Masker på en mandag - Uge 17

 

Ugen kort:

• Fagtek brugte flere dage på faglokalerne og jeg fik nyttig viden undervejs. Vi venter stadig på en rapport.
  
• En hel dag på rådhuset gav viden om ombygninger, skoledistrikter og  enighedspapirer. 
• Undervejs nåede jeg tilbage til skolen og fik forberedt et besøg hos Heerup, hvor der skal hamres og saves - det ser helt vildt spændende ud. 
• Et aftenmøde hos BUPL gav masser af tid til strik. 
• Arbejdsmiljøgruppen mødtes og vi fik arbejdet videre på det årshjul vi startede for længe siden. 
• Mens Henrik hentede pavilloner i kælderen stod Louise og jeg i køkkenet sammen med en flok piger. 
• Jeg mødte Daniel og Oscar på vej hjem.
• Skilte, prislister og alt mulig andet blev færdigt i rette tid. 
• Pavillonerne blev stillet op, og vi hentede de tunge små skraldespande i kælderen, fyldte dem med sand, og brugte dem som kontravægt, så teltene ikke blev taget af vinden. 
• De gode gamle vimpler blev endnu en gang hængt op - og taget ned. 
• Skolens Grønne festival blev endnu en gang en succes. 
• Inden april blev til maj, lykkes det at udgive det månedlige nyhedsbrev. 
• Inden ugen for alvor var forbi blev der også tid til personalemøder i flertal triomøde og en snak om de nye førskolebørn. 
• Jeg tog til Jersie og blev hentet af min søster, der havde brugt lørdag sammen med en flok veninder-. 
• Søndag blev lang, turen gik til Nakskov til kirke, konformation, et besøg hos min far og fest inden vi kørte hjemad, jeg fortsatte med toget fra Næstved og var hjemme inden midnat.

Læse:

Anden del af Katrine Engbergs serie om Kørner og Werner fortsætter i Blodmåde. En mand bliver slået ihjel, persongalleriet udvider sig hele tiden og det er svært at pege på en mulig gerningsmand. 

Mens jeg i den første bog blev en smule irriteret på Jeppe Kørner, er det i anden bod i højere grad Anette Werner der er en smule belastende. Samtidig har de begge så travlt med sig selv at de glemmer at se deres unge medarbejder, som måske kan meget mere end bare sidde bag et skivebord og være den bedste til computere. 

Og når opdagerens bedste ven pludselig potentielt er involveret i et mord, er det ikke nemt at være hverken opdager eller ven. 

Strikke: 

Sidste år strikkede jeg et pandebånd til Emile, som trods brug stadig sidder godt. Sådan et vil jeg også gerne have, og jeg har sådan set længe vidst hvad det skal strikkes af. 

Problemet var, at det garn jeg gerne ville bruge havde en forfærdelig farve. Altså skulle der leges med farve først. Og der skulle være tid til at slå op. 

Det sidste så jeg højt på, da først farven var faldet til. Jeg slog op til Snow drop headband først på ugen, har strikket lidt på det her og der, er nået et stykke, og har på ingen måde travlt. 

Nu er der slået op. Mere behøver jeg ikke. Det må godt blive koldt igen, før det for alvor behøver være færdigt.