En skøn dag, fyldt med solskin

Sorø er en skøn by. Smuk og hyggelig. At solen skinnede, og vi måtte skrælle lag efter lag af overtøjet, gjorde ikke indtrykket ringere.

Vi var i god tid, så vi valgte at gå de godt to kilometer fra stationen til skolen. Vi gik langs søen, med udsigt til Akademiet og Klosterkirken.

Sorø Husholdningsskole er landets ældste og ligger midt i byen, omgivet af stilhed og skøn natur. Emilie forelskede sig på stedet, og de godt halvanden time med selskab af den skønneste dame til både snak og rundvisning, overbeviste hende om, at yderligere besøg på andre skoler er totalt unødvendigt.

De over hundrede år gamle bygninger er velholdte og holdt i ånden fra tidligere tider, sammen med gode moderniseringer og plads til forskellighed. Værelserne har alle navn og det skal der ikke laves om på. Ligesom skolen, som den eneste af landets husholdningsskoler har valgt at bibeholde navnet.

Vi fik lov at kigge indenfor i to værelser, og det lille var for Emilie fuldt tilfredsstillende, selvom der også er værelser med noget mere plads. Faktisk synes hun slet ikke det var kedeligt eller forkert at der er regler, at der skal gøres rent og eleverne skal være med til opvasken efter spisning.

Efter rundvisningen var vi sultne og fandt mad i byen. Vi fandt også biblioteket, og efter at have taget mod til mig, besluttede jeg at gå ind og spørge efter Anne. Jeg kunne jo ikke komme hjem, uden at have sagt hej. Men Anne havde fri, så det må blive en anden gang.

Vi gik tilbage gennem skoven, nød solen og blev en smule overraskede over, hvor let adgangen mellem Rødovre og Sorø er.

Efter en skøn dag, faldt vi hjemme begge lidt sammen i hver vores hjørne.