Masker på en søndag - Uge 36

 

Ugen kort:

• Vi havde en god snak om udsatte børn og hvordan vi som professionelle kan hjælpe. 
• Jeg kan konstatere at Håndværk og Design også er fedt, selvom vi har brug for at skælde ud. Ikke så fedt som hvis det ikke er nødvendigt. Jeg er bare vild med faget. 
• Vi bagte fladbrød på bålet. Og mængden af dej passede perfekt. 
• Der begynder at komme struktur på MED-møderne. Vores nye skoleleder har uden tvivl nogle erfaringer at trække på, som vi godt kan få glæde af. 
• Oscar byggede Lego, det var sjovt og fint at se hvor godt han håndterer de små klodser. 
• Jeg tænker Duploerne skal i kælderen.
• Jeg deltog i personalemøde for pædagogerne i vores gruppeordning. Det giver så meget mening at være med en gang imellem - læs en gang om måneden - for at få indblik i deres arbejdsdag på godt og ondt. Det har jeg brug for, for at kunne være en fornuftig AMR for dem. 
• Vi pakkede bilerne og kørte på Tøseweekend på Sydsjælland.
• Området omkring Præstø og Hessede Skov byder på mange gode indslag.
• Jeg har sovet i shelter, det er altid hyggeligt. De sidste nætter har været milde, og ingen af os har frosset.
  

 

 

Læse: 

Åsa Larssons sjette bog om Rebekka Martinsson tyder på en god historie fra første side. Jeg er ikke nået langt, men jeg er sikker på det bliver god oplevelse. Det har de foregående været, og jeg har lyst til at læse videre - også når jeg falder i søvn med næsen mellem siderne. 

Jeg venter spændt på hvad der venter.

En mand er fundet død, af ganske naturlige årsager. Hvad der ikke er helt naturligt, er liget der ligger i hans fryser. Liget af en  mand, der forsvandt mange, mange, mange år tidligere.

Mordet er forældet og Rebekka påtager sig nødtvunget at kigge på det. Jeg forestiller mig at den der nødtvungethed forsvinder som siderne bliver vendt.

 

Strikke:

Jeg  har fundet en gammel kending frem.

Jeg slog op til Skipness Cardigan tilbage i januar og strikkede forholdsvis hurtigt ryggen. Jeg vidste godt der skulle regnes på forstykkerne, som har brug for lidt mere rum i, og sammen med en oplevelse af at garnet er hårdt at strikke i, og mine håndled får brug for pauser, satte det en stopper for videre fremfærd. 

Jeg havde ikke regnet med at pausen skulle være så længe. Nu er jeg godt i gang med det første forstykke, har en plan om at skulle være færdig med de projekter jeg har liggende i kurven inden jeg slår op til nyt (eller i hvert fald begge forstykker på det her - så  kan det godt være der er brug for endnu en pause). 

Jeg er ikke sikker på jeg er fan af trøjer i mange stykker. Men jeg tror den bliver ret lækker - så måske jeg bare skal finde ud at at strikke med indlagte (ikke alt for lange) pauser.