torsdag den 31. januar 2013

Brombær på en januardag


Anders proklamerede allerede i går, at i dag stod han for maden. Altså vidste jeg, at jeg med god samvittighed kunne smække benene op og strikke på, da jeg nåede hjem.

Så det gjorde jeg.


Brombærstrik


Greb brombærtrøjen, der alt for længe har ligget hen, og som sammen med sweateren til Anders er en del af den plan om færdiggørelse inden nyt, jeg har lavet med mig selv.

I morges fik jeg skilt den ad, trævlet op, og begyndt igen. Jeg nåede også at strikke pinde nok til at konstatere, at jeg har lavet om på mønstret. At jeg har vendt vrang til ret og ret til vrang.

At jeg dengang jeg strikkede den ikke kunne se fidusen ved, at hver anden pind bestod udelukkende af vrangmasker, mens de resterende pinde for en stor dels vedkommende handlede om tre vrang sammen.

At jeg vistnok også tilførte kanten en ekstra pind, der endte med at betyde, at vendingen af mønstret passede perfekt.


Brombærstrik


Brombærstrik


Jeg har ingen notater. Tænkte formtlig jeg kunne huske. Det kunne jeg så ikke, men nu er jeg videre. Nu vokser den igen. Og indtil Anders får prøvet sweateren og hætten kan samles sammen, strikker jeg en omgang brombær eller to. Og glæder mig til jeg igen kan samle krop og ærmer, og se en ende på brombærstrikken.

Brombær der ovenpå pulsvarmeskafterne pludselig slet ikke er noget at tale om.

Farvestemninger i sol og vind


Det blæste stadig, da jeg kørte på arbejde. Ved et kryds fik en pludselig kastevind tempoet så lnagt ned, at jeg næsten ikke kunne træde pedalerne rundt.


Lys og aftenstemning


Jeg kom videre, og en venlig bilist ventede pænt, til jeg fik kæmpet mig over vejen. Længere fremme, i ly af blæsten, viste solen sig pludseligt fra sin glade side, og alting blev i det samme iklædt forårsfornemmelser.

Grønt skinnede imod mig fra alle sider. Græsset var grønt, de bare træer fik et grønt skær og på en mur lyste mos i den skønneste forårsgrønne farve.

Det var lige til at blive glad af, og resten af turen kunne blæsevejret bare komme an.


Lys og aftenstemning


Lys og aftenstemning


Da jeg kørte hjem igen, var alting gråt. Himmel, træer, gader og veje. Gråt i gråt. Det er sjovt som farver skifter på et øjeblik.

Hjemme tænder jeg lys. Kigger på himlen, der har nået stadiet lige inden solen for alvor er væk. Jeg brygger the og når en halv time alene, inden resten af husholdningen træder ind ad døren.

Torsdag formiddag har god tid


Udenfor blæser det. Det lyder voldsomt heroppe under taget. Emilie valgte at lade cyklen stå, da hun i morges tog af sted. Jeg håber at det er løjet lidt af, inden det bliver min tur.


Forårsfornemmelser


Jeg glæder mig over varmen indenfor, theen i min kop og Anders' sweater, der nu har fået ærmerne syet på for anden gang.

I aftes pillede jeg dem af, og strikkede overdelen længere. Det var ikke meget det handlede om. Et par centimeter foran og lidt mere bagtil. Det er ikke altid nok at stole på målebåndet. Målene passede, det var bare først, da den kom på, det blev tydeligt at målene skulle have været justeret en smule.

Det var også den første prøvning, der fik tankerne om en hætte på banen. Den får nu lov at vente lidt. Jeg tænker en anden prøvning og godkendelse af skulderpositionen skal klares først. Der er ingen grund til at pille mere op end højst nødvendigt.

Og mens sweateren langsomt vokser, vokser planer om andre store projekter også frem. Jeg har ellers en aftale med mig selv om at vente. Men det er jo ikke at gå i gang, så længe jeg kun strikker prøver.. Eller hvad?

onsdag den 30. januar 2013

Onsdag skal nok blive indholdsrig


Den lille rød-lilla taske, der skal gives til en ganske særlig person, er næsten færdig.


Den sidste finish er klar


Der mangler kun den allersidste finish, og jeg har pakket alt det, der skal bruges, så den kan blive færdig i dag.

Dagen skal ellers nok få ben at gå på. Vi starter lidt tidligere end ellers. Vi skal øve. Bruge teknikker og blive endnu bedre end vi allerede er.


Den sidste finish er klar


Den sidste finish er klar


For nogle år siden indførte Rødovre kommune et arbejdsredskab, der viste sig at være noget nær genialt. LTU - læring, trivsel og udvikling. En måde at se hele vejen rundt om et barn. Finde kernen, se hvor vi kan gøre godt. Og hvor vi fejler.

Vi har brugt det en del. Og haft resultater der langt oversteg forventningerne. Specielt AHAoplevelserne er interessante. Hvordan vi alle går rundt med forudfattede meninger, uanset hvor meget vi forsøger det modsatte. Hvordan vi pludselig kan se mønstre og handlemåder i et nyt lys, ændre vores tilgang, og i sídste ende hele barnets oplevelse.

Jeg var skeptisk dengang det først blev indført. Nu er jeg solgt. Og glæder mig til en time sammen med mine kompetente kolleger og en masse tanker, observationer og ny viden.


Den sidste finish er klar


Hvis jeg er heldig er tasken færdig, når sidste punktum er sat.

Senere skal jeg videre. Knus skal uddeles. The skal drikkes og strik skal strikkes. Jeg slutter eftermiddagen hos Henriette. Det er alt for længe siden, vi sås sidst. Jeg glæder mig.

tirsdag den 29. januar 2013

TTL Mystery Sock 2013


Fem clues. Fem uger. Fem dage med strik.


TTL Mystery Sock 2013


Heldigvis har jeg også andre projekter, ellers havde der nok været en del mere utålmodighed at spore undervejs.

Nu er de færdige. Sidste del var ankommet, da jeg vågnede i morges. Anders havde allerede sørget for the, så det var bare at sætte sig til rette i sofaen og strikke løs.

Den sidste del var tåen. Kirsten plejer at lave noget sjov ved tåen. Men ikke denne gang. Denne gang var det en helt almindelig temmelig kedelig tå. Sådan en, hvor der tages ind til der stadig er mange masker tilbage. Som så syes sammen. Eller strikkes sammen.

Jeg bryder mig ikke om den slags tæer. Jeg ved ikke rigtigt hvorfor. Jeg synes de ser halve ud. Jeg synes ikke om synet på mine fødder. Måske er det også derfor jeg ikke er specielt vild med strømper strikket fra tåen og op.


TTL Mystery Sock 2013


Men. Når nu der var en helt amindelig kedelig tå i udsigt, besluttede jeg at prøve noget nyt. Jeg har nemlig aldrig strikket en strømpe med en stjernetå. Så det gjorde jeg.

Fandt anvisninger i min mors store håndarbejdsbog fra Gyldendal, jeg overtog for mange år siden. Og strikkede kiler i stedet for den mere ordinære flade tå.

Det blev fint. Så jeg tog dem på. Strømperne med tæer.

Jeg har haft dem på hele dagen. Jeg synes stadig de er fine.








Design: TTL Mystery Sock 2013 af Kirsten Kapur.


Garn:Fabel fra Garnstudio. Farven nummer 650 - Forest.

De færdige strømper vejer 76 gram.


Pinde: strømpepinde str 2½.


Størrelse: Small.


TTL Mystery Sock 2013


Bemærkninger: Min strikkefasthed passede ikke helt. Egentlig burde jeg strikke på en mindre pind, men pind to en halv er vist det mindste jeg kan holde ud. Jeg har ikke forsøgt med mindre, men bare tanken gør mig dårlig.

Altså håbede jeg det bedste, og heldigvis passede længden på foden perfekt, da jeg nåede slutningen.

Jeg fulgte alle anvisninger til punkt og prikke. Hvis der lige ses bort fra tåen. Den valgte jeg at strikke med stjerneindtag. Delte fodens masker i otte, som hver især stod for en kile.


Har du lyst til at se flere billeder af strømperne, kan de ses lige her på Ravelry.

Somme tider har lidt også vældig meget ret


Det er ikke alle dage, jeg kan pakke sammen og tage hjem, samtidig med, at jeg føler der er givet fuld valuta for pengene.


Min dag i Caféen


Der er dage, hvor jeg kan have følelsen af, at stå over for noget af en loppetjans. Dage, hvor jeg kan undre mig over, hvad det egentlig er jeg laver, og om det kan retfærdiggøres at jeg er der.

Jeg har at gøre med en flok børn, der er så gamle, at de for en stor dels vedkommende kan selv, vil selv og helst uden voksne. I hvert fald skal de voksne bare være i periferien. Og det kan de. Det er i virkeligheden vigtigt at de gør det.

Det er også vigtigt der er en voksen. Jeg bliver brugt efter behov, og jeg er ikke i tvivl om, at var jeg der ikke, ville behovet føles langt større.

En klog mand fortalte mig en gang, at når ungerne ikke længere har behov for os, er målet nået. I dag var sådan en af de dage, hvor målet i den grad føltes nået.

Jeg har ikke løbet, jeg har ikke engang været nær ved forpustet. Umiddelbart føles det faktisk ikke som om, jeg overhovedet har lavet noget, der kan kaldes arbejde i dag. Og så alligevel. En hurtig opremsning siger mig, at noget har jeg gjort.


Min dag i Caféen


Jeg har...


  • Snakket med drengene.
  • Grinet med tøserne.
  • Bagt boller.
  • Drukket en hel kande the.
  • Spillet billard. Og vundet.
  • Strikket to en halv hexipuff.
  • Planlagt aftensmaden. Og skrevet indkøbsliste.
  • Grinet noget mere med tøserne.
  • Spurgt ind til en forestående operation.
  • Opdateret vægkalenderen.
  • Snakket om klaustrofobi kontra agorafobi.
  • Ryddet køkkenet.
  • Pakket sammen og sat opvaskemaskinen i gang.

Min dag i Caféen


Lidt har vel også ret.

Nu er det tid til den der aftensmad, som jeg fik købt ind til. Senere venter et par hanke til en taske. Det sidste er langt det vigtigste - i min bog.


Altså må jeg hellere komme i gang.

Og så fik morgenen ellers ben at gå på


Januar 2013


Tæerne er strikkede. Jeg endte med min egen version, for den der dukkede op, var helt almindelig og ganske kedelig. Det er min måske også, til gengæld prøvede jeg noget nyt...

Der er stadig the på kanden. Det var ellers lækkert at stå op til en friskbrygget kandefuld, og en kæreste der havde haft overskud til både morgenmad, thebrygning og stille hygge...

Opvaskemaskinen er tømt og fyldt igen. Lige nu slynger den vand rundt og rundt til den store guldmadalje. Heldigvis bliver det inde i maskinen. Det kunne selvfølgelig være rart, hvis den samtidig med vask inde, også lige klarede gulvet ude...

Jeg har travlt. Jeg har en aftale med min mor om tyve minutter. Må hellere finde de sidste detaljer, pakke de sidste temaer, hælde mig selv i overtøjet og komme ud af døren...

God tirsdag.

mandag den 28. januar 2013

Om lidt går jeg i seng


I går aftes var jeg pludselig så tæt på en afgørende del af Anders' sweater. Og det kunne jeg ikke sidde overhørrig. Faktisk blev jeg lige nødt til at blive færdig.


Januar 2013


Altså kunne Anders beundre, inden han styrtede ud af døren i morges, og prøve, da han kom hjem.

Med en prøvning blev det hurtigt klart at en hætte vil være langt mere velkommen end den forventede krave.

Jeg kunne så til gengæld konstatere at det der med tæt på er relativt.. I hvert fald blev klokken noget over tre, inden jeg lå i min seng. I nat.


Sjovt nok er det først nu, længe efter jeg er kommet hjem, jeg for alvor mærker de manglende timer på langs.

Mens Emilie har okkuperet computeren, og hørt/læst Skammerens Datter, er jeg næsten færdig med foer og hanke til den lille taske, der snart skal have en ny ejermand.

Og mens jeg nu har tvunget hende væk fra dyret for en kort bemærkning, sidder hun nu og klager over at slutningen er nær og det er alt for spændende ikke at kunne høre videre.

Lige om lidt får hun lov at fortsætte. Jeg vil finde min dyne og drømme sødt om tåen til de hemmelige strømper, der gerne skulle vente på mig, når jeg vågner i morgen.

Indtil da ligger de klar og parat til de sidste omgange.


TTL Mystery sock 2013

Blomstrende pulsvarme


Da først skaftet var færdigt, gik der ingen tid. I nat har håndvarmen ligget til tørre, og i dag kan jeg iføre mig blød uld og forårsfornemmelser på hænderne.


Flowers


Flowers


Det fine mønster på skaftet, der i mine øjne ligner bittesmå blomster sammen med knopperne over håndryggen, gør det færdige resultat rigtig fint.

De er skønne at have på, og kunne meget vel være sådan nogle, jeg kommer til at bo i.








Design: Halvvanter med bladmønster af Trine Bertelsen for Strikkebogen.dk.

Jeg kan ikke finde mønstret på hjemmesiden, men mon ikke den er til at få fat i via en forhandler, eller ved at kontakte strikkebogen.dk.

Update: Trine har opdateret siden, og mønstret findes nu på strikkebogen.dk.


Garn: Yaku fra Strikkebogen.dk. Farven hedder undyed. Garnet er det blødeste superwashbehandlet uld.

Den færdige pulsvarme vejer 44 gram.


Pinde: strømpepinde str 2½ og 3.


Størrelse: Der er kun een størrelse. Til mine hænder kunne de godt have været en smule smallere. Men det betyder ikke det store, de er skønne at have på uanset.


Flowers


Bemærkninger: Jeg strikkede en smule længere end mønstret angiver på hånddelen, fordi jeg ellers synes tommelfingeren begyndte for hurtigt, og skaftet flyttede sig op ad hånden, inden hånddelen startede.

Det vil sige jeg strikkede syv omgange, hvor jeg strikkede de drejede retmasker på overhånden, inden knopmønstret begyndte. Som et ekstra plus, synes jeg det fik mønstret til at virke lettere og mindre sammenpresset.

Jeg var spændt på hvor meget de ekstra pinde ville betyde for garnforbruget. Om jeg ville have nok i det ene nøgle jeg havde. Det var heldigvis ikke noget problem.

Jeg brugte Judys surprisingly strechy bind of til tomlen. Det er min erfaring at tommelaflukningen ofte bliver for stram, hvis jeg lukker almindeligt at. Aflukningen var perfekt til tomlen. Den er lige som den skal være.

Jeg forsøgte også den superstrechy aflukning foroven, men det blev for løst, så jeg valgte at lukke almindeligt af med en lidt større pind. Aflukningen kunne godt have været en smule løsere, men igen, de er skønne at have på.


Har du lyst til at se flere billeder af den blomstrende varme, kan de ses lige her på Ravelry.

søndag den 27. januar 2013

Træt og klar til et par timer på langs


Alle mine lagner er gået til. Der er kun eet tilbage, og det er mindst eet for lidt.


Januar 2013


Jeg havde egentlig en svævende plan om IKEA i går, men andet var langt mere spændende. I morges var jeg til gengæld klar. Det var Emilie ikke, men jeg tvang hende.

Det var godt hun kom med. Ikke kun fordi vi så også kunne fylde hendes cykelkurv, men også fordi hun har godt af at komme ud, og hun faktisk synes det var rigtig hyggeligt.

Jeg tror vi var heldige. Der var mange i IKEA, men ikke så mange at vi ikke kunne komme frem. Da vi nåede kassen, skulle vi ikke stå i kø. Det var faktisk først da vi nåede til diciplinen at læsse cyklerne, der opstod noget, der kunne minde om et problem.


Januar 2013


Det lykkedes dog, og så kunne vi ellers sætte kursen mod stationen. Det er nemt at komme frem og tilbage, når det er gratis at tage cyklen med i S-toget og der kun er tre stationer fra os til Taastrup.

Hjemme satte vi indkøbene, inden vi igen satte af. Emilie har planer om kager og cookies, aftensmad og sandwich i morgen. Hun skal være velkommen. Gider hun stå i køkkenet, lægger jeg gerne husholdningspungen til.

Mens hun lige skulle sidde lidt, fik jeg sørget for frokost til mig selv. Anders har onduleret de varme kanelbuller jeg ikke kunne stå for, da jeg stod over for dem i IKEA - jeg tror jeg var sulten. Og mon ikke Emilie finder noget selv, når først hun har indtaget køkkenet.


De sidste detaljer


Nu er jeg træt. Og klar til ingenting. Det duer ikke helt, for jeg har sat mig selv stævne i dag, og skulle gerne nå en smule af de tre ting jeg har sat mig for. IKEA var det ene. Nu venter foer, lommer og remme til den flettede taske, der er en gave til en dejlig person.

Deadline nærmer sig. Jeg satser på at måltagning, beregninger og nedskrivning kan klares fra sofaregionerne... For nu.

lørdag den 26. januar 2013

English eller Continental Knitting


Siden starten af januar har jeg strikket på en julegave. Ikke en, der skal gives væk. En opskrift og garn jeg fik i julegave, dengang lige før nytår.


Pulsvarme med fine mønstre


Det er noget stort. Til gengæld er garnet det blødeste, lækreste uld. Et enkelt nøgle, der skal ende som de smukkeste pulsvarmere, med fine små blomstermønstre.

Specielt mønstret på skaftet er jeg vild med. Jeg er bare ikke så vild med at strikke det. De små pinde, mine krampagtige håndstillinger og sammentræk af tre masker med jævne mellemrum trækker tænder ud.

Så jeg strikker lidt ad gangen. Kommer længere og længere. Og glæder mig vildt til det færdige resultat.

Og så har jeg prøvet noget nyt. Fundet på noget jeg aldrig har prøvet før. Men som næppe er min opfindelse.


Pulsvarme med fine mønstre


Langt de fleste i Danmark og resten af det Europæiske kontinent strikker Continental. I England og Amerika strikkes der oftest English Knitting.

Den kontinentale måde at strikke på, skulle efter sigende også være den hurtigste. Den er kendetegnet ved at garnet til den næste maske fanges med pinden, inden det trækkes gennem den foregående maske.

Den engelske måde kendetegnes ved at garnet til den næste maske vikles om pinden med fingrene, inden det trækkes gennem den foregående maske med pinden.


Pulsvarme med fine mønstre


Jeg strikker som de fleste heromkring continental. Det fine lille blomstermønster på skaftet af pulsvarmerne opstår ved at strikke tre masker vrang sammen, uden at lade maskerne på venstre pind falde af. Derefter strikkes de samme tre masker ret sammen, for til sidst at blive strikket vrang sammen igen.

Tre masker bliver til tre masker.

Indtil jeg fandt ud at at vikle garnet om pinden med fingrene, ved de to gange tre vrang sammen, var det næsten umuligt at få pinden vredet rundt, fange garnet og komme tilbage gennem maskerne med den nye maske.

Jeg er sikker på jeg ikke gør det som en erfaren engelsk strikker. Jeg er bestemt heller ikke hurtig, men det virker. Og inden længe er skaft nummer to ved at være færdigt.

Resten er noget helt andet og langt hurtigere at strikke.

Jeg glæder mig til at kunne iføre mig lækkert blødt uld om hænder og håndled.

Når netop vågnede kærester forsøger sig med en joke...


Anders:

Hvad får man, hvis man trætter et ærme?

...

Et ærmegab!

Mens lyset fandt vej


Lørdag startede da lyset langsomt var på vej. Mens de andre stadig sov, bryggede jeg the, tændte for det lys, der var nødvendigt og satte mig i sofahjørnet med Anders' ærme.


Ærmer til Anders' sweater


Jeg havde egentlig planer om at køre ud og købe fornødenheder, da klokken slog ti, og butikkerne åbnede dørene. Men lysten til at blive færdig, sammen med Emilies tilsynekomst, ændrede den plan.

Nu er klokken langt over middag. Ærme nummer to er færdigt, og Emilies snak forstummet.

Mens jeg overvejer næste træk på sweateren, tænker jeg at Emilie måske vil med ud. Sweateren har alligevel godt af et hvil, inden næste etape. Det er ikke en helt almindelig sweater med et forstykke og et bagstykke og to ærmer. Det er en sweater Anders selv har tegnet, og jeg tolker.


Ærmer til Anders' sweater


Den originale tegning er forlængst blevet væk. Heldigvis kan vi begge stadig huske grundtræk og ideoplæg. Et oplæg der betyder at strikkeretningen skifter flere gange undervejs.

De to hele ærmer kan nu føjes til nederste halvdel af for- og bagstykke, der længe har ligget færdigt. Nu mangler bare øverste halvdel, krave, kanter og en masse udregninger.

Mens udregningerne kræver lidt hjernevindinger, tænker jeg det vil være en god ide at hæfte alle de nuværende ender som det første. Så er der tid til at hjernen kommer i omdrejninger, og gode ideer til næste omgang findes frem.

fredag den 25. januar 2013

Fredag - og næsten weekend


Anders kan i virkeligheden godt lide at give gave. Bare ikke, når det er forventet.


Blomster fra Anders


For et par uger siden, var han pludselig i færd med at bestille lækre strikkepinde. Jeg blev så befippet over det, at jeg nåede at stoppe ham. For jeg har egentlig ikke brug for dem. Lige nu. Siden fik jeg læst og foreskrevet af andre, der synes jeg var godt dum.

Det var jeg måske. Men hvorfor købe dem, når jeg ikke har brug for dem.

Nu har han så besluttet, at vil jeg ikke have strikkepinde, skal jeg alligevel have. I forgårs havde han derfor chokolade med hjem. I går var det blomster.

Intet af det fra den dyre ende af skalaen. Det gør ikke noget. Jeg er åbenbart let at glæde.

Nu pynter de gule på bordet, og chokoladen nydes i meget langsomt tempo. Det er fredag og lige om lidt er weekenden i gang.


Blomster fra Anders


Blomster fra Anders


Inden jeg skal af sted vil jeg folde lidt papir. Jeg har for længe siden lovet Emilie en stor taske. Halvdelen af papiret er klippet og tapet. Den anden halvdel kniber det med.

Nu har jeg fået styr på bunden. Og pludselig fik jeg lyst til at overraske. Lave den i hemmelighed. En lille smule hver eller hveranden dag. I timerne, hvor jeg er alene. Jeg starter i hvert fald med bunden.

I får ingen billeder. Jeg skal nok tage undervejs. Så må der komme en billedekalvakade senere. Chancen for at hun skulle se dem, har jeg ikke lyst til at tage. Til gengæld tør jeg godt skrive. Hun læser sjældent det jeg skriver.

torsdag den 24. januar 2013

Alle gode gange tre ... fem


Jeg tænkte at Daniel sikkert trængte til nye sokker. Den kommende fødselsdag synes som en god anledning. Så jeg satte af.


Sokker til Daniel


Målet var tre par. Målet var stort set nået, da han i en sidebemærkning fik sagt, at der er huller i alle hans sokker.

Det satte en målkorrigering i gang. Fem par tænkte jeg i stedet. Jeg hæftede ender på det sidste par i går. Psykisk passer det fint. Jeg kan mærke et behov for en pause i sokkestrikningen.

Altså kan jeg ikke høre de pip Emilie er kommet med, om ønsker om nye sokker. Til gengæld ved jeg, hun har flere par. Uden huller.


Sokker til Daniel


Fem par med en gennemsnitsvægt på omkring hundredeti gram bider godt i lageret. Jeg synes næsten jeg kan se, der er blevet mere plads i kassen med strømpegarn.

Ren WinWin.








Design: Rib-skaft-hæl-fod-tå. Strikket gennem generationer, nedskrevet utallige gange, ikke ændret væsentligt i mange, mange år.

Mønstret til skaft og overfod er beskrevet lige her, sammen med gennemgang af resten af sokken.


Garn: Strømpegarn fra strømpegarnskassen. Alt garn af den helt almindelige strømpegarnsslags med 210 løbende meter pr 50 gram.

Størstedelen af garnet er Bumbo Strømpegarn. Det er billigt. Det kan købes i det lokale supermarked. Det er rimeligt slidstærkt og med Daniels hårdhed overfor tøj, er der ingen grund til at pøse alt for mange penge i projektet. Det kommer måske en dag. Men ikke lige nu.

Derudover har jeg brugt hvad der ellers lå i kassen. Der er rester af Hjertegarn Strømpegarn, Sandnes Fantasy og Zauberball Single.

Alle sokkerne er strikket med to tråde. Langt de fleste med en ensfarvet og en flerfarvet. Nogle også med to flerfarvede.

De færdige sokker vejer tilsammen 554 gr.


Pinde: Fire strømpepinde i størrelse 4. Der er flere i et sæt, men jeg strikker sjældent sokker på mere end de fire.


Størrelse: En smal størrelse 43. Nok har han store fødder, men resten af ham er som tændstikker, så opslaget blev den samme mængde masker, som jeg strikker til mig selv – 44 masker – mens foden blev en smule længere.


Sokker til Daniel


Sokker til Daniel


Sokker til Daniel


Bemærkninger: Mønstret på skaft og oversiden af foden er et lille ribmønster – en omgang ret, en omgang to ret, to vrang.


Har du lyst til at se flere billeder af sokkerne, kan de ses lige her på Ravelry.

Pandevask og ærmestrik


Jeg kan bedst lide når køkkenet er ordnet, inden jeg sætter mig hen. Det foregår sjældent sådan her i huset.


Ærmer til Anders


I aftens orkede ingen af os. Måske orkede vi endnu mindre, fordi mine formiddagstimer giver masser af tid til køkkenskriveri inden arbejdstid.

Nu er bordet ryddet, opvaskemaskinen tømt - og sat i gang igen. Skærebrædder og pander vasket af, komfuret skinner og theen har trukket.

Den sidste fødselsdagsinvitation er skrevet, og med et frimærke i ryggen sender jeg den af sted, når jeg senere skal ud. Det er eneste invitation i snailmailform. Resten er sendt på nettet. Ikke det hyggeligste form, men det virker.

Dagen er i gang, lyset er kommet på himlen og jeg frydes ved tanken om at det stadig er der, når jeg har fri engang i eftermiddag. Jeg kan mærke jeg vågner og energien stiger hvert eneste år ved denne tid. Det betyder enormt, når lyset stadig er på himlen ved aflåsningstid.

Lige om lidt gælder det alle ugens dage. Men endnu er der stadig mørkt på de lange.


Ærmer til Anders


Ærmer til Anders


På mit bord ligger sweateren til Anders, der har ligget hen de sidste knap tre år. Nu skal det være. Jeg har lovet. Ærme nummer to er allerede godt på vej.

Jeg strikker snoninger og sadelskulder. Det sidste har jeg aldrig prøvet, og gruer en lille smule for, om udregningerne vil passe, når også for og bag kommer til.

Udregningerne får lov at vente til ærmerne er helt færdige.

Det tidspunkt rykker tættere og tættere på.

onsdag den 23. januar 2013

Onsdag blev en dag med både det ene og det andet


Onsdag startede lige på og hårdt.


  • Personalemøde, snak om sundhed, principper og visioner.
  • Børnetid med knækbrød, billard, fangeleg og en enkelt hexipuff.
  • Hurtig hjemkomst, cykelfralægning, ophankning i taske og ud igen.
  • Bustur, blomsterbuket og besøg hos Bedsteveninden.
  • Elektroniklån, snak, hygge og en kop the eller to.
  • Endelig hjemme, timelavet mad og lammeinderlår, der faldt fra hinanden.
  • Sofahygge, notalæsning, forsøg på forståelse af tvprogrammer, the og sokkestrikning.

Notalæsning


Slet ikke nogen dårlig menu for en onsdag.


Dagen er ved at være slut, og jeg burde gå i seng. Men jeg venter lige lidt. Bare lidt.

Jeg er nemlig af den slags, der har brug for alenetid, for at lade op.

Onsdag har indeholdt meget. Men alenetid er ikke mellem.

tirsdag den 22. januar 2013

Ind til kernen


Hvorfor er det lige at alle de gode frugter er nærmest umulige at komme til at spise?

Emilie havde gang i et granatæble i aftermiddags.

Jeg har lige splittet en pomelo til atomer.

Tanker om kokosnødder dukker pludselig op....


Min første påstand er selvfølgelig ikke rigtig... Der findes utallige dejlige frugter, der nemt lader sig spise.

Men det lød godt...

Det er skønt, når morgenstunden er lang


Mens tirsdag breder sig ud, er jeg gået ombord i fjerde clue i TTL's hemmelige strømper.


Morgenstrik


Morgenstrik


Anders har benyttet sig af muligheden og sover længe. Jeg nyder stilheden alene. Emilie er for længe siden løbet ud i hverdagen og dagens strabadser. I dag var det hende, der lavede croissanter. Mens hun fik sine varme, er Anders' halvdel for længst kølet noget af. Sådan kan det gå, når man vælger at sove længe, og dengang ovnen var i gang, brummende meddelte at ville stå op.

Jeg har været både for og imod årets hemmelige strømper. Jeg er ikke ovenud vild med mønstret, men med dagens videreudvikling, og det twist der lægges til. Udvikler mønstret sig pludseligt i langt mere positiv retning.

Første fod er færdig. Nu venter nummer to.

Morgenmaden er væk, det samme gælder snart theen. Jeg har planer om er par ærinder inden arbejdstid, så fod nummer to må vente til i aften.

I hvert fald det meste af den. Jeg kan godt lige nå et par omgange eller fem mere...


God tirsdag til dig.

mandag den 21. januar 2013

Planer er til for at ændres


Vi havde en plan om at skulle ud af huset.

Vi havde en plan om at skulle lytte og blive kloge.

Vi havde en plan om at være kritiske og interesserede.


Planer er til for at ændres.


Nu laver jeg en kande the, smækker stængerne op og nyder resten af aftenen herhjemme.

Slet ikke nogen dårlig plan for en mandag aften.

Tælle til en, tælle til to... tælle til ti


Daniel har snart fødselsdag. Jeg tænkte det kunne være en kærkommen lejlighed til at strikke ham nogen sokker. Det er efterhånden længe siden han fik sidst. Så mon ikke han trænger.

Bortset fra visse farvereferencer er han i bund og grund fuldstændig ligeglad med, hvordan hans tøj ser ud, så efterhånden har jeg fundet en sokkeopskrift tilegnet Daniel, der næsten kan strikkes med lukkede øjne.

Ingen målebånd, ingen indviklede mønstre, bare en samling tal og en flok sikkerhedsnåle, der tilsammen giver en sok, der passer til Daniels fod.

Jeg tæller. Men helst ikke længere end til ti. Så kan det næsten ikke være nemmere.


Sokkestrikning med sikkerhedsnåle og tællemønster


Måske du også har lyst til at strikke supernemme sokker, uden brug af målebånd og uden at skulle tænke alt for meget undervejs. Så får du her mine tanker om nemme sokker. Det er ikke en opskrift. Jeg forklarer ikke alt. Det er kun vejledende.

Daniels fod er en smal størrelse 43. Jeg strikker med helt almindeligt strømpegarn på 210 m pr 50 gr. Jeg bruger en pind 4 og to tråde. Så bliver de dejlig tykke.

Jeg starter med 44 masker. Det kræver selvfølgelig lidt mere tælling end til ti. Men det går. En lidt bredere fod kræver nok 48 masker, mens en smal pigefod kan klares med 40 masker. Til Daniel bruger jeg som sagt 44 masker.

Jeg starter med en rib: 2 ret, 2 vrag, 15 omgange. Igen bliver jeg nødt til at tælle til lidt mere end ti. Men så er det også slut.

Efter ribben strikker jeg et lille nemt ribmønster over resten af sokken. Mønstret strikker jeg om hele skaftet og på oversiden af foden: 1. omgang: ret. 2. omgang: 2 ret, 2 vrang. Det er vigtigt at ret- og vrangmaskerne ligger lige over ret- og vrangmaskerne fra ribben.

Det er forholdsvist nemt at tælle i mønstret. For hver to omgange er der strikket en omgang mønster. Jeg tæller mellem rillerne.


Sokkestrikning med sikkerhedsnåle og tællemønster


Jeg strikker 20 omgange mønster til skaftet. Det er en god længde. For hver gang jeg har strikket ti omgange mønster, sætter jeg en sikkerhedsnål. Så er det ikke nødvendigt at tælle fra start hele tiden. Jeg skal højst tælle til ti.

Hælen strikker jeg som en kilehæl over halvdelen af maskerne. Når jeg strikker hælflappen, strikker jeg delvist glat. Det vil sige, de første fire masker i hver side strikker jeg ret på både ret og vrangside. Det giver en række riller, der igen gør det let at tælle.

Den første maske på hver pind tager jeg vrang løst af. Det giver en fin kant at samle masker op i.

Når der er strikket ti riller, vender jeg hælen og fortsætter med foden.

Jeg samler 11 masker op på hver side af hælflappen. Den ellevte maske samler jeg op i omgangen inden hælen, i overgangen mellem skaft og hæl. Så undgår jeg huller.


Sokkestrikning med sikkerhedsnåle og tællemønster - hælen


Foden strikker jeg glat underneden og fortsætter mønstret foroven. Jeg reducerer de mange masker fra hælen og opsamlingen, til der igen er lige mange masker på over- og underfoden.

Jeg strikker 27 omgange mønster på foden. Det passer til Daniels størrelse 43. Måske du skal strikke et andet antal. Det kan komme an på en prøve.

Jeg fortsætter med sikkerhedsnålene efter hver tiende mønsteromgang. Bare sørg for, at sikkerhedsnålene blev sat i det der bliver oversiden af foden, dengang de blev sat i skaftet. Det gør det noget nemmere at tælle.

Tåen strikker jeg glat og lukker af i hver side.


Sokkestrikning med sikkerhedsnåle og tællemønster


Jeg kan desværre ikke bruge samme metode, når jeg strikker sokker til Anders. Her skal nemlig helst være snoninger. Og helst nogle nye hver gang. Men jeg bruger finden med riller ved hælen, og når den første er strikket, kan jeg tælle snoningerne til den næste.