Et par af drengene lavede pasta. Tilbehøret er ketchup. Ikke jordens mest sindsoprivende ketchup, men dog noget der lugter af tomater, og som sammenlagt kan betales med halvanden daler.
Det sidste er vigtigt, for børn der aldrig har nogen penge, men altid er sultne.
For at peppe ketchuppen lidt op, besluttede de at lave karry-chili-ketchup, og mens pastaen blev spiselig gik de på jagt i krydderiskabet.
Jeg kiggede bare. Drak min the og strikkede et par masker, mens jeg guidede mod de ønskede krydderier. De fandt en lille skål og en theske, inden blandingen påbegyndtes.
Inden de overhovedet havde fat i chilien, foreslog jeg dem at passe på, og gjorde dem opmærksom på at den chili vi har er ret stærk. Jeg gentog endda. I håbet om at det sivede ind, og håbede ellers på det bedste.
Hvorefter den ene hældte godt til af chilibøtten... Den anden mente at nu var der nok - for det var jo stærkt - og hældte lidt mere ketchup i skålen. Den ene var ikke sikker og fremsagde noget om, at han godt kunne lide stærk mad.
Så var det han fik ideen at smage på sagerne. Mens jeg forestillede mig han ville smage på selve blandingen, hældte han i stedet resolut chilipulver ud i håndfladen og direkte ind i munden.
Han så lidt sjov ud i hovedet, og mens den umiddelbare følelse af tørhed forsvandt, dukkede i stedet smagen af chili frem. Stærk chili.
Hvorefter han kiggede skuffet på mig og sagde: Hvorfor advarede du mig ikke..?
Åh nej, hvad svarede den voksne så? :-)
SvarSletLene, jeg tror nok den voksne grinede.
SletSenere gik de rundt i hele SFO'en med frembringelsen på en bakke sammen med alle vores theskeer, og lod de modige smage.
Det vildeste da de kom tilbage var, at nogle af de voksne også havde lagt smagsløg til :)
Hi hi, ja sådan kan det går. Men han har lært noget. :-)
SvarSletJeg håber Catarina... men han tilhører også den aldersgruppe, der har en tendens til at glemme hjernen et eller andet sted :)
Slet