Gad vide hvordan hverdagen kommer til at se ud

Det er tirsdag. Ferien er slut. Lockouten er begyndt.

Vi har heldigvis ingen små børn. Ingen logistik, der skal gå op i en højere enhed. Men vi har en strålende mulighed ud i selvstyringens kunst.

Emilie har en ide om opgaveskrivning. Hendes dansklærer har over intra bedt om læsning hver dag og jeg mener at et par ekstra huslige opgaver er på sin plads.

Vi snakker om at afsætte tid hver dag. At skemalægge og holde fast. I en hverdag, der mest af alt minder om ferie. Eller som Emilie sagde; Det føles som om jeg er hjemme, fordi jeg er syg, men egentlig er blevet rask..

Nødskemaet ser noget tomt ud. Kun torsdag rummer to fysiktimer. Med et ganske lille antal tjenestemandsansatte lærere på skolen, kan jeg godt være lidt spændt på, hvor mange børn, der dukker op i Caféen, når jeg når frem.

Om ikke andet, er der sikkert et skab eller noget andet, der kan trænge til en våd klud.

Indtil jeg skal af sted nyder jeg solskinnet og duften af forår. Nyder fuglenes pippen og muligheden for at starte hverdagen langsomt op. Jeg glæder mig også over, at med en lockoutramt elev hjemme, er der indlagt mulighed for fotografering af den færdige frakke.

Men først når solen er kravlet lidt højere op på himlen.