Nå hvad lavede I så i Malmø?
Vi kørte i bus. Nærmest hele tiden. Hvordan skridttælleren endte på 14.000 er jeg ikke helt sikker på.
Når vi tager på ferie i en fremmed by, plejer vi at købe en billet til den offentlige trafik. Det plejer at være en god investering, som vi bruger hele tiden. Jeg havde ikke tænkt at en dag i Malmø skulle indeholde offentlig trafik. Vi skulle jo bare tulle rundt i byen.
Men så skulle vi ud til det der hotel, som lå lige præcis så langt væk at en bus viste sig bedre end toget. Jeg havde forestillet mig at vi hoppede på toget mellem Malmø C og Trianglen, hvor Rejsekortet virker. Men så tjekkede vi rutevejledningen, og det var meget nemmere at tage en bus.
Vi hoppede bare på, spurgte chaufføren om det med billet, og fik at vide at vi bare skulle scanne vores betalingskort. Det gjorde vi, og var lidt mistænksomme i forhold til hvordan vi skulle gøre, når vi skulle af, hvad det kostede og så videre.
Fremme på hotellet tjekkede vi op på de der billetter.
Malmø er inddelt i tre zoner. Den inderste er meget stor og selvom vi kom vidt omkring, kom vi aldrig udenfor inderzonen.
En billet til inderzonen koster 32,- svenske kroner. En fire og tyve timers billet koster 62,-. Det fik vi meget hurtigt meget brug for. Vi gik tilbage til byen, købte døgnbilletten og kunne konstatere at når man er to der kører på samme billet, får man oven i købet rabat.
Altså betalte vi 93,- svenske kroner (59,40 DKR) for at vi begge kunne køre byen tynd resten af turen.
Der er mange busser i Malmø, de kører hele tiden og dækker byen temmelig godt.
Faktisk nåede vi at tage bussen et par gange, bare fordi vi kunne. Strækninger, vi sagtens kunne have gået.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar