Masker på en søndag - Uge 22

 

Ugen kort:

• Mandag var starten på fjorten dage, uden at skulle være på skolen. Det føles helt forkert. 
• Vi havde sidste undervisningsgang i matematik, inden det for alvor er slut. Det er også helt forkert. Og vildt underligt, at lige om lidt skal vi aldrig se hinanden igen.
• Endnu engang viste KP, at de ikke har helt så meget styr, som de burde. Og meritholdet måtte finde vej til Tagensvej, til eksamensforberedelsen, dagen før dagen. 
• Opdelt i mindre grupper, holdt vi "fagteammøde" med en dagsorden, der skulle skrives noter til, der kunne bruges på dagen. Vi kunne have været skarpere, men at tale om en dagsorden skaber fokus, som var godt at have med. 
• Vi mødtes og kørte til stranden, hvor de garvede badedamer, sad og nød solen, mens vi hoppede i og nød vandet. Det er ikke koldt længere, og hue, ske og handsker er pakket væk sammen med den varme badekåbe. 
• Skriftlig eksamen i matematik - seks timer i en gymnastiksal - gik overraskende hurtigt. Først da jeg trykkede send, begyndte nervøsiteten at indfinde sig. Næste uge venter den mundtlige prøve. 
• Jeg synes det som udgangspunkt gik godt, og jeg har svært ved at forestille mig, at jeg ikke består. 
• Fredag var hyttetur med 3.X, planlagt af forældrene. Kristine hentede, jeg havde uld, karter og håndtene med, til et eventyr med billedevævning på hjemmelavede rammer af pinde fundet i skovbunden. Da undervisningen og skoledagen var slut, tog vi hjem igen, mens forældrene overtog og børnene slog telte op i skovbunden. 
• I Vestbad har de udskudt sommersæsonen, og der er endnu fjorten dage med morgenbadning i  friluftsbadet, inden åbningstiderne skifter - til hvad ved jeg ikke. Vandet var skønt, og jeg begynder at overveje længder af svømning.
• I Frederikssund fandt i plads ude til strik, snak og hygge. Det er altid skønt. 

Læse:

Jeg var gået i gang med en krimi, jeg havde liggende. Men så biblioteket have den igen og jeg var ikke rigtig fanget. I stedet gik jeg i gang med fjerde del af Bridgerton, og er overraskende godt underholdt. Jeg tror bare jeg har brug for den lette underholdning, der ikke kræver det store, for tiden. 

Den fjerde bog er den tredje sæson. Penelope bliver endelige rigtig introduceret for læseren. Hun har været der, men mest i periferien, som en biperson. Hun har været præsenteret som veninde til Eloise, men ikke rigtig.

Det er nu det sker, det er nu vi får et indblik i deres venskab. Og det er nu en kærlighedshistorie er ved at udfolde sig. 

Jeg tror bare jeg reserverer den næste i serien. 

Strikke:

Der er gået babystrik i mine pinde. Jeg har efterhånden lidt af bunke liggende. Og stadig lidt garn, som jeg kom til at købe. 

Lige nu strikker jeg lille rillejakke fra Lene Holme Samsøes Babystrik på pinde 3. den er med mig, når jeg er ude. Den får lidt kærlighed, når der er tid. For eksempel de sidste fem minutter af en skriftlig eksamen, lige efter jeg havde trykket på sendknappen, og der ikke var nogen vej tilbage. 

Der var ligesom ikke andet at gøre. 

Masker på en torsdag - Uge 21

 

Ugen kort:

• Det er efterhånden længe siden ugen hed 21. Men billederne er taget, så jeg synes der skal være plads.
• Studieåret blev afsluttet med tur til en lærerhave, med hygge, grill og indlagte matematikopgaver. Det var vildt hyggeligt. 
• Jeg havde lovet mig selv væk som vikar, tilbød endnu et par vikartimer og måtte sige ja til en hel dag samme med både værksted- og køkkenhold. Der var engang jeg synes vikartimer var forfærdelige, selvom det er egne klasser. Jeg må erkende at sådan har jeg det ikke længere.
• Ugen gik med tanker og senere klapren i tasterne til den eksamensopgave, der stod for døren og skulle afleveres. Søndag aften gik jeg i seng med vished om at nu kunne jeg ikke gøre meget mere. Men også at en gennemlæsning og sikring af henvisninger og litteraturliste, ville gøre godt efter en god nats søvn. 
• Torsdag var uden undervisning, og jeg kunne derfor køre omkring min mor, og snakke et par timer. Vi fik styr på den kommende tur til Nyborg på lørdag.
• På volden ligger nedfaldsgrene, der er gode at lave bøjler af. Jeg havde lovet en af drengene at hente grene. Jeg stillede dem i kælderen, i en naiv tro på at de sagtens kunne få lov at stå. Da jeg skulle bruge dem, var de væk. Æv!

EDIT: 

I stedet for at have styr på nye billeder, lykkedes det mig at genbruge sidste uges billeder. (Ikke så underligt, jeg undrede mig over ikke at være kommet længere...). Det retter jeg op på nu - en hel uge for sent. Det siger måske noget om, hvor hektisk denne uge har været - selvom det ikke har føltes sådan. Mere om det senere.

Bogen er den samme, det er udelukkende billeder og tekst til strik, der ændres. 

Læse:

Den sidste bog i serien om Niels Oxen bygger direkte oven på den foregående. Måske er det derfor den er mere lige på og hårdt, i stedet for først at skulle finde vej til historien. Den er lettere læst og jeg vender side efter side. 

Franck og Oxen er på jagt efter bagmændene fra forrige bog. PET lægger sagen ned, men vil de finde sig i det? Og hvilken interesse har CIA i samme historie?

I baggrunden findes stadig Mossman, den tidligere PET-chef, som har nedsat sig som konsulent. De to sager har tråde til hinanden, men hvordan hænger de sammen?

Jeg kan mærke det irriterer mig at alle kapitler starter med han eller hun, uden at fortælle hvem. Der kan gå en halv side før der kommer et clue. Det irriterer mig ikke nok til at stoppe med at læse.  

Strikke:

Sidste år var jeg heldig at vinde en projekttaske syet af Marianne, fra Marius Hygge. Marianne sendte en bunke små 10-grams nøgler med, og en plan, der aldrig rigtig blev til noget bankede på. 

Nu har jeg brug for en gave, til et ganske særligt menneske, jeg har lært at kende gennem det seneste år. Color palette Socks synes en god ide, og jeg har fundet de små nøgler fra Marianne. 

Det hvide garn, er helt almindeligt kedeligt strømpegarn fra Føtex, som passer til projektet. Det er hyggeligt at vælge den næste farve, fra en bunke farver, jeg aldrig ville have valgt.

De er hurtigt strikkede. Jeg strikker begge strømper - lidt på den ene, lidt på den anden - så ender færdige cirka samtidige. 

Solen over Damhussøen

 

Det er tydligt blevet lysere. Cykellygterne er for længst slukkede og solen står højt langt ud på aftenen. Tirsdagsaftenerne med cykelture hjem fra studie har længe været ulveblå og med lygterne tændt.

For en måned siden stoppede jeg ved Damhussøen på vej hjem, fandt kameraet frem og tog billeder af solnedgangen og den skønne blå. 

For et par uger siden gjorde jeg det samme. Da jeg igen kørte turen forbi søen, blev det pludselig tydeligt hvor meget lysere det nu er blevet.

Jeg er stadig nødt til at tænde lygterne, inden jeg når helt hjem. Men kun lige. På tirsdag har vi sidste undervisning inden sommerferien. Sådan et højere studie har lange ferier. Jeg klager ikke, og glæder mig i stedet over flere timer til forberedelse af den eksamen, der står for døren. 

Der er også stadig solnedgang, når jeg cykler hjem. Men lyset er et helt andet.

Hvis jeg husker det, stopper jeg igen på tirsdag, og dokumenterer endnu en gang inden sommeren med de lyse nætter, for alvor står for døren.