indtryk, skulle noget have været lidt uldnet og knap så forståeligt.

Anden akt gik lige så hurtigt og før vi så os om var forestillingen slut efter en kamp på liv og død, mellem en drage og en kæmpesøslange, der både trak på smilebåndet, men også virkede helt som den skulle. Endelig springet ind i det uvisse og et tøsebarn der straks bekendtgjorde at det var ikke sidste gang hun skal se opera, for det var sjovt!

Tilbage igen, med båd og metro og cykel fra mormor, nåede klokken at blive halv tolv og pigebarnet at blive temmelig træt. I dag bliver hun hjemme fra skole, kan nusse rundt herhjemme, før hun senere har en aftale med en veninde om indkøb af sukker og slik i en mængde, jeg slet ikke vil vide noget om, til morgendagens filmaften og overnatning hos samme veninde.

torsdag den 22. januar 2009

Formiddagsplaner


Emilie har sovet hos en veninde i nat, så jeg tumlede ud af sengen i morges, fik Daniel op og ud af døren, skrev en liste over det jeg mener at skulle nå, inden arbejde, satte uret en time frem og gik i seng igen.

Nu er morgenbadet og støvsugningen nået. Jeg har hentet forhjulet fra min cykel for nu SKAL den lappes. Det er i aften Emilie og jeg skal med Mormor og Annelise i opraen og se Brødrene Løvehjerte og cyklen skal være klar til turen over dæmningen til Vanløse og middag inden Metro og Havnebus til Operahuset.

Det er heldigvis forhjulet, der er fladt. Det er så meget nemmere. Afmontere dæk og slange, men kan jeg finde et hul? Næ næ, selv ikke to gange rundt i en spand med vand gav resultat. Nu hænger slangen pumpet, så kan den jo se, om den gider holde luft, før tilbagemontering.
Det eneste jeg fik ud af det, er vist sorte fingre til aftenens forestilling.

I stuen venter bunken med rent vasketøj. Det skal lige lægges sammen, noget stryges og det hele på plads, inden jeg kan føle mig færdig med min liste.

onsdag den 21. januar 2009

February Lady Sweater


Jeg har garn liggende til to projekter til mig. Jeg har også andet garn - det der med at garn (og stof) isolerer og varmer, det lever jeg gerne højt på.

Men to projekter. Jeg har kigget og kigget igen på February Lady Sweater. Alle andre har lavet en! Egentlig har jeg altid helst ikke ville ligne de andre, men ingen andre jeg kender har en, såhh....

Jeg har kigget på Pine - eller inde i mit hoved en revideret udgave, men det får vente.

I aftes slog jeg op til en FLS. Mit garn er lidt tyndere, end det er skal bruges ifølge opskriften, men det klarer jeg da. Muligvis var jeg ikke helt vågen, da jeg lavede beregning og jeg undrede mig også over hvorfor halsudskæringen skulle være så stram! Jeg lod strikketøj være strikketøj og begav mig i seng.

Her til morgen - helt udhvilet, følte jeg mig kun en lille smule pinlig over at have taget så gruelig fejl... Når der er flere masker end strikkefastheden dikterer, skal man selvfølgelig ikke have færre masker i det endelige arbejde.....

Jeg tror den bliver god - Nu!

Mægtige krigere


Min cykel er punkteret. Ingen af os har synderlig lyst til at lappe den, så i morges tog jeg bussen på arbejde.

Lige bag vores blokke - på vej mod bussen, står et par træer, der altid får mig til at tænke på eventyrverdener og kæmper med enorme sværd, der kan kløve selv mægtige træer.

Der er noget fantastisk og smukt over de to træer, der altid står der, prøver at nå, men selv ikke med den prægtigste bladpragt helt når hinanden.

tirsdag den 20. januar 2009

Selvom det er pinligt er det spændende


Drengene i Caféen har været hos sundhedsplejesken og fået kondomer. De sidste dage har bølgerne derfor gået lidt højt.

I første omgang blev kondomerne pustet op til uanede størrelser, senere er de blevet fyldt med vand og kastet rundt med, en enkelt har endda suttet lidt på dem.

Da der kun var drenge til middag i aften, kom snakken derfor meget naturligt til at dreje sig om sex, om onani og hvad deraf følger. Jeg har det sådan at de er velkomne til at stille spørgsmål og jeg er villig til at svarre, så længe det ikke bliver personligt.

Det var helt klart et emne der dragede og er spændende nok, til at de nok nærmede sig det røde felt mere end en gang, men bestemt også vendte tilbage til det egentlige emne.

Da de mætte rejste sig fra bordet, var der gået hul på den ene vandfyldte ballon og der blev spurgt efter flere. Der var desværre ikke flere, så jeg mente de skulle gå på apoteket og købe en pakke blå Plan. Det affødte spørgsmålet om hvad sådan nogle egentlig koster? Der kom jeg til kort - jeg har ikke købt kondomer i umindelige tider, så det kunne jeg ikke svare på.

Glade løb de videre, bortset fra en enkelt der blev tilbage og lidt beklemt fik spurgt: "I er da holdt op med det? Er I ikke?".

Der stod jeg så! Og huskede pludselig helt klart, at jeg som 14-årig ikke i min vildeste fantasi kunne forestille mig mine forældre i en sådan prekær situation....

Forårsfornemmelser


Før jul købte jeg et samlesæt med glas og løg... Hyacintløg.

Aldrig har mit hjem rummet hyacinter. Vistnok mest fordi jeg forbinder dem med en meget påtrængende duft, der kan tendere hovedpine. Måske er det løgn, jeg ved det jo ikke. Nu skulle det prøves, for de er så hyggelige og bringer tanker på forår og lys.

I første omgang fulgte jeg brugsanvisningen og forviste dem ind bagerst i et skab - det stod der de skulle! :)

Nu efter jul og julepynt er der plads til lidt nyt, og jeg har lavet hætter og fundet dem frem. Nu står de der og ligner en mellemting mellem en lille skovnisse og en paddehat. Der må de gerne stå et stykke tid, for det hygger :)

Den ene er spiret 2-3 cm og har lange rødder, den anden titter bare lige frem og rødderne er knap så synlige endnu.

Nu spørger jeg - for jeg ved det ikke; Hvor længe skal de stå under hætterne? Hvor lang skal spiren være, før hætten kan komme af?

mandag den 19. januar 2009

Prævention


På apoteket kan man købe en spiral til ca 300,- kr, gå til egen læge og få den sat op. På svangerskabsforebyggende klinikker rundt om i landet, kan man få en spiral sat op uden betaling.

Da jeg for godt ti år siden valgte en spiral, foreslog min læge at ringe til den lokale klinik. Hun ville da hjertens gerne sætte en op, men hun synes immervæk det var en del penge at spare.

Jeg har lige fået min spiral skiftet, og bortset fra ubehaget lige nu og her, er jeg ret godt tilfreds med udsigten til fem år uden brug for tanker i den retning.

Tanker har jeg masser af og lige nu tænker jeg på, hvor mange læger der rent faktisk sender deres patienter videre til svangerskabsforebyggende klinikker, og hvor mange, der lader patienterne i uvished og selv om betalingen...?


Problemer


Øv - månedens nyhedsbrev vil ikke åbnes :(

Heldigvis ligger al teksten frit tilgængelig, så det er "bare" at starte forfra...

Jeg har fået nok nu - det må blive i morgen!

Detaljer


De vigtigste programmer - så jeg kan lave Flaskeposten (det månedlige nyhedsbrev fra SFO'en, som jeg redigerer) er nu installeret. Både programmer til den trykte sag - der hen ad vejen nok udgår og den elektroniske, som flere og flere læser.

Jeg mangler bare lige en font!

Det skulle være så let - USBnøglen ind i Daniels computer, hente mappen med fonts, USBnøglen ind i min computer, overføre.... Nu er det jeg spørger og undres; hvordan kan alle fontfilerne forsvinde på de ti skridt fra den ene computer til den anden???

USBnøglen formateret, prøv igen... okey, så henter jeg bare den ene font, jeg skal bruge... den kom frem - nu beskadiget.

Efter flere forsøg er det lykkedes at overføre en ubeskadiget truetypefil til fontmappen i Windows... nu undres jeg over at fonten ikke vises.. heller ikke efter restart af programmet....

Måske er det nu, bladet skal have en ny fonttype!

Stribede sokker


Da jeg var i byen med Daniel, fik jeg også kigget efter strømpegarn.. egentlig til en gave, men der blev også lidt til mig. En hel del dyrere end det jeg kan finde lokalt.
Men hold da op hvor er det lækkert - både at strikke af, men også at have på. Jeg har garn til endnu et par... så det med store projekter ... venter lige lidt (måske)

Jeg lavede en lille snoning ved kileindtaget på et par andre sokker. Det synes jeg blev ret godt. Denne gang lod jeg snoningen fortsætte helt til tåindtag - det ser helt hyggeligt ud.

Indrømmet - jeg kan godt lide de små detaljer :)

søndag den 18. januar 2009

Varme til hænderne


Da vi sidste weekend var i sommerhus, havde jeg mine pulsvarmere med. De er dejlige, de er varme, men de er ikke så praktiske at strikke med. Derfor blev de lånt ud.

Da jeg tog hjem mod tøsebarnet lørdag morgen, var de stadig lånt ud, og først da Anders dagen efter returnerede, var det lykkedes ham at få dem med hjem.

Siden er der forsigtigt spurgt, fra flere sider, om jeg måske kunne tænkes at ville, selvfølgelig ikke uden betaling, strikke et par til både den ene og den anden...

Nu tilhører begge de to kvinder, der ønsker, en familie, der er åbne og varme og gerne giver. Samtidig har jeg det bedre med at hjælpe hinanden, end det med penge mellem venner. Mit første bud var derfor at betalte de materialerne, ville jeg gerne strikke - siden har jeg besluttet at det er gaver.

Strikket frit efter fetching fra Knitty.com. I min version har de en ekstra snoning i begge ender, snoninger over hele håndryggen og en hæklet kant foroven.
Nu mangler jeg bare lige at finde ud af at få dem afleveret - det sorte og pink par af ren uld, fordi det vigtigste er at de bliver ved med at være stramme, og det røde par af ren alpakka, fordi de hellere skal være bløde end tætsiddende :)

På igen!


Det tog tid!

Det lykkedes Anders at lukke så meget op for Windows, at jeg kunne flytte alle mine vigtigste filer. Men ingen netværksforbindelse, så flytningen foregik med min lille 1GB USB-nøgle. Nu ligger det hele på Daniels computer - eller det meste, for min samling af e-mailadresser og de breve, jeg bare havde liggende i mailprogrammet, kunne vi ikke finde. Om der er mere, der pludselig mangler ved jeg ikke, men så overlever jeg nok.

Efter flytning, blev den helt store tur sat igang, med både det ene og det andet - Guruen blev tilkaldt og nu (endelig) sidder jeg med en computer uden programmer, med mærkelige indstillinger (hvordan var det lige det var?) og uden alle de filer, der lige nu ligger på Daniels computer, og som jeg åbentbart bruger mere end jeg tror :)

Photoshop blev lyninstalleret, så der i det mindste kunne komme et enkelt billede med, resten må vente til kommende dage, eller når manglen skinner for kraftigt!

fredag den 16. januar 2009

Ustabilitet


Min computer har ikke været rigtig stabil siden den gik ned lige før nytår.

Vi er nået til at en reformatering nok vil være det bedste... jeg skal bare lige rydde op og fjerne alt det, der ikke må blive væk.

Min plan var at gøre det her til morgen.
Computerens plan var at gå ned i går... ved opstart nægter den ethvert kendskab til windows og mener det er korrupt.

Med telefonisk assistance fra Anders, prøvede vi at boote fra CD'en.. det ville den ikke.
Nu er den slukket og Anders' computer indtaget - men det er ikke det samme. Det er ikke min computer, den har ikke mine programmer.

Uhh jeg håber computergeniet eller venner kan gøre noget, og Flaskeposten der ligger næste færdig på min computer... det bliver ikke i dag den kommer på gaden.

Æv æv æv :(

torsdag den 15. januar 2009

Frisk og frejdig


Sådan en nats søvn gør underværker. Nu er jeg frisk og klar til endnu en dag.

Med en smootie til morgenmaden, klarer jeg nok også et par timer, inden der skal mere til.

Mens jeg står der i køkkenet, med maskinen kørende på fulde omdrejninger for at hakke de frosne bær og havregrynene, får jeg et anfald af dårlig samvittighed... der er så ufattelig lydt i vores ejendom, og de stakkels naboer og underboer, der dag efter dag skal høre på min morgenmads frembringelse :)

onsdag den 14. januar 2009

Træthed


Klokken fire gik jeg kold - min kollega sendte mig hjem, med en hentydning til alle de afspadseringstimer jeg alligevel aldrig får brugt...

... måske skulle jeg bare gå i seng!

tirsdag den 13. januar 2009

Aftentåge


Det var tåget på vej hjem. Lamperne om Rapunzeltårnet (det gamle vandtårn) gav området et strejf af eventyr, der midt i tågen.

Imens kører mine tanker i ring og tågerne letter nok i løbet af de næste dage.

Jeg har fået vished i dag, og selvom det fører til mange spørgsmål er min første følelse lettelse eller glæde... dog iblandet en smule bitterhed og usikkerhed.

Emilie er gennem de sidste to uger blevet testet for ordblindhed. En ret omfattende test fra Dansk Videnscenter, hvorfor testen er blevet delt i tre.
Testen er foretaget af en afdelingsleder på skolen og hun har nu kigget på resultaterne og tog kontakt.

Det viser sig at Emile er middel til svær ordblind, samtidig er der nogle lyde hun har svært ved at høre og sætte sammen og endelig er hendes sætningsdannelser til tider lidt alternative.

Intet af dette kommer bag på mig. Jeg ved det jo godt. Det undrer mig bare, det har taget så lang tid for skolesystemet, at komme frem til det samme. Her er det bitterheden kommer ind. Jeg har bedt om en test siden første klasse, den er aldrig lavet. Hun går i nu i fjerde klasse og da jeg sad til skole-hjem-samtale for lidt over et år siden, sagde hendes daværende dansklærer (som jeg aldrig har været specielt tilfreds med.... i tilfælde af det skulle skinne igennem) at det ville ikke være nødvendigt at teste hende før slutningen af fjerde klasse - den kommunale ordblindeskole starter først fra femte klasse. Samtidig sagde den daværende dansklærer, at hun havde talt med ekstradansklæreren, og ingen af dem mente Emilie var ordblind!

Her er jeg så ikke enig. Hvis hun havde været testet sidste år, havde lærerne vidst at hun ikke bare kan og ikke bare skal følge resten af klassen slavisk og igen og igen opleve nederlag.

At en ekstradansklærer kan mene, hun ikke skulle være ordblind, kom lidt bag på mig. Den eneste mulighed jeg kunne komme på var, at vi dengang læste de lektier hun havde for, så mange gange at hun kunne dem udenad. Har det snydt? Har læreren ikke kunne høre forskel på et forsøg på at læse og en afliren af udenadslære? Jeg valgte i hvert fald at lektierne blev læst igennem en gang og gik der for lang tid mellem ekstratimerne, lånte jeg letlæsningsbøger på biblioteket - så kunne hun læse i dem.

Nu kører møllen så. Hele systemet skal igang. Psykologen skal vurdere, læreren skal beskrive og PPR skal visitere. Men er der en plads til hende?

De kan noget på den kommunale ordblindeskole - som i øvrigt ligger på lige præcis den skole, jeg arbejder på. Det er engagerede og rare lærere, så jeg håber. Men - og der er et men, der vil være 12 pladser i udbud, hvis flere elever bliver visiteret, bliver der ikke plads til dem alle.

Jeg er nødt til at stille spørgsmålene nu, for hvad nu hvis? Og så hjælper det ikke at testlederen sagde og poienterede flere gange at Emilie er en oplagt elev til ordblindeskolen.
Den næste tid er derfor nødt til at blive brugt på at undersøge og finde alternativer.

Og hvad med resten af dette skoleår?
Jeg vil så gerne tro, at det vil betyde noget andet for Emilie, at hun vil få nogle andre muligheder. Et eller andet sted er jeg bare rigtig bange for, at det snarere vil betyde en syltning af hende - for hun skal jo videre til sommer!

Lige nu er jeg fuld af usikkerhed og spørgsmål - Det skal bare bruges konstruktivt :)

Lige om lidt starter dagen


Det bliver en lang dag i dag.
Om lidt er jeg ude af døren, den stille morgen bliver erstattet af et lidt hurtigere tempo.
Vi har længe åbent, og der skal laves mad og hygges.

mandag den 12. januar 2009

Efterveer


Dengang før jul, da Emilie fik konstateret mononucleose, sagde både lægen og alle mulige andre at hun i en periode efter ikke måtte være fysisk aktiv.

I første omgang var det ikke det store problem, for hun var stadig træt og havde ikke lyst til at være særlig aktiv. Det kan man ikke længere sige. Nu er hun helt oppe i samme gear, som hun plejer, og hvor længe er det så lige hun ikke må deltage i gymnastiktimerne og kan hun tage med mormor ud at skøjte?

Efter at have snakket med lægen, mente hun det bedste ville være lige at trykke barnet lidt på maven, for at konstatere om milten var forstørret eller ej. Vi havde en tid i dag.

Nej ingen forstørrelse, der er dømt frit valg på det fysiske plan.

Eneste mén efter sygdommen er at blodlegemerne vistnok stadig ikke er helt som de plejer og slimhinderne måske er lidt tynde. I hvert fald får hun for tiden næseblod, op til flere gange om dagen. Det går hurtigt over og lægen mente, det vil gå i sig selv igen - ellers må vi komme tilbage :)

Efter lægebesøget var tøsebarnet med mig på arbejde.

Det er helt hyggeligt, når moderen arbejder i en fritidsklub, så hobbyhjørnet blev indtaget og seler dekoreret - for det er bare så sejt, med seler hængende og daske på buksebagen :)

Bagefter fandt hun et fint glas og lavede helt selv et gelelys. Helt selv fordi jeg mente, hun godt selv kan hælde den varme væske uden at spilde. At jeg så stod på spring, hvis hun ikke kunne - det er en helt anden historie.

Dengang for længe siden


Madame fik mig til at tænke på dengang jeg lærte at strikke.

Jeg gik på en lilleskole, en af den slags hvor mindst halvdelen af lærerne var gamle hippier og hverken fag eller klasser var specielt opdelt.

Ideologien var rigtig god og det fungerede også rigtig godt dengang jeg startede skole. Undervejs måtte der dog en kraftig revurdering til, og jeg ved skolen kan nogle rigtig gode ting i dag. Jeg tror det vigtigste jeg lærte i løbet af min skolegang var at søge oplysninger, at vide jeg kan selv.

Det var egentlig ikke det jeg ville skrive om, men det skal nok med alligevel. Vi havde ikke et fag, der specifikt hed håndarbejde. Til gengæld fandtes alle remedierne og havde vi lyst til at prøve kræfter skulle vi bare gå igang. Der skulle nok være nogen, der var villige til at hjælpe.
På den måde lærte vi nogengange på den hårde måde, til gengæld valgte vi det selv, og så er det både sjovt og spændende.

Nogen gange var det måske knap så sjovt, som at Bedsteveninden nåede at sy sig i fingeren, da symaskinen skulle bestiges - hun er i dag uddannet håndarbejdslærer, så helt skræmt blev hun ikke :)

Tilbage til mine strikkefærdigheder. Jeg tror jeg var 8 eller 9 år, da de store piger sad frikvarter efter frikvarter og snakkede og snakkede og strikkede. Jeg kiggede på og var mægtig benovet over de fine ting de frembragte.

En dag sad jeg og lurede af hvordan det egentlig gik for sig. Hjemme forlangte jeg garn og pinde, for jeg havde nemlig lært at strikke.
Min mor fandt tingene frem, slog maskerne op - det havde jeg alligevel ikke lært og mente det ville være lettere for mig, hvis hun strikkede den første pind. Det fik hun allernådigst lov til, hvorefter jeg overtog og hun lod mig være i fred.

Jeg strikkede og strikkede frit efter hukommelsen og synes faktisk det gik rigtig godt. Efter et stykke tid blev jeg alligevel lidt i tvivl, for det strikkede blev ikke længere, til gengæld havde jeg efterhånden temmelig mange masker på pinden og det blev mere og mere stramt.

Min mor blev tilkaldt og det skal siges til hendes fordel, at hun ikke grinede af mig, da det gik op for hende, at nok havde jeg faktisk strikket maskerne rigtigt, jeg havde bare ikke ladet den gamle maske glide af pinden, men taget den med over på højrepinden.
- Ikke noget at sige til, det blev stramt!

Derefter gik det derudaf og jeg har mere eller mindre strikket siden.
Da jeg senere lærte også at strikke vrangmasker, kan jeg huske det var vanvittig svært at se forskel på ret- og vrangsiden af noget glatstrikket, før jeg havde mindst 5 cm.
Jeg strikkede engang en meget fin bluse med et glatstrikket midterstykke, der havde (ganske utilsigtede) tilfældige vrangstrikkede striber hele vejen op - jeg skulle da nødig pille op. Og det så rigtig smart ud, synes jeg :)

søndag den 11. januar 2009

Chevalier-socks




Nytårsaften gik jeg igang med et par chevalier-socks.
De blev færdige i går og endnu et par sokker hoppede på pindene.
Jeg kan godt mærke, at selvom jeg stadig gerne vil strikke sokker, må der snart et større projekt til.

De er ret lækre, både at have på - bestemt også at strikke. ikke helt så simplet og hurtigt, som nogle af de sokker, jeg har produceret. Jeg kan specielt godt lide krydset over bagsiden og referencen til Achilles.

Jeg ændrede tåen lidt. På billedet i opskriften, synes jeg tåen så forkert ud, så jeg endte med at fortsætte snoningen og synes egentlig det er blevet meget fint.

Is på søen


Der var is på Damhussøen, da jeg tidligere i dag kørte over dæmningen, på vej mod Vanløse og afhentning af Emilie.

De få huller med mulighed for vand, var fyldt med søens fugleliv, der kæmpede for en plads i vandet.

Gråt i gråt så det ud, men de røde fugleben og andefødder lyste vidunderligt op.

Et mysterium


En hurtig indkøbstur med Emilie - aftensmaden er nu i hus.
Varerne op på båndet, gennem kassen, ned i tasken, betale....

Mine handsker var væk.
Jeg lagde dem i kurven. Der var ingen handsker i kurven, da jeg lagde varerne på båndet. Tog Emilie dem? Nej!
Tilbage og kigge i kurven - ingen handsker.
Øv!

Jeg frøs på turen hjem :(

En fantastisk lørdag


Der er så dejligt, derude på landet.
I Asserbo, i et sommerhusområde, hvor træerne står tæt og mange af husene, har været til så længe, at de nærmest er vokset sammen med den omkringliggende natur. Hvor grundene ikke bærer præg af gartnerfingre, men giver en følelse af at høre til.

Brændeovnen skulle igang og vi sad med overtøjet og fingere strakt frem mod ilden og varmen, mens jeg mindedes barndommens ture med en veninde til deres gamle sommerhus. Dengang skulle der også varmes op, men vi var børn og viklet ind i medbragte varme tæpper med hver en kop varm kakao og stearinlysskær, mens de voksne fandt brænde og varme og lys.

Man vænner sig hurtigt og inden længe buldrede det i brændeovnen og de dyre dråber, der varmer så dejligt, var med til at holde varmen, overtøjet forsvandt og strikketøjet kom frem.

Udenfor havde en af husets tidligere gæster - en 11-årig dreng - brugt timer på at bygge en bjælkehytte af tynde kviste, med trappe og omgivelser, smukt op ad en gammel træstub. Jeg kan kun forestille mig hvordan det så ud, da det var helt nyt og endnu ikke udsat for regn og vind.

Mens vi sad der, om bordet tættest på varmekilden og med madens langsomme fremdrift fra køkkenet, vendte mor og kæreste alligevel snuden mod sommerhuset. Direkte fra Schweitz, familien og meterdyb sne.

Der var mad nok, så selvfølgelig skulle de spise med, en ekstra flaske vin blev rekvireret, bordet blev ryddet og ovnbagte svampe, kartofler, jalapeños og lynstegte kængurobøffer stillet frem.

Der er noget med tempoet i omgivelser langt fra byen og hverdagens pres. Efter maden blev Bezzerwisser fundet frem og efter en hurtig kamp kønnene imellem, måtte vi tøser sande, at når svarene udebliver taber man... revanchen gav desværre samme resultat.

I morges måtte jeg tidligt op, og mens gløderne blev fodret og jeg drak en kop the, sad jeg og nød morgenstunden i et stille hus, der for nogens vedkommende langsomt vågnede, mens andre sov videre.

Anders fulgte mig til bussen, og sendte mig hjem med et knus, før han gik tilbage til hytten og endnu en hyggelig dag.

Hjemme sad Daniel foran computeren, hvor han har siddet det mest af de sidste dage og måtte indrømme, at selvom det har være lækkert at være helt alene hjemme, er det også dejligt at der kommer nogen hjem.

Efter en hurtig frokost, tog jeg turen over dæmningen ved Damhussøen, mod min mor og hjembringning af Emilie. De havde haft et par dejlige dage og de fantastiske boller i karry - som i mange år har været højdepunktet for Emilies besøg hos mormor - var selvfølgelig blevet serveret, og resten pakket ned til barnebarnet, der allerede har besluttet at skolemaden i morgen står på mormors frembringelser.

lørdag den 10. januar 2009

Ud i det blå


Planerne er lagt, vi tager mod Nordsjælland.
Hav en rigtig dejlig weekend :)

fredag den 9. januar 2009

Ændring af planerne


Det ser ikke ud til, det bliver denne weekend vi skal i sommerhus.
Husets egentlige ejer (forældregenerationen) har vist planlagt at skulle derop i weekenden, men så er der vist frit slag næste weekend.

Egentlig passer det mig meget bedre, da jeg lige skal have overstået en fest i aften for et par hundrede teenagere, der synes dans er lidt cool, og så først kunne tage afsted i morgen. Næste weekend ville jeg kunne tage med allerede fredag.

Jeg tror desværre Daniel vil blive lidt skuffet over ikke at have lejligheden for sig selv .. Men hvis nu vi lover at være væk lørdag - der må kunne lægges nogle planer.

Lige nu ved jeg ingenting.
Ligemeget - jeg har besluttet at tage det, som det kommer og i stedet gøre mig klar og smutte om et øjeblik... jeg får vel besked i løbet af aftenen :)

Helt ude i skoven


For nogle år siden lånte vi i efterårsferien et sommerhus, langt ude i en skov, af nogle af Anders' venner.

Et af den slags huse, der emmer af stemninger og udelukkende opvarmes af en gammel, gammel brændeovn. Et hus de selv har bygget med kærlighed og omtanke og et hus der konstant sender tankerne mod Nepal - det sted de gennem mange år levede og rejste og bestemt ikke er færdige med.

Behøver jeg sige, det var en fantastisk uge. En ferie ungerne med mellemrum vender tilbage til, og gerne vil gentage.

I går ringede Anders. Han er inviteret til at bruge weekenden sammen med sin gode kammerat i netop dette sommerhus.
Æv! sagde jeg, jeg vil også med - vel vidende at ungerne er hjemme denne weekend, og selvfølgelig skal han afsted.

Hvorfor ikke? Mente Anders, selvfølgelig skal du også med.

Det krævede lige lidt omstilling - Emilie har i løbet af ugen planlagt weekend hos mormor, så hun er ikke hjemme. Hun vil endda selv cykle over Damhussøen til Vanløse og mormor - helt selv! Hvornår blev hun så stor? Hun får lov, for jeg ved hun er god til at se sig for. Hun har lovet at køre under Tårnvej, og se sig rigtig godt for inden hun krydser Ålekistevej, og endelig sende mig en sms når hun når frem. Selvfølgelig kan hun det :)

Men så Daniel da - han kan da ikke være alene hjemme? Eller kan han?
Da ideen blev forelagt, kunne han nærmest ikke få mig hurtigt nok ud ad døren. Hvis bare jeg lovede at betale for en nat på netcaféen og sørge for at der ligger færdiglavede nudler, der kun skal have lidt kogende vand, så ville han rigtig gerne være alene hjemme.
Inden jeg fik set mig om, havde han lavet aftaler med en kammerat om at tage på netcafé i aften, komme hjem tidligt i morgen, for så at spille videre hele dagen. Skulle de blive trætte, står vores computere lige ved siden af vores seng. Så kan de kaste sig i sengen og sove nogle timer.

Hvornår blev han så stor? Det var jo lige før, at han hadede at være alene hjemme!
Jeg lovede at sørge for nudler.

Nu sidder jeg her med en hyggelig weekend i udsigt.
Jeg skal pakke - skal jeg!

Krøller eller ej



Nogle af dem, var gået lidt op i løbet af natten, men fra at have et helt glat hår, synes tøsebarnet hun er rigtig fin nu :)

Vi gentager helt sikkert succesen en anden gang, den bliver fundet frem med mellemrum.

torsdag den 8. januar 2009

Titelknas


Forbliver man frue efter at være skilt?

Kan man overhovedet være frøken, efter at have fået børn?

Papilotter


Emilie vil have krøller, herhjemme er vi noget gammeldags.... Nu har hun hovedet fuld af små hårde knolde at sove på i nat.

I morgen starter hun mad at have de fineste slangekrøller, der hen ad dagen vil blive længere og længere for dagen efter at give lidt mere end bare bølger i håret...

To dages sjov mod en nat med gentagne forsøg på at finde hvile.... Man skal lide for skønheden :)

Bytur


Hold da op en lang dag. Jeg føler mig temmelig brugt.

- Men hyggeligt :)

Vi startede hos øjenlægen, der kiggede, tjekkede og konkluderede at Daniels øjne er helt klar til linser. Først sidst på dagen nåede vi optikerne - vi var indenom flere, for at se på priser.
Jeg havde naivt troet at vi kunne komme til med det samme, men det kunne ikke lade sig gøre, så vi tog hjem med uforettet sag, bortset fra at prissammenligningen nu gør, at vi ved hvilken optiker vi skal vende tilbage til.

Det er ikke helt simpelt, for venstre øje ser fint, mens højre øje ikke virker optimalt og samtidig har en bygningsfejl. Flere steder skulle der kigges dybt i kataloger og mapper, for at finde en pris for et abonnement til kun ét øje.

Efter øjenlægen gik vi på Jensens Bøfhus. Til en forandring var der ingen kø og ingen ventetid, kun en tjener, der var på grænsen til at være lidt for jovial :)
Efterfølgende fandt vi shampoo til fedtet teenagehår, fik byttet julegaven, der ikke passede, en ny pedal efter han væltede på isglatte stier den anden morgen og den ene pedal flækkede og endelig en ny passer (hvorfor bliver sådan nogle altid væk?) før turen gik mod vesterbrogade ad en længere omvej langs søerne.

Efter Daniel længe havde gået og sukket over isen, han ikke vidste hvorvidt var sikker, så han pludselig både spor og mennesker på isen. Ud på isen fløj han, prøvede hvert andet øjeblik om den nu kunne holde, uden at sprække, gled rundt som på en anden glidebane og måtte mere end en gang sande at isen var glat!


Endelig kunne vi finde en bus hjemad og Daniel fortsatte mod venner og computerspil, inden han senere i aften lige skal have skrevet blækregningen til i morgen ren og tegnet de cirkler han ikke kunne lave i går.

Undervejs blev vi også sendt i byen efter en lækker flaske rom hos Vinoble - Vinhandleren på Købmagergade jeg aldrig kan finde. Jeg er sikker på at havde det været en skobutik, ville jeg vide præcis hvor den lå. I stedet har jeg flere gange gået forgæves frem og tilbage over Kultorvet i søgen efter den butik, som efter Anders' mening er det bedste sted at finde en flaske dyre dråber.

Nu er jeg færdig og klar til en time eller to på sofaen... jeg kunne selvfølgelig også lige ligge mig lidt på sengen, under dække af en bog :)

Briller


Stille morgen.
Daniel skal til øjenlægen og holder fri fra skole.

Siden børnehaven har Daniel haft briller - han har et "dovent" øje og har derfor meget styrke i det ene glas og næsten ingenting i det andet.

Daniel og briller er en meget dårlig kombination - Jeg har ikke tal på hvor mange par han har haft. De sidste han fik, så ud som på billedet mindre end 2 måneder efter han fik dem. Stængerne stritter til alle sider, glassene falder ud og at han kan se igennem er et under - de bliver aldrig pudsede :)

De første par han fik forsvandt i børnehavens sandkasse - han havde begravet dem og mente også meget længe, at han vidste hvor.

Øjenlægen bor helt inde i byen, så jeg regner med en rigtig hyggelig tur, vi skal have byttet den trøje han fik i julegave, men ikke passede, vi skal have frokost og snuse lidt rundt - nu må vi se hvor længe drengebarnet gider.

Den sædvanlige øjenlæge er gået på pension, så det er en ny vi skal møde. jeg er spændt på hvad han siger. Daniel fylder 15 om en måned, den gamle øjenlæge snakkede meget om, at når han fylder 16 kan han få én kontaktlinse (én fordi det i virkeligheden kun er det ene øje, der har et problem). Jeg har hørt om andre, der får linser allerede når de er 14.

Hvis ellers han kan styre det, tror jeg det er den bedste ide. Men skal han vente et år mere og er briller særlig geniale, når han også spiller volleyball?

Jeg er spændt på hvad dommen bliver.

onsdag den 7. januar 2009

Hjembringning


På vej hjem efter at have rundet biblioteket og en købmand efter yoghurt til ungernes morgenmad. Det hele i min gode store taske, der har slæbt meget hjem.

Bedst som jeg kom gående, gav den ene hank efter og tasken hang over skulderen i kun en hank og truede med at hælde indholdet udenbords.

Æv!
Mon ikke den kan lidt mere, hvis jeg finder en god kraftig tråd og hjælper den lidt :)

tirsdag den 6. januar 2009

Gråt i gråt



Det er mørkt når vi står op

Gråt når vi på job
Mens vi handler ind, blir det mørkt igen
...




Den kørte rundt i hovedet på mig hele sidste vinter, og selvom vi nu går lysere dage i møde, kværner den stadig rundt...

mandag den 5. januar 2009

At opføre sig pænt


Jeg synes egentlig, at jeg generelt er både velopdragen og høflig i min omgang med andre, alligevel kan mit pis godt ind imellem bringes i kog og mine kommentarer blive temmelig skarpe.
Det skete i morges.

Jeg havde ellers besluttet mig for, at det her gad jeg ikke hidse mig op over - men det gad jeg så godt!

For snart tre måneder siden glemte Emilie sin mobiltelefon hos en veninde. I første omgang "glemte" veninden at tage den med i skole, senere kom Emilie hjem og havde fået at vide, at den havde veninden givet væk eller noget. Da venindens mor blev inddraget, vidste hun da godt at mobilen var glemt, men kunne ikke lige finde den....
Efterhånden synes jeg det udviklede sig til noget nær en farce og endte med at købe en ny til tøsebarnet i julegave.

Første dag efter ferien ... Vi kommer gående mod skolen... Møder venindemoderen, der lige vil fortælle, at nu har de fundet den.
Helt ærligt... Mit svar var ikke særlig pænt, og jeg er ikke engang ked af det :)

søndag den 4. januar 2009

720 Lapper


Syet sammen til 80 felter.
Jeg har færdiggjort mit første patchworktæppe.
Selvom det ikke er mit første store patchworkprojekt, kan jeg ikke sige mig fri for at gå rundt og være lidt stolt af mig selv.

For bare et par dage siden, troede jeg det ville vare længe endnu før projektet var færdigt. Da først delene blev samlet, gik det pludseligt stærkt.
Jeg havde sat alle lagene sammen med nåle, før Mette huskede mig på, at det er en god ide at ri det hele sammen.

-Danm! Tænkte jeg - hun har jo ret og begyndte i aftes at ri. Det holdt mit temperament ikke til og jeg satsede i stedet på erfaring, behændighed og nålene.
Mette huskede mig også på, at rulle siderne sammen, så det fylder mindre, når jeg nåede midten af tæppet. Det er et godt trick, og mens jeg i formiddags syede det hele sammen, rullede kanterne sig nærmest sammen af sig selv.

Det gik som en leg og inden jeg fik set mig om, var det færdigt. Først derefter fik jeg kigget på bloggen og så at Anne huskede mig på at det er en rigtig god ide at starte i midten og arbejde sig udefter, for at undgå buler. Det vidste jeg da godt, men havde glemt og selvom min første tanke havde været at starte i midten, må jeg med skam melde, at jeg startede i hjørnerne og arbejdede mig indad. Om jeg så har været heldig, ved jeg ikke, men jeg er endt op med et tæppe uden buler og det selvom nålene dryssede, hver gang jeg flyttede lidt på tæppet.

Nu ligger det pænt og venter på Emilies seng sammen med puderne, der længe har været klar.
Jeg venter også, dels på at se hendes reaktion, men mere på at nu kommer ungerne snart hjem. De har været længe væk, og de sidste dage har jeg mærket et savn, jeg ikke normalt har, når de er væk hjemmefra.
det er godt at vide, at om bare et par timer er de her :)

Mit første store patchworkprojekt lavede jeg, da jeg som 14-årig fandt en gammel bog på biblioteket med anvisning til en nederdel syet af sekskanter, der gradvis blev større.
Jeg kan ikke huske hvor længe jeg var om den, men jeg brugte den i flere år, både til hverdag og til fest som på billedet, jeg faldt over. Jeg er 16 og til en af de utallige fester mine farforældre altid holdt i september. De havde begge fødselsdag i september, og hvis ikke en af dem fyldte rundt, hed det høstfest.
Jeg syede den i hånden og i betragtning af hvor lidt jeg vidste om at sy og behandlingen af materialer, er den forbløffende pænt lavet. Jeg har den endnu - et sted i kælderen.
Ved siden af mig står min søster, som jeg på ingen måde delte stil med. Mens hun fulgte moden - dengang i '87, havde jeg egenhændigt genopdaget The Beatles og mente jeg måtte være født mindst 20 år for sent :)

lørdag den 3. januar 2009

Samlesæt


Tre lag - forsiden, bagsiden og som mellemfoer et gammelt dynebetræk. Nu sidder det hele sammen med nåle. Det bliver tungt.

Jeg har købt quiltetråd - til maskinen.
Jeg havde egentlig tænkt mig, jeg skulle sy i hånden, men jeg tror jeg prøver i maskinen. Lange lige syninger, spørgsmålet er om jeg kan få det alt sammen presset ind gennem maskinen, uden alt forrykker sig.

Det bliver ikke før i morgen, jeg har fået nok for i dag.
Men jeg har et spørgsmål, måske nogen ligger inde med svaret.
Hvor lange skal stingene være? Umiddelbart tænker jeg 4-4½ mm, er der nogen gode råd om stinglængde?