torsdag den 30. juni 2022

BIndinger

 

Med bogen og papirbindterne fulde af huller, var er det tid til at binde bogen.

 


 

Jeg bruger vokset bomuld til at binde bogen med. Jeg klipper tråden dobbelt så lang som bogen, plus lidt mere og tråder den i en ikke alt for spids nål.

Bindingen starter midt på siderne, fra indersiden. Jeg starter med den yderste række huller mod venstre. Altså de første sider i bogen. Jeg syr gennem hullerne i papirbunken og videre gennem det korresponderende hul i omslaget.

 


 

Fra ydersiden skal tråden ind gennem det næste sæt huller - nu først omslaget, så papirbunken. Sådan fortsætter en slags ottetaller, til tråden igen rammer det første hul, og bindingen sluttes med en knude. 

Alle papirbunkerne syes enkeltvis fast til bogomslaget og så bogen færdig. Klar til brug, klar til at blive fyldt med sjove indfald.







Efter den første uge

 

Mine glas med plantedele og uld har stået en uge  i solen. Jeg ved ikke hvad jeg skal mene, men jeg er spændt på hvad der sker med de røde blade, der har afsat blå farve langs kanten. 

Mon det holder ved?





 





tirsdag den 28. juni 2022

Snow Drop Headband

 

På årets varmeste dag, mente jeg det var nødvendigt at tage billeder af pandebåndet jeg har strikket til Emilie. Det var varmt, og Emilie nægtede at lægge hoved til, så det gjorde jeg. 

 

 

Årstiden er måske ikke den rigtige til pandebånd, men så er det klar til vinter. Jeg har før forsøgt mig med pandebånd, men jeg er altid endt med at give dem til Emilie, i en oplevelse af at mit hoved ikke egner sig til pandebånd. 

Men det her. Det sidder bare. Jeg havde det ikke på længe nok til at konstatere at det også sidder længe. Men det føles sådan. Det føles så godt at jeg tror jeg er nødt til at strikke et til mig selv. Det kunne godt være af det garn, der lige nu står på bordet på altanen på glas, og dag efter dag suger sol til sig. 

 

 

At jeg slog op til et pandebånd midt i varmen (det var langtfra så langt da jeg slog op) handler om at Emilie, dengang jeg i vinterferien strikkede hende en halsedisse,  også ønskede et pandebånd, at garnet lige siden har ligget og sendt mig lange blikke og jeg lige deromkring manglede et eller andet let. 

Det lette blev et pandebånd, som trods letheden tog næsten halvanden måned at strikke. 






Design: Snow Drop Headband af Along avec Anna.


Garn: Drops Air farve Lilla Tåge.

Der gik 22 gram til hele pandebåndet.


Pinde: 3,5 mm. Jeg brugte to strømpepinde. 


Størrelse: Pandebåndet er one size. Jeg gentog mønstret 6 gange, det passede. 

 


Bemærkninger: Jeg slog op med et provisorisk  opslag, så jeg senere kunne sy pandebåndet sammen med maskesting.

Jeg gentog som  sagt mønsterrapporten seks gange.

Den mest gennemgribende ændring var sammenstrikken, som jeg valgte at gøre noget anderledes end opskriften beskrev. Hvor der i opskriften stod at jeg skulle strikke masker vrang sammen, ændrede jeg det til at strikke ret sammen. Jeg fulgte mønstret og strikkede en maske længere nede i den maske, der kom til at ligge øverst i sammenstrikken. 

Inden midtermasken strikkede jeg ret sammen, efter midtermasken lavede jeg det der på engelsk hedder ssk - tog de to masker ret løst af en ad gangen, og strikkede dem ret sammen i en retning der normalt ville være drejet ret. Jeg undgik drejningen, fordi jeg havde taget masken løst af, og allerede havde drejet masken.

 

 

Det er et forholdsvist let husket mønster, som hurtigt lå fast, så jeg ikke behøvede kigge i opskriften.Men ikke mere let husket, end jeg måtte finde mønstret frem, da det havde ligget lidt for længe, uden at blive strikket på.

 

Vil du se flere billeder af pandebåndet, kan de ses på Ravelry.





mandag den 27. juni 2022

Tidal Socks

 

Når jeg nu har taget beslutningen om at strikke med hele året og ikke springe over, var jeg pinedød nødt til at strikke månedens strømper, selvom de virkelig ikke var nogen jeg selv ville have valgt. 

 

 

Jeg synes de var kedelige. Jeg troede måske at striber ville lette lidt på det kedelige, men der tog jeg fejl. Jeg tænker det er derfor, det tog så lang tid at få dem færdige. For om ikke andet så er glatstrikkede strømper temmelig hurtige at strikke. I hvert fald i forhold til de mere komplicerede mønstrede, jeg hellere vil kaste mig over.

Hermed ikke sagt at jeg ikke kan lide glatstrikkede strømper. Jeg synes de kan være sindsygt flotte. De er bare ikke for mig.

Måske havde de været mere spændende, havde jeg valgt et mere spændende garn. Det gjorde jeg ikke. 

Maja har lovet at næste måneds strømper bliver mere komplicerede. Jeg venter i spænding.






Design: Tidal Socks af MAIS knitwear


Garn: Jawoll Strømpegarn fra Lang Yarns. Jeg havde to nøgler liggende, jeg har fået og sldrig rigtig vidst hvad jeg skulle bruge til. De kom i brug nu. 

Jeg strikkede i farverne Grå; 2134 og Blå; 943. Jeg brugte i alt 72 gram - cirka halvdelen fra hvert nøgle. 



Pinde: 2,25 mm ChiaooGoo rundpind 80 centimeter. Jeg strikkede med magic loop. 


Størrelse: Jeg slog 64 masker op og brugte længden fra størrelse 38/39.



Bemærkninger: Jeg valgte at spejlvende farverne i strømpe nummer to. Det var det valg jeg tog allerede inden jeg slog op.

Jawoll indeholder en forstærkningstråd. Jeg valgte at forstærke hæl og tå. Her var det smart jeg spejlvendte, ellers havde der ikke været forstærkning nok.

Jeg havde en plan om at strikke en shadow wrap heel, men da Maja sagde at hælen ifølge opskriften var en smule anderledes end de fleste vendepindehæle, valgte jeg at strikke efter opskriften. Jeg er ikke tilhænger, og vil stadig gerne prøve kræfter med skyggehælen.

Jeg er ikke tilhænger af at samle det omslag om masken op, som opstod ved den her type vending. Der er muligheder som både er nemmere, pænere og rarere at strikke. 

 Jeg tænker jeg gemmer strømperne til en der bliver mere glad for dem end jeg.

 

Vil du se flere billeder af strømperne, kan de ses på Ravelry.

 

 



Spind på en søndag - Uge 25

 

Ugen kort:

  • Ugen startede og sluttede med ferie. Startede med tre feriedage, der skulle holdes inden ferien, og sluttede med sommerferiens start. Min sommerferie starter om tre uger, så jeg er klar til at åbne Klubben i morgen. 
  • Det lejede sommerhus i Dronningmølle var et skønt afbræk fra hverdagen. Som altid når vi kommer hjemmefra, tænker vi tanker om, at det burde vi gøre noget oftere.
  • Inden feriedagene var helt forbi, nåede vi at konstatere at vi har været kærester i nitten år, at holde Sankt Hans i børnehaven, jeg gik en tur med en sygdomsramt kollega - det gør vi igen - og hentede de malede tallerkener fra Royal Copenhagen. De er så fine, men jeg har stadig til gode at vise dem frem. 
  • Tilbage i Klubben blev der tid til at tale med ledelsen, med kolleger og lave bål og bage fladbrød med børnene. Jeg fik afleveret de sidste projekter fra håndværk og design til de børn, der ikke havde fået dem med, og udstillet det årelange projekt, der endte med at blive det de arbejdede på, når nogen manglede noget, fordi de var færdige med det vi var i gang med.  
  • Torsdag aften gik vi ned til søen ved Ræbæk Søpark og så bål. Bålet var fint, men der var alt for mange mennesker, alt for meget tivoli og alt for meget fyrværkeri. Jeg kan konstatere at jeg gider godt bål og Midsommervise, men helst uden alt for mange andre. Mon ikke det kan findes?
  • Fredag sluttede skoleåret, sommerferiensangen blev sunget så højt at taget var ved at ryge af. Senere mødtes vi voksne til sommerferiefrokost. Det var superhyggeligt, også selvom jeg var tidligt hjemme. 
  • Det lykkes mig at møde op til både zumba og puls og styrke lørdag morgen. Det var effektivt, eller også er der gået for længe - jeg har i hvert fald ondt i hele kroppen....

 









Læse: 

Jeg prøvede virkelig. Læste mig gennem halvdelen af første kapitel - som var langt - inden jeg gav op. Bogen fra sidste uge, som jeg allerede har glemt hvad hed, er afleveret på biblioteket og stedet hentede jeg Michael Katz Krefeld med hjem - det ved jeg hvad er..

Jeg er sådan set ikke i tvivl om at det var en god historie jeg begyndte på, den virkede som noget der kunne blive rigtig godt, men jeg kunne ganske simpelt ikke holde ud at oversættelsen mest af alt virkede som om hele teksten var kørt gennem Google Translate. Jeg kan godt se ud over enkelte fejl, men når der er så mange fejl, specielt grammatisk og bøjningsmæssigt, står jeg af.

I stedet startede jeg på Dybet - fjerde del i serien om Thomas Ravn. Jeg har også læst den færdigt, og nu ligger Pagten - femte del - klar. 

Dybet var ond og klam, men pakket ind, så det ikke gik over gevind. Han kan noget, Katz Krefeld, og jeg ser frem til at læse næste del i rækken. 

 

Spinde: 

Jeg synes ikke rigtig strikkelysten er stor i øjeblikket. På den anden side har jeg afsluttet et par projekter i løbet af den sidste uge, så jeg ved ikke. Jeg har i hvert fald  ikke slået noget nyt op.

I stedet har jeg fundet et gammelt projekt frem, der meget længe har stået og kigget langt efter min interesse. Mit spindeprojekt. I spindeverdenen spinder man mens de tricotklædte mænd cykler.

Tour de Fleece er en pendant til Tour de France. De hardcore spindere holder hviledagene i hævd, spinder ekstra svært på dage med hårde stigninger eller kongeetaper. Ander spinder bare. Der bliver lavet hold og heppet på hinanden og til slut gøre årets spind op i antallet af spundne metre. 

Sidste år startede jeg et projekt, som jeg nåede halvvejs gennem, inden jeg aldrig rigtig kom videre. Nu har jeg lyst igen og mon ikke jeg kan nå den anden halvdel i år? 

Jeg spinder Merino, som jeg fik til at lege med, da jeg først startede med at spinde. Ulden havde flere klare farver og legen startede med at jeg farvede det hele med syrefarver. Jeg delte det farvede i to bunker, en med grønne og blå toner og en med resten til et senere projekt. 

De blå og grønne skal ende med at være tre-trådet. Jeg spinder forholdsvis tyndt, og synes at tre tråde ender med en god tykkelse garn. Jeg kan også rigtig godt lide det garn, der kommer ud af tre tråde. 

Jeg delte alt det farvede garn i små dunter, lagde det hele i en kurv med top og spandt dunte efter dunte til spolerne var fyldte. 

Det tager tid at vikle en dunte op, trække fibrene let fra hinanden, spinde den lille mængde uld, stoppe op og starte forfra. Det slog mig at kunne jeg vikle flere dunter op, og gøre dem klar til spinding, ville jeg få mere flow når jeg spinder. Så det prøvede jeg. Og det virkede.

Jeg viklede forsigtigt det klargjorte uld op om min nøstepind og stod tilbage med noget der ligner en candyfloss. 

Det er jo helt fint, når bare det virker!

 

 



søndag den 26. juni 2022

Nye lommer

 

Dengang vi lavede alt vores tøj selv - selv det inderste havde vi gennem symaskinen - syede Sille flere cowboyjakker. Jeg tror kun jeg syede en enkelt. For flere år siden overtog jeg en af hendes, og har brugt den sommer efter sommer. 

 

 

Gennem årene har mine nøgler slidt lommerne så tynde at der til sidst ikke var lommer tilbage. Som i overhovedet ingen lommer. 

Længe gik jeg med tanker om at udskifte, men det er ikke ligetil at stoppe en cowboyjakke ind i symaskinen og få et fornuftigt resultat ud i den anden ende. Jeg vidste godt at nye lommer ville kræve syning i hånden. 

Jeg kunne sikkert med fordel have syet de indledende øvelser på maskinen, men da jeg endelig fik taget mig sammen til at gøre noget ved det - cirka samtidig med at sæsonen for cowboyjakker igen bød ind, var symaskinen sendt til reparation, og jeg endte derfor med at bruge nål og tråd til hele operationen. 

 


 

Det er altså skønt med nye lommer. Jeg valgte at bruge mønstret stof fra bunken med mønstret bomuldsstof i stedet for det mere originale hvide, der oprindeligt sad i Silles version. Men jeg bibeholdt de dobbelte lommer, så der både er adgang til en lomme udefra og en selvstændig inderlomme. 

 

 

Jeg tænker de holder et par år, før nøglerne igen har gennemhullet og slidt i stykker. 

Det sker nok, for nøgler er hårde ved lommer. 






fredag den 24. juni 2022

Med syl og et simpelt måleinstrument

 

Næste skridt i bogbindingen af den relativt simple bog, er en flok huller til at sy gennem. Her kom den hjemmelavede vugge til huller i god brug.

Jeg havde samlet syv bunker med foldede papirsider. Altså skulle jeg sy syv gange. Det krævede huller i de syv bunker og korresponderende huller i ryggen af bogen, til at sy fast gennem.

 

 

Den første bog jeg lavede blev syet som et ottetal gennem tre huller for hver sektion. Jeg tror egentlig tre huller er rigeligt, selvom jeg synes det lyder af lidt. Derfor valgte jeg at forsøge med lidt flere og lavede i stedet fem huller for hver sektion.

Hullerne laver jeg med en syl. Sektionerne ligger slået op i vuggen og sylen kan presses gennem folden i bunken af papir, så hullet bliver placeret præcis i midten af folden. Hullerne i ryggen pressede jeg gennem ryggen og ned i en rest gummi oprindelig beregnet til at lave trykklodser til stempeltryk af. 

 

 

For at sikre at det enkelte stykke papir i bunkerne - jeg havde omkring otte eller ni stykker papir i hver sektion - blev på plads og ikke forskubbede sig inden huller og syning, holdt jeg dem på plads med et par hårnåle. 

Jeg fjernede ikke hårnålene før sektionen var syet fast til ryggen af bogen. 



Jeg startede med at tegne hullernes placering ind på indersiden af ryggen, så de blev placeret i en ens afstand fra hinanden både i den ene og den anden retning.

Med de indtegnede huller som målestok, lavede jeg et simpelt måleredskab af et stykke foldet papir med indtegning af afstanden mellem hullerne og bogens bredde sammen med en markering af hvad der er op og ned, som jeg brugte til at placere hullerne i de enkelte papirbunker, når de lå i vuggen, klar til gennemhulning.

 

 

Det meget simple redskab genkendte jeg i øvrigt hos Four Keys Book Arts, så det er ikke engang noget nogen har opfundet til de simple junkjournals. Det er ganske simpelt et gammelt gennemprøvet redskab. 

Nogen ting behøver ikke udvikle sig med tiden. 

Med hullerne i hus, er det tid til at sy det hele sammen. 

 




Sankt Hans

 

Vi gik ud og fandt et bål. 

Der er hyggeligt nede ved søen, med både bål og springvand. 

Vi kunne bare godt have undværet alle de andre mennesker. 

Man kan ikke få det hele.