Gode brugte dage

I går var jeg ikke hjemme. Jeg var i et hjem, men ikke mit eget.

jeg strikkede og snakkede og talte. Jeg fik den skønneste frokost og aftensmad. Jeg blev beværtet og følte mig forkælet. Det var timer i det skønneste selskab. Timer med stilhed, timer med tid til fordybelse og vendinger af det, der fylder. Timer med plads til det hele.

Det grønne strik vokser, og endnu inden ærme nummer to er slået op, er jeg klar over, at der kan blive behov for optrævling, når den tid kommer. Det er en model, der kræver at både talje og albuer passer perfekt. En model der ville have været genial at strikke oppefra og ned. Fordi tilpasningen ville have været så meget lettere.

Nu måler jeg. Og måler igen. Og igen. Håber og satser og er parat til en optrævling, hvis det bliver nødvendigt. At trævle alting op og begynde forfra i modsat rækkefølge er en langt større opgave.

Det har været en skøn ferie fyldt med alt det gode. Endnu en dag er tilbage, og med inspiration fra Liselotte får jeg lyst til at byde min lille familie på brunch. Om lidt kigger jeg køkkenet igennem. Hvad mon vi har? Hvad mon vi ikke har. Det sidste kan den lokale hjælpe med.

Og når jeg alligevel om lidt løber ned ad trapperne til fouragering håber jeg på en tom maskine i kælderen. Frakken er så godt som færdig, men trænger som det sidste til et opskyld, der kan give sømmene ro og hjælpe dem til at falde til. Det under jeg den. Jeg er sikker på, de mange sømme kommer til at falde så meget pænere.