torsdag den 18. april 2013

Leg med trekanter


Jeg legede videre med trekanterne, da jeg kom hjem i går. Efter mit første forsøg - og nu også det andet, - gjorde jeg mig nogle erfaringer, som jeg synes jeg vil dele, hvis andre skulle få lyst til at kaste sig ud i projektet.


Kaleidoscopes


Det er egentlig et lidt tosset projekt: Tag et stykke stof med en pæn mønsterrapport. Del stoffet i seks enslydende rapporter, læg dem over hinanden og skær dem ud i ligebenede trekanter, der siden sys sammen til sekskanter, der minder om barndommens kig i kaleidoskoper.

Der går afsindig meget stof til, og mønstre, der umiddelbart synes som en strålende ide, kan godt vise sig ikke at være det. Mit andet forsøg, er ikke helt så fantastisk som jeg troede det vile være, mens det første viste sig at blive langt mere spændende end først antaget.

I mit første forsøg brugte jeg en del tid, på at beslutte i hvilken retning trekanterne skulle syes sammen. Altså hvilken spids, der peger mod midten. Det gjorde jeg ikke i går. Det kunne godt have været en god ide, at have taget mig tid til det.

Noget af det vigtigste jeg lærte sidste gang, er hvor svært det er at sy sekskanter sammen på maskinen - så det bliver pænt.


Kaleidoscopes


Denne gang valgte jeg at sy hver kaleidoskop sammen til to halve sekskanter.

Derefter brugte jeg en del tid på at pusle brikkerne sammen til det helt rigtige resultat. Her lagde jeg blot de to halvdele lidt ind over hinanden, mens jeg flyttede rundt på gulvet. Det virkede fint, og jeg havde stadig to halvdele til hver del, da jeg nåede frem til mit endelige resultat.


Kaleidoscopes


Kaleidoscopes


Hver kaleidoskophalvdel har jeg syet sammen med halvdelen af nabokaleidoskopet, så jeg nu har strimler med halve kaleidoskoper, der skiftesvis vender op og vender ned.

Jeg er ikke nået længere, men jeg er helt sikker på, at det bliver meget lettere at sammenføje strimlerne, i lange lige syninger, end det var at sammenføje zigzagsyningerne i de sammenføjede sekskanter fra det første forsøg.

Også hvis det viser sig, at jeg ikke har været helt præcis i sammensyningerne hertil.


Kaleidoscopes

6 kommentarer:

  1. Ah... Måske jeg skulle flytte min symaskine op ovenpå i lyset - og få taget mig sammen til at klippe noget af mit dertil indkøbte stof ud i trekanter og sy denm sammen.
    Din metode ser fantastisk tilgængelig ud. Meget lettere end den 8-kantede version jeg havde planer om. Godt jeg ikke har klippet endnu.

    - og flot bliver det.

    KH
    Karina

    SvarSlet
    Svar
    1. Karina, jeg tror klart jeg vil foretrække sekskanterne. Så vidt jeg husker kan ottekanter ikke uden videre syes sammen, og så bliver det hurtigt noget rod...

      Jeg har syet strimlerne sammen nu i aften, og det er vildt så nemt det var, i forhold til at sy hele sekskanter sammen på maskinen.

      I øvrigt synes jeg bare du skal komme i gang. Og symaskinesyning i lys er helt sikkert mere befordrende for inspirationen end mørke :)

      Slet
  2. glæder mig til at se det færdigt for det ser godt ud :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Helle, jeg synes det er afsindig sjovt at lege med :)

      Slet
  3. det ser meget spændende ud . Det er faktisk ret vildt så forskelligt det bliver fra udgangspunktet, men flot ser det ud !

    SvarSlet
    Svar
    1. Evi, specielt det med hvor forskelligt det bliver, synes jeg er supersjovt at lege med :)

      Slet