Tilbage mod hverdagen

Emilie er taget i skole. Ugens to timer ligger om torsdagen.

Jeg vækkede hende med ord om forhåbentlig skolestart på mandag. Det vækkede hende. Fik hende i gang. I et anderledes hurtigt tempo end de sidste dage har budt på.

Hun har været vred. Godt gammeldags olm over voksne, der ikke ville samarbejde og fratog hende muligheden for lærdom. Hun vil i skole. Overbevisningen er kun blevet dybere som ugerne er gået. Allerede fra dag et, har hun været utilfreds.

Noget har de alligvel gjort - de godt fire uger uden skole. Emilie har set lyset og snart læst ikke mindre end tre hele bøger. Bøger på mere end tohundrede sider. Rigtige bøger, med historie, plot og gode fortællinger. Hun har snart læst sig gennem hele serien om Skammerens Datter.

Det er stort når læsning ikke er det, der ligger lige for. Når læsning har krævet kamp. Været ydmygende og givet dårlige oplevelser igen og igen.

Hun har ikke læst helt alene. Hun har gjort brug af Nota, og følger troligt med i den fysiske bog.

Hun satser på at nå den fjerde bog inden mandag. Tanken om at kunne møde op og fortælle om de mange timer i selskab med bogstaver virker tiltrækkende.

Jeg synes det er sejt!