Lige her og nu!

Lørdag er blandet med restløshed.

Jeg har været oppe længe. Jeg har strikket. Kanten på Anders' megasweater er ved den endelige form. Jeg er ikke nået langt, men jeg har strikket det samme stykke tre gange. Nu er jeg tilfreds.

Jeg kunne fortsætte. Brygge en kande the, sætte mig i sofaen og fortsætte. Det er tillokkende.

Men det duer ikke.

Der er arbejde at gøre. Opvaskemaskinen kører. Den har jeg fyldt. Jeg kunne gribe støvsugeren, men her er faktisk rent. Det er en anden type arbejde der venter.

Månedens nyhedsbrev. Jeg gider godt. Når først jeg sidder der. Når først jeg får åbnet for de rigtige programmer og sætter fingrene på tasterne.

Men hver eneste gang jeg sætter mig foran computeren, er det andre programmer, der åbnes på min skærm.

Det er nu jeg skal gøre det. Nu, jeg skal bruge tiden. Nu. Mens jeg er alene. Helt alene.

Emilie er taget på weekend. Min søster hentede hende i går, til en weekend med fætre og en enkelt kusine. En weekend hun selv har planlagt.

Anders er taget på arbejde. Han har lovet at bruge et par timer. At færdiggøre nogle dimser. Vigtige dimser.

Hvis jeg var smart, ville jeg være færdig - eller næsten færdig - når Anders kommer hjem.

Så vil der være tid til kæresterier og alenetid. Til mere af den lækre mad vi spiste i går. Eller til endnu en genoplivning af det gamle backgammonspil, der ikke har været fremme længe. Jeg vandt i aftes. Han har vel krav på revance...

Nu!

Eller lige om lidt.

Eller... Når jeg har hentet chokolade. Chokolade er godt. fremmer helt sikkert arbejdet. Og så får jeg frisk luft.

Eller i hvert fald noget der ligner.

For en kort bemærkning...

Det lyder som en god plan.

Og hvis jeg så sætter vand over inden jeg går, er der ikke langt til the, når jeg er hjemme igen...