Og lige pludselig blev jeg træt

Det har været en lang dag. Den har været godt fyldt. Og brugt.

Henriettes kælder er lige til at gå til. Nu. Det var ikke nær så slemt, som jeg i min vildeste fantasi havde forestillet mig, men jeg faldt alligevel i søvn da jeg kom hjem.

Siden vågnede jeg. Syede kaleidoskoptaskerne færdige, hentede jord og plantede tallerkensmækkerne, der har stået i vindueskarmen, og efterhånden gav indtryk af, at de trænger til at komme videre.

Nu står de i de nye altankasser på stuegulvet. Jeg tør ikke sætte dem ud. Der er stadig mulighed for nattefrost, men bliver vejret godt i morgen, kan de få lov at komme ud at stå lidt på bænken et par timer.

Da jeg var i gang med at lege med jord, fik jeg plantet endnu en håndfuld løg. Det er ved at være for sent, og pladsen ude i opgangen er ved at være godt fyldt op med krukker og potter. Jeg håber der snart kommer solog varme  nok til for alvor at flytte ud.

Emilie lavede mad, og jeg fik taget billeder af de færdige kaleidoskoptasker. Jeg ville egentlig vise dem frem. Skrive et indlæg om dem. Vise en bunke billeder.

Men det må vente til i morgen. For pludselig holdt hjernen op med at fungere. Pludselig kan jeg ikke tænke mere. Pludselig har jeg lyst til at gå i seng.

Sov godt :)