Det er vildt som tiden går stærkt i øjeblikket. Det var Louise, der den anden dag fik sagt: Jeg ved ikke hvor tiden bliver af, det lige som om, vi starter mandag, og så er det fredag. Jeg kan kun give hende ret, jeg har det på nøjagtig samme måde.
Jeg når på ingen måde at fortælle om alt det, der sket i løbet af en uge. Og som det ofte sker, går tiden hurtigere, når der sker noget spændende. Det sker meget spændende.
I tirsdags bagte vi pizza på bålet. Det er ikke sidste gang der sker. Det var nemt, det var godt og børnene var ellevilde. Der var ikke dej nok - det gør vi noget ved næste gang.. Heldigvis tog de sidste det pænt, at der ikke var mere.
De store oplevelser blev henlagt til fredag og lørdag.
Fredag var årets store tur. Turen de store ser frem til i lang, lang tid. I gamle dage havde vi adgang til at låne en hel biografsal, være der alene og se mindst to film til langt ud på natten. Det kan vi ikke mere, så turen er ændret en smule, men indholdet er stort set det samme.
Vi startede med at gå til bowlinghallen. En og tyve glade børn og to voksne. Efter en times spil, var vi klar til at gå videre. Vi havde de bedste børn med, og hvor er det skønt at se, hvordan ham der er fantastisk til boldspil, men absolut elendig til bowling, bare tog det med et smil og endte med at bruge alle sine kræfter på at heppe på bedstevennen, der viste sig som en af de bedste.
Vi fandt bussen mod stationen og toget til Fisketorvet. Her blev de alle sluppet løs, biografbilletter købt og Henrik og jeg tog turen rundt i Centret et par gange inden vi fandt en sofa og satte os der, til det var tid til at mødes med børnene igen.
De var lovet mad fra McDonalds. Det var heldigt, for det var noget nær det eneste spisested der er åbent for øjeblikket. Der bliver bygget om i spiseafdelingen, så mulighederne var få, men altså heldigvis den ønskede.
Vi lod dem bestille gruppevis på skærmene. Hvilket viste sig at være meget nemmere end når vi tidligere har bestilt til alle på een gang. Da alle havde spist, var der stadig god til til filmen startede. Butikkerne lukkede klokken otte, så jeg blev siddende, strikkede og aftalte at alle skulle være tilbage cirka klokken otte.
Henrik forsvandt med det ene barn, der absolut ikke skulle se samme film som alle os andre. Deres startede før vores. Da klokken slog otte, stod alle tyve børn rundt om mig og vi blev enige om at gå udenfor og lege lidt inden det blev tid til biografen. Nu var det jo de skønneste børn vi havde med, så det var ingen kunst at gå i biografen med tyve børn. Kun en enkelt gang var der nogen som kom til at tale og publikum der tyssede.
Klokken var tæt på midnat før vi var hjemme igen og kunne aflevere en flok glade og trætte børn til de ventende forældre.
Vi gør det igen næste år.
Lørdag stod jeg tidligt op, vidste at hele S-togsnettet var ude af drift og togbusser sat ind. Det betyder at rejsetiden til Frederikssund og hygge med god mad, snak og strik er knap en time længere.
Men det er det værd. Det er alt for længe siden jeg sidst så Bettina. Vi har lavet en ny aftale, så måske vi så småt kan begynde at se hinanden igen.
Hjemturen var fantastisk. Chaufføren i togbussen var netop ankommet fra et sted i Jylland og anede ikke hvor han skulle hen. En ikke opdateret gps, en række stednavne og så var han sendt af sted. En tidligere pakkepost, der havde et nogenlunde kendskab til området tilbød sin hjælp og sammen fik de os kørt hele vejen til Ballerup, hvor det var tid til at skifte.
Trods gode intentioner, lykkedes det alligevel med mellemrum at køre gennem både villakvarterer og andre steder jeg aldrig har set. Tak for turen sagde jeg og mente absolut at have været underholdt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar