Jeg har strikket en del på Emilies poncho. Hun har skiftesvis været begejstret og lidt usikker på, om hun reelt kunne lide det hun så.
I aftes fik hun sagt, at det der perlestrikmønster kan hun faktisk slet ikke lide. Men hun kunne heller ikke lide tanken om, at jeg skulle trævle alt det op, jeg havde lavet. Så hellere bare fortsætte. Hun synes det ville være synd for mig ellers.
Jeg synes det ville være synd for mig, at lave et stort projekt, som hun ikke vil bruge. Jeg synes ikke det er noget problem at trævle op, hvis det betyder at det færdige resultat bliver bedre, eller mere som forventet.
Så jeg har trævlet op. Og startet på ny. Inden optrævlingen fik jeg mulighed for at prøve og måle og gøre ved. Således kunne jeg konstatere, at der var lidt for mange masker i den oprindelige halskant og at der skal tages lidt mere ud over skuldrene for at opnå en bedre pasform.
Nu bliver den mere enkel. Og langt mere tankeløs at strikke. Det sidste har også sine fordele.
Jeg kalder det ikke kedelig optrævling. Jeg kalder det produktudvikling.
Godt hun kom ud af busken og fortalte det som det var. :-)
SvarSletDet var rigtig godt, Catarina. Også selvom hun stadig undskylder for at jeg måtte pille op... Jeg har sagt at det skal hun ikke :)
SletGodt hun fik trådt sig godt og grundigt over tæerne og sagt fra,hvor havde det været ærgerligt at den nok ellers ikke ville være blevet brugt ,perlestrik er smukt,de unge vil bare helst ikke have det ???
SvarSletDet havde været rigtig ærgerligt Gitte.
SletJeg tror egentlig gerne hun vil have perlestrik. Bare ikke her. Men hun synes det var fint :)
Den helt rigtige tilgang til tingene, du har :-)
SvarSletAlt andet ville være forfærdeligt, Dorthe :)
Slet