110 års fødselsdag

 

Anja og Jens inviterer hvert år til sommerfest. Som regel er det "bare" en fest, en festlig sammenkomst, en dag med skønne mennesker, de holder meget af, og som gennem årene har lært hinanden at kende, og glæder sig til gensyn til den årlige sammenkomst.

Somme tider bliver det mere end "bare" en fest. For eksempel når det kan kaldes fødselsdag, og de to tilsammen kan tilskrives hundrede og ti år. Denne gang garneret med den fineste kage - der endda smagte fantastisk. 

Det er et par uger siden Berit hentede mig og mine samlede pakkenelliker, inklusive det meste af den gave vi var flere om. Vi låner altid Anjas shelter og den ene gang om året jeg næsten sover under åben himmel, skal der pakkes til en nat med en god dyne, og varmt tøj.

Nu er Anjas shelter af den lidt mere luksuriøse slags. Dengang de byggede det, var det et shelter som de fleste andre. Helt klart af den pænere type, med et godt udhæng og et grønt tag. Siden har det fået lagt elektricitet ind, så der er lys om aftenen og hylder med elkedel og hvad man ellers kan få brug for.

Anja sover i shelteret store dele af året, og jeg forestiller mig, at så bliver der nemt brug for det ene og det andet. Når vi er der, rykker hun ind, så vi kan fylde det hele - her er vi Berit, Louise og jeg. Anja har gode madrasser, så vi skal bare have linned, pude og dyne med. 

Undervejs i festen blev vi sendt på orienteringløb. Som vi stod der ude midt i alt det grønne, ved en post og skulle svare på spørgsmål, faldt der pludselig noget stort og summende forbi mig, ned i bunddækket. Jeg blev nysgerrig - Hvad var det? Var det noget? Var det bare noget jeg forestillede mig?

Nede mellem bladene sad to kæmpestore meget blå og gule guldsmede, smedet sammen med hale mod nakke. De summede, sad helt stille og ordnede det de skulle. Jeg forsøgte at komme tæt nok på til billeder, de var svære at ramme, og så pludselig gav de spil på hinanden. Den ene fløj højlydt summende væk, den anden ventede et splitsekundt, inden også den forsvandt. 

Det var vildt, og jeg forestiller mig ikke, jeg nogensinde skal opleve det igen.

Det blev en skøn dag, aften og nat, inden vi næste morgen spiste fælles morgenmad og Berit kørte mig til Roskilde. Det var weekenden for Fiberfolk i Roskilde. Jeg havde en plan om to specifikke ting jeg gerne ville have og en aftale, der blev aflyst. Jeg besluttede, jeg kunne selv.

Jeg fik det jeg kom efter - hverken mere eller mindre - Gik tilbage til stationen, mødte en bro og blev hentet af Berit ved den hjemlige station. Hun havde stadig alle mine pakkenelliker, og synes det var helt fint at køre mig helt hjem. 

Jeg klagede ikke.

Dermed var en skøn weekend slut.

Garnnøglefestival i Brande

 

Når jeg kigger på kamerarullen for de sidste måneder, er det begrænset hvor mange billeder jeg har taget. Men blandt de få der er, er billeder jeg troede jeg for længst havde vist frem.

For eksempel garnnøglefestivallen i Brande. Det er længe siden, så længe siden at jeg var helt sikker på, at det havde jeg vist frem. Men det kan jeg konstatere, at jeg ikke har.

Det var tilbage i start-februar at der var strikkefestival i remisen i Brande. Brande, der viste sig som en by fyldt med kunst og god mad.

Strikkefestivallen i Brande er smukt placeret i den gamle remise, der er et ret fantastisk bygningsværk med de gamle med spor efter tidligere tiders anvendelse. Inde i selve den smukt renoverede cirkelformede remise er stadig skinner i belægningen, mens værkstedet bag rummer esse, den største skruestik jeg nogensinde har set og en bænksliber jeg kunne blive lidt misundelig over. 

Ude foran er den gamle drejeskive stadig intakt og de store grønne porte giver minder om dengang lokomotiver kørte på kul og havde brug for at være i læ, når de ikke var i brug. 

Stedet var velbesøgt, der var mange siddepladser, der blev flittigt brugt af mest kvinder medbringende strikketøj eller lignende. Standholderne var af meget forskellig karakter. Flest var small makers, men også lokale butikker var repræsenteret. Personligt synes jeg det bliver lidt for kommercielt, selvom det formentlig er en god eksponering for små butikker.

Der var hyggeligt og jeg hjem med lidt forskelligt og lidt mere end forventet. 

Jeg havde Anders med ind og gå en hurtig runde, så gik han igen og vi mødtes senere ude i byen til frokost. Dengang i februar var det isende koldt og en varm pizza i et varmt etablissement var godt inden vi gik tilbage til vores logi, der var langt større end forventet og med varmekilder, der ikke fungerede.

Baggrunden for at tage til Brande opstod, da jeg manglede spindefibre til det garn jeg gerne ville i gang med at spinde. For et par år siden var jeg til Barcelona Knits og kom hjem med to gange 100 gram spindefibre, som jeg manglede endnu 100 gram til. I sommers fandt jeg uldne fibre til Fiberfolk i Roskilde, men da jeg kom hjem viste de sig ikke at fungere med de farver jeg havde i forvejen. 

Da Birthe P (Garngalleriet Mikrofarveri) fortalte at hun skulle til Brande, sprang jeg til og spurgte Anders om han ville med. Jeg var sikker på at Birthe ville have noget der ville virke sammen med det jeg havde i forvejen. Om ikke andet ville jeg kunne bestille noget hos hende. 

Jeg fik hvad jeg kom efter og hjemme viste det sig at være helt perfekt. 

Da først beslutningen var taget, kiggede jeg på resten af standholderne og hjemmefra havde jeg lyst til at finde keramikeren der lavede smukke knapper. Jeg kom hjem med smukke knapper fra AGL Art. 

Da det viste sig at også Kirsten Brun ville være til stede, var det nærliggende at købe uldvask med hjem. Jeg er ret vild med sæberne fra Blue Mountain Soapery.  

Jeg samler i øjeblikket på minier til det tæppe jeg har slået op til, og endte da også med et par stykker fra både Garngejst og By Bjørg. Hos Paabyenge Plantefarvning fandt jeg et fint målebånd, mens Faster Mette havde både en lille saks og markører med får. Endelig endte jeg med et kit til broderede bordskånere fra Møllers Uld. 

Det var en skøn dag og jeg mødte endda et par stykker jeg kendte. Men jeg har det sådan, at nu har jeg været der, og næste gang vil jeg hellere se noget andet.

Brande

 

Sidste år slæbte jeg Anders med til Vejle, da der var Fiberfolk. Det blev en hyggelig weekend, som bestemt tåler en gentagelse. Da jeg hørte Birthe P fortælle at hun skulle til Strikkefestival Brande, og jeg manglede uld til et spindeprojekt, var der derfor ikke langt fra tanke til handling. 

For hvor svært er det lige at komme til Brande, og er der mulighed for overnatning. Begge dele lå indenfor rækkevidde, og Anders var hurtig til at sige ja, da jeg foreslog en weekend hjemmefra. 

Fiberfestivallen var i går - søndag. Ingen af os har aftaler mandag, så beslutningen om at tage hjemmefra lørdag, og blive til mandag var let. 

Brande er mere end bare en lille by i Jylland. Brande har vist sig at være et kunstcentrum med gavlmalerier og Streetartfestival hver sommer. I vinterkulden er det stadig muligt at se gademalerierne fra sidste år og havde det ikke været så koldt, havde vi være mere rundt i byen og se på kunst. 

Brande er også god mad. Mægtig god mad, for at sige det mildt. Vi har spist ude både til frokost og aften to dage i træk. jeg må indrømme at to dage med så meget udendørsmad er lige i overkanten, og at vi selv står for morgenmaden er ret godt. Det bliver også godt at komme hjem til eget køkken og gryder. 

Vi startede i lørdags med frokost på Cafe Tankefryd. Det hyggeligste sted, fyldt med umage inventar og borde med navne. Vi sad ved Svigermors bord, fik god betjening og god mad. Senere gik vi ud i byen igen, for at besøge Smagshuset. Det er en perle, med virkelig god mad, i den lidt dyrere ende af skalaen - men bestemt det hele værd. Vi fik en delemenu med seks små retter, og trillede hjem. 

Jeg har kun taget sporadiske billeder fra de to første steder. 

Søndag mødtes vi til frokost (Anders forsøgte at gå med på strikkefestival, men måtte opgive efter en enkelt hurtig tur fra den ene ende til den anden. Det var forventet, og jeg fortsatte på egen hånd.). Vi var enige om at finde lidt billigere spisemuligheder og endte på Mamma Mia, og en stenovnsbagt pizza. Det var også godt og fyldt med smag. Langt senere blev vi sultne igen og satte kursen mod Fuyu Sushi. Sushi er generelt godt, og det var heller ikke dårligt. Vi er nok bare bedre vandt, og med de andre oplevelser i bagagen, var det helt klaret turens madmæssige lavpunkt.Jeg ville komme igen, for det var godt og fint. Nogen gange kan det bare være svært at leve op til virkelig gode madmæssige oplevelser.

Med alt det sagt, kan Brande muligvis byde på gode overnatningsmuligheder. Vi har bare ikke fundet dem. Og så alligevel. Vores logi er et sammensurium at godt og skidt. Mest det sidste, og det mest fordi det er vinter og koldt. 

Jeg lejede en hotellejlighed, En kæmpe en af slagsen viste det sig. Som sådanbare to værelser, men med så meget spildplads, at selve lejligheden er større end den vi bebor derhjemme. Vi har to etager og en hall, der ud over en trappe, ikke indeholder andet - ikke engang et spejl. Jo en fungerende radiator. Men det er ikke hallen vi har brug for varme i.   

Remisen i Brende, hvor strikkefestivallen foregår.

Der er nemlig ikke varme i det kombinerede stue-køkken. Vi er endt med dyner i sofaen og ovnen på fuld knald. Der er heller ikke varme på badværelset, der dermed mere er et koldt gys end en egentlig fornøjelse. Til gengæld er der varme i soveværelset, som ligger ovenpå og varme ryger som bekendt til vejrs.

 

Ligesom der nederst er en kæmpe hall med trappe, er der også ovenpå et voldsomt spild med en tilsvarende hall, med trappe og en sofa. Soveværelset fylder lige så meget som stue-køkken nedenunder og over alt står møblerne og råber til hinanden. Her er slidt, køkkenet har mangler, med alting fungerer som udgangspunkt - altså bortset fra varmen.

Vi bor i hele venstre halvdel af huset her - både oppe og nede. Det er svært at varme op med kun to u belejligt placerede radiatorer.

Ud over spildpladsen havde det været perfekt, hvis det var sommer og vi ikke havde brug for varmen. Jeg har forsøgt at kontakte udlejer, der telefonisk lod os forstå at de er tilgængelige hver dag fra 8-17, men vil vi have personlig kontakt skal vi skrive til dem - på en adresse, der ikke findes. Jeg har forsøgt via flere platforme - og så var det vi tog ovnen i brug. 

Vi bor en lille smule uden for byen, et kvarters gang fra stationen i et område, der er i gang med en byudvikling. Der går ikke mange år, før området føles mere som by end land. Det er let at komme til og fra og weekenden har været skøn. 

Snart pakker vi sammen og tager hjem.

Fiberfolk i Roskilde

 

Bettina og jeg havde aftalt at mødes og tage til Roskilde i går. Tiden var lidt presset, for Bettina skulle videre til fødselsdag, så vi var der tidligt og endte med at stå i kø. Vejret var skønt, alle var glade, og det var vildt så mange, der var mødt frem. 

Jeg havde ikke de store planer. Jeg havde egentlig ikke tænkt mig at jeg som sådan skulle have noget. Måske nogle minier til det tæppe jeg gerne vil strikke næste år, og samler ind til. Jeg kunne også kigge efter noget lyst uld, som bundfarve til den trøje, jeg ikke ved hvordan skal se ud, men som jeg har en kontrastfarve liggende til herhjemme. 

Jeg købte minier, den lyse uld lod jeg ligge. Når tiden kommer, er det nemt at finde. 

Vi gik en runde, Bettina havde en plan og fandt det hun skulle bruge. Vi endte hos A knitters World, og jeg aede minkgarnet mere end en gang. Måske var det her det gik galt, for jeg tog en beslutning, købte to fed, uden en reel plan, bare fordi jeg længe har tænkt ... At en eller anden dag... Og da Bettina kørte videre til fødselsdag, og jeg var alene, var de ligesom at det der med at en dag, tog overhånd. 

Jeg endte med at købe det hele, alt det jeg har kigget på mange gange, og altid udskudt. For jeg kan, jeg undlod at overveje priser og besluttede til sidst at nu skulle jeg hjem, inden jeg fik flere gode ideer. 

Selvom jeg købte rigeligt - og i min optik temmelig meget - har jeg ikke overskredet mit garnregnskab. Jeg har brugt rigtig meget fra lageret i år, og det er jo skønt. Altså er der stadig rigelig plads til nye indkøb. (Ikke at jeg har et behov lige nu)

Jeg synes det var større end sidste år. Der var et bredt udvalg af boder og ting til slag. Alle var glade, jeg mødte Christel, det er altid skønt, og det var bare hyggeligt at gå rundt.

Jeg gik tilbage til stationen, delvis gennem parken ved Roskilde Ring og endte med at sætte mig ned på fortovet og tage billeder af alle indkøbene. 

Hjemme kunne jeg ikke lade være med at slå op til lysgoplen, som jeg har en plan om skal blive til flere og hænge i mit nye soveværelse - når det bliver færdigt. Lige nu går det lidt langsomt.

Og for at vise rovet:

Ud over minkgarnet købte jeg også minier, i farver jeg kan lide. 

Hos Wool Collective havde de en mængde afstemte minier i pakker med afstemte farver, Jeg kiggede på de grønne, og jeg kiggede på de blå, men endte med en pakke med nuancer af både blå, grøn og lilla. Det er de farver jeg altid hælder mod. 

West Wooly havde også afstemte farver, men i mere støvede toner. Hun havde flere sæt, nogle med meget lyserød og nogen med mindre. Jeg fandt et sæt jeg god kunne lide og tog dem med hjem. 

Slutteligt synes jeg igen og igen at folkene fra Litauiske Apmezga er vildt gode til at farve dybe lækre farver. Og når de havde en væg med udvalgte minier, var det let at vælge nogle stykker og føje dem til samlingen.

Det sidste garnrelaterede fandt jeg hos By Kiillerich, der havde spindefibre med. De lilla fibre cirklede jeg om, inden jeg besluttede at jeg har ledt flere steder, og de passer til de fibre jeg havde med hjem fra Barcelona sidste år, og som mangler en makker. Dengang troede jeg, at jeg kunne finde tre forskellige indfravninger fra tre forskellige farvere og samle det til et garn, jeg har en plan om skal være mønsterfarven i en Pressed Flowers. Om det bliver det, ved jeg ikke, men nu har jeg tre forskellige fibre fra tre forskellige farvere. Og en dag går jeg nok også i gang med at spinde det.

Ud over garn kom der også andet i min kurv. Om det er tilbehør, eller i en hel anden boldgade, er jeg ikke helt sikker på, men her stak det måske en lille smule af.

Hos LIBE.KBH hang lysgopler. Jeg så dem først hos Amrit, og siden jeg begyndte at renovere Emilies værelse - det mangler stadig en del - har jeg tænkt at det kunne være så fint med tre gopler hængende i nærheden af sengen. Når jeg kører hjem fra studie, kommer jeg lige forbi Amrit, og ser dem i vinduet, men altid på et tidspunkt hvor der er lukket. Nu var de her, og jeg besluttede at tage en af dem med hjem. De to næste tænker jeg at købe materialer til i samlesæt, for der var ikke andre farver, end den ene, der passer til mine tanker om hvordan de skal se ud.

Jeg var ikke sen til at slå op, da jeg nåede hjem. Inden jeg gik i seng var den færdig, og Anders synes den er ret cool, og kunne også godt se tre for sig. 

Ved Strikkefabrikken får jeg altid lyst til at gå hjem  og sy projekttasker. De havde en ny model, en lille kurveagtig taske, som jeg cirklede lidt om, men som altid også tænker at jeg kan selv. Da det gik op for mig, at den findes som et kit, til en noget anden pris, slog jeg til. Jeg er ikke helt sikker på om jeg måske udskrifter stoffet, og jeg har også allerede en plan for at ændre lidt på den. 

Jeg kunne godt have sat mig og syet, da jeg nåede hjem, men det må vente. Der er nemlig ikke plads ved bordet, så længe nyt soveværelse ikke er færdigt og sengen fylder hele lejligheden. Det er også helt fint. Det kommer og jeg kan mærke en spirende lyst til at sy igen.

Slutteligt var der maskemarkørerne. Jeg stopper altid ved Triknitty. Mine yndlingsmarkører er helt klart de små perlemarkører. Jeg købte de første hos The Corner of Craft i England, men siden Brexit, har jeg opgivet at handle på den anden side af kanalen og cirka samtidig dukkede Trine op med sine markører. Jeg er stadig ret vild med Hannahs markører og måske sender jeg en ordre af sted en dag. Måske. 

Jeg valgte en en isvaffel og en and, fordi jeg ikke kunne vælge. 

Hos Mit Strikkeeventyr sælger de markører med fine sten. Dem har jeg kigget på mange gange, men altid endt med at lige. Nu besluttede jeg at det kunne være nok, fandt et sæt med skønne grønne farver og er spændt på de ret store ringe, de sidder i. Jeg har en oplevelse af at større ringe på markørerne passer mig godt. Men er de for store? Det må komme an på en prøve.

Jeg synes jeg købte meget. Jeg tror aldrig jeg er kommet af sted med så meget fra en garnnøglefestival. Jeg har ikke dårlig samvittighed, jeg tog t valg og selvom jeg nok ikke havde brug for ret meget af det, er jeg stadig glad for det hele. 

Jeg tror ikke der er flere garnarrangementer i løbet af i år.
Og det var var vist også rigeligt. 

Bundledyeing

 

På en eller anden måde tiltrak tanken om at gå rundt i Nyborg ikke helt så meget, når vi kun var min mor og jeg, og ikke havde Emilie og min søster med. 

Det er noget vås, for det kunne have været superhyggeligt. Det er jeg på ingen måde i tvivl om. Men tanken, betød at jeg overvejede om garnnøglefestivallen mon bød på workshops, der kunne være spændende. 

Det gjorde de. Plantefarveren tilbød kursus i plantefarve, noget med at farve flere farver på samme garn. Se det kunne godt være interessant. Jeg spurgte min mor, og hun ville heldigvis gerne med.  Vi var bagefter enige om, at det var ret hyggeligt, og spændende. 

Vi fik en introduktion til plantefarve. Både noget om at bejdse materialerne - her garn - før brug, og hvad de forskellige planter kan tilbyde af farver. 

Herefter gik det løs. Der var et fed garn med i prisen, og så kunne man tilkøbe flere. Vi endte med at købe et ekstra hver. Min mor mente at alt garnet skulle med mig hjem, så hun valgte samme farver som mig. Jeg synes egentlig bare hun skulle have valgt, det hun selv synes kunne være pænt. Der skal nok findes brug for det hen ad vejen. 

Vi startede med grøn og brun. Rødløgsskaller og valnød. Jeg kan godt lide den farve valnødder giver. Rødløgsskallerne troede jeg egentlig gav gul, det er muligvis fordi jeg tidligere har farvet med både røde og hvide løgskaller sammen (og undret mig over de mintgrønne striber, som rødløgsskallerne har afgivet). Det skal helt sikkert prøves igen. Og det blev meget mere grønt, end jeg havde forventet. Jeg stoppede også lidt blåtræ i, for at få lilla accenter.

Mange danske planter farver gul. Jeg er ikke specielt vild med gul. Så det prøvede jeg at undgå. På det andet fed valgte vi derfor kraprod og cochenille - rød og pink. Det kan noget. Samtidig er det farvematerialer, der giver meget farve. 

Vi farvede på uldgarn, behandlet så det tager godt mod farve. Det betyder muligvis også noget.

Garnet blev i processen pakket i små pakker af husholdningsfilm. Der var tid til at pakke dem ud, og det kunne have været fint at se resultatet. Men det var så meget nemmere at tage de små pakker med hjem i toget, pakket i en større plastikpose. Så det gjorde vi.

Da jeg nåede helt hjem, inden jeg gik op, åbnede jeg pakkerne og rystede alle materialerne godt og grundigt ud af garnet på græsset nedenfor boligblokkene. Oppe blev det hele hængt til tørre og da det var helt tørt, vaskede jeg i uldvask. Der var overskudsfarve i vandet. Jeg vaskede ikke til det forsvandt, så det skal jeg lide huske, når jeg engang bruger det til noget. For noget skal det bruges til. 

Jeg er bare endnu ikke helt sikker på hvad.  

Det var vildt sjovt at prøve. Jeg ar leget med plantefarve før, og synes jeg ved en hel del. Jeg synes alligevel jeg fik rigtig meget med, som kan bindes op på det jeg allerede ved, og som i den grad kan bruges i kommende undervisning.