Skønne damer

 

Efter knaldet fra kanonen var vi ikke rigtig klar til at tage hjem.

I stedet satte vi os i solen sammen med statuen af prinsesse Marie - som jeg overhovedet ikke har styr på hvem er - drak mere kaffe og the, strikkede, snakkede og legede lidt med mulighederne i mit nye kamera, eller rettere kameraet i min nye telefon.  

 

 

Jeg er sådan en, der slider mine mobiltelefoner op, og nægter at anerkende når de ikke kan mere, med det resultat at jeg altid ender med at måtte tage en hurtig beslutning når jeg endelig ser i øjnene at den gamle ikke kan mere.

Jeg købte en ny i går. På vej hjem fra arbejde. Efter at have kæmpet med et stykke elektronik, der hverken ville lade, tænde eller på anden måde samarbejde i lidt for lang tid. Alligevel lang nok tid til at vide hvor jeg skulle hen, og nogenlunde hvad jeg skulle have. Målet er altid et godt kamera og Anders er altid god til at hjælpe. 

 

 

Der var helt vindstille ved prinsessen, og det blev varmt i solen. Vi var ellers godt klædt på, for selvom vi har nået sommertemeraturer, er det stadig koldt om morgenen. 

da vi gik videre, var planen at gå bagom og gennem Kastellet tilbage. 

På vejen mødte vi den lille havfrue, der sad helt alene, uden den ring af turister jeg ellers oftest ser i hendes selskab. Helt alene var hun alligevel ikke. Da vi nåede helt frem stod to unge mænd og beundrede den lille dame. .

 

 

Morgenluften var stadig frisk og vi fortsatte turen.