Langsommelig morgen og hjemmelavede flødeboller

Onsdag morgen foregår i det langsomste tempo jeg kan stille op. Jeg kan mærke at tanken om både at starte og slutte dagen med personalemøder, trækker en smule tænder ud.

Onsdagens obligatoriske personalemøde er vigtigt og aftenens samspil med andre personalegrupper skal nok vise sig vigtigt. Det ændrer ikke på, at det bliver en lang dag, og jeg vælger at kompensere med en langsom morgen.

Mens jeg har udviddet fugleflokken en smule, og brugt hele limstiften, har Emilie over de sidste to dage lavet flødeboller. Jeg synes det er et ambitiøst projekt hun kastede sig over. Jeg har selv forsøgt med flødeboller en enkelt gang. Det behøver jeg ikke igen.

Men hun havde lovet sine klassekammerater, og Emilie gør ikke noget halvt. Derfor kunne hun i morges drage af med seks forskellige varianter. Jeg er ikke helt sikker på indholdet i dem alle, men jeg ved hun har haft fat i både lakrids, timian, pistiacie, Grand Manier, kokos, mørk og lys chokolade, marcipan og endelig en variant med pæresmag.

En af hver er blevet hjemme. Hvornår vi skal smage ved jeg heller ikke, men mon ikke det bliver inden længe.

Der har været et stort projekt. Ikke et der skal gentages lige med det samme. Faktisk så stort og besværgerligt, at Tøsebarnet i aftes kunne kundgøre, at konditor - det bliver hun aldrig!