Masker på en søndag - Uge 38

 

Ugen kort:

• Anden del af Low Arousal kurset var ikke mindre spændende end første del. Jeg bliver ved med at tage mig selv i at tænke - Han/hun gør det så godt han/hun kan. Kunne vedkommende have gjort noget andet, havde vedkommende nok gjort det. Oftere om voksne end børn. Jeg er med kurset er rettet mod børn, men omvendt er hele tankegangen tænkt som et menneskesyn.
• Min søster havde fødselsdag og blev vistnok glad for den gave jeg havde haft med, da vi blev inviteret til fødselsdag for min nevø og niece.
• På bålet bagte vi pizza - sikke et hit. 
• Jeg bagte boller og dyppede dem i sukker og kanel inden de kom i ovnen. Det var også et hit. Så stort at jeg næsten fortrød at have gjort det.
• Oscar overnattede og vi havde en hyggelig eftermiddag, aften og morgen inden børnehaven. 
• Det er vildt så stor forskel der er fra den ene klasse til den anden.
• Månedens nyhedsbrev blev sendt på gaden. 
• Min mor har brækket en knogle i foden. Den samlede lægestand mente hun skulle sidde fuldkomen stille i seks uger. Det mente hun ikke og fik i stedet en støvle og strenge ordrer på et maksimalt antal skridt om dagen på 4000. Nu regner hun lystigt løs, så der ikke overskrides. 
• Emilie blev syg med feber og alt muligt. Hun var ikke meget værd, men insisterede på at blive rask og gå på arbejde i weekenden. 
• Årets store tur med bowling, shopping, mad og biograf var en fest, og vi kom alt for sent hjem. 
• Jeg tog med togbussen til Frederikssund og strikkehygge hos Bettina. Turen hjem blev noget længere, chaufføren kendte ikke området, gjorde det bedste han kunne og inviterede dermed på seightseeing.   
• Jeg har muligvis købt en julekalender fyldt med uspundet uld. 
• Og årets kaffekalender til Anders. 
  

 

 

Læse: 

Er det nok aty sige bogen stadig er spændende?

Den er spændende. Mon vi har mødt morderen, mon det forældede mord bliver opklaret, mon de bagvedliggende kærlighedshistorier og spændinger kollerger mellem bliver løst til alles bedste og mon Rebekka får ham idioten, der lige nu skal forestille at være hendes chef, ned med nakken?

Der er mange spørgsmål. Jeg vælger at læse videre uden at tænke for meget over de manglende svar.

De dukker nok op. 

 

Strikke:

Jeg har i den grad fået gang i Skipness Cardigan. Den har ligget længe, jeg slog op engang i januar og har sprunget over igen og igen. Nu er den det eneste jeg har tilbage  at strikke på, i min iver efter at færdiggøre alting. 

Jeg er næsten ved ærmerne. Det jeg husker som en evighed tager pludselig ingen tid, den er sjov at strikke, nem at huske og fortsætter jag hastigheden er den færdig lige om lidt.

På den anden side slår jeg nok snart op til et eller andet. Jeg kan godt strikke i en bus, men kun hvis jeg ikke skal  se ned hele  tiden. Jeg har brug for at se ned, når der er snoninger over det hele. 

Halvanden time i en togbus uden noget at strikke er lidt kedeligt. Det var godt, der var seightseeing :)