søndag den 11. september 2022

Weekend med de skønne

 

Vi plejer at tage på tur en gang om året - mine tøsede kolleger, både nuværende og gamle. Vi havde afsat weekenden, og havde egentlig lagt en plan. Men planer er til for at ændres. 

 


 

Vi holdt fast i weekenden og kørte mod det sydlige Sjælland og Anjas fantastiske have. Et par skønne dage med god mad, skønne snakke og total hygge blev rammet ind af de dejlige omgivelser og gode venner. 

Vi startede fredag med mad Anja havde forberedt. Vil I have noget at spise, skal I selv samle det, sagde hun og havde samlet små stationer af forberedte ingredienser, der skulle sættes sammen, så det så delikat og lækkert ud. 

 

 

Det var så hyggeligt at stå fælles rundt om køkkenbordet og lave små tapasanretninger, vi senere satte til livs. Fredag blev sen, vi snakkede, vi hyggede, vi ordnede Verdenssituationen, vi planlagde morgendagen, der førte os ud i det omkringliggende landskab.

Da det blev alt for sent, vi glippede lidt med øjenlågene, pakkede vi  sammen, fandt det varme nattøj, og begav os gennem haven til shelteret, hvorfra Anja fortrak, så der i stedet var plads til os andre. 

 

 

Anja og Jens har et lækkert shelter, som er fantastisk at sove i. Og at vågne til udsigt over søen, med klukken af høns og en enkelt hane, der nok galer, men egentlig ikke larmer lige så meget som en flok høns, er et fantastisk syn. 

Jeg tager mig selv i et ønske om et shelter på skolen, til fremtidige overnatninger. Hvis jeg siger det højt, kan det måske med tiden blive til noget - hvem ved. 

 

Morgenudsigten
 

Morgenmad med æg fra egen avl, krydret med alt godt fra haven er bestemt også rigtig godt, og vi var klar til en hel dag ude, da vi lørdag formiddag trillede ud i den danske natur mod Hessede Hovedgård ved Gisselfeld.






Ingen kommentarer:

Send en kommentar