fredag den 5. februar 2010


foråret er på vej

Udenfor er luften kold og vejene smattede. I bunkevis ligger den hvide sne, nogle steder mere hvid end andre. Der er tø i luften, kyndelmisse har bundet sin knude og med hvidt konstateret at foråret er på vej.

Både foroven og forneden bugner træer og buske af springfærdige knopper, og lige pludselig er det her. Jeg kan godt vente, jeg er ikke træt af sneen, mens tanken om tiden hvor det hele skal tø og alting dækkes af sjap og ælte ikke er særlig velkommen. Jeg ville ikke have noget imod at springe alt det over og gå fra tindrende hvidt til spirende grønt overnight.

Det sker nu nok ikke, og enhver tid har sin charme. Jeg vælger at vente spændt og se hvordan det hele udvikler sig.

I aftes samledes vi til strikkekomsammen. En superhyggelig aften i tosomhed og med et Tøsebarn, der havde lidt mere brug for at blive set (og hørt) end vi andre var klar til. At vi kun var to giver stof til eftertanke omkring antallet af deltagere.

Det var superhyggeligt og jeg mødes gernes bare to igen.. og igen, men – og der er et men – fællesskab bliver hurtigt sårbart, når der ikke er flere, end få afbud kan ende i ingen.

Man har et standpunkt til man tager et nyt, og selvom jeg stadig er af den opfatttelse at for mange tager imtimiteten og det hyggelige ud af sådan et arrangement, tror jeg også der er plads til flere i vores lille gruppe. Det kommer der måske også hen ad vejen – for jeg kan også mærke at med det fællesskab vi allerede har opbygget, skal vi passe på også at bevare det i en fremtidig udvidelse.. eller måske hænger jeg bare fast i tryghedsfølelsen.

Under alle omstændigheder glæder jeg mig til næste måned.

Jeg glæder mig også til i aften, hvor Ungersvenden og jeg skal alene i byen for at dele oplevelser med store blå figurer i 3D-format.

6 kommentarer:

  1. Pernille, du kan godt regne med mig næste gang - hvis der bliver en næste gang?! Jeg kan ikke opdrive uldne sokker og det er ved at blive et folkekrav herhjemme. Men jeg ved jo fandme ik' hvordan man gør. Har brug for din ekspertise.

    SvarSlet
  2. Det lyder altså hyggeligt med sådan en strikkekomsammen :)

    Sådan en må jeg prøve en gang - når jeg bor et sted med offentlig trasnport, that is :)

    Hav en rigtig god biotur.

    SvarSlet
  3. Susling, der bliver helt sikkert en næste gang, og hvis du ikke kan vente så længe på sokker, finder vi bare en anden dag. jeg vil gerne hjælpe :)

    SvarSlet
  4. Esther, det er også rigtig hyggeligt - bioturen var også hyggelig, og helt vildt flot! :)

    SvarSlet
  5. Jeg er helt enig, og jeg er sikker på at det også handler om at det tager lidt tid at opbygge en fast gruppe. Vi kan jo bare igen begynde at skrive om det i ugerne op til næste gang, i marts. Spørge om der er flere der gerne vi hægtes på, eftersom det ER sårbart når vi ikke er så mange. Jeg tror jeg vil lave et lille indlæg om det inden næste gang, så ser vi :)

    Jeg selv hyggede mig enormt, og jeg takker for oversættelsen og dejlige boller.

    Til vi ses igen
    Knuuuuus Henriette :-)

    SvarSlet
  6. Henriette, jeg tror også bare vi skal holde fast og blive ved. Lige pludselig er vi flere end vi lige troede :)

    Selv tak, det var rigtig hyggeligt :)

    SvarSlet