Det er sjældent vi er i Nakskov. Men når vi er der. kører vi altid forbi kirkegården og hilser på vores far. Det gjorde vi også i går.
Vi fandt en buket roser på vejen. Min far er søn af en planteskoleejer, og har brugt store dele af sin barn- og ungdom på at hjælpe i de store haver eller marker, og selvom han påstod at han vidste noget om planter og slet ikke kunne lide dem, fik han også en gang imellem fortalt at skulle han vælge, valgte han roser - og havde flere i sin sidste have.
Vejret var fantastisk, solen skinnede og alle steder er der grønt på vej. Vi havde god tid, og gik en tur rundt på kirkegården. Nakskov Kirkegård er temmelig stor, større end vi vidste og selvom turen ikke fyldte al den ekstra tid vi havde, kørte vi videre, fandt en fornuftig parkeringsplads og besluttede at gå endnu en tur, inden det blev tid til konfirmationsfest.
Det er snart fem år siden vi sagde farvel til min far. Det er vildt som tiden er gået.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar