Sidste stop på tirsdagens tur var Dettifoss.
Dettifoss er et vandfald af den voldsomme type. Faldet er 44 meter højt og 100 meter bredt og skærer sig gennen et stenfyldt, barskt og næsten goldt landskab.
Vi gik mod vandfaldet over en stenørken. Det føltes som gik vi langt, inden den dybe kløft vandet har skåret gennem landskabet, åbenbarede sig sammen med et øredøvende akkompagment af strømmende, brusende, hvirvlende vand.
Det er vildt at opleve de voldsomme naturkræfter vand besidder.
I området ved Dettifoss er flere vandfald. Kigger jeg på et kort ser det ud som om der er en del, og så vi skiltning mod andre fald, mens vi kørte mod parkeringspladsen ved Dettifoss.
Havde vi haft tid kunne vi gået den lidt længere tur mod Selfoss, som vi kunne se på vej tilbage, samtidig med at vi kunne høre lyden.
Længe troede vi at den lyd af vandfald vi kunne høre på turen mod Dettifoss var Dettifoss, men det skærer sig gennem landskabet på en måde, så lyden bliver indkapslet og først for alvor kan høres, cirka samtidig med at vandfaldet bliver synligt.
Det vi kunne høre var Selfoss, som var ret flot på afstand, sikkert også tæt på. Men igen ventede en bus, og en tur op gennem det yderste af det golde område, der kaldes Højlandet.
Højlandet på Island er et barskt område, som stort set ikke er beboet, som er farligt at færdes i, og som turister ikke foreslåes at færdes i.
Vi fik historier om lovløse, som drog til Højlandet og gemte sig i årevis, for at slippe for lovens lange arm.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar