Total i orden plan, der! Eller hvordan gode ideer nogen gange kan gå over gevind

Vores køkken sejlede.

Det gør det nogen gange.

Det var stadig formiddag. Anders dukkede pludselig op. Der var ikke noget at lave til ham på arbejdet, han havde ikke samvittighed til at trække løn på ingenting, og han havde stadig en feriedag til gode.

Fint tænkte jeg og kørte mod arbejdet. Jeg sagde det ikke højt. Det er ellers godt at udtale sine forventninger, så andre forstår dem. Jeg tænkte bare, at så havde han masser af tid til det der køkken.

Da jeg kom hjem sov han. Køkkenet så ud som da jeg forlod det. Han havde vist sovet hele dagen.

Sådan er det nogen gange.

Da Anders begyndte at vågne, og jeg kunne mærke weekenden lægge sig som en tung dyne af træthed, var han parat til madlavning. Men gik kold i det umulige køkken.

Så vågnede jeg alligevel. Rejste mig, og fik styr på det der køkken. I hvert  fald nok til rydde plane flader og plads til begejstring. Drevet af en bagtanke, som jeg egentlig synes var lidt snyd, men som jeg valgte at håbe han ville falde for.

Da han pludselig stod i køkkenet og ligenede et spørgsmålstegn, sagde jeg derfor, at nu ordnede jeg køkkenet - så kunne han købe garn til mig.

Planen var alpakka. En tre-fire nøgler af det pæne petroleumsfarvede, der passer til højlandsulden jeg allerede har stående.

Okey, sagde han og styrede mod computeren. Så var det udviklingen tog fart. For de få gram jeg ønskede stod langt fra mål med det antal kroner der skal til fragtfri levering. Det sidste spottede Anders hurtigt. Og hvorfor betale fragt, når det kan fåes gratis....

Nu er der så både højlandsuld og alpakka i flere farver på vej fra Aalborg til Rødovre.

Jeg sidder tilbage med en smule røde kinder...

Jeg tror jeg skylder. Big Time. I retning af strik i herrestørrelse af lækker uld!