Malmøhus

 

Vi er taget til Malmø. I Sverige er 2. pinsedag ikke en helligdag. Dagen er byttet ud med en nationaldag senere på sommeren. De har altså stadig en dag. 

 

 

Med viden om at dagen i morgen i Malmø er en he normal dag, med åben alle vegne, besluttede vi os for en overnatning søndag til mandag og et par dage til at hænge ud som kærester. 

Vi pakkede kufferten, gav os god tid i morges, fandt toget mod Malmø, stoppede kufferten i en bagageboks og begav os ud i byen. Målet var som udgangspunkt det Tekniske Museum, som vi harr besøgt før, men på en dag uden åbent andre steder, kan man altid besøge Teknisk Museum. 

Muset hører til blandt Malmø Museerne, der alle deler den samme billet. For bare fyrre svenske kroner, kan du komme på både Teknisk Museum, Kunstmuseet og se slottet. Måske er der et museum mere.

Jeg havde en tanke om at vi have god tid, og at vi derfor både kunne nå det Tekniske Museum og Malmøhus, som jeg aldrig har set. Indefra. Jeg tror aldrig jeg har haft den store lyst, fordi det ser så kedeligt ud udefra...

Anders synes vi skulle vende rækkefælgen, og det var nok meget godt. Vi startede derfor ved slottet. 

 

 

Det nuværende Malmøhus Slot blev begyndt bygget i 1525. Slottet består af et hovedhus med et porttårn mod nord. Borggråden har til de tre andre sider været omgivet af fire etager høje skyttegange. Mens hovedhuset står tilbage er skyttegangene væk. Hvornår de forsvandt ved jeg ikke, men i dag er fløjene genopbyggede som kunstmuseum, der hænger sammen med slottet. 

Malmøhus og Malmø er tydeligt en del af middelalderen. Middelalderbyen og slottet er stadig omgivet af voldgraven, der med tiden er blevet en del af bybilledet, og giver  et blik ind i historien.  

Det var lidt svært at finde hen til selve slottet. Vi nåede både omkring akvariet i kælderen og noget naturhistorie, inden vi gik tilbage til forhallen og spurgte. Det viste sig vi skulle gennem de tilfældige udstillinger, (svensk for midlertidige udstillinger - jeg finder det ret morsomt, når helt ens ord betyder noget, der føles ret forskelligt.) inden vi endelig stod ved selve slottet.  

Malmøhus er et lille slot. smalt og uden de store krummelurer. Det er svært at vurdere hvordan der har set ud. Jeg forestiller mig en hel masse, baseret på viden om middelalderen, men jeg fik ikke den store viden ud af udstillingen. 

 

 Leg med vidvinkel

 

Jeg blev lidt skuffet. Faktisk må jeg erkende at jeg bliver ofte skuffet, når jeg besøger svenske historiske museer. Det er ligemeget om det er slotte eller frilandsmuseer. Jeg ved ikke hvorfor. Svenskerne er gode til rigtig mange ting, men i min optik altså ikke museer. 

Jeg ville gerne have viden om hvordan rummene har været brugt, hvordan der har set ud, udsmykning og samtid. Der var en udstilling om fanger og den mørke  del af slottes historie i kælderen, men oppe i gemakkerne fik jeg ikke meget andet, end at møblerne var gamle og jeg måtte endelig ikke røre ved dem...

Det jeg blev imponeret over stod udenfor slottet, En egen lille bittte udstilling i en enkel temmelig stor montre.

 

 

Der stod en bus. En hvid bus med det svenske flag og et rødt kort. Der stod en af de mange hvide busser, der blev brugt til at hente fanger i Tyskland i foråret 1945.

Jeg har hørt om de hvide busser. Jeg kender godt historien. Og måske netop fordi jeg ved de fandtes, jeg ved at tusindevis af kvinder, mænd og børn blev befriet fra rædslerne af frivillige danske og svenske mennesker, der kørte ind i det krigshærgede land for at hente mennesker fra en forfærdelig skæbne.

De hvide busser kørte fra december '44 til april '45 igen og igen fra Sverige og Danmark gennem Tyskland for at hente op mod tyvetusinde fanger fra koncentrationslejrene. 

Op mod femtentusinde af de mange mennesker kom til Sverige. Kun omkring firetusinde af dem var jøder. De tal giver et frygteligt billede af rædslerne. 

Alt det fik jeg af en enkelt hvid bus, der stod der i sin montre. Den er stor klodset og ligner lidt et tog forfra. Med i montren er data, fortællingen og billeder af dengang, 

Mere skal der sådan set ikke til. Fortællingen, historien en plantegning og jeg kan sætte det sammen jeg ser, med det jeg i forvejen ved, blive endnu klogere og få en forståelse som jeg ikke får, når alt der står er, at jeg endelig ikke må røre ved noget. 

'