For et par år siden faldt jeg over en sjov syteknik. Eller rettere en sjov måde at klippe sit stof i småstykker og sy det sammen igen.
Det kræver en del stof. Helst med et fladedækkende mønster.
Dengang klippede og syede jeg en hel tæppetop, som siden har ligget stille. Jeg glemmer den lidt. Men en dag skal det nok blive et færdigt tæppe. Jeg skal bare lige finde den rigtige bagside - og huske jeg leder.
Da jeg den anden dag sad med ønsket om et langt mindre projekt, faldt blikket på mine sammensyede kaleidoscpoes. Teknikken forekom mig perfekt til mit projekt. Jeg havde bare ikke noget stof jeg kunne klippe i trekanter.
Det har jeg nu. Og i aftes kunne jeg stryge og klippe i det nyvaskede stof. En pæn bunke trekanter så dagens lys og blev også i løbet af aftenen sat sammen med nåle til første syning.
Længere nåede jeg ikke. Det var for sent til symaskinelarm og her til morgen er det for tidligt. Onsdag er tidlige mødetider, så det bliver først engang i løbet af eftermiddagen, jeg kan finde symaskinen frem og sy de mange trekanter sammen igen.
Det mest spændende er, at jeg ikke umiddelbart kan gennemskue hvordan de enkelte dele ender med at se ud.
spænende glæder mig til at se mere :)
SvarSletJeg er også spændt på resultatet, Helle :)
SletDet ser vildt spændende ud og jeg glæder mig til at se det færdige tæppe. :-)
SvarSletJeg tror tæppet har lange udsigter, Catarina, men jeg gad også godt se det færdigt :)
Slet