fredag den 31. maj 2019

En lang weekend


Ingen skal høre mig klage over de ekstra fridage i forårsmånederne. Heller ikke at hverdagene ofte føles noget mere pressede, fordi vi af en eller anden grund altid skal nå mere i de måneder med færre arbejdsdage. Mere af den sjove og spændende slags.

Fredag efter Kristi Himmelfart holder vi lukket. Altså er weekenden langt fra forbi - den er nærmest ikke startet. Jeg synes det er en gave sådan at have fire fridage i træk.





Fredag brugte jeg sammen med Rose og hendes mor. Hun sov da jeg kom, og bortset fra en smule skuffelse, da hun vågnede, hørte stemmer og troede det var mormor, var hun godt tilfreds med besøget.

Jeg føler mig afholdt og elsket, når jeg er sammen med Rose. Der var tidspunkter i dag, hvor hendes mor kunne pakke sammen og passe sig selv, for nu skulle Rose lege med mig. Heldigvis er der også masser af tid til snak, og en tur på legepladsen.


Jeg kørte om træningscentret hjem. Jeg er ikke god til at træne i øjeblikket. Jeg skal hive mig selv op ved hårene. Jeg forestiller mig, at jeg ikke er den eneste, der har det sådan. At lysten bølger op og ned. Jeg er ikke i tvivl om, at en del af det handler om at træne alene. Jeg savner selskab, fællesskab og grin undervejs.

Sådan er det lige nu, og det er helt i orden. Tænker jeg. Og konstaterer at jeg alligevel har trænet halvanden gang hver uge de sidste to måneder. Halvanden gang er bedre end slet ingenting. Og så kommer lysten nok igen. Det er jo sådan set meget fedt, når jeg først kommer i gang.

Jeg overvejede om jeg skulle give den hele armen med ekstra gulvøvelser og andre muskelgrupper. Jeg lod være, for jeg tror det er dumt at fremprovokere ekstra ømme muskler. På mandag er der nemlig Bike and Run igen. Jeg skal jo gerne være i stand til at cykle 13,6 kilometer i hurtigere tempo end sidste år.

Jeg har fået lov at låne SFO-lederes hurtige cykel - så der er håb om at slå sidste års tid.





Nu er jeg hjemme, et par projekter er så tæt på mål, at jeg ikke kan overskue andet end afslutninger akkompagneret af diverse podcasts.. Jeg har fundet en canadisk spinder, der umiddelbart ser spændende ud. Jeg har kun set første afsnit...




torsdag den 30. maj 2019

Langs hegnet


Jeg har været i Stenløse i dag. Sammen med skønne kvinder, snak og strik.





Turen fra stationen går langs banen, og jeg tror ikke det findes en årstid, hvor planterne langs hegnet ikke er fotoegnede.

I dag var ingen undtagelse.

Jeg tog mig god tid, og endte med at komme for sent. Det klarede vi nok, og mit kamera blev fyldt med fine billede af vilde planter.





Andre steder er der også vilde planter. Mens jeg tog toget nordpå gik Anders i haven. Den er overgroet og svær at overskue. Vi kommer ikke derned - allermindst mig.

Fra starten var projektet Anders', men jeg havde lovet at hjælpe. Reelt må jeg indrømme, at min hjælp kan ligge et meget lille sted. Samtidig må Anders indrømme at overskuddet i en travl hverdag ikke er, hvad han havde regnet med.

Dengang han arbejdede i Rødovre og som regel gik turen hjem lige forbi haven, gik det. Han nød dagene dernede, ordnede i farten på vej hjem, og brugte tid inden hjemkomst, aftensmad og tusmørketimer.

Sådan er det ikke længere. Han kommer ikke forbi på vej hjem, køretiderne er længere og han får det ikke gjort. Han vil stadig gerne, og vi prøver lidt endnu. Men reelt er vi ved at sige farvel til et kapitel, der var skønt så længe det varede.





Vi vil stadig gerne have, og drømmer ind imellem om hus og egen have. Drømmer, for taglejligheden på tredie sal er stadig et godt sted at bo, og vi ikke i nærheden af at flytte. Men tanken om at træde direkte ud i egen have på egen matrikel er svært tillokkende.

Han nåede haven i dag inden regnen. Jeg nåede Stenløse inden regnen, og mellem snak og strik, glædede vi os over tag over hovedet mens regnen stod ned udendøre og helt sikkert gjorde haver glade.




Kjole med hæklet bærestykke


For et par år siden sad jeg på et kursus og lyttede til en kursusholder, der havde den fineste kjole på, under en lille jakke.





Jeg kunne ikke se andet end skørtet og en del af forstykket, som var hæklet. Ærmerne fortabte sig i den lille jakke, men det jeg kunne se, fik mig umiddelbart til at tænke Hendes Verden. Jeg var helt sikker på, at det ville være muligt at finde opskriften.

Hjemme igen gav en hurtig søgning det ønskede resultat. Jeg fandt det ikke i Hendes Verden med i stedet ALT (for damerne), der havde opskriften liggende - til fri afbenyttelse. Desværre tabte min oplevelse af kjolen stort, da jeg så ærmerne. Meget store, meget luftige strikkede ærmer, som jeg ikke umiddelbart havde set for mig, under den lille jakke.

Så det lavede jeg om.





Da jeg fandt kjolen frem en gang i sidste måned, havde jeg mest lyst til at pille den op. Jeg synes ikke den sad særlig godt, ærmegabene var alt for store og der manglede virkelig meget af skørtet, inden jeg kunne lukke af. Et skørt der kun blev større, som udtagningerne blev passeret.

Alligevel strikkede jeg videre. Jeg prøvede et par gange undervejs, og kunne godt huske nogen af de tanker jeg havde haft i forhold til de alt for store ærmegab.

Pludselig havde skørtet nået den fulde længde. Det var gået så hurtigt at det faktisk kom bag på mig. De evindelige retmasker havde været et godt stykke strik, på dage hvor jeg havde brug for ikke at tænke for meget. Faktisk havde jeg tænkt så lidt, at jeg flere gange måtte baglæns fordi jeg glemte udtagningerne.

Det problem endte jeg med at løse, da jeg kom i tanke om de strikkefisk (link fordi jeg ikke kan finde mine egne billeder) jeg lavede for mange år siden og aldrig rigtig har brugt. Jeg lavede dem i flere størrelser og havde en med fire ringe liggende. Med stikkedyret på pinden gik det som en leg. Jeg skulle ikke længere holde øje med udtagningerne, og måske derfor gik det så hurtigt.

Da bunden var lukket af, lå kjolen det meste af en uge, inden jeg fandt hæklenålen frem og hæklede mig gennem flere dage - der var langt rundt. I ærmegabene lykkedes det at formindske og samtidig hækle de samme bølgende kanter som forneden hen over skuldrede, som et lille bitte vingeærme.

Den er rar at have på.









Design: Kjole med hæklet bærestykke fra Alt.


Garn: Oline fra Garnudsalg. Sandfarvet økotexcertificeret bomuldsgarn - farven hedder 225.

Den færdige kjole vejer 434 gram.


Hæklenål: 3 mm.
Pinde : Jeg har noteret 2,5 og 2,75 jeg er ikke helt sikker på hvor jeg har brugt den lille - måske til at samle masker op langs den nederste kant af det hæklede..


Størrelse: Ændringerne betød at jeg hverken strikkede eller hæklede efter en størrelse. Men den passer mig.





Bemærkninger: Min hæklefasthed passede ikke præcis. Min firkanter er lidt mindre end forventet. Jeg hæklede bærestykket som i opskriften og tilpassede med flere både halve og hele firkanter, for at nå hele vejen rundt.

Jeg hæklede firkanterne sammen, som jeg hækler de afrikanske blomsterdyr sammen.

Fra bærestykket samlede jeg masker op og strikkede skørtet som forklaret. Jeg har ikke noteret, så jeg ved faktisk ikke hvor mange masker jeg strikkede op, eller hvilken størrelse jeg fordelte dem efter.

Ved ærmegabet fyldte jeg ud med fastmasker og en smule hele og halve stangmasker i hjørnerne, på den nederste del, mens jeg brugte kantmønstret til den nederste kant langs den øverste del af ærmegabet. Jeg skrev ikke noget ned, men hæklede mest på gefühl og måtte konsultere det første færdige ærmegab, undervejs i det andet, for at sikre nogenlunde enshed.

Rundt i halskanten fulgte jeg opskriften.


Har du lyst til at se flere billeder af kjolen, kan den ses lige her på Ravery.





onsdag den 29. maj 2019

Yarn Along - Uge 22


Jeg er normalt ikke at betegne som monogam, når det handler om strik. Men siden jeg begyndte at spinde, har jeg holdt mig til et projekt ad gangen. Cirka.

Det er ikke sikkert det hænger sammen.


Med et enkelt projekt ad gange, har jeg pludselig afsluttet flere ting, der har ligget længe. Anders hjalp med et par billeder i eftermiddags, så måske der endda er et par fremvisninger i sigte.

Lige nu står rokken stille. Jeg hentede bivoks fra pakkeboksen på vej hjem, og går lidt rundt om mig selv, inden jeg klar til at give den lille maskine en større omgang.

Imens har jeg andre projekter at kaste mig over. Et hemmeligt projekt ser dagens lys og jeg har opdaget podcasts. De er glimrende at have kørende, når jeg strikker. Jeg ser lidt rundt omkring og overvejer for og imod. Det er ikke alle, der er lige spændende.

Jeg startede med Flammende Pinde, og synes generelt at det er langt mere spændende med temaer og ud af huset, end endeløs snak om færdige og igangværende projekter.















Læse:

Historien om Nicky og Peter har lange tråde ud i samfundsdebatten, som jeg ærlig talt finder lidt kedeligt. Når jeg læser skønlitteratur vil jeg hellere underholdes end overveje politik og folkefærd. Det gør jeg på andre tidspunkter.

Det betyder at historien bliver lang at læse, og jeg tager mig selv i at blive utålmodig efter de sider hvor selve historien ruller sig ud. Når den så ruller sig ud, synes jeg den lægger op til noget spændende, og jeg læser utålmodigt videre over de mindre spændende sider.

På sene dage - altså når jeg går for sent i seng, og det gør jeg tit - falder jeg hurtigt hen, med bogen åben, hvis ikke siderne åbenbarer den interessante del af historien.

Så kan det godt komme til at tage lang tid at læse mig gennem hele bogen...


Strikke:

Det er efterhånden længe siden jeg slog op til et par mønsterstrikkede vanter. Da jeg samlede dem op den anden dag, var jeg ikke nået meget længere end lige over tomlen på den første. Nu er jeg langt på den anden.

Jeg var muligvis lidt for hurtig da jeg lukkede den første af, for selvom det er tydeligt at de vil blive for lange hvis jeg følger mønstret, skal de heller ikke være en hel mønsterrapport kortere.

Jeg prøver af på nummer to, inden jeg piller den første op og strikker aflukningen om. Hvordan jeg får mønstret til at passe er jeg ikke helt klar over. Når jeg bliver nødt til at strikke videre og lukke af midt i det hele, og det alligevel helst skal passe pænt sammen.

På tomlen har jeg allerede besluttet at jeg starter lidt længere oppe på mønstret, så bør den kunne lukkes af efter mønstret, når jeg når dertil.

Jeg synes jeg bliver bedre til det der mønsterstrik med to tråde. Bedre men på ingen måde fantastisk.





søndag den 26. maj 2019

Spind nummer to


Søndag har været fyldt med gøremål. Vi startede i valglokalet ikke længe efter klokken havde lydt, hvorefter jeg fortsatte mod Taastrup og IKEA og senere tog toget halvvejs ind mod byen og tilbage igen, for at nå til Herlev og Plantefarvernes sommermarked inden de lukkede. Jeg havde cyklen med hele vejen, og trampede i pedalerne på hjemturen.





Jeg nåede det jeg skulle. Nyt sengetøj - det gamle kunne ikke mere - og nye vandglas, der skal erstatte de gamle, der efterhånden er smadret et efter et.

Nu er jeg hjemme igen- har været det et par timer - og nyder at jeg nåede hjem før regnen. På plantefarvernes marked fandt jeg en smule spændende og godt, men håbet om at der måske ville være en enkelt sælger med uld, kunne jeg kigge længe efter.

For uld er stadig en mangelvare. Jeg har købt en portion fra Uldtrolden, som lige nu ligger på lager. Derudover har jeg bestilt rød uld til et julegaveprojekt og meldt mig ind i uldklubben hos Garngalleriet for tredie kvartal. Både det røde uld og uldklubbens første omgang ankommer ikke før til juli, så måske bliver der brug for mere inden da.

Jeg håber lidt på uld i fødselsdagsgave - jeg har sendt et link til Emilie (hun bad om det). Og indtil da er jeg alligevel nødt til at holde en spindepause. Hvor længe er jeg ikke helt klar over. Men dels skal rokken have en ordentlig omgang og dels er der andre projekter der presser sig på.

Jeg har Googlet, kigget Youtube, været på Ashfords egen hjemmeside og føler mig temmelig sikker på hvordan den stakkels rok skal behandles. Den trænger. Efter tid i en kælder og kun en nødtørftig afstøvning inden jeg gik i gang (jeg havde virkelig ikke tid til andet) er det på tide at tage sig godt af den.

Jeg har smurt undervejs, og det har været godt. Men jeg ved den vil have godt af mere end lidt olie midtvejs i et spindeprojekt. Den vil gerne have bivoks - fortalte manden i Ashfords video - så bivoks er på vej. Jeg har styr på hvor den ikke må få voks og er temmelig sikker på at olieblandingen jeg kan købe i dyre domme på fine hjemmesider er den samme syrefri jeg bruger til symaskinen.

Når alt det er sagt, er det fordi jeg er færdig med det grønne uld.





Det er blevet så fint. Og så blødt. Blødere end forventet, når jeg tænker på at det visse steder både er overspundet og overtvundet. Det har været en fornøjelse at spinde ulden, og jeg sidder tilbage med en følelse af for alvor at have knækket koden.

Det er ikke totalt jævnt. Men det er langt mere jævnt end jeg havde forventet et andet forsøg ville kunne blive. Den fine melering gør det levende at se på og jeg glæder mig til at strikke af det.

Jeg ved godt det ikke er nyt, og at spinding har været baggrunden for beklædning i uendelige tider. Men tænk at kunne frembringe sit eget garn.

Jeg synes stadig det er vildt.





Og selvom det kribler i fingrene efter at fortsætte, er jeg ikke i tvivl om, at rokken har brug for lidt kærlighed og omsorg inden.

Så jeg venter.





De tohundrede gram Bluefaced Leicester i farven Flaske fra Garngalleriet er blevet til cirka 610 meter garn. Jeg mangler et haspetræ (det tror jeg Anders har forstået), for for alvor at kunne vurdere løbelængde (og lave pæne fed). Jeg brugte min garnvinde, og det er ikke optimalt.


Godt jeg snart har fødselsdag.





lørdag den 25. maj 2019

Pom Pom Hund


Dagen er brugt sammen med Sille og Rose. En skøn dag, i skønt selskab.





Det var også en skøn dag, da vi engang i foråret sad i Klubben og legede med garn. Berit plejer at sætte sig selv i kassen med dem, der under ingen omstændigheder kan lave noget kreativt. Vi andre er ikke helt enige og mener blandt andet at frembringelse af 50 liter velsmagende persillesovs også hører under kreativiteter.

Vi grinede meget den dag i foråret, og mens vi andre sad med garn mellem fingrene, sad Berit med en iPad og Googlede alt mulig ingen havde forudsagt. Midt i Googleriet sad hun pludselig med vejledningen til en hund lavet af pom pom'er.





Efter endnu flere grin og en bemærkning om at den lille garnhund lignede Lottes, noget mere levende af slagsen, fuldstændigt, endte det med at Berit kastede sig ud i diciplinen.

Det tog nogen dage, en del gloser af forskellig art og mere end en ahaoplevelse, når hun måtte indrømme at det der leg med garn faktisk kan være ret sjovt.

Enden blev en lille hund, lavet af det forhåndenværende garn, og med materialer fra diverse skuffer og skabe.

Flere nåede at tro den var levende, inden jeg fik fotograferet og Lotte fik den med hjem.







Jeg ved ikke hvor hun fandt vejledningen .. men et eller andet sted på Youtube er et godt bud.





fredag den 24. maj 2019

Yarn Along - Uge 21


Det er fredag, weekenden er skudt i gang og niende klassernes sidste skoledag gik fantastisk.

Revyen var ikke en af dem, der vil gå over i historien som fantastisk, men de gjorde det. Bagefter var der vandkamp i solskinnet. Vi plejer at have skumsprøjt, der har været arbejdet imod gennem mange år, men traditioner er svære at bryde, og det krævede en ny skoleleder og et stort forarbejde om barberskums skadelige påvirkning af øjne, inden det lykkedes.

Store baljer fulde af vand, lærere udstyret med store vandpistoler, masser af vandballoner og store elever udstyret med hvad de lige kunne finde - halvanden liters flasker, spande og en enkelt vandkande - midt i solskinnet viste sig at være ret sjovt. Udefra så de ud til at have en fest.

Til slut gik der sport i at hælde de mindre elever - eller hinanden - ned i baljerne, og trods gennemblødthed var der ingen som klagede. Når alle der ikke ville være med kan blive uden for det afmærkede område, er alting godt.

De gennemblødte tørrede, mens niendeklasserne fortsatte mod fodboldbanen og den årlige kamp mod de voksne. Med et tre-et nederlag løb de stadig glade fra banen og forsvandt mod frokost, fest, eksamener og det videre liv.

Vi andre fortsatte til klasser og i Klubben, hvor der stadig er børn at passe. Sidste skoledag er altid en hyggelig dag med lidt matte børn. I år lidt flere end vanligt, for de store, der plejer at gå hjem i bad, for at vaske duften af skum ud af næse og hår, blev og hyggede sig i stedet.


Jeg var ærlig talt også lidt mat, da turen endelig gik hjemad.













Læse:

Jeg afsluttede Lærlingen, der både endte med en uforløst ny historie og de ulidelige sidste fem minutter efter en noget nervepirrende afslutning. Jeg ser frem til flere af Tess Gerritsens bøger om Rizzoli.

I stedet startede jeg på Jussi Adler Olsens Og hun takkede guderne (åbenbart tidligere udgivet som Firmaknuseren).

Jeg var usikker på om den er noget, men til trods for at den ikke umiddelbart ligger inden for min komfortzone, følte jeg mig ret hurtigt fanget og er spændt på hvor siderne fører mig hen. Spændt på hvordan Nicky og Peters net bliver spundet sammen.

Jeg er ikke nået særlig langt, men alligevel længere end jeg havde forventet efter ganske få dage.


Strikke:

Sjalet jeg slog op til for nogen uger siden er vokset betragteligt. Jeg strikker stort set kun på det, når jeg ikke er hjemme. Det er et fremragende mødestrik.

Garnet er tyndt, og det føles som om nøglet ikke bliver mindre.

Sidste weekend begyndte jeg at overveje hvor stort det rent faktisk kan blive. Og om jeg nogensinde vil blive færdig. Hjemme igen vejede jeg det resterende garn, og kan konstatere at jeg er nået over halvvejs.

Jeg regner med at der i hvert fald er to, måske tre, allerhøjest fire mønsterrapporter tilbage, inden jeg kan lukke af.

Det bliver stadig fint.





torsdag den 23. maj 2019

Det grønne folkemøde


I forbindelse med skolens grønne profil, opstod ideen om et folkemøde. Planer blev lagt og sidste år løb det første af slagsen af stablen.

I dag afholdt vi nummer to - så nu er det en tradition!





Alle klasser har op til dagen arbejdet med bæredygtighed, miljø og grønt på kryds og tværs, og ender på dagen op med at vise det frem de har arbejdet med.

De er gode og vil vildt gerne vise frem. Der var teater på en ny måde, mellem publikum og med fokus på vores jord. Der var boder med klistermærker, insekthoteller, plastikfremstilling, plantejagt, quiz, affaldsløb og alt muligt andet.

Det var ikke kun eleverne der viste frem og solgte til gode tiltag på skolen (Vi sparer vist nok stadig sammen til en bålhytte). Også udefra kom aktører og fortalte om haver, maver, hjorte og hvordan man kan hacke alt det grønne.





I 4A har vi plantet tomater. Desværre er de ikke blevet så store. Vi tror nok at jorden de blev plantet i, var af den forkerte slags. I hvert fald var chilierne 4B har plantet - og pottet om i bedre jord - meget pænere og større at se på.

De solgte alligevel, og jeg så mange forældre gå med de små avispotter, som specielt pigerne er blevet rigtig gode til at folde. Jeg tror nærmest de kan i søvne.

På personalesiden har det grønne udvalg besluttet at vi skal spare på opvasken og alle personaler har derfor gennem de sidste uger malet deres egen kop, og jeg har gået i pendulfart mellem lærerværelset og klubben - hvor vi har flere ovne - for at sørge for hærdning, så kopperne holder.







Vi synes det var så god en ide, at også deltagerne på dagens folkemøde skulle have muligheden for egen kop med egen dekoration. Deltagerne tog godt imod, og der blev malet mange fine kopper.

De to store borde-bænkesæt vi havde bakset på plads var fyldte gennem hele arrangementet. Jeg tror, at havde vi haft mere plads, havde der været endnu flere, der ville male kopper.

En halv time efter lukketid, var alting ryddet op, og stort set alle spor efter dagens festivitas væk.


I morgen går det løs igen, når niende klasserne har sidste skoledag, med revy, vandkamp og fodbold mod de voksne.

Det skal nok blive sjovt!





tirsdag den 21. maj 2019

Nye bukser


Jeg fik endelig fikset overlockeren, så den ville sy igen.

Jeg ved ikke hvad der sker, men somme tider vil den ingenting, til trods for at jeg er helt sikker på at alt er trådet rigtigt. Når jeg så ender med at hive alle trådene ud, og starte helt forfra, så vil den pludselig gerne.

Det ville den også denne gang.





Jeg startede med lommerne, som jeg lavede lidt på gehør og uden den rygrad tingene plejer at ligge på. Der er tusind ting galt med de lommer. Ud over at de på ingen måde er pæne. Det koster at lade symaskinen stå for længe.

Da først de var syet på, kom det dryppende. Alle de ting og gode fif jeg burde have husket. Alt det, der ville have gjort dem pæne.

Nu sidder de der, hjælper med at kende forskel på for og bag, og falder vel lidt til i vask. Han skal alligevel ikke bruge dem ret længe. Om et par måneder kan han ikke passe dem mere, og så må jeg komme ind i lommekampen, og lave noget, der er pænere til den tid.

Jeg tænker også Oscar er pænt ligeglad.

Så længe der er mere plads end i de første par jeg lavede, og som han næsten ikke kan være i længere.





For at glæde den orangeglade dreng, købte jeg straks den orange camouflage da jeg fandt den. Orange er ikke nemt at finde.










Design: Mønstret er fra OTTOBRE 3/2006 - model 6 - Byxa i frotté.


Stof: Jerseystoffer dels fra Sting & Stoffer købt til Sy og Strik messe i Hillerød og dels fra Stoff og Stil og matchende rib fra Stoff og Stil.

Jeg har et fjerde stykke stof, men ingen rib der passer i farven, så det blev ikke nu. Jeg var egentlig heller ikke vildt begejstret for den grumsede gule sammen med hverken pandaerne eller rævene, men det blev sådan.


Størrelse: 74-80 cl.




Bemærkninger: Jeg kan godt lide de lidt baggy bukser, og muligheden for at vokse, så jeg lavede ribben i benene dobbelt så lang - det betød at ribben kom til at se lidt smallere ud.

Jeg tilføjede baglommer. med rib i øverste kant. det kunne jeg godt have gjort bedre. Jeg kunne godt lide de store forlommer, jeg syede på de første bukser, jeg syede til Oscar, men når størrelsen skal være bare det lidt større, var der ikke stof nok til så store lommer.

Jeg havde faktisk en forventning om, at jeg havde rigeligt stof til to par bukser af alle de halve metre jeg har købt. Det skal der nok lige regnes lidt på...

Jeg køber mere stof næste gang - for selvfølgelig kommer der en næste gang.


Jeg har ikke set ham i dem, men jeg tænker de passer.

Daniel fik dem med hjem, da han og Oscar pakkede sammen efter ugens fællesspisning i dag.