mandag den 19. september 2022

Masker på en søndag - Uge 37

 

Ugen kort:

  • Som AMR fik jeg mulighed for at deltage på Low Arousel kursus sammen med en hel masse andre temmelig kompetente mennesker. Første del af tre var super spændende og jeg glæder mig til i morgen, hvor vi fortsætter.
  • En hel dag i arbejdsmiljøets tegn startede med arbejdsmiljøseminar for alle kommunens arbejdsmiljøgrupper. Pernille Steen Pedersen, holdt et temmelig spændende foredrag om stress, skyld og skam. Hun har brugt en hel del år på at forske i netop de begreber og ramte lige ned i noget der føltes bekendt. 
  • Efter arbejdsmiljøseminaret, gik alle lederne og AMRene blev tilbage til dialogmøde. Dialogmøderne er et nyt tiltag og med tredje møde begynder der at komme facon på møderne og vi fik nogle rigtig gode snakke og kom hjem med ny viden. 
  • Ugen bød også på møde i det grønne udvalg og en viden om at skolen ikke bare er grøn profilskole, men faktisk ret kendt i den forbindelse. Vi har gjort det godt, vi er langt fra færdige, men når vores skole som den eneste grundskole pludselig figurerer I sammenhænge om bæredygtig undervisning med undervisningsministeren i forgrunden, kan man godt gå hen og blive lidt stolt. 
  • Med alle de møder og kurser og næsten ingen tid i klubben kunne jeg ikke finde rundt i dagene, og det lykkedes mig at nå halvvejs hjem, inden jeg kom i tanke  om at skolebestyrelsen også havde møde. Resolut vendte jeg om og nåede heldigvis tilbage i tide. 
  • Jeg hentede Oscar i børnehaven tirsdag til overnatning. Vi kørte en tur forbi Byggeren, hoppede på trampolin, legede på legepladsen, kiggede på kaniner og havde en hyggelig time, inden vi kørte hjem.
  • For mange år siden opfandt et par af mine kolleger begrebet Tøsetons. Det handlede i bund og grund om at Klubben på det tidspunkt havde en hel del piger, som kunne have glæde af at lære hinanden at kende på tværs af klasser og alderstrin. De fik muligheden for at være sammen, lege, være vilde eller lave hyggelige ting der skabte relationer. Piger kan være vilde på en anden måde, når der ikke er drenge med. Vi lavede Tøsetons før sommerferien, men har ikke haft det oppe efter ferien. Da flere piger efterlyste, kunne vi ikke sidde det overhørrigt og har nu taget det op igen.
  • Månedens nyhedsbrev er godt på vej, men mangler stadig en del. Fredagsbrevet til forældrene må også vente og er udsat til i morgen. Jeg når det, når jeg når det.
  • Ugens bål blev flyttet til fredag. Efter en formiddag fyldt med regn, klarede det op og solen skinnede, mens jeg spandt og børnene ristede skumfiduser. 
  • Min søster holdt fest for min nevø og niece. Det blev en skøn lang dag i Næstved.
  • Brunch i Frederikssund blev aflyst til fordel for næste weekend. Efter lørdag hjemmefra, var det helt i orden med mig at blive hjemme søndag og vasketøjet er nu klaret. 
  • Midt i vasketøjet fik jeg en fik kompliment fra en dame jeg mødte i vaskekælderen. Hun troede at Oscar er min og mente jeg lignede en, der har alderen til flere. Tak sagde jeg og fortalte om farmorstatus. 

 








Læse:

Biblioteket vil have deres bog tilbage, med renter og alting. Jeg troede jeg havde styr på det, men fik åbenbart ikke genlånt i tide. Jeg tænker de må vente og jeg  må betale det, det koster.

Historien har udviklet sig, et mord er blevet til flere, Rebekka har fikset det, så hun står for undersøgelserne. indviklede familiebånd kan gå hen og spænde ben undervejs, hvem er ven med hvem og hvordan er det lige med hendes tidligere kæreste - måske er ingen af dem helt så lykkelige uden hinanden, som de gerne vil give indtryk af. 

Jeg er underholdt, og jeg må hellere komme i gang med at læse videre.

 

Strikke: 

Med planerne om at færdiggøre de projekter jeg allerede er i gang med, inden jeg kaster mig over et forsøg med at slå op i vildskab, begynder det at tynde ud i det, der kan vises frem - altså kan det være de kommende uger bliver noget ens på billedesiden. 

På den anden side, mangler jeg lige om lidt et eller andet nemt og småt at tage med mig. Gad vide hvor længe jeg kan vente, før jeg ender med at slå op til et par strømper. 

Trøjen til Emilie synger på sidste vers. Jeg har for noget, der føles som længe siden afsluttet det ene ærme og var sikker på længden passede. Emilie mener det skal være fem centimeter længere. 

Altså har jeg strikket ærme nummer to de fem centimeter længere og har besluttet at lave halskanten, før hun prøver og før jeg skal pille kanten på det første ærme op - jeg glæder mig vildt, det skulle være så skønt at trævle op i mohair....






Ingen kommentarer:

Send en kommentar