lørdag den 27. august 2011

Brændbar


Anders mener, det er strømforsyningen.
Jeg synes bare her lugter brændt.

Hvorom alting er, er der forbud mod at åbne computeren.
Altså holder jeg pause...

Og drikker the.
For næsen har besluttet sig for at stoppe til.
Ret så irriterende!
Og ret så smart, at begive sig ud i regnvejr.

Jeg havde lovet at hjælpe Emilie med reklame- og avisudbringningen, og jeg troede helt ærligt (og måske lidt naivt) at det var holdt op med at regne...
Det var det ikke.
Og vi fik mere end et bad.
Af den meget våde slags...

Jeg kunne godt låne Emilies computer (som nu) og skrive et indlæg ind imellem. Men jeg synes ikke det er sjovt, når jeg mangler programmer, billeder og alt det, der skal til, når jeg også forlanger at det skal se pænt ud.

Hyg jer.
Så leder vi efter en strømforsyning, eller noget andet, for at blive online igen.

onsdag den 24. august 2011

Butikken er åben


Varelageret


Det tog tid. Jeg vidste det godt, men nu ligger de der. Allesammen.

Det ser ikke ud af meget, men det er hjerteblod. Det har taget oceaner af tid og der tænkt mange tanker.

Jeg er spændt. Spændt på om andre end jeg, synes oceaner af tid, leg med former og genbrugsmaterialer er værd at betale for.

Kig endelig indenfor og fortæl gerne vist og bredt til alle dem, der endnu ikke har set.

Butikken er lige her.

Tid til sorte fingre


Avispakning


Emilie har fået en avisrute. Hun startede i dag, og jeg lovede at hjælpe. Jeg kom vist også til at love at hjælpe på lørdag, når der er mange flere reklamer end i dag.

Inden vi kunne komme ud med de to aviser og to reklamer, der var stillet op til udbringning, mente jeg (som gammelt postbud), at det var bedst at pakke det hele først.

Dengang jeg var postbud, var der også masser af reklamer, som vi stablede på et stort bord og siden pakkede i bundter, så de var lettere at dele ud. Af mangel på bord i den rigtige arbejdshøjde, fandt Emilie hurtigt ud af at kanten på trappen egner sig glimrende. Hvad hun så skal gøre når der er regn eller sne, må der findes en løsning på til den tid.

Det var første gang og de første gange tager altid længere tid, så de godt to timer vi brugte sammen med vogn, aviser og tryksværtesorte fingre er vist egentlig ret godt gået.

tirsdag den 23. august 2011

Visitkort


Jeg har bestilt visitkort hos Moo.


Visitkort


De kom i dag, og er superlækre. Tykke og rare at røre ved. Jeg ved ikke hvad jeg havde forestillet mig, men helt sikket ikke den lækre kvalitet, jeg nu står med i hænderne.

Ydermere er jeg ret glad for muligheden for mere end en forside.

Nu mangler jeg bare lige tid nok til at åbne butikken og sætte varerne på hylden.

mandag den 22. august 2011

Guldet fra kælderen #3


Jeg gentager igen:

 

Så er der endelig sorteret færdigt.

Som jeg sagde, da jeg fandt to kasser fulde med garn i kælderen, kommer jeg aldrig til at bruge det hele og vil hellere give det væk, end skaffe mig af med det på anden vis.

Langt størstedelen er garn jeg har fået hen ad vejen og meget af det har ligget i mange år. Ikke kun de sidste ti år i min kælder og før det, min fars garage.

Så vidt jeg kan bedømme, har den ene kasse været besøgt af formentlig møl. Der er ingen tilbage. De har formentlig ikke kunne tåle temperatur og miljøet i kælderen. Det betyder dog, at noget af garnet har huller rundt om. Jeg har fjernet det værste, men jeg kan ikke love, at alt er helt.

Jeg skal som sagt ikke have noget for det, og der gælder først til mølle princippet. Til gengæld vil jeg ikke betale for porto. Jeg sender gerne, bare jeg får portoen betalt. Du kan også hente her, det kan vi sagtens finde ud af.

Garnerne er nummerede og gives væk i den rækkefølge kommentarer indløber.

Når din kommentar er den første i rækken, skal du sende mig en mail, med adresse, eller hvad der skal til, for at få byttet til at lykkedes. Så tager vi den derfra, og finder ud af alt det med porto og jeg skal komme efter dig.

Post Danmarks priser kan beregnes her.

 

Det sidste garn er maskinstrikkegarn. Det betyder ikke, det ikke kan strikkes i hånden. Til gengæld betyder det, at trådene er tynde, og der for fleres vedkommende skal mere end en tråd til, at kunne strikke med en fornuftig størrelse pind.

Alt det kan du sikkert selv finde ud af. Til gengæld kan jeg ikke komme med den præcise vægt af garnet, fordi det hele sidder på cones. Ikke alle keglerne har samme størrelse, men en almindelig en af pap, har jeg vejet til 34 gr. Jeg angiver den samlede vægt af både garn og cone.

En del af netop maskinstrikkegarnet aner jeg ikke, hvor jeg har fra. Jeg fik en del med, dengang jeg købte strikkemaskine, og jeg tror det her er resterne.

Det er blandt de uldne maskinstrikkegarner at jeg har fundet huller i garnet. Bare så du ved det. Jeg har fjernet de yderste lag, på det der så værst ud, men der kan godt være brister rundt omkring.

Jeg er helt sikker på, at utøjet er væk. De har tydeligvis ikke kunne overleve i min kælder.

 

garn fra kælderen

Garn 20. Bourdaux uld

Keglen med den gule platiskcone er formentlig en anden slags eller i hvert fald en anden indfarvning end resten, der alle virker ens.

Fra venstre mod højre:

Garn 20A. 363 gr. Afsat

Garn 20B. 155 gr.  Afsat

Garn 20C. 61 gr.  Afsat

Garn 20D. 332 gr.  Afsat

 

garn fra kælderen

Garn 21. Uld

Garnet her købte jeg til seminariets første maskinstrikkeprojekt – et sjal. Sjalet er forlængst afgået ved døden og resterne får jeg aldrig brugt.

Garn 21A. Orange uld. 131 gr.  Afsat

Garn 21B. Lilla uld. 102 gr på cone og 35 gr vundet op soom krydsnøgle.  Afsat

Garn 21C. Turquis uld. 251 gr.  Afsat

 

garn fra kælderen

Garn 22. Rød uld. 80 gr. Afsat

 

garn fra kælderen

Garn 23. Blå uld

farverne varierer lidt. Den forreste med den gule stribe øverst er tydeligst anderledes end resten. Igen går jeg ud fra, at de forskellige conetyper også betyder forskellige typer garn.

Fra venstre mod højre.

Garn 23A. 42 gr.  Afsat

Garn 23B. 42 gr.  Afsat

Garn 23C. 49 gr.  Afsat

Garn 23D. 50 gr.  Afsat

Garn 23E. 60 gr.  Afsat

Garn 23F. 112 gr.  Afsat

 

garn fra kælderen

Garn 24. Hvid uld

Igen er der forskel på typerne af cones, og dermed også garntypen/indfarvningen.

Fra venstre mod højre.

Garn 24A. 86 gr.  Afsat

Garn 24B. 97 gr.  Afsat

Garn 24C. 129 gr.  Afsat

 

garn fra kælderen

Garn 25. Lidt af hvert

Denne gruppe garn er for størstedelens vedkommende garn, jeg ikke er helt sikker på hvad indeholder.

Jeg har forsøgt med brændeprøver, men jeg kan ikke love mine antagelser er rigtige.

Fra Venstre mod højre.

Garn 25A. Orange “krøllet” garn. Jeg tror det indeholder både uld og acryl. Det ligner sidemanden, der indeni bedyrer at indeholde 50/50% uld og acryl. 91 gr. Afsat

Garn 25B. Grønt “krøllet” garn. Inden sidder et mærke, hvorpå der står 50% uld, 50% acryl. 123 gr.  Afsat

Garn 25C. Vissengrønt med sorte pletter. Jeg tror det er et naturmateriale. Ikke nødvendigvis bomuld, men det brænder uden at smelte. 154 gr.  Afsat

Garn 25D. Lyserød. Mærke indeni: 50% bomuld, 50% acryl. 106 gr.  Afsat

Garn 25E. Lyserød. Mærke indeni: 50% bomuld, 50% acryl. 210 gr.  Afsat

Garn 25F. Blåt “krøllet” garn. Jeg tror på ren bomuld. Cone 239 gr. Nøgle 22 gr.  Afsat

 

garn fra kælderen

Garn 26. Bomuld

Forskellige farver tyndt bomuld.

Garn 26A. Pink bomuld. 135 gr.  Afsat

Garn 26B. Blå bomuld. 55 gr.  Afsat

Garn 26C. Ferskenfarvet bomuld. 222 gr.  Afsat

Garn 26D. Hvid bomuld. 89 gr.  Afsat

Guldet fra kælderen #2


Med fare for at gentage mig selv, gør jeg det alligevel:

 

Så er der endelig sorteret færdigt.

Som jeg sagde, da jeg fandt to kasser fulde med garn i kælderen, kommer jeg aldrig til at bruge det hele og vil hellere give det væk, end skaffe mig af med det på anden vis.

Langt størstedelen er garn jeg har fået hen ad vejen og meget af det har ligget i mange år. Ikke kun de sidste ti år i min kælder og før det, min fars garage.

Så vidt jeg kan bedømme, har den ene kasse været besøgt af formentlig møl. Der er ingen tilbage. De har formentlig ikke kunne tåle temperatur og miljøet i kælderen. Det betyder dog, at noget af garnet har huller rundt om. Jeg har fjernet det værste, men jeg kan ikke love, at alt er helt.

Jeg skal som sagt ikke have noget for det, og der gælder først til mølle princippet. Til gengæld vil jeg ikke betale for porto. Jeg sender gerne, bare jeg får portoen betalt. Du kan også hente her, det kan vi sagtens finde ud af.

Garnerne er nummerede og gives væk i den rækkefølge kommentarer indløber.

Når din kommentar er den første i rækken, skal du sende mig en mail, med adresse, eller hvad der skal til, for at få byttet til at lykkedes. Så tager vi den derfra, og finder ud af alt det med porto og jeg skal komme efter dig.

Post Danmarks priser kan beregnes her.

 

Garn fra kælderen

Garn 11. Blåt uld i flamétypen

Garnet er tykt og nøglet vejer 133 gr. Tråden er knækket et enkelt sted. Jeg kom til at hive det midt over, da jeg rullede nøglet op.

 

Garn fra kælderen

Garn 12. Rødt hæklegarn, 100% bomuld, 92 gr.   Afsat

Garn 13. Gult hæklegarn, 100% bomuld, 142 gr.  Afsat

Det røde er lidt tykkere end det gule. Jeg gætter på de begge passer en pind 2.

 

Garn fra kælderen

Garn 14. Blåt hæklegarn, 141 gr.  Afsat

Garn 15. Offwhite hæklegarn, 99 gr.  Afsat

Garn 16. Bourdaux hæklegarn, 169 gr.  Afsat

Alle tre nøgler er af samme fabrikat – Cucirini Cantoni Coats – pind 2, og skinner lidt.

 

Garn fra kælderen

Garn 17. Tyndt orange bomuldsgarn. Den forreste nederste rulle. lidt lysere end den bagerste. 196 gr.  Afsat

Garn 18: Tyndt orange bomuldsgarn. Den bagerste nederste rulle. Lidt mørkere end den forreste. 324 gr.  Afsat

Garn 19. Orange bomuldsgarn. Den øverste rulle, lidt tykkere end de to andre ruller. 196 gr.  Afsat

Guldet fra kælderen #1


Så er der endelig sorteret færdigt.

Som jeg sagde, da jeg fandt to kasser fulde med garn i kælderen, kommer jeg aldrig til at bruge det hele og vil hellere give det væk, end skaffe mig af med det på anden vis.

Langt størstedelen er garn jeg har fået hen ad vejen og meget af det har ligget i mange år. Ikke kun de sidste ti år i min kælder og før det, min fars garage.

Så vidt jeg kan bedømme, har den ene kasse været besøgt af formentlig møl. Der er ingen tilbage. De har formentlig ikke kunne tåle temperatur og miljøet i kælderen. Det betyder dog, at noget af garnet har huller rundt om. Jeg har fjernet det værste, men jeg kan ikke love, at alt er helt.

Jeg skal som sagt ikke have noget for det, og der gælder først til mølle princippet. Til gengæld vil jeg ikke betale for porto. Jeg sender gerne, bare jeg får portoen betalt. Du kan også hente her, det kan vi sagtens finde ud af.

Garnerne er nummerede og gives væk i den rækkefølge kommentarer indløber.

Når din kommentar er den første i rækken, skal du sende mig en mail, med adresse, eller hvad der skal til, for at få byttet til at lykkedes. Så tager vi den derfra, og finder ud af alt det med porto og jeg skal komme efter dig.

Post Danmarks priser kan beregnes her.

 

For mange år siden fik jeg kassefuld uldgarn, muligvis vævegarn. Garnet er spundet, men ikke tvundet. Det er ret tykt og hårdt at strikke af. Jeg har tidligere strikket tasker, der siden blev filtet, på en pind 4. Fordi det er lidt hårdt, filter det ikke meget, men det får et fluffy udseende. Måske ville en større pind give mere filt. Jeg har ikke prøvet det, men tænkt det.

Der er en del af de enkelte farver, der alle er en smule støvede i farveholdningen. Det er ikke nødvendigt at aftage alt i en farve. Hvis du kun er interesseret i en mindre del, skulle det snildt kunne lade sig gøre.

 

garn1

Garn 1. Lys støvet grøn

6 fed á 100 gr. og 3 nøgler á  ialt 245 gr.

Afsat

 

garn2

Garn 2. Mørk støvet grøn

6 fed á 100 gr. og 2 nøgler á ialt 158 gr.

Afsat

 

garn3

Garn 3. Støvet karry

9 fed á 100 gr.

Afsat

garn4

Garn 4. Karry

3 fed á 100 gr. 5 fed á 90 gr. (kan ikke forklare forskellen) og et nøgle á 86 gr.

Afsat

 

garn5

Garn 5. Mørk karry

6 fed á 100 gr. og 3 nøgler á ialt 261 gr.

Afsat

 

garn6

Garn 6. Varm lys brun

3 fed á 1000 gr. og 4 nøgler á ialt 362 gr.

Afsat

 

garn7

Garn 7. Varm brun

5 fed á 100 gr.

Afsat

 

garn8

Garn 8. Orange

2 små nøgler á ialt 124 gr.

Afsat

 

garn9

Garn 9. Mørk orange

3 nøgler á ialt 202 gr.

Afsat

garn10

Garn 10. Rød

4 fed á 100 gr. 1 nøgle á ialt 78 gr.

Afsat

Av!


Det er dumt at lave brændprøver, når det brændende er af den brændbare slags…

Nu går jeg rundt og sutter på min finger…

Det første salg


Den lille sorte


Somme tider passer kalenderen og min mor kommer forbi om formiddagen. De er hyggelige de formiddage.

I dag passede alting og mellem alle samtaleemnerne var også snak om flettede og foldede tasker. Jeg er ikke så hurtig, men efterhånden er lageret fyldt, billederne taget og de sidste detaljer ved at være på plads, inden jeg vil åbne dørene til en lille butik og salg af yndighederne.

Jeg havde ni tasker, der var tiltænkt salgsvinduet. Nu har jeg otte, for min mor tog den ene i forvaring. Nu er den hendes og jeg er ret sikker på, at hun bliver glad for den.

Tasken var en af de tidlige jeg lavde med henblik på salg. Det var også en af dem, der gav inspiration til mange af de elementer jeg har implementeret i de senere, jeg har lavet.

Sorte og hvide detaljer fra dameblade, sammen med tekster fra en thailandsk avis. Det er ikke helt forkert, når min mor siger, det er som at give sine børn fra sig. Jeg tror nu på, den rammer rette hylde.


Og så kan I ellers få alle de billeder, der var tilltænkt amio.


Den lille sorte


Den lille sorte


Den lille sorte

søndag den 21. august 2011

Sankt Petri


På vej tilbage til centralstationen i Malmø valgte vi at dreje og følge retningen ad andre gader end hovedstrøget, for at slippe for de mange mennesker.

Den alternative rute bragte os forbi Sankt Petri Kirke, og da tøserne mente at tiden var til kirkebesøg, kiggede vi ind. Sankt Petri Kirke er Malmøs største kirke, høj og langstrakt, hvid og meget smuk. De høje buer danner grundlag for en fantastisk akkustik og strygeorkestret, der gav koncert, fyldte hele rummet med de smukkeste toner.


Sankt Petri Kirke, Malmø


I et hjørne bag indgangen var døbefonden placeret og netop det hjørne gav et indtryk af, hvordan kirken i tidligere tider har set ud.

De smukke hvide vægge dækker fornemtlig over kalkmalerier. Kalkmalerier, der blev dækket efter reformationen, da det ikke længere blev betragtet som smukt og rigtigt at have billeder i hele kirken.

Det lille hjørne i Sankt Petri Kirke, der er blevet renset og blotlagt indeholder kalkmalerier, jeg er tilbøjelig til at kalde de smukkeste, jeg nogensinde har set.

Mens musikken bølgede ud over kirkerummet, forlod vi kirken igen og satte mod stationen. Tøserne var efterhånden blevet trætte, og selvom de livede noget op igen, da vi atter satte fod på dansk jord, og omgivelserne var noget mere kendte, var det ved at være på tide at komme hjem.


Sankt Petri Kirke, Malmø

Søndagssysler


I formiddags var jeg overbevist om at der skulle vaskes. Jeg sorterede og gjorde ved, men det nåede aldrig længere. Da formiddagen diffinitivt var forbi, sadlede jeg i stedet cyklen og trillede mod Brønshøj og Henriette.


August 2011 


Siden jeg sidste gang var i den nye lejlighed, har der godt nok været effektivitet til stede – også selvom det måske ikke føles sådan. Meget er sket, dyrene kommet hjem og masser af indretningsbeslutninger står for døren.

Det var dejligt at komme forbi, og hjemme igen havde vasketøjet pludselig lyst til en svingom, så nu er der håb om frisktduftende rent sengetøj, når øjnene engang i aften ikke længere skal holdes åbne.

Kameraet har taget billeder af alt guldgarnet, jeg for længe siden fandt i kælderen, og nu er der snart mulihed for at dele ud af herlighederne. Snart som i, når jeg har vejet og målt, talt og gennemgået en gang eller to mere… Eller noget i den stil.

Hyggedag i Malmø


Solen skinnede og varmegraderne var høje. Set på den vis, var dagen for turen til Malmø heldigt valgt. Omvendt havde jeg ikke taget højde for Malmøfestivalen, der løber af stablen i disse dage, og meget hurtigt fik os til at lave planer om hvor og hvordan, skulle vi blive væk fra hinanden.


VLUU L210  / Samsung L210


Der var mange mennesker i gaderne, massevis af boder fyldt med spændende ting. Pigerne gik fra den ene bod til den anden, nød vejret, hinanden og alt det, der var at se. Undervejs stødte de ind i Mumi, som fik et ordentligt knus og i centret i den anden ende af hovedstrøget blev de sluppet løs på egen hånd.

Vi endte med middag på Pizzahut, hvor alle blev mætte, og halvdelen nød godt af muligheden for genopfyldning af glassene. Selvom solen forsvandt i bunden af gaderne, var det stadig varmt og lysene forsvandt aldrig helt fra pigernes øjne.

Mens Tøserne højlydte forsvandt ud mellem forretningerne, fandt Sille og jeg Clas Ohlson, en butik vi aldrig tidligere er stødt på. Vi savlede længe over kæmpe smukt dekorerede pærer, der sikkert både giver lys og ser fine ud, men kunne alligevel ikke beslutte os.


malmø2


Til sidst var klokken mange, pigerne ved at være trætte, bådturen på kanalen sløjfet og vi gik tilbage mod station og togtur hjem. Vel installeret i toget, manglede chaufføren og mere end en gang lød det over højtaleren at, han var på vej.

Vi havde ikke travlt. Vi havde alle et sæde og nød at kunne slappe lidt af i henslængt tilstand. Samtidig undrede vi os til stadighed over billetpriserne. To voksne og tre børn udløser nemlig en familiebillet, der viste sig at være langt billigere end to voksne alene. Så meget billigere at vi var en smule bange for, om der var sket en fejl. Også så meget billigere at der allerede er lagt planer om, at finde nogle børn, når turen næste gang går til Malmø.

lørdag den 20. august 2011

Lækkerheder

Jeg er blevet bidt.

Af små lækre, bløde, sekskantede puder.

Planen var et lille nemt “tage med på tur” projekt. Men så var dugen færdig og det igangværende sat i tænkeboks..

Små lækre, bløde, sekskantede puder, fungerer også fint i en hjemlig sofa…


Engang bliver det et tæppe

Togturshygge


Muffin til togturen


Jeg fik bagt, selvom det tog tid og køkkenet måtte ryddes først. Jeg var ellers ved at tabe underkæben af ren benovelse den anden dag, men selvstændige initiativer sker åbenbart ikke på en regulær basis.

Jeg tror jeg er ved at nå dertil, at jeg sørger for køkkenet, glæder mig når andre gør det, og inden jeg får set mig om er husstanden alligevel skrumpet til en mængde, der får køkkenskriverierne til at se ud som en leg.

Når jeg så engang skal være den besøgende i de nye hjem, vil jeg tænke som min farmor, der aldrig kunne drømme om at rejse sig og hjælpe i andres hjem. Man er vel ikke kommet i byen, for at skulle stå i køkkenet, sagde hun altid. Det var også hende, der var meget imod andres hjælp i hendes køkken.


En mini mellem de store


Men nu er der muffiins. Både store lækre, og efter Emilies ønske en flok små og fine. Der skulle være nok både til togture, Malmøhygge og til de stakkels efterladte, der vist nok glæder sig til en dag uden tøserne i hjemmet.

Jeg er ved at være klar, så er det spændende, hvor hurtigt jeg kan få pigerne ud af døren, når de ankommer engang ved ti-tiden.

fredag den 19. august 2011

Bare lige en time…


I sidste uge havde Fakta urtethe fra Urtekram på tilbud. The af den slags Frau Putz har lært mig hedder blomstervand, og som Anders lynhurtigt tog til sig.

Da jeg ikke kunne vælge, kom der mere end en blanding i min kurv. Det er jeg ikke ked af, for jeg holder meget af urtethe og de er ret gode, alle tre. Begrebet blomstervand er også helt fint med mig… Det dækker vist ret godt.


Urtekrams gode the


Med fredag er ugen slut og weekenden venter. Det er hårdere at starte op med nye børn og nye navne, end jeg sådan lige går rundt og forestiller mig, så selvom jeg har købt ind til bagning til turen i morgen, har jeg svært ved at finde energien til det lige nu.

I stedet vil jeg brygge mig en kande the, finde et lille strikketøj og sætte mig i sofaen.

I øvrigt kan jeg slet ikke bage nu. Der er i hvert fald god grund til at vente, til smøret har rumtemperatur. Spørgsmålet kunne så være, hvornår jeg skal tage smøret ud af køleskabet…

Forberedelser


Der er mange gode grunde til at have fødselsdag midt i sommerferien, men planlægning af børnefødselsdage er ikke en af dem.

I år ville vi for en gangs skyld være i god tid, så allerede inden sommerferien sendte vi invitationer ud til Tøsebarnets tøsefødselsdag. Noget i retning af at sætte kryds i kalenderen, møde op på adressen lørdag formiddag, og så kunne vi hen ad vejen beslutte hvad dagen skulle bruges til.


Fra sidste tur til Malmø


I lang tid var planen en dag på stranden. Efterhånden som sommervejret ikke har vist tegn på alt for meget strandvejr, har vi tænkt andre tanker. Men det kunne jo være, og strandplanerne blev aldrig rigtig pakket væk.

Efterhånden som lørdag er rykket tættere og tættere på, er de famøse strandplaner rykket tilsvarrende længere væk. Men hvad skulle vi så? For et par dage siden slog lynet ned. Emilie og en af veninderne snakkede pludselig om Malmø. For der er hyggeligt.

Planer er lagt og turen går derfor i morgen formiddag mod det svenske. Bedsteveninden er sprunget på, og tager med. De tre tøser er klar og i aften venter bagning af en omgang muffiins, så ingen går sukkerkold i løbet af dagen.

Så mens vaskemaskinerne rumler i kælderen, vil jeg skrive en liste, så der ikke pludselig mangler mel, når arbejdsdag og indkøb er overstået.

Om vejret bliver lige så solrigt, som sidste gang vi tog afsted, kan så være det spændende spørgsmål.

torsdag den 18. august 2011

Mod nye højder


Sommerferien er for alvor slut og hverdagen begyndt igen.


Altanen august 2011


Hvert år byder på udfordringer, og hvor jeg for et par år siden, oplevede samme udfordringer igen, og igen, og igen, har jeg flyttet mig og ser nu nye udfordringer hvert eneste år.

Udfordringer er med til at gøre hverdagen spændende, og i år er ingen undtagelse. Tværtimod. I år har udfordringerne nye fortegn og der skal tænkes nye og alternative tanker. Der skal implementeres nye måder at agere i hverdagen, og om vi når målet, ved ingen før året er slut.

Det er en kamp, men en god en af slagsen. En kamp for det gode, med masser af positivitet og intentioner om at gøre det bedst muligt.

Heldigvis har vi glade børn, der umiddelbart ser ud til at glæde sig over de nye muligheder og alle de nye sammensætninger.

Min største kamp lige nu er at lære alle de nye navne. De sidder fast, før jeg aner, men der er altid nogen, der er sværrere end andre. I år er der for eksempel fem tøser med langt lyst hår.. der alle ligner hinanden :)

onsdag den 17. august 2011

De fineste strikkede kniplinger


Kniplingsdug


Jeg kan ikke huske hvad, der fik mig til at starte projektet. Men jeg er sikker på, at det var et spørgsmål om at bevise, at selvfølgelig kunne jeg strikke en dug.

Nu er den færdig. Og fin. Og jeg behøver aldrig mere gentage projektet. Heller ikke selvom det faktisk har været meget hyggeligt at sidde med de alt for tynde pinde og det fine hvide garn.

Beviset er til stede, og der er mange andre ting, jeg hellere vil strikke end en til af slagsen.

Jeg var nået langt, da jeg fandt den i kælderen. Længere end jeg umiddelbart troede. Så vidt jeg kan måle mig til, er det “kun” de yderste tyve centimeter, jeg har siddet med de sidste uger.


Kniplingsdug


Det har været både spændende, hyggeligt, tålmodighedskrævende og kedeligt at sidde med. De to sidstnævnte fordi der ikke er mindre end atten gentagelser hele vejen rundt. Efter to gentagelser har jeg været parat til næste pind, i ivereren efter at se mønstret folde sig ud. Så er atten gentagelser langt – specielt når næste pind og næste kapitel af mønsterudviklingen først begynder, når der også er strikket en hel omgang uden mønster.

De tynde pinde er jeg heller ikke særlig gode venner med. Jeg forkramper og maser neglene ind i hånden. Hverken det første eller det andet er særlig behageligt, og her har jeg haft stor glæde af en strikket lap, der holdt i højre hånd, over masker og pind, har givet lidt mere at holde i. Jeg kan alligevel ikke frasige mig at de tynde pinde efter endt brug er noget bøjede.


Kniplingsdug


Dugen blev fundet i kælderen, hvor den har henslæbt en tvivlsom tilværelse i poser og kasser i noget der må være mindst elleve år. De første to år, var slet ikke her, men i min fars garage, hvor alle mine ting blev opmagasineret dengang ungernes far og jeg flyttede fra hinanden og jeg endnu ikke havde noget sted at bo.

Jeg har en klar erindring om at have strikket på den i lange perioder gennem nogle år. Jeg har også en klar erindring om, at jeg startede mens vi boede i det rækkehus, vi købte dengang jeg var ved at bosætte mig som indehaver af både hjem og bil. Dengang jeg var ved at glemme mig selv. Jeg kom heldigvis videre, og nu mange år efter er dugen også kommet til sin ret igen.

Alle de her erindringer får mig til at tro jeg slog de første masker op engang i 1996, også selvom årstallet på bladet siger ‘95. Jeg kan meget vel have haft det liggende og gået rundt om mig selv længe, inden jeg sprang i.

Hvad jeg skal bruge den til, har jeg ingen anelse om. Lige nu ligger den over sybordet, jeg bruger som sofabord. Hvor genialt det i det lange løb er, er jeg ikke helt sikker på. Det gør det i hvert fald noget mere besværgeligt at åbne og nå frem til mine strikkepinde, der befinder sig i bordet.

Men det ser fint ud!


Kniplingsdug




fakta


Design: Kniplingsstrikket dug fra Alt om Håndarbejde 1/1995


Garn: Tynd 100% hvid bomuld af hækleslagsen. Jeg har brugt flere forskellige mærker og kvaliteter. Til aflukningen vagte jeg at bruge en tråd, der var en lille smule tykkere, end den resten af dugen er strikket af – bare fordi jeg havde det.

Den færdige dug vejer 430 gr.


Kniplingsdug


Pinde: Flere forskellige udgaver af nr 2. Jeg er formentlig startet ud med strømpepinde og senere skiftet til rundpinde. Da jeg fandt dugen i kælderen, var alle de mange masker på een 80 cm rundpind. Det var næsten umuligt at flytte maskerne, fordi de sad så tæt. Jeg supplerede med yderligere to rundpinde nr 2, 100 cm, og fordelte maskerne med 6 gentagelser på hver rundpind og strikkede på en rundpind ad gangen – det virkede ret godt, selvom det ikke indbød til at blive flyttet for meget rundt.


Størrelse: Den færdige dug har en diameter på 140 cm.


Bemærkninger: Det har været et stort arbejde, og når jeg kigger på det færdige projekt, er jeg faktisk ret duperet over, at jeg har lavet det!


Har du lyst til at se flere billeder af dugen, kan de ses lige her på Ravelry.

tirsdag den 16. august 2011

Det lykkedes


Masser af nåle


Et kort øjeblik var jeg bange for, om jeg havde nåle nok…

Hele vejen rundt


Den tyndeste hæklenål


Sent i aftes løb de sidste masker af pindene, hjulpet godt på vej af den tyndeste hæklenål, jeg endnu har haft under behandling.

Mens ungerne i morges fik øjne, fik jeg hæftet alle ender, og om lidt kan Dr. Beckmanns Superhvid få lov at overtage i forsøget på at opnå ens farve overalt. Der er flere skjolder på det færdige arbejde, som sikkert nemt forsvinder. Men om farveforskellene i garnet også vil udlignes, er jeg knap så sikker på.

Jeg springer ud i det, håber den gode doktor ikke er for slem ved miljøet, og ser lige om ikke vasketøjskurven skulle rumme andet der trænger til ektra hvidtning.


Den tyndeste hæklenål


Hvordan opgaven at spænde det hele ud skal forløbe, er jeg stadig lidt usikker på. Jeg har masser af brikker, til at samle en stor firkant til isætning af nåle. Henriette var så sød at låne mig halvdelen af hendes, for ellers tror jeg ikke der er nok. Spørgsmålet er i højere grad, om jeg har gulvplads nok.

Det kan godt være det ender med en omrokering, eller helt nedlæggelse af spisebordet et par dage…

mandag den 15. august 2011

Den rigtige indpakning


Den rigtige indpakning


Lige som Anders ikke altid er lige hurtig, var det først da stagerne var på vej, det pludselig gik op for mig, at det ikke duede at aflevere lyskilderne indbundet i stofstrimler – som ellers er den måde Anders transporterer frem og tilbage.

Ret hurtigt – med hjælp fra Anders – fik vi i teorien udviklet en pose, der både kunne indeholde stager og ekstra lys. Jeg tegnede og tænkte og endte med en masse små stofstykker, der siden blev sat sammen til en transporterbar indpakning.

Tankerne nåede helt derhen, hvor også en mulig brug af indpakningen efter udpakning kunne være til stede. Men hvad skal et kobberbrudepar bruge en pose til? Min umiddelbare ide endte med at være dåseøl. Altså målte jeg på en halvliters af slagsen – indkøbt til mål, hvilket Anders ikke opponerede imod. Da først tasken var syet, var der mulighed for at nyde indholdet.


Den rigtige indpakning


Den rigtige indpakning


Sådan nogen skal være kolde, så et par lommer til små fryseelementer blev tilføjet, og inden længe gik det op for mig, at hele opsætningen helt sikkert vil egne sig perfekt til pinde, garn og små projekter. Hvilket Bettina også straks så muligheden for.

Den indvendige opdeling, var i første omgang til glæde for stagerne, dog stadig målt efter dåserne. Men det ser altså også ret godt ud, når hullerne fyldes ud med delelementer af et igangværende projekt…


Som også virker fyldt med garn


Der er ting, jeg ville lave anderledes, hvis jeg en anden gang skulle gentage projektet. Men lige som stagerne er unikke, synes jeg det føles bedst, at også denne bliver en ener.