Masker på en mandag - Uge 18

 

Fordi jeg aldrig skrev i går...

 

Ugen kort:

• Vi er kommet til de korte ugers tid. Ugen indeholdt kun tre arbejdsdage.
• Mandag var første maj og efter en heftig weekend, var det skønt at kunne være hjemme og lave ingenting. 
• Med de små førskolebørn er 2. klasse startet i klubben. Vi fejrede med skumfiduser på bålet. 
• Jeg hentede Oscar i børnehaven, så far kunne nå att holde møde inden vi skulle spise. 
• Velkomstfolderen til alle de nye børns forældre blev færdig med nye billeder (i stedet for dem vi har brugt de sidste mange år).
• Tanker om hvordan vi som voksne ikke må pådutte børnene vores holdninger, blev vigtige.
• Vi tog i Tivoli og havde en fantastisk dag. 
• Fredag og store bededag var endnu en fridag, som jeg brugte sammen med Sille. Der var et skab som skulle hjælpes. 
• En tur mod Frederikssund og strikkehygge var temmelig velkommmen.
• Jeg havde skolens buskort i lommen og brugte det, sammen med fodring af Bob og Olga, som undskyldning for at komme ud og bevæge mig lidt i løbet af en langsom søndag eftermiddag. 
• Det er en god undskyldning, for tænk hvis nogen skal på tur mandag morgen og mangler buskortet.

 

Læse:

Jeg kan godt lide Katrine Engbergs historiefortælling. Jeg får læst afsindig meget hver dag og jeg bliver på skift irriteret på hovedpersonerne, der alle er komplicerede og ind imellem burde æde en tudekiks. 

Som læser bliver jeg præsenteret for et blik ind i hovedet på store dele af persongalleriet og selvom jeg sjældent gætter på hvem morderen er, ligger det underneden og her er alle mulige. 

Jeppe Kørners bedste ven er endt midt i mordefterforskningen og for at trække sig fra den del af arbejdet, har han kastet sig over en hel anden teori, som Esther, der slet ikke er en del af politiet, har fundet frem til. 

Samtidig er unge kærester ikke altid så fantastiske som man kunne tænke.

Strikke:

Jeg strikker på hemmeligheder for tiden. Hemmeligheder der ikke helt tåler dagens lys. 

Sille fortalte i fredags at Rose er mere end meget glad for strømperne jeg strikkede til hende af lyserøde rester og mohair. Så glad att hun sover med dem. 

Det kræver næsten flere, men lyserød strømpegarn er ikke det, jeg har mest af. Emilie stod på hovedet i strømpegarnskassen, for noget af det er hendes, og hun kunne ikke huske hvad hun havde liggende. Frem dukkede et par minifed fra Strik med Brix og et fed fra Birk og Berg jeg alt sammen har vundet eller fået.  

Det kunne godt blive strømper til Rose, når det hemmelige er slut, sammen med resterne af mohair til flere flæser.