Tivoli

 

Foråret rummer en del traditioner, som vi alle glæder os til. En af dem er Tivolituren, som i år var med langt flere børn, end vi sådan lige kan huske. 

 

 

Forventningerne var store og bussen for lille - selv med en af de store dobbeltdækkere, var vi een for mange. Vi vidste der ville være plads nok, når vi skulle hjem - nogen bliver hentet, andre behøver ikke at tage med hjem til Rødovre, når de bor den anden vej, så jeg tog tidligt af sted, med bus og tog sammen med de to allerstørste. 

Det er muligt Klubben som udgangspunkt er for børn mellem tredje og sjette klasse. Men somme tider kan man have brug for at blive lidt længere og derfor endte jeg foran Tivoli og indgangen en time før resten af selskabet sammen med to drenge, der netop havde afsluttet den sidste skriftlige eksamen, startet læseferie og begge var klar til en tur i Tivoli. At de fik en time mere end alle andre, var i deres øjne helt i orden.

At de så også er af den slags, der bruger halvdelen af aftenen sammen med et par drenge i tredje, der skulle gå rundt med en form for voksenopsyn, er endnu vildere. Jeg synes det er vildt, at de gider og mente at det krævede en eller anden form for betaling. Vi havde et par ekstra billetter, som vi blev enige om at de skulle have, da vi kom hjem. Jeg har hørt at de blev modtaget med glæde. 

 

 

I år besluttede vi at det kun var andenklassesbørnene, der skulle gå rundt sammen med de voksne. Vi delte så det mandlige personale havde drengene og vi andre gik sammen med pigerne. Der var børn fra to klasser, og de valgte selv at dele klassevis, så vi ikke gik rundt i en alt for stor gruppe. 

Der er steder i Tivoli, hvor vi med fordel kan slå lejr for en kort periode, mens børnene løber til alle sider og prøver det ene og det andet, så alle får deres lyster styret. Nogen er til det vilde, andre vil heller noget mere afdæmpet, og selv fem piger kan have meget forskelligrettede ønsker, som alle skal opfyldes. 

Det var nogle skønne piger vi havde med, og jeg har nu lidt mere styr på hvad de hedder. Helt som vanligt blev Louise og jeg kaldt hinandens navne i flæng, men jeg er ret sikker på at pigerne efter turen også har lidt mere styr på vores navne. 

Jeg er ikke sikker på, at jeg før har været i Tivoli fjerde maj, Jeg havde heller ikke befrielsesdagen i tankerne, men vi var så heldige at være lige ved plænen da klokken slog 20.35, alle forlystelser lukkede og  Tivoligarden stillede op på scenen og spillede I Danmark er jeg født. Vi satte os med pigerne i liggestolene og nød opvisningen og så fakkeloptoget sætte i gang gennem haven, inden pigerne havde fået nok og ville videre. 

Det var en fin oplevelse og fejringen af 78året for Danmarks befrielse blev oplevet på tæt hold.

 

 

Det var en flok trætte børn - for hvem nogen tæller glæderne i antallet af gange de har brækket sig af rundtossethed - der kunne sætte sig i bussen hjem og blive hentet af glade forældre, der stod klar da vi kørte ind på parkeringspladsen hjemme.