Lige pludselig er det torsdag

I dag er der ikke sket det store. Ikke noget der som sådan er værd at skrive hjem om. I hvert fald.

Der har ikke været nogen børn. Nødskemaerne taget i betragning, var det forventet. Men køkkenskabene skinner. Halvdelen i hvert fald. Der skal også være noget at lave i morgen. Og det er begrænset hvor meget jeg kan nå på torsdagens begrænsede timeantal.

Oppe ved centeret sker der til gengæld store ting.

En imponerende kran har taget plads. Overtaget for den lille og den jeg før synes var stor. Den er ikke særlig stor mere.

Jeg pakker min taske.

Pakker strik. Pakker godt humør. Pakker til et par timer i selskab med de andre, der også strikker.

Og inden jeg får set mig om, er torsdag væk.

Forsvundet i gode timer.