Masker på en søndag - Uge 4

 

Ugen kort:

• Jeg startede en ny børste, men nåede ikke så langt. Der dukkede en vigtigere snak op. Nogen ting er vigtige og børsten skal nok blive færdig. 
• Corona stod højt på dagsordenen, personalet nedlagt på stribe og jeg fik muligheden for at agere vikar i egen klasse, med den hyggeligste tegnede bog med gode tekster som udgangspunkt for seksualundervisning i fjerde klasse. 
• De synes det er spændende, men også lidt pinligt. Jeg lovede god tid til at fnise undervejs. Desværre blev en lærer rask inden fredag, hvor jeg havde lovet at fortsætte. Nu fortsætter vi i stedet på tirsdag, i mine skemalagte timer.
• Jeg tænkte det var ved at være tid til at gøre timer op, men måtte opgive, da det viste sig at det jeg troede var skemaet for min tilstedeværelsestid, var tiden for sidste år. Der er nok i virkeligheden ikke den store forskel, men opgørelsen blev alligevel udskudt til SFO-lederen finder tid til at afsætte mine timer i et skema. 
• De mange coronasyge gav igen plads til at AMR'en taler om skadesanmeldelser og hjælper hvor det er nødvendigt. 
• Teknologi og innovationskurset, der holdt pause de sidste måneder er igen på banen. Det var skønt at komme i gang igen, præsentere mine planer og få finpudset ideen. Nu er der lagt en lidt mere praktisk plan, end jeg først har fremlagt. 
• Fredagsbålet bød på kartofler i en æbleskivepande. Jeg mener stadig det er en god ide, der skal bare arbejdes lidt mere på den. Vejret var skønt, børnene var glade, og så er alting godt.
• Det viste sig at det nye baderum teknisk service har fået bygget er ret lækkert - og jeg har en nøgle. Dermed kunne jeg bade uden at afløbet stoppede til og køre velduftende hjem til Berit lige efter arbejde, til en flok timer i kollegialt tøseselskab. Det var tiltrængt. 
• Louise havde brug for at se håndbold. Dermed lykkedes det mig at se en enkelt kamp fra en hel turnering. Jeg har hverken set den ene eller den anden finale i dag, og aner ikke hvordan det hele endte.  
• Gurli måtte opgive kampen mod kræften og min søster og jeg tog til Nakskov til det sidste farvel. Det blev en superhyggelig dag, lige i Gurlis ånd.

Læse:

Junker er igen på banen, i Kim Faber og Janni Pedersens tredje bog i serien om politiet i København. En mand er stukket ned, en kvinde er drabt og nynazister kæmper på åben gade med bandegrupperinger på Balders Plads. 

Signe kæmper med sine egne dæmoner og Junker forsøger at glemme sine. 

Historien skal nok blive endnu mere drabelig. Spørgsmålet er hvordan persongalleriet kommer igennem. 

Strikke:

Min mor spurgte efter benvarme. Jeg fandt det sidste af det garn jeg i sin tid spandt og strikkede en hue til hende af. 

I forsøget på at strække garnet, så der er nok til to ben, har jeg lagt en mohairtråd til og strikker rib. Jeg tænker det er ved at være tid til at slå op til ben nummer to, strikke lige så langt som nummer et og se hvor langt garnet rækker derfra. 

Jeg tror der er nok. Ellers må jeg finde noget at tilføje.