Tæt på Hessede Hovedgård, i Hessede Skov findes en femogtyve meter dyb smeltevandskløft. Kløften er opstået under den sidste istid, og i bunden løber en å, der lige i øjeblikket er temmelig tørlagt, men efter sigende på andre tider mere vandfyldt.
Louise kendte til kløften, Anja og Jens har forsøgt at finde den, og vi andre fulgte bare med og nød turen. Anja var begejstret og skal helt sikkert have jens med en dag. Vi andre fik en god oplevelse, men bor alligevel tilstrækkelig langt væk til at turen nok ikke lige går mod Hessende Skov sådan lige med det samme.
Vi var næsten nede i bunden af kløften, ved plateauet der var let at komme til uden at skulle klatre alt for meget. Jeg synes det er noget nær umuligt at tage billeder at kløften, der viser hvor dyb den egentlig er, og da det bedste jeg fik er taget nær bunden, ser det ikke ud af meget...
Kløften er kendt under navnet Svenskekløften og har selvfølgelig en medfølgende historie, der giver anledning til navnet.
Historien fortæller at svensken tilbage i 1660 gemte sig for Svend Gønge og hans snaphaner i forsøget på et baghold. Men ak og ve, Gøngehøvdingen var selvfølgelig klogere og havde gemt sig sammen med mændene øverst på kløften, og da svensken rykkede frem, blev de bekæmpet med træ, sten og store grene, som snaphanerne kastede ned på dem.
Historien er formentlig ikke sand, men den er meget hyggelig, og et eller andet sted må navnet komme for, så måske der er noget om det. Det kunne selvfølgelig også være den anden vej rundt. Vi ved det ikke, og kommer formentlig aldrig til det.
Turen var skøn. Det er der ingen tvivl om. Området er smukt, vildt og fyldt med små stier, der byder op til udforskning. Skovbunden får lov at stå og vi mødte flere store myretuer, nedfaldne grene og faldne træer.
Tilbage ved bilen var vi blevet sultne, og godt for det, for vi havde bestilt bord på Muldiverset nær Præstø. Det viste sig at være værd at køre efter.
Muldiverset er en kombineret gårdbutik og restaurant, med økologi i højsædet. Igen kom jeg derfra med kaffe til Anders, men først spiste vi en sen frokost.
Vi valgte fra smørebrødskortet, som er noget anderledes end det gængse smørebrød (som jeg egentlig ikke er speciel vild med). Det her var godt, og et stykke var mere end rigeligt. Godt Anja vidste det, og kunne råde i den retning.
Efter et kig i butikken, drak vi kaffe i haven, som gror vildt og er superhyggelig med høns der løber frit, masser af potter med planter og solen der skinnede fra en blå himmel.
Til sidst kørte vi hjem, og resten af aftenen var ren hygge. Det var tiltrængt og skønt at kunne være sammen i andre rammer end den mere daglige arbejdsrelaterede.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar