Julemærkehjem

 

Julemærkehjemmenes historie går helt tilbage til 1903, da Einar Holbøll, en helt almindelig medarbejder i postvæsenet, fik en god ide. Dengang sendte folk mange, mange julekort til hinanden, og Einar tænkte at hvis man overfrankerede med et ekstra mærke, kunne der samles penge ind til syge børn.

Allerede året efter var julemærket en realitet. de første mærker kostede 2 øre, og interessen må have været enorm, for efter seks års indsamling, kunne det første hjem opføres. Dengang var det rekonvalescens efter tuberkulose, der blev hovedformålet.

 

 

I min barndom var det som udgangspunkt overvægtige børn, der kunne komme af sted, mens Julemærkehjemmene i dag fokuserer på børn, der har det svært over en bred kam. 

I løbet af de første godt halvfjerds år efter at Julemærkefonden (dengang Julemærkekomiteen) opstod, blev der oprettet otte hjem over det ganske land. En del blev ombygget i allerede eksisterende bygninger, mens nogle blev nybyggede.  

En del af hjemmene blev undervejs overdraget til andet og i dag råder fonden over fem hjem, fordelt over Danmark. Det nyeste ligger i Roskilde, i fantastiske omgivelser med udsigt over fjorden. Jeg troede jeg tog et billede af hovedbygningen, men mit kamera er ikke altid enig med mig. Det er ellers et flot hovedhus  fra en tidligere gård, der må have været ret stor, og gennem tiden har haft andre formål, før det endte som Julemærkehjem og hovedsæde for fonden.

Jeg har aldrig været i tvivl om at Julemærkehjemmene kan noget godt. Når vi har haft børn af sted, er de altid kommet tilbage fyldt med gode oplevelser. Jeg har bare aldrig  været rigtig tæt på de børn,, der har været af sted, eller børnene har aldrig gået i de klasser, jeg har været tilknyttet. 

Det er jeg så nu, og et af de tiltag de har fra Julemærkehjemmets side er, at stamklassen kommer på besøg og bliver vist rundt.

 

 

I mandags var jeg derfor så heldig at være med på tur, da vi tog til Roskilde, for at besøge en klassekammerat. Vi blev godt modtaget, eleven havde forberedt et oplæg om det at være på Julemærkehjem.  Vi blev vist rundt på skolen, hvor eleverne er i skole omkring halvanden time hver dag, seks elever i hver klasse. 

Derudover er der hele tiden skemalagte aktiviteter, så at skoletiden er kort, er en sandhed med modifikationer. Fra skolen blev vi vist rundt på hjemmet, der indeholder mange spændende ting. Stemningen fik mig i høj grad til at tænke på dengang jeg gik på efterskole, og jeg er ikke i tvivl om at børnene får rigtig meget godt med sig med efter et ophold. 

At være på besøg, gav så meget mening. En ting er at være i klassen og undvære en klassekammerat i en periode, noget andet er at forstå, hvad den klassekammerat gennemgår. Det kan både være stort og småt. For eksempel viste det sig at børnene på Julemærkehjemmet kun har mulighed for at bruge deres mobiltelefon en halv time hver dag - og så er det måske ikke så mærkeligt at beskeder ikke er blevet besvaret.

Efter besøget gik vi ind til byen og en tur i domkirken. Vi ankom lige i rette tid til at se klokkespillet i kirken ringe både glas og den hele time. Vi talte, og de to figurer, der slår på klokker talte rigtige.

Jeg var sammen med klasselæreren, der også er dansklærer og selvom hun hverken står for kristendoms- eller historieundervisningen, synes hun det var en god ide at se Roskilde Domkirke, Margrethe d. I's sarkofag og tale lidt om konger, begravelser i gulvet og hvad vi ellers nåede omkring.

Det er nemlig tit de sjoveste ting børn kan spørge om. Og dermed fik vi en snak om hvorfor nogle af sarkofagerne var sorte, nogle hvide, mode og at også døden for kongelige skal være moderne og afspejle tidens symboler på velstand.