De smagte godt

 

Vi arbejder på at lave bål hver fredag. Gerne med et eller andet spiseligt. På det sidste har vi eksperimenteret en del, og det er vi på ingen måde færdige med. Men måske skal vi bare satse på helt almindelig snobrød næste fredag.

 

 

Med restriktionsfaldet er der håb om, at vi på fredag kan genindtage grillhytten og den større bålplads end et bålfad giver. Jeg er på ingen måde i tvivl om, at et bålfad yder fuld tilfredshed i forhold til snobrødsbagning, når det gøres hjemme, men i en skolefritidsordning med tyve-tredive børn i kø, er bålfadet ikke stort nok, der kan ikke både være gløder og ild i mere bål fremtidige gløder, hvorfor netop snobrød har været pakket noget væk.

Sidste fredag betød omstændighederne at bålet var aflyst. En situation med nogle kede børn, endte ud i at en af pigerne, med delvist indtørrede tårer på kinderne, endte med at sige, at hun var okey, og nu ville hun gå ned til Pernille ved bålet og bage pandekager. 

Hvor pandekagerne kom fra, er endnu uvist. med at vi ikke bare kan springe en fredag over, blev i den grad slået fast. Derfor var jeg også klar med bål og nye eksperimenter i fredags. Det var koldt, børnene fik røde kinder, men solen skinnede og det var så hyggeligt. 

 

 

I fredags eksperimenterede jeg igen. Denne gang gjaldt det kartofler. Revne og blandede med æg, ost og krydderier var meningen at de i æbleskivepanden skulle blive til små kugler, lækre og brune på ydersiden og gennembagte indeni.

I teorien ved jeg det virker. Jeg kunne bare ikke. Efter halvanden time lignede det stadig ikke noget, der var færdigt. På et tidspunkt så det ellers lovende ud. Jeg kunne fremvise noget der lignede stegeskorpe, men var på ingen måde tilfreds. Risten var i samme tidsrum flyttet tættere og tættere på bålet, og skulle den have været længere nede, kunne jeg lige så godt stille panden direkte i ilden.

De syv små klumper blev hældt på tallerkener. De seks børn, der havde holdt ud, fik hver deres og der var en til overs til mig. Vi var alle sammen enige om at det smagte godt, men måske tog lidt for lang tid. 

 

 

Jeg er sikker på, at det kan lade sig gøre og jeg er ikke færdig endnu. Min teori går på, at en pande af støbejern vil være bedre til at distribuere varmen fra bålet, frem for den pande Emilie fandt til os i en genbrugsbutik. Der er ingen tvivl om at der var varme i panden. Det sydede og boblede, jeg tror bare mere på støbejern. Hun leder i øvrigt stadig med lys og lygte efter en af støbejern, og mon ikke vi finder en, en dag. 

Indtil da, eksperimenterer vi videre, laver sjove ting på bålet og skal helt sikkert også huske de gode gennemprøve muligheder. Snobrødene for eksempel. Det ved vi da hvad er.