Jeg har mange kompetencer. Grønne fingre er ikke en af dem. Og mens jeg år efter år ønsker mig en svulmende grøn, plantefuld altan er virkeligheden en ganske anden.
Men så var det jeg tænkte.
Rundt om mig, midt i min læsning, er der så mange bloggere der ganske stille og roligt, uden den store stress og jag, gennem hele året gør mig opmærksom på, hvad jeg skal gøre.
Jeg skal bare følge med. Læse mellem linierne og huske at holde ved.
Altså har jeg i år forspiret. Jeg har plantet georginer i store potter. Allerede nu er de større end jeg jeg nogensinde før har haft georginer på altanen. Der er endda håb om mere end den halvanden blomst vi havde sidste år.
Samtidig med mine nyvundne grønne fingre (lad os nu se hvor længe det varer) gik det op for mig, at opgangen er det perfekte sted for forspiringsaktivitet. Der er koldt. Ikke for koldt. Og da vi bor øverst med ovenlysvinduer er der også masser af lys på de rigtige tider af døgnet.
Jeg tænker at overvintring også kan ske derude. Hvis jeg har noget der skal overvintre, når vi når dertil.
Siden er andet kommet til. Henriette havde frø til tallerkensmækkere. Længe stod de i små jordknolde i min vindueskarm, men til sidst blev de så store at de er endt i de to nyindkøbte altankasser. De gamle kunne ikke mere. Sol, vind og vejr har slidt på dem, til de til sidst faldt fra hinanden ved bare et enkelt blik.
Tallerkensmækkerne bor nu på stuegulvet. Det er stadig for koldt udenfor om natten - har jeg hørt. Men i dagtimerne, når solen gør sit, kommer de ud at lege. De ser ud som om de har godt af det, og vokser for hver dag der går.
Georginerne står stadig i opgangen, sammen med endnu et par potter, der er kommet senere i gang og derfor stadig udelukkende består af jord. Vindueskarmen er til gengæld overtaget af en gammel pande, der alligevel skulle ud. Nu er den grundlaget for en flok valmuer, der får lov at vokse indendøre inden de bliver sat ud. De er sikkert plantet alt for tæt, men der var ikke mere plads, og i overmod tror jeg på det virker.
Drømmer om en blomstrende og vital sommer på altenen.
Hejsa Pernille - dine geoginer er godt nok blevet store - hvis det var mig ville jeg nive dem lidt ned - gerne i halv størrelse - så de bliver kraftigere inde du sætter dem ud - tager de ingen skade af - for er lige tidlig nok at sætte dem ud - bedre med en kraftigere plante som ikke er mega høj og har tynde grene - held og lykke med dem - skal vi også snart have kigget til mine i kælderen og sat til forspiring - ha en god søndag mvh. en gartner fra vestjylland Ulla Olesen
SvarSletTak for input Fru Olsen. Jeg er nærmest panisk angst for at klippe i planter - tænk nu hvis jeg gør det forkert. Men nu har jeg gjort det og håber på det bedste.
SletFaktisk er de pludselig blevet meget små at se på :)
var så lidt - men bare rolig der sker ikke noget ved det at du gjorde det nu - de skal nok gro fint videre og bliver kraftigere - og vil være godt når de skal stå på sådan en altan så højt oppe i luften ;-) jeps mindre - men godt - for er jo lige tidlig nok at stille ud når der er nattefrost - men om en uges tid - vil det også være rigtig godt at stille ud i dagtimerne og ind om nat - pøj med det hele
SletFru Olsen, det er sådan noget der gør blogning fantastisk. Der er så mange muligheder for at få svar på spørgsmål. Bare stil det, og så skal der nok være en det ved noget :)
SletWauw, du har da rigtig mange spirre og jeg er sikker på at de nok skal blive til store flotte planter. :-)
SvarSletCatarina, jeg glæder mig til de kan komme ud på altanen og pynte :)
Slet