Plads til ærmer

Jeg er rigtig glad for de små projektposer jeg syede en gang. De passer perfekt til små strikkeprojekter, og jeg har som regel dem allesammen fyldt med et eller andet.

Men! Lige så snart en projekt vokser og gror ærmer, er der ikke plads i de små poser.

Jeg har stoppet og proppet og haft strik hængende ud over kanterne, og selvom jeg har tænkt over andre løsninger, har jeg ikke gjort noget ved det.

Indtil jeg så de fine projekttasker fra Madbird. Sådan en ville jeg også have. Specielt ideen med en strop til arbjedsgarnet indeni, synes jeg er genial.

Sådan en kunne jeg da selv sy - tænkte jeg, og fik øje på tæppetoppen til det næsten færdige kaleidoskoptæppe, hvorpå tanken om, at yderstoffet kunne laves på den vis satte sig fast.

Jeg har lavet en klap med paspoleret knaphul og en fin betrukket knap i stedet for trykknapper langs øverste kant. Jeg har fyldt dem med lommer, der går fra side til side i begge sider.

Lommerne er dobbelte og inspireret af Lene har jeg ladet foret optræde som øverste kant. På den ene side er lommerne delt i to, mens de på den anden side er delt i tre.

For at holde styr på småtingene har jeg også indført en lynlåslomme. Det er muligt der er så mange lommer, at de slet ikke kan fyldes op, men hellere for mange end for lidt.

Jeg har ladet mine sammensyede kalaidoskoper bestemt størrelsen. Jeg ville gerne have haft den lidt højere og lidt smallere, men det er første forsøg, og de skal nok blive brugt. Første projekt er allerede flyttet ind.

De to tasker er vind og skæve. Knaphullerne fik jeg placeret forbi midten, hankene er ikke lige lange, finishen er lidt skæv og syning gennem tre lag, giver ikke altid den bedste afslutning.

Som ekstra stivelse har jeg syet et mellemfoer af flecce imellem. Det virker godt, men her er også plads til forbedring. Med en cirke ni centimeter bred bund, kan de faktisk stå selv - uden fyld.

Om jeg nogensinde laver flere, eller om jeg har nu prøvet og ved jeg kan, er ikke rigtigt til at vide. Jeg flagrer tit og har ofte ikke lyst til at fortsætte, når først jeg har været nede af en vej - en anden ser tit meget mere spændende ud.

Men det var sjovt, og nu er der plads til ærmer.