Sammen med resten af København

 

Jeg havde en aftale med Oscar i dag. Vi skulle i Zoo. Siden  jeg købte kort til os, har jeg flere gange forsøgt at komme derind. I dag lykkedes det.

 

 

Oscar gad ellers ikke, han var træt, han synes alting var forfærdeligt og i virkeligheden ville han bare gerne blive hjemme. Jeg fortænker ham ikke, selvom ugen har været kort, har trætheden siddet lige under overfladen.

Hans mor ville gerne have ham ud af døren. Der var planer som ikke involverede barn, så hun nåede rask væk at love ham churros og vistnok noget andet, jeg har glemt. Jeg lovede en trækvogn når det var svært at se frem til at skulle gå selv, og i sidste endte vi med at rutsje ned ad trapperne. 

 

 

Vel ankommet til Zoologisk Have, var der et eller andet show ved Tårnet, hvor trækvognene kan lejes. der var sort af mennesker, og jeg kunne ikke lige overskue at få en vogn gennem mylderet. Oscar sagde godt nok noget om en trækvogn, men fulgte med, da jeg gik den anden vej. 

Dermed endte han med at gå haven rundt hele dagen. Der var en enkelt gang benene var ved at falde af, jeg foreslog han satte sig ned og hvilede lidt, jeg ville gå videre, og så kunne han komme, når han var frisk igen. Okey sagde barnet, satte sig ned midt på stien og så var jeg jo ligesom nødt til at gå.  Jeg nåede ikke langt, før barnet råbte at nu var han frisk og kom løbende. 

Han er et forsigtigt barn, og han skal helst vide hvor jeg eller dem han er sammen med er. Så jeg turde godt.  

Med et årskort er det ikke vigtigt at se hverken det ene eller det andet. Vi kan altid komme igen. Altså fik Oscar lov at bestemme. Han ville se en anakonda, og med et par svinkeærinder omkring isbjørnene og Dinosauerne ved VerdensPladsen  fandtt vi både den grønne anakonda, kæmpetusindebenet og et vandrende blad med pigge og alting, som Oscar fandt temmelig spændende.

Vi spiste Churros og gik videre til legepladsen, som nærmest ikke var til at være på med alle de børn, Oscar fortrak mod den lille dele af pladsen, hvor der ikke var helt så mange børn, inden han fik øje på broen over savannen og ville gå over den. 

Vi nåede i Zoolab tidsnok til at holde en kakerlak, men så ville han alligevel ikke. Zoolab er et fantastisk sted, som mange nok ikke har opdaget. Der var i hvert fald god plads, og vi blev hængende en  times tid og nåede det med at holde kryb, da de kom frem igen en time senere.

Tæt ved Zoolab ligger bambusskoven og en lille legeplads. Jeg ved ikke hvor længe vi var der, men længe og det var sjovt. Han ville hænge som et dovendyr, og løb frem og tilbage i skoven. Da jeg begyndte at tale om at tage hjem, ville han gerne forbi trædemøllen ved dinosauerne. På vejen mødte vi den røde panda, der var ude at gå, og kom helt tæt på publikum. 

 

 

Han var rigtig god til at løbe i trædemøllen og kunne hænge 28 sekunder i armene i dysten mod en T-rex. Men så faldt benene også af. Han ville bæres, han ville have en trækvogn og han insisterede på at kravle op mod udgangen. 

Han endte på benene, han er sjældent sur længe og jeg kan ikke længere bære ham, mens jeg går. Det er noget andet, når vi står stille.  Selvom han tydeligt var træt, var han alligevel temmelig  frisk i busse hjem.

Syv timer senere kunne jeg aflevere ham hjemme, hvor han sjovt nok livede op igen, skulle vise mig sin hule, den nye slange og udklædningen han kan lege med. 

Jeg tænker han sover godt i nat.

Jeg gik i hvert fald omkuld, da jeg nåede hjem.