mandag den 30. maj 2016

Tænk hvis det var så nemt


Vi skal vist på slankekur, sagde Sille, da vi stod foran spejlene ved byggepladsen i Tivoli.


Sjov med spejle


Jeg husker troldspejlene fra det hedengangne Hurlumhejhuset, der vist også indeholdt meget andet. jeg kan bare kun huske spejlene, der med deres sving i både den ene og den anden retning gengav virkeligheden på forunderlig vis.

Dengang løb vi fra spejl til spejl og tilbage igen. Se mig, se mig, tror jeg vi råbte i barndommens glæde over magien. Nu nøjedes vi med at se og grine lidt, mens vores spejlbilleder gengav os i hobbitstørrelse med meget store fødder, meget brede hofter og alt andet også meget bredt.

Videre til næste spejl var slankekuren overstået. Med tændstikben og nærmest uden former, men meget høje så vi nu tilbage på os selv i en noget andet version, end den vi lige havde set.


Sjov med spejle


Vi fik nok, gik videre forbi en flok unge mænd, der vist var for unge til at kunne huske hurlumhejhuset. De fik nu barndommens oplevelse og morede sig højlydt og med en snert af magien i behold.

Se mig, se mig, råbte de til hinanden.


lørdag den 28. maj 2016

Mellem alt og ingenting


De sidste uger er fløjet af sted og weekenderne har været fyldte. Den kommende tid er også allerede godt fyldt op, men lige i dag lykkedes det mellem aftaler at se Sille.


Tivoli - maj 2016


Det er alt for længe siden sidst og vi havde meget der skulle følges op på og tales om. Begge har vi haft oplevelser, der skulle deles, begge havde vi ord at beskrive med og begge havde vi set frem til at finde en dag, der kunne passe.

Vi gik i Tivoli. Sille har årskort og kan lukke mig med ind. Der var mange i haven, måske fordi aftenens fodboldbrag blev vist på storskærm – mange havde allerede timer i forvejen fundet plads på bænke, græs og tribune. Måske var der mange fordi vejret var så skønt.

Vi gik turen rundt, stoppede og købte is, nød stemningen, de glade lyde, blomsterhavet, fuglelivet med nye små og de lidt for mange mennesker. Vi er begge bedst når der ikke er for mange.


Tivoli - maj 2016

Tivoli - maj 2016


Da isen var spist, rundturen til ende, grinede vi lidt af troldspejlene ved byggepladsen, inden vi forlod haven og gik tilbage til Sille, the og mere snak.

I morgen har vi begge andre planer. Men dage som i dag gør godt.


En glad pink flodhest


I løbet af den sidste tid har to nye dyr set dagens lys.

Nummer to er modtaget, den første venter stadig. Altså må nummer et også vente her.


Happy Hippo


Anders havde en kollega, der gennem flere år med mellemrum har spurgt til om jeg måske ville og kunne overtales til at hækle et dyr. Med tiden blev omstændighederne ændret og med et farvel i udsigt og endnu en forsigtig forespørgsel samtidig med et overraskende overskud, slog jeg til.

Ønsket lød på en pink flodhest, gerne færdig inden juni.

Anders afleverede den i går, en seksårig pige var modtageren og efter sigende, har den både fået navn, hoppet i trampolin og hentet fredagsslik.

Det tyder vist på et hit.





fakta




Design: Happypotamus the Happy Hippo af Heidi Bear.


Garn: Bomuldsgarn i fire lyserøde og pink nuancer. Flodhesten er som sædvanligt stoppet med fiberfyld fra en IKEApude.

Der går cirka 138 gram garn (alt fra 12 til 59 gram) og to øjne til en flodhest.


Happy Hippo

Happy Hippo

Happy Hippo


Hæklenål: 2½ mm.


Størrelse: Samlet vejer den 520 gram, den er cirka 37 centimeter lang, 17 centimeter høj og 15 centimeter bred.


Happy Hippo

Happy Hippo

Happy Hippo


Bemærkninger: Her er intet at bemærke – bare følg opskriften.


Har du lyst til at se flere billeder af flodhesten, kan den ses lige her på Ravery.


fredag den 27. maj 2016

En tur i haven


Jord er billig i dissse dage. Ikke jord som byggegrunde, men i mindre målestok og omvundet med plastik.

Jeg satsede og balancerede tre plantesække på den foranliggende bagagebærer. Næste gang skal jeg nok nøjes med to.

Fremme ved haven endte de på en bænk. Jeg gik en tur rundt, tog kameraet med, fokuserede på det smukke – og det er der alligevel meget af – og lod alt det andet være – det er der ellers mest af…


Haven

Haven

Haven

Haven

Haven

Haven

Haven

Haven

Haven

Haven

Haven


Sidste skoledag

Traditioner skal holdes og en af de vigtige i et skoleliv er niendeklassernes sidste skoledag.

Dagen har været fyldt med sol, med glade børn, med niendeklasseselever, der gav den gas og alligevel passede på de små, med revy, skum og den traditionsrige fodboldkamp.

Sidste Skoledag

I år har ellers holdt hårdt. Meget har spillet ind og for et par dage siden var der uklarhed om hvorvidt dagen skulle holdes i hævd eller ej. Der blev talt, vist med store bogstaver, revyen, som i kampens hede var blevet glemt, og først for sent fundet frem blev øvet og alle satte fulde sejl til, for at dagen skulle blive god.

Jeg er lige ved at sige, at dagen blev en af de bedste jeg har oplevet.

Jeg var imponeret over revyen. Det var hverken skønsang eller fremførsel til UG og stjerne, men der var gode pointer, sjove tanker og afsindige ideer bag. Sådan noget tager kegler, specielt når jeg ved de for mindre end en uge siden nærmest ikke have en revy.

Der var glæde i skolegården da karamellerne blev kastet, garneret med den obigatoriske skum. Jeg gik ikke fri, men oplevede flere af de store unger, der stoppede op og spurgte om de måtte, før jeg blev smurt ind i skum eller tilbudt skumfyldte knus. Mindst lige så mange, kom høfligt midt i kamphandlingerne og spurgte om hjælp til at fjerne skum fra øjne og næser. Jeg havde god brug af det viskestykke jeg havde over skulderen. Bagefter, mens jeg fandt et bad, gik den lige så obligatoriske fodboldkamp i gang.

Det stod stadig nul-nul da jeg, renvasket og noget bedre duftende, nåede ud til plænen og trods mindst tre gange så mange niendeklassesspillere end voksne på banen, lykkedes det dem alligevel ikke at vinde. Vi voksne vandt og selvom vi hellere så ungerne gå ud af skolen med viden om at have banket de voksne på sidste skoledag, tog de det ualmindelig pænt.

Sidste Skoledag

Som underviser i niende klasse skal jeg selvfølgelig være med til frokosten, som skolen står for på sidste skoledag. Og midt mellem sandwich, cola og glade (nyvaskede) unge mennesker, fik dagen endnu et trin op på den gode skala da en af drengene fortalte om hvordan han ude i skolegården var kommet løbende efter en af de andre fra niende klasse.

Planen var at tvære skum ud over klassekammeraten og forberedt som han var, havde han allerede hånden fuld af skum. Når man løber, er hænderne i bevægelse og hånden med skum var lige i ansigtshøjde med en af de meget mindre elever, der pludselig stod i vejen og slet ikke var set fra den noget højere øjenhøjde en niendeklasseselev har.

Resultatet var en lille elev med hovedet fuld af skum, og en stor elev, der godt nok synes det var sjovt, men også havde overskud nok til at stoppe op, undskylde og hjælpe det værste skum væk fra øjnene.

torsdag den 26. maj 2016

I stedet for blomster


Vi havde aftenåbent i aftes. For år tilbage havde vi en ugentlig dag med aftenåbent. Det var altid skønne aftener, vi spiste sammen, havde åbent som ungerne ville, og oftest endte de alle sammen udenfor efter maden, mens vi voksne ryddede op.


Funky Chunky Alpaca


Men timerne er mindre, tilmeldingerne blev færre og med tiden er der ikke helt så mange aftener med åbent som før. Efterhånden er aftenarrangementerne blevet til arrangementer. Der er altid en plan, og vi savnede aftenerne med åbent.

Da ungerne først havde forstået at vi ikke holdt fest, at der ikke var planlagt noget, og at de kunne gøre lige som de ville inden for de rammer vi har, gik der ikke længe efter maden før de alle sammen løb rundt udenfor. Der er noget magisk ved at være i en skolegård helt uden for åbningstid. At have det hele for sig selv.

Vejret var skønt i går, og mens vi voksne slængede os i den nybyggede pallesofa, der stadig mangler betræk på alle de afdankede sofahynder vi har fundet i kælderen, gik der ikke længe inden ungerne havde gang i vandkamp. Nogen blev meget våde, og nogen fik uddelt temmelig meget vand.

Sådan er det vist altid.

Inden solen hang for lavt, stoppede Henrik dem med lovning på en is, og i de sidste solstråler over træerne på Volden sad vi alle sammen i de hengemte sofahynder på den nye pallesofa og spiste is.

Det var glade børn, der blev hentet hjem.


Funky Chunky Alpaca


Hjemme hos mig selv fandt jeg en sovende kæreste, en datter der havde lavet the og sofabord fyldt med garn.

Hvor kommer det fra? forsøgte jeg at spørge først den sovende kæreste og siden den thebryggende datter. Ingen af dem gav svar jeg forstod. Det stod dog klart “at det var kommet flyvende” vist ikke var helt rigtigt.

Jeg opgav, undrede mig og lod garnet stå mens kæresten sov videre og datteren havde ord der skulle siges. Jeg slog mig ned i sofaen, drak the og lyttede til ord, mens jeg meget moragtig nægtede at give tilladelse til at blive hjemme fra skole i dag. Det er da muligt hele skolen skal på Bakken og Tøsebarnet ikke gider og har tusindvis af gode ideer til hvorfor. Skoleåret er slut lige om lidt, og det er en måde at sige farvel.

Hun tog af sted i morges. Hun er ikke kommet hjem endnu – så jeg tænker at helt forfærdeligt har det nok ikke været…

Nå, men Tøsebarnet fik nok og forsvandt. Kæresten fik også nok og vågnede. Blomsterpoint sagde han, og havde ikke kunne stå for Garnudsalgs sidste nyhedsbrev med gode tilbud.

Og så var han da ligeglad med at jeg er på vej samme sted om fjorten dage, og er også helt sikker på at selvom jeg nok havde peget på andre farver kan jeg helt sikkert transformere det meste af to kilo Funky Chunky Alpaca om til vintervarme.

Inden vinter.

Det er svært ikke at blive glad for.


tirsdag den 24. maj 2016

En lang en med ærmer og lommer


Det var vist nogenlunde beskrivelsen, da Emilie kiggede på det garn jeg havde med hjem fra Violykke, da Violykke først i marts holdt blogtræf. Lækkert uldgarn i fine farveafstemte toner.


Blue Sand or Turquise - Cardigan til Emilie


Jeg vidste godt at oversættelsen var en lang cardigang med lommer, jeg havde også hurtigt en god ide til hvilken det skulle være. Det var nemlig ikke længe siden jeg på Ravelry havde set Rililies Bluesand Cardigan. Afsindig fin, men alligevel ikke noget jeg kunne se mig selv i.

Emilie derimod.

Den var købt på stedet. Og da jeg kunne supplere to blå nuancer med en flerfarvet i samme skala, var der ikke et øje tørt.

Jeg har før strikket Rililie, og trods opskrifternes meget omfattende form – mange, mange sider – er det også opskrifter med gennemtænkte og gennembeskrevede detaljer.

I denne model kan i flæng nævnes: raglanudtag, der sidder fantastisk over skulderen, fine lommer, ribkant med vendepinde og to pinde i en kontrast inden samme kant. Småting, der sammen giver et gennemarbejdet resultat.


Blue Sand or Turquise - Cardigan til Emilie

Blue Sand or Turquise - Cardigan til Emilie


Den var hurtigt strikket. Ikke helt så hurtigt som pigebarnet kunne have ønsket, og med et par svinkeærinder undervejs, der betød udskydelse. Ærmerne trak noget ud, for jeg afkrævede asfprøvning, og sådan noget er der ikke altid tid til.

Hun ville have den lang. Og den havde også en fin længde inden vask. Efter er den blevet lidt længere – helt uden jeg har trukket i den. Emilie er overordentlig tilfreds, for lang må den gerne være. Men kunne lommerne ikke have siddet lidt højere?

Det gjorde de - før vask.








Design: BlueSand Cardigan af La Maison Rililie.


Garn: Kauni, Solids og Effekt i fire forskellige. Dels den flerfarvede, der både dækker et par striber og størstedelen af ærmerne, dels en lys og en mørk petroleum og en lys blå. Garnet er 100% uld og specielt de ensfarvede har været en fryd at strikke af.

I alt brugte jeg 486 gram garn.


Blue Sand or Turquise - Cardigan til Emilie

Pinde: Hele Cardiganen er strikket på pind 4mm. Ribkanterne på en pind 3½mm og vaffelmønstret på ærmerne på en pind 4½mm.


Størrelse: Jeg startede med en størrelse small og endte med en medium.


Blue Sand or Turquise - Cardigan til Emilie

Blue Sand or Turquise - Cardigan til Emilie


Bemærkninger: Modellen er strikket oppefra og ned. Jeg strikkede efter opskriften til størrelse small indtil ærmer og krop blev delt. For at opnå samme antal masker som til en størrelse medium ned over kroppen tog jeg noget mere ud end efter opskriften.

Jeg startede med at slå op under armen som til en medium, derefter tog jeg ud i siden efter opskriften 6 gange på hver 6. pind og 3 gange på hver 10. pind.

Da vaffelmøntret i bunden havde længde efter opskriften, strikkede jeg lommerne efter anvisingen, lagde dem sammen med de nederste masker i vaffelmønstret og strikked lomme og vaffelmønster sammen, samtidig med at jeg strikkede yderligere 3 gange vaffelmønster.

Jeg strikkede masker op til ærme under armen som til en medium og droppede den første indtagning på ærmerne, for at nå maskeantallet for en størrelse medium.

Derudover fulgte jeg opskriften til punkt og prikke.


Blue Sand or Turquise - Cardigan til Emilie


Hun har nærmest boet i den, siden den blev færdig – så kan det vist ikke gøres bedre.


Har du lyst til at se flere billeder af cardiganen, kan den ses lige her på Ravery.